Der er 0 kvindelige formænd i ungdomspolitik

I går var jeg til landsmødefest i SFU, da der er tradition for, at ungdomspartierne inviterer de andre ungdomspartier til deres landsmødefest. Så i går tog Victor, som er formand for Radikal Ungdom, og jeg til Høje Taastrup, hvor mødet blev holdt.
På landsmødet gik deres formand, Nanna, af og de valgte en ny sej formand, der hedder Jacob. Det betyder, at der nu ikke er én eneste kvindelig formand i ungdomspolitik. ALLE formændene er mænd. Det er da en lille smule tankevækkende?
I Radikal Ungdom har vi en ledelse på 18 mennesker. Heraf er kun fire kvinder… Og for at være helt ærlig, så forstår jeg det simpelthen ikke. Jeg forstår ikke, hvad det skyldes.
Jeg er selv en kvinde, der gerne vil frem i verden. Jeg har aldrig nogensinde set det som en ulempe, at jeg er kvinde. Nogle gange tror jeg faktisk, at det har været en fordel. Jeg har aldrig følt, at der var ting jeg ikke kunne eller noget jeg ikke kunne være med i, fordi jeg er kvinde. Derfor har jeg også enormt svært ved at forstå, hvorfor der er så få kvinder i toppen af ungdomspolitik.
Min analyse er, at det er fordi kvinderne ikke gider. Der er mange aktive kvinder i ungdomspolitik, men de stiller bare ikke op til ledende poster. Måske fordi det kræver noget risikovillighed, som mange kvinder ikke har, måske fordi de bare gerne vil nogle andre ting. Det er svært at sige.
At være formand for et ungdomsparti er en virkelig stor opgave. Du har ansvar for en hel forening, og du skal være enormt meget på. Du skal være villig til at lægge hele dit liv på hylden for nogle år, for at vie dig til ungdomspolitik. Og jeg kan godt forstå, at det er de færreste der gider det. Måske er der bare flere mænd, der tør kaste sig ud i sådan noget?
Er det et problem, at der er så få kvinder? Nej, egentlig ikke. Man skal jo have de bedste kandidater, og hvis de er mænd – så er det jo fint. Men jeg synes, at det er underligt og egentlig også ærgerligt. For jeg tror, at det er vigtigt med stærke forbilleder, som man kan spejle sig i. Jeg tror, at der er større chance for, at flere kvinder vil søge ledende poster, hvis der allerede er kvinder på ledende poster i organisationen.
Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
Jeg tror simpelthen vi piger ikke gider, fordi vi så uendeligt tit, har hørt at vi skriger, fordi vi lyder skingert, fordi det tøj vi tager på, på talerstolen er yderst vigtigt, fordi vi er hysteriske, og fordi ser hvordan kvinder med meninger bliver jernet ned.. Vi får ofte afsvide vi er søde naive piger.. og dét tror jeg gør en gigantisk forskel, på alle faggruppers top poster