Den dag jeg mødte Inger Støjberg

Danmarks største youtubeskandale

skaermbillede-2017-06-28-kl-10-33-05

For få uger siden udspillede Danmarks formentlig største youtubeskandale sig. Her får I lige et kort resume:

Youtuberen Julia Kobia lavede en storytime (video hvor man fortæller en historie) om, at en kendt youtuber havde sendt hende nøgenbilleder af andre mennesker. Hun anonymiserede personen, men folk lurede hurtigt, at det var youtuberen Hamsa Yassin, der var tale om.

Flere youtubere kom på banen og lavede videoer, hvor de fortalte om deres oplevelser med Hamsa og kommenterede partisk på sagen. Her i blandt Fie Laursen, som lavede denne video.

Efterfølgende har Julia Kobia lavet mange videoer om sagen, men jeg har ikke gidet se dem, da jeg ikke gider at give hende de views.

Anklagerne for i luften om, at Hamsa skulle være pædofil og psykisk syg, og flere opfordrede folk til ikke at følge Hamsa Yassin på de sociale medier.

Hamsa Yassin lavede efterfølgende denne video, hvor han taler ud.

Som det hamrende nysgerrige menneske jeg er, har jeg selvfølgelig fulgt sagen. For den er jo helt absurd. Youtube er blevet et stort og populært medie blandt unge. Det har gjort flere unge mennesker til store forbilleder og idoler for mange børn og unge.

Når man har unge fans har man et ansvar. Mange formår at leve op til det ansvar, men det er der tydeligvis også nogen, der ikke gør.

Jeg er faktisk fuldstændig ligeglad med, hvad der er op, og hvad der er ned i den her sag. Jeg er ligeglad med, om Hamsa Yassin har sendt nøgenbilleder til Julia, eller nogen andre – selvom det selvfølgelig er meget, meget forkert. Det må være op til politiet, og en eventuel dommer.

Det som jeg virkelig er chokeret over, er den måde det er blevet håndteret af andre youtubere. Selvfølgelig primært Julia Kobia, som startede historien.

Hvis man er vidne til en kriminel handling, så melder man det til politiet. Man laver ikke en youtubevideo, hvor man fortæller om det.

Det er simpelthen så barnlig en reaktion, og et grusomt produkt af clickbait-kulturen. Den eneste grund til, at mange youtubere hopper med på vognen og tilsviner Hamsa Yassin er, at der er views i det. Og af samme årsag lavede Julia Kobia videoen til at starte med.

Man er uskyldig til det modsatte er bevist. Men sådan fungerer det ikke, hvis man på nettet skal blive hængt ud for en forbrydelse, som man ikke er dømt for.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

1 kommentar

  • Bjarne Holm

    Politiet har ikke rørt en finger, og derfor går sagen nu viralt

    Fie og Julia samt 10 andre YT’ere har taget sagen i egen hånd i dag, søndag d. 2. juli. Nye videoer er uploaded.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den dag jeg mødte Inger Støjberg