Har vi overhoved et ligestillingsproblem?

Fuldtidarbejde slår hårdt

img_6490

Så er min første uge på praktik gået, og sikke en skøn uge.  Alle er enormt søde og der er massere at lave – så det er skønt.

Jeg har altid forestilet mig, at det må være vildt lækkert at arbejde fuldtid. Det der med kun at skulle koncentrere sig om én ting og ikke have en milliard bolde i luften, som man har som studerende. Altså når man både har skole, arbejde og for mit vedkommende RU (som jeg selvfølgelig stadig har).

Lækkert er måske en tilsnigelse, for det er virkelig hårdt. Det er lækkert at man er sammen med de samme mennesker hver dag, og får mulighed for at fordybe sig i nogle ting. Det er også lækkert, at man er der hver dag, og dermed virkelig har føling med, hvad der sker i virksomheden. Fremfor når man er studentermedhjælper og kommer lidt sporadisk, og ofte går glip af en masse ting.

Men det er også ret ufleksibelt. Hvornår går man eksempelvis til lægen? Jeg tror ikke, at de ville slå mig ihjel, hvis jeg mødte lidt senere fordi jeg havde været til lægen. Men i princippet er min arbejdstid jo 09.00-17.00, og så kan man simpelthen ikke nå at gå til lægen. Eller til frisøren. Eller tandlæge. Eller hente en pakke på posthuset. Eller noget som helst andet. Det går virkelig op for én, at butikkers åbningstid simpelthen ikke er designet til folk med et arbejde.

Til gengæld bruger jeg heller ikke nogen penge. Jeg får både kaffe, frokost og snacks på arbejdet, og det udgør faktisk lige præcis de ting, som jeg plejer at bruge penge på. Så det er sådan set meget fint, for jeg har heller ikke rigtig nogen penge at bruge.

Men jeg kan godt mærke, at jeg virkelig skal vænne mig til det der med at komme hjem klokken fem hver dag. På den ene side er det lækkert, at jeg ikke længere har de dage, hvor jeg er i skole til klokken 15.00 og så på arbejde til 21.00. Men til gengæld har jeg heller ikke de dage, hvor jeg først møder kl. 12.00 el.

Jeg var virkelig, virkelig træt da jeg kom hjem fra arbejde i dag. Også selvom jeg faktisk allerede gik kl. 16.00. Det kan selvfølgelig have noget at gøre med, at det er min første uge og jeg har været lidt små-sløj. Men det første jeg gjorde da jeg kom ind ad døren i dag var at gå ind og tage en lur på to timer.

Jeg har faktisk overhoved ikke fået trænet den her uge. Jeg har nedprioriteret det lidt fordi jeg tænkte, at det måske egentlig var fint nok at lade vær, når nu min næse har løbet som et vandfald. Men det er også fordi, at jeg simpelthen ikke har kunne overskue at træne efter arbejde. Og så har jeg ikke gidet løbe om morgenen i sne og mørke. Men jeg glæder mig til at komme op og give den gas i morgen tidlig!

Nu står resten af aftenen på burger og x-factor, og det har jeg simpelthen glædet mig til hele ugen.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Har vi overhoved et ligestillingsproblem?