’’Jeg fortryder, at jeg havde sex med dig’’

Guide til praktiksøgning #2 – Det gode CV

praktiksoegning

Læs også: Guide til praktiksøgning #1 – Startfasen

Det er blevet tid til anden del af min praktiksøgningsguide: Det gode CV.

Det er vigtigt for mig at pointere, at dette indlæg udelukkende er baseret på mine egne holdninger til, hvad et godt CV er. Der er ikke én formel for et perfekt CV og du vil finde mange forskellige råd rundt omkring. I dette indlæg skriver jeg om, hvad jeg mener, at et godt CV er.

I slutningen af indlægget viser jeg det CV jeg selv brugte, da jeg søgte praktik, som inspiration.

gif

Det vigtigste ved et CV er, at du fremstår så godt som overhoved muligt. Det er en god ting at have i baghovedet, når du vurderer, hvilke ting der skal med i dit CV.

Jeg synes, at man…

… Skal dele sit CV op i kategorier. Jeg delte mit op i ”Relevant erhvervserfaring”, ”Frivilligt og politisk arbejde”, ”Uddannelse” og ”Kurser”. Jeg synes ikke, at man skal skrive sin folkeskole på. Folk ved ligesom godt, at du har gået i folkeskole. Skriv det kun på, hvis du har gået på en eller anden speciel skole.

… Skal passe på med at fylde for meget på. Et langt CV er ikke nødvendigvis et godt CV. Hvis du har alt muligt gøgl på, kan det hurtigt virke som om, at du bare prøver at fylde noget på. Jeg har eksempelvis samlet mange af mine poster i Radikal Ungdom under ét afsnit. Det kan hurtigt blive for meget, hvis man skriver at man både har siddet i uddannelsesudvalget, været lokalformand og yada yada yada. Jeg skrev heller ikke på, at jeg var elevrådsformand i folkeren. Hvis du rent faktisk har noget at skrive på dit CV, så skriv ikke en masse fyld på, der tager fokus fra det relevante.

… Skal skrive noget kort om hver ting på CV’et. Skriv hvad du lavede, og hvad det lærte dig, som er relevant for den stilling du søger.

… Skal huske på, at den der læser dit CV også læser en milliard andre. Gør det kort og præcist. Ingen gider at læse et kilometer langt CV.

SVAR PÅ SPØRGSMÅL, SOM DU SIKKERT HAR:

Skal mine ungdomsjobs med?

De fleste har haft nogle jobs da de gik i folkeskole eller gymnasiet, som eksempelvis at stå i en bager eller arbejde i et supermarked. Jeg overvejede meget, hvorvidt sådan nogle jobs skulle med på mit CV. På den ene side viser de jo, at man har prøvet forskellige ting og ikke er bange for at tage fat. Jeg kom dog frem til, at det ikke er særlig relevant for en PR-stilling, at jeg har solgt bamser på Bakken. Derfor valgte jeg ikke at tage dem med. Jeg synes personligt ikke, at man skal skrive jobs på, som ikke på en eller anden måde er relevant for det job man søger.

Skal jeg skrive sprogfærdigheder og min erfaring med diverse programmer på?

Det er vigtigt at huske på, at CV’et handler om at fremstille dig så positivt som muligt, og adskille dig fra andre ansøgere. Hvis du, som alle andre danskere, taler dansk og engelsk, moderat fransk eller tysk og forstår svensk og norsk, så lad vær med at skrive det på. Det ved folk jo godt. Men hvis du taler flydende hebraisk, så skriv det på. Det adskiller dig fra andre!

Det samme gælder erfaring med forskellige programmer. Hvis du har basis kendskab til office-pakken og kan lege lidt i paint, så lad vær med at skrive det på. Det kan alle! Men hvis du til gengæld er en haj til photoshop eller kan alle formler i excel, så skriv det på! Selvfølgelig kun, hvis det er relevant for stillingen

Skal jeg sætte det op i InDesign el.?

Mange på min uddannelse valgte at sætte deres ansøgning og CV op i InDesign. Det synes jeg er en rigtig god idé, fordi man på den måde også viser, at man kan noget grafisk – show it don’t tell it. Men jeg er en hat til InDesign, så det ville være totalt falsk markedsføring, hvis jeg sendte et mega fancy CV. Derfor valgte jeg ikke at gøre det. Men der er aldrig noget galt i at lave et grafisk flot CV!

 

Jeg håber, at du fik svar på nogle af dine spørgsmål! Jeg er selvfølgelig ingen ekspert, og dette er udelukkende mine egne holdninger og refleksioner. Til sidst kommer som lovet mit eget CV, som jeg brugte da jeg søgte praktik.

skaermbillede-2017-03-15-kl-17-29-37skaermbillede-2017-03-15-kl-17-29-29

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

’’Jeg fortryder, at jeg havde sex med dig’’