Der er intet galt med charter

Blackout

paaskefrokost

I går var jeg til påskefrokost i Radikal Ungdom Århus. Det endte med at blive en af de fuldeste aftener, jeg har haft i flere år. Og det skræmmer mig faktisk en lille smule.

Vi drak øl på vejen derhen, fortsatte da vi kom til festen og så var der selvfølgelig snaps under middagen. Normalt når jeg bliver for fuld får jeg det dårligt og kaster op. Men denne gang var det anderledes. Jeg har ganske enkelt bare glemt stort set alt, hvad der skete efter middagen…

Vi valgte at tage toget hjem om natten, i stedet for at overnatte og tage hjem dagen efter. Det var lidt et show, for der var togbus mellem Fredericia og Middelfart, vores tog i Middelfart var aflyst og så var der en der forsøgte at hoppe ned på skinnerne, så vi måtte holde stille ret længe i Korsør. Så det endte med at tage over fem timer at komme hjem. Det gav mig massere af tid til at blive ædru og forsøge at samle trådene.

Jeg kan huske, at der var underholdning. Jeg kan huske, at jeg spillede bearpong og var overraskende god. Og jeg kan huske, at jeg dansede. Andet kan jeg faktisk ikke rigtig huske. Jeg ved, at vi tog et tog to timer tidligere, men hvem der tog den beslutning og turen ned til Banegården – den kan jeg overhoved ikke huske. Min veninde har fortalt mig, at jeg faldt på dansegulvet – det har jeg også blå mærker, der kan bekræfte. Men jeg kan overhoved ikke huske det.

Det er virkelig, virkelig længe siden, at jeg har været så fuld. Og jeg synes faktisk, at det er lidt ubehageligt. Jeg sidder hele tiden og prøver at komme i tanke om pinlige eller dumme ting, jeg kan have gjort eller sagt. Men der er bare et helt tomt hul i min hukommelse.

Jeg synes, at det er ubehageligt ikke at vide, hvad jeg har gjort eller sagt. Men altså, jeg har nok bare sagt hvad jeg mente og gjort hvad jeg havde lyst til. Så det skal nok gå alt sammen 😛 Men jeg skal satme ikke være så fuld igen lige foreløbig.

   

2 kommentarer

  • Jonathan Bredo

    Beerpong* – bearpong nyder nu engang som en federe, omend farligere, historie 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Der er intet galt med charter