Mit 2016

5 ting jeg gerne vil opnå i 2017

Få et fedt studiejob

Som I ved skal jeg på praktik på tredje semester. Derfor har jeg sagt mit studiejob op, som jeg har haft i to år. Det har været hyggeligt og til dels også lærerigt, men nu skal jeg også videre. Jeg skal have et job, som er mere studierelevant. Derfor er en af de ting, som jeg aller helst vil opnå i 2017 at få et fedt studiejob efter min praktik.

Rejse mere

I år har jeg været ude af landet én gang og der var jeg i Holland. Ikke ligefrem det mest eksotiske sted. I 2017 vil jeg gerne rejse mere. Umiddelbart ser det ikke ud til, at det kommer til at ske. For Mads kan ikke rejse over sommeren, og så er det begrænset hvor meget tid der er tilbage. Men jeg håber, at jeg på en eller anden måde kan få det til at lykkes.

Drikke mindre og spise sundere

Kald mig gerne en cliché. Men i 2017 vil jeg gerne spise sundere og drikke mindre alkohol. Jeg har taget lidt på efter jeg er flyttet sammen med Mads. Det gør man nok, når man flytter hjemmefra. Men det vil jeg gerne tabe igen.

Komme min søvnløshed til livs

På den lidt mere seriøse note, så har søvnløshed fyldt alt for meget i mit 2016 – i sær i slutningen. Det har været ufatteligt ubehageligt, og det vil jeg rigtig gerne arbejde på i 2017. Forhåbentligt fortager det snart af sig selv, ellers må jeg søge en form for behandling. For det er enormt livskvalitetsnedsættende ikke at få en ordentlig nattesøvn.

Være glad

Det lyder måske ganske banalt. Men den sidste og måske vigtigste ting jeg gerne vil opnå i 2017 er at være glad. For man skal huske at give sig selv tid og lov til at være glad. Lov til at smække røven i sofaen og se en god film, lov til at drikke sig fuld med gode venner og lov til at spise god mad.

Se også mine nytårsfortsæt fra sidste år, som jeg faktisk synes, at jeg holdte relativt godt!

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mit 2016