For den krop du ønsker dig, hører der en anden livsstil med

img_0330

Jeg tænker ofte, at det da kunne være meget lækkert at veje 5-10 kilo mindre. Det tror jeg, at der er mange der tænker. Om det så er 2,10, eller 30 kilo, vi taler om.

Der er intet galt i at ønske sig et vægttab, og der er heller ikke noget galt i at forsøge at gøre noget ved det. Men det er bare enormt vigtigt at huske på, at for den krop du ønsker dig, hører der en anden livsstil med.

For et vægttab er ikke bare nogle måneder i kalorieunderskud og med massere af træning. Det taber du dig af, ja, men hvis du bagefter går tilbage til at leve som du gjorde før, så tager du også det hele på igen.

Et varigt vægttab, er en varig livsstilsændring. Og så må man jo spørge sig selv, om en mindre krop er den livsstilsændring værd?

Hvis jeg skulle tabe mig 10 kilo, og holde den vægt, så skulle jeg formentlig næsten helt stoppe med at drikke alkohol. Jeg skulle holde mig til at spise bland-selv-slik en gang hver fjerde måned, og caféburgere ville der godt nok heller ikke være mange af. Og det er bare ikke helt det værd i min optik.

Jeg er i øjeblikket i gang med at forsøge at leve lidt sundere. Drikke lidt mindre, spise lidt mindre portioner, spise lidt mindre slik og lave nogle lidt mindre kalorietunge retter. Men jeg kommer aldrig nogensinde til at skære fedt, sukker og alkohol væk fra mit liv. For så ville mit liv simpelthen blive for surt, og det er ikke det værd.

Jeg tror, at hvis man ønsker sig et vægttab, så skal man prøve at kigge på sit liv og tænke over, hvilke ting man kan skære fra eller ændre, uden at ens liv bliver alt for surt. Du behøver ikke omlægge hele din livsstil fra den ene dag til den anden, men prøv at ændre nogle små ting, som gør dig bare en anelse sundere. Måske kan du stoppe med at drikke sodavand? Tage lidt mindre portioner til frokost? Spise bland-selv-slik hver tredje weekend i stedet for hver weekend? elller lignende.

Min pointe er sådan set bare, at når man sidder og drømmer om en anden krop, så skal man huske at tænke: er det en markant livsstilsændring værd? Hvis det betyder så meget for dig at tabe dig, at du gerne vil lave om på den måde lever på, ikke bare de næste tre måneder, men resten af dit liv – så skal du gøre det. Men hvis det gør dig gladere at spise pomfritter lidt oftere end du burde, så bliv da ved med det.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Guide til praktiksøgning #3 – Den gode ansøgning

praktiksoegning-3

Så er det blevet tid til tredje afsnit af min guide til praktiksøgning. Denne gang skal det handle om den gode ansøgning.

Læs også: Guide til praktiksøgning #1 – Startfasen og Guide til praktiksøgning #2 – Det gode CV

Jeg fik selv rigtig god undervisning i, hvordan man skrev en god ansøgning, da jeg skulle søge praktik. Det er jeg helt vildt taknemmelig for, for hold da op hvor kunne jeg ikke finde ud af at skrive ansøgninger før. Det er virkelig et mirakel, at jeg nogensinde har fået et job før…

Når jeg har søgt studiejobs, har jeg bare skrevet sådan en lidt ud af landevejen ansøgning alla ”Hej jeg hedder Freja, jeg er så gammel og læser det her. I skal ansætte mig fordi jeg er bla bla bla”. Men jeg blev godt nok klogere.

Her kommer jeg med nogle af de tricks jeg har lært, og som jeg selv brugte.

1. Du skal starte ud med en historie

Du skal starte ud med en historie, som på en eller anden måde viser, at du er god til jobbet. Det kan være en svær beslutning du skulle tage, noget særligt du har oplevet eller et eller andet sejt du har lavet. Enten noget der viser, at du er en cool person eller noget der er relevant for det job du søger. Jeg valgte historier, som viser min evne til at bruge sociale medier. Det giver folk lyst til at læse din ansøgning, og viser noget om den person du er. I stedet for at skrive, at du har humor, så fortæl en ”sjov” historie. I stedet for at fortælle at du er god til at holde mange bolde i luften, så vis det gennem din historie. Show it don’t tell it.

2. Den skal være kort

Den person der skal læse din ansøgning, skal også læse en milliard andre. Det kan godt være, at du selv synes det er spændende, at læse en roman om alle de ting du kan – men det synes andre ikke. Skriv en kort og præcis ansøgning, og lad dit CV tale for sig selv.

3. Hav et billede med

Jeg synes, at det er en god idé at have et billede med. Så ved folk, hvis ansøgning de læser. Men put et lidt professionelt billede mig. Det skal ikke være et feriebillede eller et selfie. Det behøver ikke være super opstillet, men du skal i hvertfald se ordentlig ud.

4. Målret den til virksomheden

Du skal ikke bare sende den samme ansøgning til alle virksomheder. Der er selvfølgelig dele der gerne må gå igen, men vis, at du har gjort dig nogle tanker med din ansøgning til lige præcis dén virksomhed du skriver til. Du kan eksempelvis læse op på virksomhedens værdier, og skrive dem ind i din ansøgning. Jeg valgte eksempelvis også at skrive en skam-joke i min ansøgning til en virksomhed, der opererede i hele Skandinavien. Du kan også skrive den efter de kompetencer, som de efterspørger i stillingsopslaget.

 

Her kan I se den ansøgning, som jeg sendte til Advice. Den kunne helt klart godt være mere målrettet lige præcis den virksomhed. Og det var måske også lidt underligt, at jeg skrev om sociale medier, når det var en PR-stilling jeg søgte 😛 Men det gik jo meget godt, for jeg fik stillingen…

skaermbillede-2017-03-29-kl-20-09-21

Jeg håber, at I kunne bruge rådene. Der er mange forskellige holdninger til, hvad en god ansøgning er. Det her er bare min holdning 🙂 I må endelig skrive, hvis I har nogen spørgsmål!

Et sundt og lækkert mellemmåltid

img_9418 I går var jeg til event og middag hos PR-bureauet Dahl. Der blev vi præsenteret for nogle af deres brands, herunder disse lækre Ration-barrer. Jeg har smagt dem før og er blevet ret vild med dem.

De findes i fire forskellige smagsvarianter. Mine personlige favoritter er disse to. Den ene er med æble og rabarber (den ”beige”) og den anden med æble, gulerod og citron (den lyserøde).

Da jeg første gang blev præsenteret for dem for over et halvt år siden, kunne man kun købe dem over nettet på Rations hjemmeside. Men i dag kan de blandt andet købes hos 7-eleven, hvilket er vildt sejt af en ret ny startup!

img_9431

Barrene er lækre og fungerer som et sundt alternativ til en chokoladebar, eller andet man lige køber på farten, når man er sulten. De indeholder en masse fibre og protein, så de mætter væsentligt mere, end en kaloriefyldt chokoladebar. De smager også enormt godt, selvom kalorieindholdet er ”lavt”.

De koster 25 kroner stykket, hvilket jeg måske synes er liiidt pebret. Men på den anden side er det jo cirka det samme som et par pølsehorn koster, og de her er altså både sundere og mætter mere. img_9436

Jeg har fået barrerne, men jeg er ikke blevet betalt for at lave dette indlæg!

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

At bo med kæresten – update

img_8144

For et par uger siden var der en sød læser der skrev til mig og spurgte, om jeg ikke ville skrive lidt om, hvordan det fungerer med at have gæster ovre, når man bor med sin kæreste. Jeg elsker når læsere skriver til mig og kommer med idéer til indlæg, så det ville jeg selvfølgelig gerne. Men jeg tænkte, at det egentlig passer meget godt ind i et indlæg med en større refleksion og update på, hvordan det egentlig går med at bo sammen.

Mads og jeg flyttede sammen i Juli 2016, hvilket nu er snart 9 måneder siden! Hold nu helt op, hvor er tiden dog gået stærkt. Jeg føler næsten lige, at vi er flyttet ind.

Læs også: At flytte sammen med kæresten

Kort fortalt går det bare helt vildt godt. Vi har ikke rigtig nogen problemer, og lever rimelig meget i ro og idyl.

Jeg er jo væk stort set hver weekend, så der er han som oftest alene. Derudover er vi begge på arbejde eller studie hele dagen, og så er jeg tit ude om aftenen. Så selvom vi bor sammen render vi bestemt ikke fødderne af hinanden, hvilket egentlig også er meget rart.

Jeg elsker bare, at der altid er én at komme hjem til og lige vende verdenssituationen med. At man ikke skal falde i søvn alene, og at der altid er én at stå op sammen med. Det gør mig tryg, og så føler jeg mig ikke ensom.

Det fungerer også rigtig fint med det praktiske. Jeg synes, at han er dårlig til at rydde op og han synes, at jeg er dårlig til at rydde op… Og så er der jo ligesom balance i tingene. Vi bliver stort set aldrig uvenner om praktiske ting, og det går sådan set ret flydende. Selvom vi selvfølgelig godt kan diskutere! Men et forhold uden diskussioner er da også røvsygt.

Det fungerer også fint med gæster. Mads har tit drengene på besøg i de weekender, hvor jeg ikke er hjemme. Jeg har engang imellem en veninde på besøg en hverdagsaften, og så sidder Mads bare på kontoret mens vi spiser i spisestuen. De gange jeg har holdt pigemiddage el. har Mads været hos sine forældre, været i byen el. Vi er generelt meget gode til at tilpasse os. Enten ved at finde et andet sted at være, hvis den anden skal have gæster eller bare smutte ind i soveværelset eller på kontoret.

Det med gæster var helt klart en af mine store bekymringer da vi flyttede sammen, for jeg elsker virkelig at have gæster. Jeg har helt klart færre gæster nu, da jeg ikke vil kyle ham ind på kontoret. Men det gør egentlig ikke så meget! Men når jeg så har gæster, fungerer det helt fint!

Vi var begge lidt i tvivl, om det var for tidligt at flytte sammen, når vi kun havde været sammen halvandet år. Men i dag er jeg absolut ikke i tvivl om, at det var den helt rigtige beslutning. Jeg kan slet ikke forestille mig ikke at bo sammen med Mads.

Jeg er generelt også af den overbevisning, at det ikke er farligt at flytte sammen med sin kæreste. Hvis du har lyst til det, så prøv det. Fungerer det ikke, jamen så fungerer det jo bare ikke – og sådan er det. Hvis jeres forhold ikke kan overleve at I flytter sammen, så var I nok heller ikke ment to be.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Jeg blev pacet som barn – og det er jeg glad for

img_3838

Pacing bliver ofte anset som værende noget negativt. Pacende forældre anses af nogen som værende onde og hårde mennesker, der presser deres børn. Sådan ser jeg det slet ikke.

En pacer defineres som en, der løber bagved én for at sikre, at man holder tempoet oppe, for at nå et bestemt mål. Og det er da egentlig ganske positivt.

Mine forældre har altid haft høje forventninger til mig. De har altid forventet, at jeg præsterede mit bedste. Ikke at jeg var den bedste, men at jeg gjorde det bedste jeg kunne. Og det er jeg da enormt taknemmelig for.

Dengang jeg havde hest pacede min mor mig til at få undervisning mindst to gange om ugen. Også selvom jeg ikke altid gad. Og det er jeg da enormt glad for, for jeg ville jo gerne blive bedre, og det blev jeg ikke, hvis jeg ikke fik undervisning.

I gymnasiet pacede de mig altid til at gøre mit bedste. Det var ikke fordi, at jeg altid skulle have 12. Men jeg skulle gøre mit bedste. Mine forældre blev skuffede, hvis jeg fik et 7-tal. Ikke fordi 7 er en dårlig karakter, men fordi de vidste, at jeg godt kunne gøre det bedre, og fordi jeg ikke selv var tilfreds med et 7-tal.

Det kan virke ret hårdt. Men sådan har jeg aldrig nogensinde set det. For jeg har aldrig følt det som et pres. Jeg har følt det som en hjælp til at blive bedre. Hvis jeg havde fået ros hver gang jeg fik 7, så havde jeg ikke kæmpet lige så hårdt for at få 12.

I gymnasiet var jeg ved at brække mig over, hvor mange gange min mor sagde ’’Freja husk at få nogle gode karakterer. Et dårligt snit vil ødelægge så mange muligheder for dig’’. Jeg tænkte virkelig, at hun skulle tie stille. Men i dag er jeg virkelig, virkelig taknemmelig for det. For jeg tror faktisk ikke, at jeg havde klaret det lige så godt i gymnasiet, hvis min mor ikke havde pacet mig. Og så havde jeg ikke kommet ind på min uddannelse, der i dag kræver et snit på over 11.

Du bliver bedre til at løbe, hvis der hele tiden er en der løber bag dig, og sørger for, at du ikke bremser op. Jeg er blevet mere ambitiøs, dygtigere og mere velholdende af at have nogle forældre, der altid har løbet bag mig og sikret, at jeg gjorde mit bedste.

Selvfølgelig må man ikke være overambitiøs på sine børns vejene og presse dem så meget, at de ikke kan følge med. Men der er intet galt i at have høje forventninger til sine børn.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
Older posts