Julen gør ensomhed værre

Årets fem mest læste indlæg

2016 er ved at gå på hæld, og derfor er det ved at være tid til en lille oversigt over årets mest populære indlæg her på bloggen. Måske er der nogen af dem, som du ikke har fået læst?

Det har sgu været et godt år for bloggen! Over året har der gennemsnitligt været cirka 10.000 unikke besøgende om måneden, og det synes jeg sgu er ret sejt for sådan en ”lille” blog som min. Til gengæld er I fuldstændig forsvundet her i December, men hey – jeg laver sgu også andre ting end at læse blogs her i julen, så det tager jeg ikke så personligt 😛

1. Sjældent er jeg blevet så forarget

1

Årets mest populære indlæg med hele 16.574 visninger er ”sjældent er jeg blevet så forarget”. Det handlede om et hackerangreb, som bloggeren Fie Laursen blev udsat for. Det er bestemt ikke et af mine bedste indlæg. Det er skrevet ret hurtigt, og i et ikke særligt spændende sprog. Årsagen til, at det er blevet årets mest populære skyldes uden tvivl blot, at Fie Laursen delte det på sin facebookside med latterligt mange følgere…

2. 15 tegn på, at du er alternativ

2

Årets andet mest populære indlæg med 7.769 visninger er min liste over tegn på, at du er alternativ. Dette er en lille serie jeg startede på i starten af året, som blev meget populært. Flere delte det på deres egen Facebook, og det er nok årsagen til, at det er nået så langt ud. Den med Alternativet blev den mest populære, nok fordi der er så ufatteligt mange sjove ting at skrive om Alternativet 😛

3. Når mor arbejder meget

3

Dette indlæg blev med sine 7.077 visninger årets tredje mest populære indlæg. Det handler om mit forhold til min mor, som altid har arbejdet meget. Et indlæg som jeg personligt holder meget af, og derfor er rigtig glad for er nået så langt ud.

4. 15 tegn på, at du er socialdemokrat

4

Med 6.870 visninger er denne liste blevet årets femte mest populære indlæg. Denne gør grin med socialdemokraterne og er da, hvis jeg selv skal sige det, ret sjov 😉

5. 15 tegn på, at du er liberal

5

Som I formentlig har indset, er det især de her lister der har været populære i det forgange år. På femtepladsen ligger min liste om liberale med 6.137 visninger.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Julen gør ensomhed værre