Turen gik til Athen

5

Hej venner! Jeg beklager, at der har været lidt stille på bloggen over weekenden. Men det skyldes, at jeg har været i Athen. Det har de af Jer, der enten følger mig på Instagram (@fokdal) eller snapchat (@frejafokdal) formentlig opdaget.

Jeg var dernede til et seminar kaldet ”The New Europeans” arrangeret af LYMEC, som er en paraplyorganisation for liberale ungdomspartier i Europa. Det handlede om flygtningestrømmen til Europa, og hvordan man integrerer dem.

Jeg var afsted med min ven, Alexander, som er Europaordfører i Radikal Ungdom. Han var også med, da vi var i Haag for lidt over to måneder siden.

Læs også: Holland status

Vi tog afsted fredag morgen, var på hotellet klokken 15.00 og seminaret startede klokken 16.00. Seminaret løb over fredag eftermiddag/ aften og hele lørdagen. Søndag var der intet program. Det bedste på programmet var helt klart det besøg vi havde på et asylcenter.

1 Her mødte vi syv unge flygtninge, som alle var rejst uden deres forældre mod Europa. Nu venter de i Grækenland på at blive familiesammenført med deres forældre, som bor forskellige steder i Europa. Disse to piger ventede på at skulle til Danmark, for at blive genforenet med deres forældre. Vi fik udvekslet facebook, så jeg håber på at kunne få kontakt til dem, når de er kommet til Danmark.

Generelt er det altid spændende at møde dem, som vi alle går og taler om. Jeg bliver altid vred på den danske debat, når jeg møder flygtninge. Den danske diskurs er, at de kommer og nasser på systemet. Men jeg har kun mødt flygtninge, der glæder sig til at arbejde og har ambitioner for sig selv. 2 3

På centeret boede der cirka 170 flygtninge. Det var et nedlagt hospital, hvilket det bar præg af. Men der er ingen tvivl om, at stedet var fyldt med hjertevarme og et ønske om at hjælpe mennesker på flugt. Centeret var fyldt med aktiviteter for beboerne. Mange af dem med et læringsformål.

4 6

Lørdag formiddag var vi på en byvandring, hvilket var en virkelig fed oplevelse. Normalt på sådan nogle seminarer kører man ud til et hotel, og så tager man hjem igen et par dage efter, uden at have oplevet noget som helst af den by, som man befinder sig i.

Derfor var det helt fantastisk at få mulighed for at se noget af byen. Det var en af de lokale der viste os rundt, og han vidste en masse om byen.

Athen er ikke Europas flotteste by, og jeg kommer formentlig ikke tilbage lige med det samme. Men den er enormt inspirerende, da den er bygget med stor respekt for sin historie. Gamle ruiner er bevaret overalt i byen, hvilket gør byen til et enormt historisk sted.

8

Hotellet var virkelig lækkert, og vi havde badekar på vores værelse. Jeg savner virkelig at have badekar, så det nød jeg enormt meget!

12

Vi fik naturligvis også en masse lækker mad!

11Den sidste aften var vi ude på en græsk restaurant. Dette var forretten, hvor man fik en masse forskellige græske ting, og så var der musaka til hovedret. Det var virkelig lækkert!

10 9Vi fik naturligvis også drukket nogle drinks. Det første billede er fra hotellets bar, hvor de lavede nogle formidable drinks. Om lørdagen fik vi en long island ice tea, som var fuldstændig latterligt stærk. Vi blev lidt fulde bare af den ene drink.

Det andet billede er fra en rooftop bar vi fandt, med udsigt over Akropolis. Det var faktisk en smule magisk at sidde der.

7

Det var enormt hyggeligt at rejse med Alexander, og vi er virkelig gode rejsemakkere. Vi kan være sammen i lang tid, uden at blive irriterede på hinanden. Vi har det rigtig sjovt sammen, og fik eksempelvis den 3,5 timers lange flyvetur til at føles som ingenting ved at lave alle mulige underlige lege. Vi tager tingene stille og roligt når ting går galt. Eksempelvis, som da Alexander fandt ud af, at han havde mistet sit pas da vi skulle til at tjekke ind i lufthavnen i Athen 😛

Så det har været en rigtig dejlig tur. Jeg var enormt træt da jeg kom hjem i går, og var ved at falde i søvn over computeren, da jeg skulle rette Mads’ eksamensopgave. Nu er der faktisk kun to uger til, at jeg skal ud og rejse igen. Der skal jeg nemlig på en weekendtur til London med min mor.

En elendig Instagram-husband

1

I mandags da vi var ude og drikke drinks for at fejre vores to års dag ville jeg tage et billede af drinksne. I det øjeblik kom der en mand gående forbi vores bord, og Mads sagde ”ej, lad nu vær”, nok fordi han synes, at det er lidt pinligt. Ham fyren var ret nice og stoppede op og sagde noget alla ”Bare rolig, det der er en hver mands pine”.

For når man er blogger så tager man mange billeder, og man siger måske også lidt oftere end andre ”kan du ikke lige tage et billede af mig?”.

At have gode billeder kræver, at man har nogen omkring sig, som kan og vil tage gode billeder af en. Det har jeg ikke, for jeg har primært Mads, og han er en elendig ”Instagram-husband”.

I forgårs da vi var i operaen spurgte jeg, om han ikke ville tage et billede af mig. Han skød løs og jeg tænkte ”YES, endelig gør han det bare uden at brokke sig”. Da jeg kiggede på min telefon var halvdelen uden hoved, og den anden halvdel zoomet ind på mit hoved…. Selvfølgelig kun for at irritere mig.

Jeg misunder godt nok lidt de piger, hvis kæreste tager billeder af dem helt uden at brokke sig 😛 Men han er nu god nok, for det ender altid med mindst ét ordentligt billede. Det tager bare lige fem gange så lang tid, fordi der lige skal zoomes lidt først.

To års kærlighed

I går havde Mads og jeg to års dag. Jeg ville have skrevet et indlæg, hvor jeg reflekterede over det der med at have været sammen i to år, hvilket i mit hoved lyder af helt vildt meget. Men jeg fik totalt skriveblokade, og kom aldrig særligt langt. Så i stedet får I nogle billeder fra aftenen.

Vi startede med drinks og lækker mad på Mash i Bredgade.

43Hold nu kæft, hvor var det lækkert. Jeg har i mange år ikke været særlig glad for bøffer, men nu synes jeg virkelig, at det er lækkert. Vi valgte at drikke en øl til maden i stedet for vin, da vi egentlig havde mere lyst til øl. Det gjorde, at det faktisk ikke var sådan helt vildt dyrt. Vin får lynhurtigt prisen til at stikke helt af.  Vi endte med at betale cirka 500,- hver for drinks, mad og øl. Det synes jeg faktisk ikke er så slemt, i forhold til hvad man får!

Restauranten i Bredgade er også virkelig hyggelig, og betjeningen var rigtig god. I praktik på SU er finedining ikke det jeg gør mig allermest i, så jeg nød virkelig at få noget lækker mad!

Efter maden tog vi på Strømbar for en enkel drink.

12 5

Vi tog et smut forbi Strøm, fordi Strøm var det sted, hvor vi mødte hinanden i sin tid. Vi sad i præcis den samme bås, som vi sad i dengang for lidt over to år siden. Vi manglede bare det par, der dengang sad i båsen lige ved siden af og RÅ-snavede. Det var sgu lidt akavet at overvære, når man selv var på første date. And just to clear something out: nej, vi mødte ikke hinanden på Tinder 😛

Bagefter tog vi en Uber hjem og så snigpremiere på Badehotellet og Shit Happens. Ja, sådan er forholdet altså, når man har været sammen i to år. Og ved I hvad? Jeg synes, at det er fucking hyggeligt.

Generelt var det en virkelig dejlig aften. Og de skønne aftener slutter ikke, for i aften skal vi i operaen! Det glæder jeg mig rigtig meget til!

Husk, at følge mig på Instagram, hvis du vil se flere billeder fra hverdagen.

Gæsteblogger // Bjørnejagt, forbudt kærlighed og sammenhold

fugl

Min søde veninde, Katrine, er stor filmentusiast og så arbejder hun for filmmagasinet Nosferatu. I den forbindelse var hun i sidste uge på den internationale filmfestival Berlinale, og det har hun været så sød at skrive et super fint indlæg om! Læs med 😀

fugl1

Katrine Fugl

24 år, medievidenskaber og skribent og radiovært for Filmmagasinet Nosferatu. Opvokset på Falster og medlem af Venstres Ungdom.

 

For syvogtresindstyvende gang er den internationale filmfestival Berlinale løbet af stablen og den tyske hovedstad har været fyldt til randen med skabere, købere og elskere der også ender i kø, snobberi og skrigende fans.  

“I never enjoyed making movies”. Ordene kommer fra en af filmhistoriens mest markante femme fatales: Marlene Dietrich. I dag er Marlene-Dietrich-Platz gjort til centrum for verdens største filmfestival. På den røde løber foran ‘Berlinale Palast’ er der med jævne mellemrum skrig og skrål fra fans der har mulighed for at tage imod deres favoritskuespillere når de ankommer til de store premierer i festivalens hjerte. Festivalen, der er spredt over hele Berlin, har hovedpulsåren på Potsdamer Platz hvor publikum, presse og branchefolk står i lange køer for at få billetter til programmets film. Festivalens klimaks er klart uddelingen af Guld- og Sølvbjørne, hvor en lille jury vælger blandt et lille felt af film. 6 jurymedlemmer og 1 præsident vælger hvilken af de 26 konkurrerende film, der rammer plet i bjørnejagten.

Kamp om pladser og priser

Som pressefidus i verdens midlertidige filmhovedstad starter morgenerne med at indfinde sig på Potsdamer Platz, hvor der i et aflukket, men absolut ikke fancy, område bliver udleveret et ark fyldt med stregkoder og filmtitler. For 65 Euro og en god grund kan man score sig en akkreditering, der giver dig adgang til lige de film du gerne vil se i hele perioden. Det lyder fedt – det er ret intenst da de fleste forestillinger er med ‘free seating’ aka. først til mølle, og man forsøger at nå 3-5 visninger på en dag. Med rundsave på albuerne er der rift om de gode pladser midt i salen og stort set alle forestillinger sælges fuldkommen ud. Både til store og små visninger er der ofte mulighed for en lille Q&A med instruktøren, holdet bag eller skuespillerne fra filmen. På den måde går Berlinalen i den grad op i en meget høj enhed når den slamer brancefolk, fans og presse.   

Fagre nye, og gamle verden

Selvom eksotiske lande som Kirgisistan, Senegal og Bhutan er at finde i dette års program bremser det ikke folkene bag til at møde op og fortælle stærke historier. Særligt filmen ‘Centaur’ af instruktør Aktan Arym Kubat fra Kirgisistan har gjort særligt indtryk på mig. Filmen handler om en mand i en lille landsby i Kirgisistan, der stjæler, eller rettere låner, heste for at få den rus det er at være i ét med denne hest når den i fuld galop stryger ud over landskabet. Dét i sig selv fungerer som en ydmyg kommentar til den manglende kontakt til og respekt for naturen, der hersker især i den vestlige verden. Udover denne universelle problematik får Arym Kubat også flettet en anden vældig aktuel problemstilling ind i filmen: Os og dem. Missionerende muslimer mod lokal tro og tradition. Det er elegant fortalt og det er netop dét Berlinalen kan. Plante en refleksion i publikum gennem filmkunst.

Politik på film?

De inkorporerede kommentarer er til atfå øje på både i de store og små billeder. I årets kortfilmsprogram så jeg den fire minutter korte video med titlen ‘Call of Cuteness’ af Brenda Lien, der giver et ganske andet syn på det elektroniske euforiserende stof kendt under termer som “LOL cats” “cat fails” og “funny cats”. Har katte ikke også grænser for hvordan de vil udstilles?

Anderledes vinklet er menneskers ret til egen krop og seksualitet, der også er varmt emne på årets festival hvor transkønnede og forbudt homoseksualitet danner drivende konfliker i en del af festivalens program. Med andre ord bliver Berlinalen nemt kunstens politiske talerør, og jo flere ømtålelige emner, der kan jages ind i siddet på folk desto bedre. Sidste års vinder af Guldbjørnen for bedste film “Fucoammare” af Gianfranco Rossi tvinger den kulturelle elite til at forholde sig til den migrantkrise Europa er midt i.

Og det var Danmark

Men hvad så med Danmark? Kan Danmark noget i det her regi hvis Trine Dyrholm ikke kan svinge forbi til en Sølvbjørn? Får Danmark perlerne fra festivalen at se? Først og fremmest er Danmark stadig en stærk nation i på film og har både nye og gamle film med i programmet, og når det går op for andre folk på festivalen at man er dansker bliver man mødt med stor respekt.

Jeg håber de danske filmdistributører også igen i år taget programmet så seriøst at både bjørnejægere og bjørne er at finde på lærreder i det kommende filmår. De når dog sjældent længere end arthouse biografen Gloria på Rådhuspladsen i København eller Det Danske Filminstituts Cinematek. Mens vi venter må vi nøjes med superhelte og husmor ‘erotik’ på de største lærreder i landet. Ville Marlene Dietrich korse sig over det faktum? Ja formentlig. Ville hun elske Berlinalens indholdsrige og eksperimenterende film, der er langt fra hendes tids Hollywood-klichéer?Ja formentlig.

De kolde facts

9/2 – 19/2 i Berlin, Tyskland

Ca 300.000 solgte billetter og 500.000 akkrediterede billetter (det giver fyldte sale)

Over 400 forskellige film fra hele verden

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

15 tegn på, at du er CBS’er

cbs

Foto: fra Facebooksiden ”CBS Memes”

I sidste uge kaldte jeg statskundskabere for virkelig irriterende mennesker. Og det er de også. Men hvis der er nogen, der er mere irriterende end statskundskabere, så er det fandme CBS’ere. Her kommer 15 tegn på, at du er CBS’er.

1. Du føler dig lidt sej når du bruger smarte corporate ord på engelsk, som ingen forstår. Alle andre synes du er et fjols.

2. Du opfører dig som alle teenagedrenge fra Hellerup. Går i Ralph-skjorte og spiller smart på københavnske natklubber.

3. Din yndlingsbeskæftigelse er at gøre grin med folk fra RUC.

4. Du går mere op i at have et lækkert studiejob og spille smart i byen, end du går op i dit studie.

5. Du drikker drinks på Ruby hver weekend, men lever af en sølle SU.

6. Du er fra Nordsjælland. Eller du er egentlig fra Herlev, men det er altså også NÆSTEN Nordsjælland.

7. Du scorede mindst tre piger på rusturen.

8. Du mener selv, at du er guds gave til kvinder i alt almindelighed.

9. Du er helt overbevist om, at du bliver meget rig og succesfuld LIGE om lidt.

10. Du har allerede lavet visitkort, som du har med dig overalt. Just in case.

11. Du har startet din egen virksomhed. Primært for at kunne skrive CEO på de føromtalte visitkort.

12. Du elsker mundtlige eksamener. For der kan du ”fake it till you make it”.

13. Efter gymnasiet vidste du ikke helt hvad du ville. Men du havde hørt at CBS’ere tjente mange penge, og det lød da ret fedt.

14. Du abonnerer på Børsen. Men du læser den ikke, den pynter bare på dine instabilleder.

15. Du stemmer Liberal Alliance.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
Older posts