Jeg har fået en spiral

Der er intet galt med charter

charter2

Så for helvede venner, jeg skal ud og rejse til sommer! Mads og jeg bestilte nemlig ferie i går, og turen går til Gran Canaria i to uger i Juli! Mads bliver jo kandidat til sommer, så der har både været uvished om job og forsvar af speciale, der har stået i vejen for at bestille ferie. Men nu har vi altså bestilt, og hold kæft hvor jeg glæder mig!

Vi har brugt meget tid på at researche på rejsedestinationer, hoteller og flybiletter. Hvor Mads er mere til storby, er jeg helt klart mere til badeferie. Men vi endte med et kompromis, hvor vi har en uge på badeferie og en uge i Las Palmas, hvor vi kører rundt og oplever øen.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er en sucker for charter. Det er Mads overhoved ikke. Det er der mange mennesker, der ikke er. Charter har generelt ry for at være en type ferie, som tykke hakkebøfdanskere og grådige buffet-overfaldende tyskere tager på. Sådan ser jeg det slet ikke.

Jeg holder af mange typer ferie. Jeg har været på mange fantastiske storbyferier, jeg har også været på Island og ride og jeg kunne også godt forestille mig at tage på vandretur. Jeg synes de fleste ferietyper har noget fantastisk over sig. Også charter. Det er da røv hamrende lækkert at kunne ligge og slappe af, læse gode bøger, spise virkelig meget mad og bade! Der er simpelthen noget galt med én, hvis man ikke synes, at det er nice.

Jeg forstår godt, hvorfor man er forbeholdende overfor at rejse et sted hen, og så overhoved ikke opleve noget af det sted, man besøger. Men sådan behøver det jo slet ikke at være. Sidst jeg var på charterferie, var jeg på Aruba i Caribien med min mor, og vi fik set hele øen! Bevares den var ikke særligt stor, men vi fik da set den!

Men det blev ikke til charter i denne omgang. Det har jeg det også helt okay med 😛 Personligt ville jeg heller ikke tage på en hvilken som helst charterferie. På charterferier bruger man som regel en del tid på hotellet, og så skal det altså virkelig også være et godt hotel. Der skal være flere restauranter og pools at vælge imellem, så dagene ikke bliver for ensartede og der skal være nogle aktiviteter. En sådan rejse er lidt for dyr til os som studerende.

Jeg synes bare, at jeg vil slå et slag for charter! Jeg synes det har fået et ry, som det ikke fortjener. Nogle gange er det altså okay at tage på ferie bare for at koble helt af. Og det gør man fandme på charterferier! Jeg tror helt klart også, at jeg vil tage på charterferier, når jeg får børn. Man er simpelthen gået glip af noget i sin opvækst, hvis man ikke har været på en rigtig charterferie 😉

charter1

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg har fået en spiral