Hvor er servicen blevet af?

Jeg er overvægtig, åbenbart

img_9337

Forleden gav min mor mig en vægt. Sådan én af dem, der kan måle kropsfedt, muskelmasse og vand i kroppen. Selvfølgelig med en lille hentydning til, at jeg har taget lidt på – som man jo gør, når man flytter hjemmefra.

I dag stillede jeg mig på vægten for første gang, og jeg fik mig noget af et chok. Jeg havde selvfølgelig forudset, at jeg har taget på. Men jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det var så meget. Jeg er nemlig taget fucking 7 kilo på. Sidst jeg vejede mig, hvilket nok er omkring et år siden, vejede jeg 68 kilo. Nu vejer jeg faktisk 75 kilo, hvilket jeg aldrig havde forestillet mig, at jeg skulle komme til at veje.

Jeg troede, at min muskelmasse var høj. Jeg er stærk og har store tydelige muskler, men nej, det lå faktisk kun lige præcis i ”normal”, med røven hængende mod lav, og min kropsfedt var bare høj. Det eneste jeg kunne klappe mig selv på skuldrene over, var min mængde af væske, som var som den skulle. Men hvad fanden betyder det også, og who cares. Min BMI, som er et måleredskab jeg ellers hader, kaldte mig overvægtig. Dog på grænsen til normal.

Læs også: Mig og mine store ben

Og så begyndte jeg at græde. Nok mest af chokket over, at jeg havde taget så meget på, men mest fordi mit selvbillede fuldstændig krakelerede.

Jeg har altid set mig selv som en almindeligstørrelse, trænet og stærk pige. Men vægtens tal sagde noget andet, og det gjorde mig sgu ked af det.

Jeg havde aldrig stolet på vægten, hvis det bare var en almindelig vægt. For et tal, siger ingenting om ens sundhed. Men det gør kropsfedt og muskelmasse til gengæld, og at de ikke er ”som de skal være”, det kan jeg ikke løbe fra. Det skal dog siges, at jeg lige nu er på min menstruations første dag, så jeg går stadig med håbet på, at jeg måske er bare et enkelt kilo mindre i næste uge.

Det latterlige er, at når jeg ser mig selv i spejlet, så er jeg tilfreds. Jo, jeg kunne da godt blive lidt smallere hist og her, men overordnet er jeg glad. Generelt synes jeg også, at de flotteste piger er dem med fyldige lår, brede hofter og stor numse og bryster.

Læs også: Din vægt siger intet om din sundhed

Jeg har altid været fortaler for, at vægt ikke betyder noget, og at det er det man ser i spejlet og hvorvidt man er tilfreds, der er vigtigt. Men som det jo ofte er, så er det svært at efterleve sine egne gode råd. For jeg  kan alligevel ikke slippe ordet ”overvægtig”. Det prædikat kan jeg simpelthen ikke have på mig, også selvom jeg virkelig ikke selv synes, at jeg er overvægtig.

Egentlig synes jeg også, at der er noget lidt galt med verden, hvis man ser sådan én som mig som ”overvægtig”. Jeg er stærk og i god form, og jeg kan lukke mine bukser uden der svømmer en delle over #succes.

Jeg er så heldig at have nogle meget søde veninder, som jeg skrev til i morges, da jeg var lidt ked af det. En af dem mindede mig om Hella Joofs meget kloge ord: ”Du må ikke tale grimt til og om din krop. Så bliver den ked af det, og så strammer den om sjælen.”. Og hvor er det rigtigt. Så nu vil jeg fortsat være glad for min krop, også selvom der måske er kommet lidt mere af den. Og så vil jeg prøve at finde ud af, hvordan jeg kan omlægge min livsstil på en fornuftig måde, så jeg ikke pludselig ligner en, der har spist hende der engang var mig.

Læs også: Om at være en stor pige

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
   

10 kommentarer

  • Marie

    Som tidligere spiseforstyrret gør det mig faktisk oprigtigt trist at læse dit indlæg. Jeg vil virkelig ikke ønske for nogen, at nogle tal omkring deres vægt skal få dem til at græde! <3 Tænk på, at det vigtigste er, at DU skal være glad og tilfreds! Og er du det, så pyt med den dumme vægt! Livet er alligevel ikke særlig meget sjovere med syv kg mindre på sidebenene! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jens Fokdal

    Var der ikke noget med et indlæg forleden om slik?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Hvor er det et fint indlæg!
    Og jeg må indrømme at det altså gør mig lidt glad at høre, at du vejer 75 kg – det gør jeg nemlig også. Og jeg går tit og er i tvivl om jeg egentlig tæller som “tyk” eller om jeg bare er en stor udgave end normalt eller hvilken boks jeg nu kan proppe min kropsstørrelse ind i. Men du ser jo fucking godt ud! Og overhovedet ikke tyk. Og det giver mig sgu lidt et selvtillidsboost, for det får mig til at tænke at jeg nok heller ikke er tyk så. Så tak for det, selvom det nok ikke helt var pointen med indlægget 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Freja Fokdal

      Ej hvor er du altså bare sød. Det sjove er, at man jo slet ikke kan se på folk, hvad de vejer. Nogle gange når folk fortæller hvad de vejer, kan jeg virkelig blive overrasket! Enten fordi det er mere eller mindre, end jeg havde troet. Og i virkeligheden er vægt jo bare et tal 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Måske du skulle aflevere vægten tilbage? Ikke værd at slå dig selv i hovedet pga. et tal ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Freja Fokdal

      Hahaha 😛 Jeg tror nu egentlig det var ret sundt for mig at se, hvor meget jeg egentlig har taget på. For selvom jeg stadig er tilfreds med min krop nu, så kommer jeg ikke til at være det, hvis jeg bliver ved og ved med at tage på 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hey, du ser altså fin ud!! Det ved jeg, for jeg har jo set dig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvor er servicen blevet af?