Gæsteblogger // Parforholdets stadier

Kun idioter cykler uden cykelhjelm

cykelhjelm

I dag har jeg været nede og købe en cykelhjelm. Sådan en har jeg ikke ejet i mange år, og den sidste jeg havde var lyserød med blomster på. Jeg var nemlig ikke særlig gammel, da jeg fortalte mine forældre, at jeg nægtede at cykle med cykelhjelm. For man var altså bare ikke særligt sej, når man cyklede med cykelhjelm. Og så har jeg ikke cyklet med cykelhjelm lige siden.

For omkring fem år siden, faldt min mor på cykel. Hun var på vej ned af en bakke, og faldt over en trærod på cykelstien. Hun slap fra det med et par sting men fik at vide, at hun formentlig var blevet invalid, hvis hun ikke havde haft cykelhjelm på. Heller ikke efter den oplevelse begyndte jeg at cykle med cykelhjelm.

Jeg har vitterligt ingen logisk forklaring. Jeg tror egentlig bare det har handlet om, at jeg var bange for at folk synes jeg var kikset. Og så selvfølgelig også et spørgsmål om vane.

For en måneds tid siden begyndte jeg at tænke over det. Hvem er det helt præcis der vil synes, at jeg er kikset med en cykelhjelm? Jeg prøvede at komme i tanke om en person, hvor jeg ville synes, at det var pinligt, hvis de så mig med en cykelhjelm på. Og jeg kunne ikke komme på nogen.

Omvendt har jeg faktisk ofte oplevet, at jeg synes det er enormt pinligt at skulle forsvare ikke at cykle med cykelhjelm. For det er jo mildest talt fuldstændig idiotisk og uforsvarligt. Og helt ærligt. De mennesker der synes, at man er kikset fordi man hellere vil se lidt dum ud end at ende i en kørestol – er det virkelig nogen man gider at bekymre sig om? Nej.

De sejeste mennesker er sgu da dem der tager de fornuftige valg, og er pisse ligeglade med hvad andre tænker. Dem vil jeg i hvertfald 100 gange hellere associeres med, end dem der prioriterer end god hårdag over et uskadt kranie.

Så nu har jeg anskaffet mig en cykelhjelm. Jeg kan godt mærke, at man lige skal vænne sig til det. Jeg håber virkelig, at jeg kan finde ud af at holde fast i at køre med den! For at køre med cykelhjelm er jo vitterligt det eneste fornuftige.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gæsteblogger // Parforholdets stadier