Min drømmeregering

10 spørgsmål til en LAU’er

Denne uges “gæst” er søde Søren <3 Enjoy!

4

SØREN JULIUSSEN – 28 ÅR – GRAFIKER – LIBERAL

Hvor gammel var du da du meldte dig ind i et ungdomsparti?

21

Hvorfor meldte du dig ind?

For at støtte arbejdet for den politiske dagsorden jeg ønskede skulle præge Danmark.

Hvad er det bedste ved ungdomspolitik?

Den interne humor – Uden tvivl.
I alle ungdomspartier er der en særlig form for humor, både internt og mellem partierne. I LAU har vi meget med vores fløje, som vi afdramatiserer ved at gøre dem humoristiske. Vi ved alle sammen godt at vi mener det alvorligt når vi siger at vi tilhører f.eks. fædrelands-fløj eller pro-life-fløj, men fordi der også findes kage-fløj, ananas-på-pizza-fløj og lyserød-fløj, så kan vi forholde os til det på en anden måde. Det oplever jeg kan være rigtig svært for ”de voksne” – måske fordi deres uenigheder bliver udstillet som en splittelse i partiet.

2

Hvad er det værste ved ungdomspolitik?

Selvhøjtidelige og gammelkloge børn. Like, for real, vi ved alle sammen godt at du ikke ved alt om hele verden og at du har meget at lære endnu når du er 17. For ja, 17-årige er stadig børn. Sagde den snart 29-årige, der stadig ikke er helt sikker på at han er blevet voksen.

Hvem stemte du på til sidste valg? Og hvorfor?

Liberal Alliance. Fordi jeg gerne ser en stat der fylder mindre i befolkningens bevidsthed. Det er som om vi tror at fællesskab og retning er noget der styres gennem et valg hver fjerde år og vi glemmer at der faktisk eksisterer rigtig mange frivillige fællesskaber i det ganske land. Det samme gør sig jo gældende med kultur, iværksætteri og meget andet – det blomstrer når det får plads. Derudover synes jeg der er en tendens til offergørelse af borgerne. Jeg har aldrig mødt et folkefærd (og jeg rejser en del), der har så ondt af sig selv. Puhaaaa hvor har vi det hårdt!

1

Hvis du ikke måtte stemme på Liberal Alliance hvad ville du så stemme?

Nu er jeg jo en af dem der tilhører #fædrelandsfløj, så det ville naturligvis være borgerligt. Jeg tror måske det ville være konservativt. Men så igen, jeg savner dele af det gamle konservative folkeparti og ser ikke mig selv i den konservative folketingsgruppe. Bortset fra Søren Pape – ham er jeg helt pjattet med.

Vil du være politiker når du bliver ”voksen”? Hvorfor/ hvorfor ikke?

Åh gud nej! Det er das det mest utaknemmelige job i verden. Mennesker der står op hver dag for at arbejde for det, de mener, er bedst for Danmark, men som konstant får smidt lort i hovedet. Debatten er usaglig og grim og jeg vil ikke være målet.

Hvis du havde 90 mandater. Hvilke tre ting ville du så gøre først?

Forenkle skattesystemet. Det er for latterligt at det skal være så skide besværligt. Dernæst ville jeg kigge på bureaukratiet. Det er ligeså latterligt.

3

Hvem er din yndlingspolitiker og hvorfor?

Jeg ville gerne sige Thyra Frank, men det jeg bedst kan lide ved hende er at hun ikke er politiker. Hun er menneske, fagperson og chefen for Ældreministeriet. Hun er altså ikke valgt og kan ikke stemme i folketinget. Hun skal få ældreområdet til at spille og vi ved alle sammen godt at hun er den rigtige til den post. Uanset beskidte politiske ærinder (ja, jeg kigger ondt på dig Astrid Kragh).

Så hvilken politiker kan jeg bedst lide? Hmmm… Jeg har faktisk ret mange. Måske fordi jeg forstår dem og ser dem på andre måder end mange andre. Selvfølgelig er der Simon Emil Ammitzbøll, som er en uovertruffen taler, men der er også en kvinde som May-Britt Kattrup der virkelig lytter til de input hun modtager og handler på de ting hun finder uretfærdige (det ved jeg fordi jeg har presset en del på i forhold til transkønnedes rettigheder), Merete Riisager er også et godt bud, hun er en gevinst for Danmark som uddannelsesminister og så kan jeg helt grundlæggende rigtigt godt lide Joachim B. Olsen, den mand har styr på sit shit. Det er ret sjovt, for generelt skifter det lidt fra tid til anden hvem jeg lige har øjnene rettet mod. I øjeblikket holder jeg ret meget øje med Mette Bock, som jeg synes har formået at få Kirke- og kulturområderne til at spille rigtig godt sammen med et liberalt syn på staten og samfundet.
Udenfor egne rækker kunne jeg nævne vores Statsminister Lars Løkke Rasmussen, som jeg virkelig har meget respekt for, jeg kunne nævne Sophie Løhde, som jeg gerne så tilbage i Sundhedsministeriet og jeg kunne nævne Mette Thiesen fra Konservative i Hillerød byråd, som har mere ben i næsen end mange af Christiansborgs folkevalgte.

Men er der slet ikke nogen fra venstrefløjen, Søren? Tjo, Mathias Tesfaye er et godt eksempel. Men han har selvfølgelig heller ikke så travlt med misundelsesretorikken. Desuden er vi enige i ret mange af de debatter han har rejst gennem tiden.

Beskriv den bedste oplevelse du har haft i ungdomspolitik.

Jeg har ikke engageret mig meget i ungdomspolitiske arrangementer, da jeg måske kom lidt sent ind i det og synes det er, øhm, specielt, at rende rundt med 16-årige en hel weekend når man selv er 26. Men jeg ville gerne have været mere med tidligere, for jeg tror jeg ville have haft kæmpe glæde af sammenholdet og oplevelserne. Det er jo nogle ekstremt engagerede og åbensindende unge mennesker der render rundt i foreningerne.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min drømmeregering