Gæsteblogger // Bjørnejagt, forbudt kærlighed og sammenhold

To års kærlighed

I går havde Mads og jeg to års dag. Jeg ville have skrevet et indlæg, hvor jeg reflekterede over det der med at have været sammen i to år, hvilket i mit hoved lyder af helt vildt meget. Men jeg fik totalt skriveblokade, og kom aldrig særligt langt. Så i stedet får I nogle billeder fra aftenen.

Vi startede med drinks og lækker mad på Mash i Bredgade.

43Hold nu kæft, hvor var det lækkert. Jeg har i mange år ikke været særlig glad for bøffer, men nu synes jeg virkelig, at det er lækkert. Vi valgte at drikke en øl til maden i stedet for vin, da vi egentlig havde mere lyst til øl. Det gjorde, at det faktisk ikke var sådan helt vildt dyrt. Vin får lynhurtigt prisen til at stikke helt af.  Vi endte med at betale cirka 500,- hver for drinks, mad og øl. Det synes jeg faktisk ikke er så slemt, i forhold til hvad man får!

Restauranten i Bredgade er også virkelig hyggelig, og betjeningen var rigtig god. I praktik på SU er finedining ikke det jeg gør mig allermest i, så jeg nød virkelig at få noget lækker mad!

Efter maden tog vi på Strømbar for en enkel drink.

12 5

Vi tog et smut forbi Strøm, fordi Strøm var det sted, hvor vi mødte hinanden i sin tid. Vi sad i præcis den samme bås, som vi sad i dengang for lidt over to år siden. Vi manglede bare det par, der dengang sad i båsen lige ved siden af og RÅ-snavede. Det var sgu lidt akavet at overvære, når man selv var på første date. And just to clear something out: nej, vi mødte ikke hinanden på Tinder 😛

Bagefter tog vi en Uber hjem og så snigpremiere på Badehotellet og Shit Happens. Ja, sådan er forholdet altså, når man har været sammen i to år. Og ved I hvad? Jeg synes, at det er fucking hyggeligt.

Generelt var det en virkelig dejlig aften. Og de skønne aftener slutter ikke, for i aften skal vi i operaen! Det glæder jeg mig rigtig meget til!

Husk, at følge mig på Instagram, hvis du vil se flere billeder fra hverdagen.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gæsteblogger // Bjørnejagt, forbudt kærlighed og sammenhold