ADVENTSKONKURRENCE: Okirói og Dansk Smykkekunst

I uge 50…

2

…Skrev jeg opgave med min gruppe i Kommunikation. Det er omtrent den mest meningsløse og demotiverende opgave nogensinde, men heldigvis hygger jeg mig med min studiegruppe!

…Var jeg ude at løbe for første gang i et halvt år. Løb næsten 7 kilometer og det var overhoved ikke hårdt! Det gik godt nok langsomt, men er stadig lidt imponeret over egen præstation.

…Var Mads og jeg på running sushi i Rødovre… Fucking Rødovre… Men det var faktisk ret lækkert og kostede kun 169 kroner! Vi spiste så meget, at vi næsten trillede ud.

…Var jeg til åbent hus hos de søde, søde folk hos Dahl PR. Jeg fik snakket med en masse søde mennesker, og spiste en masse lækker kage 😀

…Var jeg til event hos Deichmann, hvor jeg fik hele fire par sko med hjem, samt et par til min mor. Gratis sko er de bedste sko. Nøj, hvor er de lækre og gode at gå i, på trods af, at de faktisk ikke er særligt dyre.

…Hver onsdag efter fuldmåne spiser jeg middag med nogle skide seje og søde piger fra ungdomspolitik. Denne gang var vi på Magasasa, som jeg er stor fan af!

…Var Mads ikke hjemme, da jeg kom hjem efter middagen. Så jeg lå i min seng og spiste slik og så Pretty Little Liars <3

…Stod jeg op klokken seks for at træne før jeg skulle mødes med min studiegruppe. Jeg slog min personlige rekord i clean and jerk – 40 kilo. Det er jeg selv ret tilfreds med 😀

…Var jeg til Martin Lidegaards fødselsdagsreception på Christiansborg. Jeg ved virkelig ikke, hvorfor jeg var inviteret, da jeg ingen relation har til ham. Men der var glög og æbleskiver, og hvor der er mad og drikke – der er jeg.

…Havde jeg aftalt med min mor, at vi skulle catche op på julekalenderen. Så vi bingewatchede syv afsnit af Den anden verden, drak glög og vin og spiste Sticks’n’Sushi. Pisse hyggeligt.

…Var jeg til julefrokost med mit arbejde. Vi fik lækker mad på Köd efterfulgt af drinks på Curfew. Virkelig hyggelig aften i godt selskab og med massere af mad og vin. Jeg var hjemme cirka kvart i fire!

…Kom min mor og hendes kæreste forbi. Han hang vores nye lampe op samt en massere billeder mens min mor og jeg så julekalender 😛

…Tog jeg til træning søndag formiddag for at svede alt alkoholen fra fredagen ud.

…Spiste jeg pomfritter tre dage i træk…

…Var Mads og jeg i Plantorama for at købe planter. Jeg brugte næsten 1300 kroner derude… Det gør lidt ondt i pengepungen, men nu er jeg til gengæld en meget lykkelig ejer af seks nye planter! Nu håber jeg bare, at jeg kan lade vær med at slå dem ihjel…

…Læste jeg den her liste igennem og indrømmede over for mig selv, at jeg seriøst spiser for meget takeaway.

1

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ADVENTSKONKURRENCE: Okirói og Dansk Smykkekunst