Folkemøde here I come

Folkemøde 2017!

fm10

Jeg er hjemvendt fra et helt fantastisk Folkemøde fyldt med fede debatter, massere af øl, skønne mennesker og sol!

Læs også: Folkemøde 2015 og Folkemøde 2016

onsdag

I år tog jeg afsted en dag tidligere, end jeg plejer. Folkemødet starter nemlig først torsdag, og derfor har jeg alle tidligere år, først taget afsted torsdag. Men i år tog vi afsted onsdag morgen.

fm9

Vi var fem RU’ere der tog afsted om morgenen. Vi brugte dagen i Allinge på at gå lidt rundt, få noget mad og få sat vores telte op. Jeg har lige købt et nyt telt og det var pisse besværligt at sætte op, så det tog mig ubehageligt lang tid. fm18

Om aftenen kom resten af RU-delegationen. Vi var i alt 28 RU’ere afsted. Om aftenen så vi vores formand, Victor, i ungdomspartilederdebat og bagefter drak vi nogle øl ved vandet.fm7fm
torsdag

Torsdag var den officielle åbning af Folkemødet. Jeg så comedy med Andreas Bo, hvilket var hylende morsomt. Jeg spiste frokost med Søde Adnan og Sigrid. Jeg fik mig nogle lækre fletninger, som resulterede i, at jeg er blevet solskoldet i min skilning. Jeg stod og så trist ud i baggrunden, da Morten Østergaard holdte sin tale på hovedscenen. Jeg siddet og slappet af i solen. Jeg drak min første øl klokken 14.30. Og jeg så en debat om udviklingspolitik.

fmskaermbillede-2017-06-18-kl-20-47-56fm6Sidst, men ikke mindst, var jeg til debat med Mikkel Bjørn Sørensen, som er formand for Nye Borgerlige Unge, i Nye Borgerliges telt. Vi diskuterede integration, flygtninge og danskhed – meget betændte emner, som jo er noget af det Nye Borgerlige særligt slår sig op på.

Det var spændende. Vi var vanvittigt uenige, hvilket både gjorde det til en sjov debat at være tilskuer til. Men den grundlæggende uenighed resulterede også i, at vi slet ikke diskuterede på de samme præmisser – og det kan godt nogle gange være svært.

Og nå ja, så blev jeg kaldt landsforræder af en i publikum. Så ved man, at det har været en god debat.fm15fredag

Fredag var jeg til lækker, lækker frokost med Danmarks Naturfredningsforening. Derudover var jeg inde og se DM i debat, hvor to radikale: Sigrid og Emil, gik videre til finalen. Om eftermiddagen så jeg en debat om kvinder i ledelsen i Advice-teltet. Det var virkelig en fed debat, og nogle mega seje debattører! fm14fm  Om aftenen var jeg først til Medina-koncert, derefter til Gulddreng-koncert og til sidst til fest hos Rud Pedersen. Hold op, det må have været bittert for Medina at skulle være opvarmning til Gulddreng. Men hun var sgu god! Og Gulddreng var en kæmpe fest. fm13

loerdag

Lørdagen startede med en debat hos Trampolinhuset. Jeg var virkelig tømmermændsramt, men det var de andre debattører også, så jeg skilte mig sgu nok ikke så meget ud, med mine meget blanke øjne. Det blev bestemt heller ikke bedre af, at jeg få minutter før debatten fandt ud af, at den foregik på engelsk… Jeg taler fint engelsk, men en politisk debat er en milliard gange nemmere at tage på sit modersmål.

Til debatten fortalte tre flygtninge om deres personlige erfaring med asylsystemet, og så diskuterede vi nogle overordnede ting på baggrund af det. Det var spændende, men også svært at diskutere på baggrund af personlige historier, da det meget nemt bliver meget personligt. fm3fm12Derudover så jeg finalen i DM i debat, hvor min skønne veninde og telt-roomie Sigrid fik andenpladsen. Mega sejt! Så var jeg til udenrigspolitisk ungdomstopmøde og melodi grand prix blandt ungdomspariterne hos DI. Sidste år vandt vi, og dette år blev det til en anden plads, overgået af DSU.

Om aftenen drak jeg en masse øl i Togas telt på Folkemødet. Jeg fik også taget et selfie med Inger Støjberg. For selvom jeg virkelig ikke kan fordrage hendes politik, synes jeg, at hun er pisse sej! Hun er smuk, dygtig, veltalende og et vigtigt kvindeligt forbillede. Jeg var ret fuld. Det var hun nok også, for hun sagde, at jeg var smuk. Og det var faktisk ret sødt <3

fmsoendagSøndag skulle jeg med færgen kl. 08.00. Så vi tog bussen fra Allinge klokken 07.00. Jeg besluttede mig for ikke at sove, da jeg egentlig tror, at det er værre at skulle stå op efter 2 timers søvn, end bare slet ikke at sove. Jeg endte dog alligevel med at få 45 minutters søvn uden luftmadras, da jeg havde pakket den sammen.

Turen hjem var møghamrende stram, og jeg var også ret fuld. Den tog næsten syv timer, fordi vi var på en langsom færge og dertil, var den forsinket.

fm19

Det har virkelig været nogle fantastiske dage, og jeg glæder mig allerede helt vildt til næste år! <3

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
   

2 kommentarer

  • Maja

    Hey – jeg var også til Medinas koncert på Gæsten og var vildt skuffet. Hun sang ad H til og virkede helt væk. Var så skuffet, for vi havde glædet os til at høre hende. Gulddreng nåede vi desværre ikke, da vi skulle videre til fest et andet sted. Men bortset fra det – det fedeste Folkemøde ever 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Freja Fokdal

      Er det rigtigt? Jeg synes faktisk, at hun var rigtig god. Synes ofte jeg har hørt om, at hun spiller playback. Men det gjorde hun helt tydeligt ikke her. Og synes heller ikke, at hun var så arrogant som hun plejer at være!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Folkemøde here I come