15 tegn på, at du er feminist

Gæsteblogger // Slips – Hvornår og Hvorfor?

Det er efterhånden længe siden, at der har været en gæsteblogger. Det skal der laves om på! I dag er det Frederik, som har skrevet en lille guide til, i hvilke situationer man bør bære slips og i hvilke det bør undlades.

von-j

Frederik von Jessen

24 år, studerer Kinastudier på KU og har været medlem af Konservativ Ungdom i 6 år.

 

At bære slips er en dyd jeg praktiserer, og har gjort det i lang tid. Det er dog ikke helt uden hovedpine at gå med den, af nogen anset, lidt gammeldags og kontroversielle beklædningsgenstand. At gå med slips er et statement, ligegyldigt om det er til hverdag eller om det kun er til festlige lejligheder. Igennem årene er jeg blevet mere opmærksom på i hvilke situationer man kan bære slips, og i hvilke situationer man er bedre tjent med ikke at bære det. Derfor har jeg lavet en liste med 20 scenarier, som man altid kan slå op i og se, hvorvidt man skal bære slips eller ej.

  1. Til Parmiddagen: Tjek evt. om den anden mand også gør det. Hvis ikke, så vis at du er mere mand end ham og tag slips på alligevel.
  2. Til fest på studiet: Studerer du på CBS så ja. Hvis det er humaniora på KU så nej.
  3. På ”daten”: Her er det en god idé at lave lidt baggrundsresearch. Tjek evt. om hendes tidligere bekendtskaber var typerne der bar slips (her er facebook et genialt værktøj). Det kan dog stadig gå begge veje, enten er hun færdig med den slags mænd, eller også er hun ikke kommet sig over ham den sidste og leder efter en erstatning.
  4. I biografen: Lad os være ærlige, du skal enten se noget hvor ting eksploderer eller hvor Hugh Grant prøver at score Jennifer Aniston. Her er slips ikke nødvendigt.
  5. Til Juleaften: Kæmpe ja til slips her! Drop dog det der kan spille dårlig bip bip musik.
  6. I Teateret: Endnu en glimrende lejlighed til at bære et slips. Skal du dog i operaen så gå hele vejen og tage smoking med sort butterfly på.
  7. I Randers: I wouldn’t know.
  8. Til nytårsaften: Se scenarie 6 ang. operaen.
  9. Til Barnedåb: Kirkelig arrangementer kræver generelt slips.
  10. Til studenterreceptionen for din fætter: Er han student fra det fri gymnasium, og vil du gerne slå igennem hos hans kvindelige klassekammerater? Så drop slips. Hvis ikke så tag slips på.
  11. Til Galla: Se scenarie 6 ang. operaen.
  12. Til hverdag: Med mindre du arbejder i en bank, ville jeg mene, at en skjorte og pullover kan klarer det.
  13. I Sommerhuset: Her er slips for meget. Find til gengæld din hørskjorte og panamahat frem!
  14. I Nakskov: Se scenarie 7.
  15. Til Begravelse: Tag sort slips på til dit sorte jakkesæt (ellers aldrig sort slips).
  16. Til bryllup: Læs hvad der står beskrevet i invitationen, og gør så det.
  17. På en Københavnsk natklub: Jeg har ladet mig fortælle, at de er mere til T-shirts og læderjakker.
  18. Til Konfirmation: Se scenarie 9.
  19. Som voksenopsynsmand til din lillesøsters 1. G. Fest: Hvis du håber på at være heldig med en af hendes veninder skal du nok gå efter et mere ungdommeligt udtryk, med mindre hun har et faderkompleks!
  20. Til Bon Jovi Koncert: Ældre mennesker plejer at sætte pris på et godt slips.

Tilføj evt. flere scenarier, som jeg har overset i kommentarfeltet nedenfor, og lad os dermed sammen gøre dette blogindlæg til et slipseleksikon. Måske Gyldendal vil byde på bogen? Følg også med her på siden for kommende del 2: ”Slips – hvordan og hvilke?”

 

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
   

2 kommentarer

  • Daniel

    Enig i Frederiks betragtninger. Vil dog sige, at hvis man arbejder på kontor med kundekontakt (offentlig myndighed, bank, forsikring m.v.) så altid slips på arbejdet, hvis du arbejder på kontor. Og gå gerne videre end kun slips. Køb en sportsjakke i brun eller grå eller en blå blazer, og skift jeansene ud med chinos eller måske et par grå flannelbukser. Dress to impress. Hellere være den bedst klædte mand på kontoret og gøre opmærksom på sig selv, end blende ind i midten af oxfordskjorter og sandfarvede bukser/jeans.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

15 tegn på, at du er feminist