Derfor blogger jeg ikke så meget mere

Det mest intetsigende spørgsmål

how

“Hvordan går det?”

Spørgsmålet man stiller, når man møder sin gamle lærer tilfældigt i Føtex eller hilser på sin tante til en familiefødselsdag. Men det er, og har altid været, verdens mest intetsigende spørgsmål.

Det er sådan et spørgsmål man stiller af ren høflighed, og man forventer kun ét svar: “godt, hvad med dig?”. Det er altså reelt set ikke et spørgsmål. Det er en høflig gestus, som er fast indkorporeret i vores kultur.

Men hvor ofte har man ikke sagt “godt, hvad med dig”, selvom man faktisk overhoved ikke har det særligt godt?

For til familiefødselsdagen, hvor ens tante, som man kun ser hvert halve år, spørger én hvordan det går, så begynder man ikke at forklare, at man dumpede sin sidste eksamen, er uvenner med sin veninde og døjer med en næsten kronisk hovedpine. Nej man siger bare “det går godt, hvad med dig?”

For man spørger ikke for at få et ærligt svar. Man spørger i farten, før man går videre til den næste man skal hilse på, hvor man igen stiller det samme spørgsmål, og får det samme svar.

For et par uger siden, havde jeg en kort periode, hvor jeg faktisk ikke havde det særligt godt. Det er svært at forklare, hvad der var galt, jeg var bare i dårligt humør. Alligevel hørte jeg mig selv gang på gang sige “godt, hvad med dig?”. Men det var jo løgn. Jeg svarede bare det, som folk forventede at høre.

Jeg ved sådan set ikke, hvad mit formål med det her indlæg er. For jeg kommer jo ikke selv til at stoppe med at stille det latterlige spørgsmål. Men måske vi bare skulle til at være lidt mere ærlige? Og måske vi skulle stoppe med at forvente, at folk svarede “godt”, og at det var okay at sige “ikke særligt godt”.

Og måske skulle det være okay at sige, at man ikke havde det særligt godt, uden at det krævede en længere udredning?

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Derfor blogger jeg ikke så meget mere