Sugardating er prostitution

Hvornår er man et curlingbarn?

img_8344

Jeg har altid kaldt mig selv et curlingbarn. Jeg bor i en forældrekøbslejlighed og mine forældre betaler blandt andet mine studiebøger. Som barn havde jeg en hest og mine forældre stod op før fanden fik sko på for at køre mig til stævner hver anden weekend. Kort sagt: mine forældre har virkelig gjort meget for mig. Og så må man vel være et curlingbarn?

Men er man nu også det? For hvad er et curlingbarn egentligt? Jeg slog det op og fik følgende definition:

forkælet barn der overbeskyttes og serviceres af dets forældre uden at de stiller krav

Og sådan ét barn, synes jeg faktisk overhoved ikke, at jeg er. Og dem tror og håber jeg virkelig ikke, at der er særligt mange af.

Jeg er aldrig blevet overbeskyttet af mine forældre. Jeg cyklede syv kilometer op til gården fem gange om ugen og red alene i skoven da jeg var elleve-tolv år. Det ville en rigtig curlingmor da aldrig lade sit barn gøre.

Jeg har altid fået stillet høje krav. Mine forældre har slået hårdt ned på, hvis jeg ikke talte ordentligt til dem eller ikke udvise respekt. Jeg har også altid fået stillet høje krav i de ting jeg gjorde, særligt i min skole.

Jeg kan slet ikke forestille mig ikke at få stillet krav eller have forældre der var ovre mig hele tiden. Jeg har kendt folk, der blev opdraget på den måde – og det kommer der virkelig ikke noget godt ud af.

Men faktisk vil jeg påstå, at der ikke er noget galt i at være forkælet. Så længe at man er taknemmelig, har realitetssans og forstår hvor de ting man får kommer fra. Der er ikke noget værre end forkælede børn uden nogen forståelse for penge.

Når jeg får børn vil jeg også ”forkæle” dem. Så meget som jeg nu har råd til. Med forkæle mener jeg ikke, at de skal have en ny telefon, hver gang der kommer en ny Iphone eller at de skal gå i mærketøj – langt fra.

Men jeg vil gerne hjælpe dem med praktiske ting. Jeg vil gerne lægge penge i en sport som de brænder for og bruger mange, mange timer om ugen på. Fordi jeg ved hvor meget det betyder at have noget man brænder for, og som man har sine forældres opbakning til. Jeg vil gerne betale deres tandlægebesøg når de flytter hjemmefra, så jeg sikrer mig, at de går til tandlægen. Og hvis jeg har råd til det, vil jeg også gerne købe dem en lejlighed, så de får den stabilitet, som jeg selv sætter så ufatteligt meget pris på.

Læs også: Er forældrekøb usolidarisk?

Med den definition der er af et curlingbarn i ordbogen, der anser jeg det som noget negativt. Jeg tvivler på, at der kan komme et fornuftigt og selvstændigt menneske ud af sådan en opdragelse. Men forkælelse, med måde, det ser jeg absolut intet galt i.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
   

5 kommentarer

  • Vicki

    Hej Freja.
    Jeg faldt over din blog for 4 timer siden, og jeg har ikke kunnet slippe den endnu! Dejlig, realistisk og en blog med sund fornuft. Netop det her indlæg elsker jeg! Jeg er præcis som dig vokset op med forældre, som har bakket mig op, kørt mig til sport og hjulpet mig hvor de kunne. Jeg er så træt af at blive kaldt curlingbarn. Jeg har præcis samme holdning som dig. Jeg sætter uendelig pris på alt de gør for mig, og jeg ved udmærket godt hvad værdien af pengene er. Det handler om taknemmelighed og et godt, stærkt forhold til sine forældre. Tusind tak for at sætte fokus på det. Jeg blev hermed en fast læser på din skønne blog! God aften 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Freja Fokdal

      Hej Vicki!

      Tusind tusind tak for din søde kommentar! Sådan noget gør mig simpelthen bare så glad!! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Vicki

      Jeg sidder helt sikkert klar i Smilets By og venter spændt på dit næste indlæg! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Alle forældre laver hændelser der isoleret set er overbeskyttende. Om det så er alt give den trætte 3 årige flyverdragten på fredag eftermiddag selvom han godt selv kan eller om det er at køre sin 19 årige til Roskilde. Så dey sksl jo ses lidt mere individuelt end det og i et større billede end bare forældrekøb.
    fKodeordet er I min bog egentlig og taknemlig hed samt at man udvikler selvstændighed hos barnet ( hvertfald efter en vis alder ).

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sugardating er prostitution