USA er sgu ikke et frit land

SKOLEVALG

1

Mens størstedelen af de danske bloggere har rendt rundt til modeshows de seneste dage, har jeg rendt rundt til debatter. Fra mandag til onsdag deltog jeg i fem debatter på folkeskoler i København, Frederiksberg og Gentofte.

I de sidste tre uger har der nemlig været skolevalg på de danske folkeskoler. I denne uge har vi ungdomspartier deltaget i over 300 debatter rundt omkring i landet på kun tre dage. Det har været pisse sjovt og pisse hårdt.

Der er i samarbejde mellem Dansk Ungdoms Fællesråd og ungdomspartierne valgt 20 mærkesager, som eleverne skulle sætte sig ind i, lave kampagner på og som vi skulle debattere til debatterne. Nogle af de populære var blandt andet ”Danmark skal tage flere flygtninge”, ”Kortere skoledag” og ”Hårdere straffe for personfarlig kriminalitet”.

Noget af det fedeste ved skolevalget er, at man møder virkelig mange nye mennesker. Man møder en masse andre politisk aktive og en masse engagerede skolelever, og det er enormt motiverende. Og så er det vildt hyggeligt at være i debat med nogle af de mennesker, som man kender i forvejen. Jeg blev tværet af min veninde Laura på en skole ude i Gentofte (hun var også pisse god), og så fik jeg lov til at tvære en masse af mine venner i København.

2I går var der valgaften og DR3 dækkede aftenen med Monte Carlo-drengene som værter. Ungdomspartierne var repræsenterede til valgfesten på Christiansborg, som vi også var til skolevalget for to år siden.

Det er lidt en mærkelig aften, fordi det er den vildeste pseudofest. Man er der primært fordi, at DR skal lave dækbilleder, men der sker ikke en rygende fis. Man står bare og venter på valgresultater, og man må ikke engang drikke alkohol.

Resultatet kom, og det var faktisk rigtig fint. Vi fik 11,4% af stemmerne, hvilket er noget højere end hvad Radikale Venstre fik til sidste folketingsvalg. Det sjove er også, at man kan gå ind og se resultaterne på de enkelte skoler man har været ude på. Man kan jo ikke lade vær med at måle sin præstation på resultatet, selvom det selvfølgelig ikke er det eneste det kommer an på. Jeg fik minimum 19% af stemmerne på 4/5 af de skoler jeg var ude på, den sidste fik jeg lidt over 12% på. På en enkelt fik jeg 31% af stemmerne, og det synes jeg sgu ærlig talt er ret nice.

Efter valgfesten på Christiansborg var vi til efterfest hos Venstres Ungdom. Hold kæft hvor er det fedt, at alle ungdomspartierne kan feste sammen, efter de har ”kæmpet” mod hinanden i tre uger. Det er de færreste steder i verden, at man kan det.

Det var pisse hyggeligt, og der var helt vildt mange mennesker. Det er lidt sjovt at tænke på, at til selvsamme fest for to år siden, der sad jeg meget nyforelsket og råsnavede med Mads hele aften. Jeg bildte mig selv ind, at det var ret cute fordi vi blev kærester et par uger efter – men det er jeg nok den eneste der tænkte. Men i år byttede jeg kysseriet ud med massere af øl og dans – og det var også skide hyggeligt.

Nu er skolevalget vel overstået, og så glæder jeg mig bare til, at jeg på mandag starter på praktik!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

USA er sgu ikke et frit land