Lad mig præsentere min nye klynge!

Jeg har altid været en kæmpe nørd

noerd

Jeg har altid været en kæmpe nørd. Både i skolen og i mine interesser. I skolen var jeg altid hende der sad med hånden oppe, også selvom de andre syntes, at det var lidt for meget. Jeg har også altid haft interesser, som jeg var utroligt passioneret omkring, også selvom det ikke ligefrem var de ”sejeste” interesser, jeg havde.

Da jeg var barn spillede jeg helt vildt meget computer. Jeg spillede alverdens computerspil og var på ALLE sociale websider som Habbo, Hundeparken, Gosupermodel og hvad der nu ellers var. Jeg brugte ufatteligt meget tid på det, og et par somre måtte min mor lave regler for, hvor meget jeg måtte være på min computer. Min far arbejdede med IT, så i mit barndomshjem havde vi et computerrum med tre computere. Jeg havde altid veninder ovre og spille computer, og jeg nakkede dem tit i Ages of empire, fordi jeg brugte snydekoder, som de ikke vidste eksisterede. Muhahahaha.

Jeg var hestepige fra jeg var helt lille til jeg var cirka 15. Jeg talte om heste, læste ufatteligt mange hestebøger, spillede hestecomputerspil, og red selvfølgelig rigtig meget. Faktisk næsten hver dag de sidste fire år af min heste-tid. Hestepiger er jo ofte lidt de kiksede piger i klassen. Det er dem med jord under neglen, og med det alt for tætte forhold til deres hest.

Læs også: Det vidste I ikke om mig // Hestepige

Jeg har også altid været en kæmpe Harry Potter-freak, som billedet så fint indikerer. Min mor læste den første Harry Potter-bog for mig da jeg var fem år gammel. Hele Harry Potter-universet betød enormt meget for mig i min opvækst. Jeg har både besøgt the Wizarding World of Harry Potter i Florida og Warner Bros studierne i London. Jeg har hørt lydbøgerne en milliard gange, slidt bøgerne op og set filmene tusind gange. Jeg voksede op med universet, og det har mange gange været min redning at kunne flygte ind i den magiske verden, når jeg ikke magtede den virkelige.

Læs også: Hvad Harry Potter-universet betyder for mig

Jeg var selvfølgelig også i elevrådet på min folkeskole, og blev elevrådsformand i 7. klasse. Jeg var elevrådsformand og medlem af skolebestyrelsen i tre år. Jeg kan huske, at jeg holdte oplæg i indskolingen om at tale pænt til hinanden. Det er ret paradoksalt, eftersom jeg er den jeg kender, der bander aller mest…

Så blev jeg teenager, og min interesse for politik begyndte at spire. Jeg meldte mig ind i Radikal Ungdom to uger efter jeg fyldte femten, hvilket gjorde mig til et af organisationens yngste medlemmer. Jeg talte meget om politik, og brugte enormt meget tid på det lige fra den dag jeg meldte mig ind.

Læs også: Livet på en luftmadras

Som I nok kan læse Jer frem til, har jeg virkelig ikke været den seje pige i min folkeskoleklasse.  Jeg var hende med alle de underlige interesser, og jeg blev selvfølgelig også mobbet. For det gør man, når man stikker sig lidt ud – desværre.

Læs også: Jeg blev mobbet i skolen

Men for at være helt ærlig, så er jeg glad for, at min barndom var som den var. Det kræver noget styrke at holde fast i sine interesser, selvom de måske er lidt nørdede, og man bliver hårdhudet af at få knubs. Mine tidlige teenageår havde da sten sikkert været nemmere, hvis jeg gik mere op i mode og musik end Harry Potter og heste. Men til gengæld havde jeg slet ikke været den samme person, hvis jeg ikke havde haft de interesser jeg havde.

Jeg indrømmer sgu gerne, at jeg var lidt underlig i mine barndomsår. Mine gymnasieår blev bestemt en lifeturner for mig. Jeg tilegnede mig nogle sociale evner, og jeg blev lidt mindre hende den underlige. Men let’s be honest, jeg holder sgu nok aldrig helt op med at være hende den underlige. Og det har jeg faktisk heller ikke noget problem med, længere.

Der blev ungdomspolitik bestemt også min redning. For ungdomspolitik er fyldt med folk som mig. Dem der havde nogle interesser, der ikke bare var de samme som alle andres, og som ikke er bange for at skille sig ud.

Det blev et virkelig langt indlæg. Min pointe er sådan set bare, at man skal holde fast i de interesser man har og den person man er. Alle mennesker kan ændre sig, og at du ikke var en af de seje som barn, betyder ikke, at du ikke kan blive det som voksen.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
   

2 kommentarer

  • Jeg har også altid været nørd. Og er stadig. Selv idag lægger jeg stadig puslespil, maler malebog, samler på Lego.. og nårh ja, læser Harry 😛

    – A, 26 år og på nogle områder, ikke spor meget anderledes, end da hun var 10.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lad mig præsentere min nye klynge!