Jeg skal aldrig samle sokker igen!

Kan man lære at være forelsket?

gvfb

Jeg er blevet syg, og har derfor været sygemeldt fra arbejde i dag. Så min dag er gået med at arbejde fra sengen og binge watche en helveds masse gift ved første blik.

Det fik mig til at tænke på, om det egentlig fungerer? Verden over har i alt 120 par kastet sig ud i eksperimentet, og 27 par er blevet sammen. Det er cirka en femtedel, så nogle gange må det jo virke.

Programmet fungerer jo således, at en ”ekspertgruppe” bestående af eksempelvis præster, sexologer, antropologer, psykologer etc. sammensætter nogle par. De sammensætter dem eksempelvis efter alder, værdier, uddannelse, interesser mm. Så bliver man gift, bruger en masse tid sammen, og så skulle kærligheden gerne blomstre.

Jeg tror aldrig, at sådan en ekspertgruppe havde sat Mads og jeg sammen. Vi har nogle meget forskellige værdier, og er meget, meget politisk uenige. Eksempelvis er flygtningepolitik enormt vigtigt for mig, og jeg synes, at man skal hjælpe så mange som overhoved muligt. Mads synes slet ikke, at Danmark skal modtage flygtninge

Jeg er i gang med en humanistisk uddannelse, Mads er generelt lidt skeptisk overfor humanistiske uddannelser. Mads går på CBS, og jeg synes egentlig, at mange CBS’ere er lidt for smarte.

Vi kommer fra meget forskellige familier, og har meget forskellige baggrunde. Mads er interesseret i økonomi, data og amerikansk politik. Jeg er interesseret i medier, kommunikation og dansk politik.

Med andre ord, vi er helt vildt forskellige. Alligevel faldt vi pladask for hinanden, selvom det ikke nødvendigvis lå i kortene.

Jeg tror ikke altid, at man forelsker sig i den, som nødvendigvis passer aller bedst til en. Jeg tror heller ikke, at man kan forudse, hvem man vil falde for.

Jeg er også lidt skeptisk overfor det der med, om man kan lære at være forelsket. Altså om man kan indgå en kærlig relation, uden nogen følelser, og så bare håbe på, at de kommer.

Parrene i Gift ved første blik kastes jo ind i en hverdag som par. De skal være sammen 24 timer i døgnet på en bryllupsrejse, de skal bo sammen og have en hverdag sammen og de skal møde hinandens familie og venner.

Jeg tror, at man som par får en hverdag til at fungere sammen, med alle de små irritationer og konflikter der er, fordi man er forelskede. Fordi man nærer en kærlighed til hinanden. Jeg tror virkelig, at det er enormt svært at leve sammen som par, hvis man ikke er forelsket i hinanden.

Jeg tror ikke på den eneste ene. Men jeg tror heller ikke på, at man kan blive forelsket i hvem som helst. Jeg tror simpelthen ikke på, at man kan lære at blive forelsket. Jeg tror godt, at man kan lære at elske. Sådan forestiller jeg mig, at arrangerede ægteskaber har fungeret i gamle dage. Du bliver ikke nødvendigvis forelsket i ham eller hende du bliver gift med. Men over årene lærer du at elske den anden person.

Men mennesket er anderledes i dag, og mennesket forventer meget mere af parforholdet, end man gjorde engang. Vi forventer jo nærmest, at forholdet er perfekt, og det bliver det simpelthen bare ikke, hvis man ikke er forelskede.

Og netop dét, tror jeg er problemet med Gift ved første blik. Deres præmis er jo, at man starter et forhold op uden forelskelse. At man kan lære at elske hinanden – uden nødvendigvis at være forelskede. Og det tror jeg simpelthen ikke på, at man kan få et godt parforhold på baggrund af, i den tid vi lever i.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg skal aldrig samle sokker igen!