10 ting der er større chance for at dø af end terror

TV der pisser mig af: House of cards

house-of-cardsNu er der sikkert nogle af Jer, der vil få café latten galt i halsen. Men jeg har faktisk aldrig fået set House of Cards. Jeg ved ikke helt hvorfor. Alle mine venner har set den, og den er jo oplagt for mig at se. Men jeg har bare aldrig fået det gjort.

Men det har jeg lavet om på. Jeg har nu fået binge watched de første 10 afsnit af House of Cards. Og ved I hvad? Jeg synes faktisk, at den er ret træls.

At den pisser mig af er måske en forkert betegnelse. Men jeg prøver at køre “TV der pisser mig af” som et fast koncept, og nu kommer den altså i den kasse.

Forstå mig ret, det er en god serie. Den er virkelig godt lavet, det er godt skuespil og en god historie. Jeg elsker især når han kigger i kameraet. Det er originalt, og har en helt fantastisk effekt.

Men jeg bryder mig faktisk bare ikke rigtig om den. Jeg bliver faktisk i decideret dårligt humør af den. For det er fandme træls at se en serie, hvor alt handler om magt. Hvor ingen gør noget, fordi det er det rigtige at gøre. Og hvor man udelukkende ser andre mennesker, som en brik i sit eget magtspil.

Kald mig gerne naiv, men jeg tror simpelthen ikke på, at amerikansk politik fungerer på den måde. Jeg ved at dansk politik ikke fungerer på den måde. Selvfølgelig er der magtkampe, og selvfølgelig er politik et spil. Men jeg tror ikke på, at majoriteten går ind i politik for magten. For hvad er magt for magtens skyld? Jeg tror på, at folk går ind i politik, fordi de har et formål og fordi de har noget, de gerne vil ændre.

Men Frank Underwood har ikke et højere formål. Sådan virker det i hvertfald ikke. Han kan bare godt lide magt.

Frank og Claire Underwood er alt andet end likeable hovedpersoner. De er decideret forfærdelige mennesker. Er det meningen? Ja, gu’ fanden er det meningen. Men jeg bryder mig ikke om det. Der er simpelthen nødt til at være bare NOGEN likeable personer i en serie.

Frank’s forhold til Zoe giver mig virkelig kvalme. Jeg var næsten ved at brække mig efter de havde denne samtale, mens Frank gav Zoe oralsex:

Frank: Aren’t you gonna wish me a happy fathers day?

Zoe: You don’t have any children

Frank: Don’t I?

Føj for helvede.

Og så synes jeg faktisk ikke, at den er særligt spændende. Der er en masse magtkampe, men der er ingen plottwist, mord der skal opklares el. Der er bare magtkamp, på magtkamp på magtkamp. Der er jeg helt klart mere til en serie som eksempelvis Designated Survivor, som kombinerer det politiske med krimi-stof. Og som anerkender, at der findes idealistiske og ordentlige mennesker i politik.

Ja, House of Cards er en fed serie. Og ja, jeg kommer sgu da sikkert til at se alle fem sæsoner. Men jeg synes stadig, at den er træls. Og jeg tror helt klart, at den er med til at skabe politikerlede.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 ting der er større chance for at dø af end terror