Kandidattur

Derfor får du dårlig selvtillid af de sociale medier

in

Der er efterhånden ikke mange unge kvinder, der ikke har sin daglige gang på det sociale medie Instagram. Instagram er spækket med unge, lækre piger med massevis af følgere, der på daglig basis lægger smukke billeder ud af sig selv. Ofte iført bikini, eller dyrt og lækkert tøj.

Når jeg scroller ned af mit Instagram-feed, kan jeg sgu hurtigt få lidt ondt i maven. For jeg er hverken lige så pæn eller tynd, som mange af de piger. Sådan tror jeg, at rigtig mange piger har det.

Men nu er jeg så “heldig”, at jeg faktisk har set mange af de her piger i virkeligheden. Og jeg må bare sige, at de altså slet ikke ser sådan ud i virkeligheden.

Det er der ikke noget galt i. Jeg ser også pænere ud på Instagram, end jeg gør i virkeligheden. For mine Instagram-billeder er ofte taget i et rigtig pænt lys, med et godt pose og et filter smækket over.

Det er virkelig nemt at se pæn ud på Instagram. Man kan bruge et kvarter på at få taget det helt rette billede, i den helt rigtige vinkel.

Men over de seneste år, har der udviklet sig en kedelig tendens. Nemlig at folk redigerer sig selv tyndere på sine billeder.

Jeg synes ikke, at der er noget galt i at smække et filter over sine billeder eller ændre lidt i lyset og farverne. Men decideret at redigere sig selv tyndere er i min optik fuldstændig vanvittigt.

Og det VED jeg desværre, at mange store instagrammere gør. Det skal dog siges, at der selvfølgelig også er mange, der ikke gør det!

Det er lige præcis dét jeg har gjort på billedet for oven. Jeg ser jo mindst 5 kilo tyndere ud, hvis ikke mere. Og i forhold til, at det var første gang jeg brugte appen, ser resultatet alligevel OK realistisk ud. Så prøv lige at tænk på, hvad man kan gøre, hvis man er øvet og bruger længere tid på det?

Så derfor vil jeg opfordre Jer til to ting:

1) Lad nu for guds skyld vær med at redigere dig selv tyndere. Du bidrager til et enormt usundt kropsideal, som er decideret uopnåeligt og uvirkeligt.

2) Tag tingene du ser på Instagram med et gran salt. Tingene er slet ikke så lyserøde, som de ser ud.

Og så synes jeg i øvrigt, at man bør unfollowe folk, hvis man opdager, at de redigerer sig selv tyndere. Det giver både én selv et sundere kropsideal, og på den måde bakker man ikke op om profiler, der bidrager til et urealistisk skønhedsideal.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kandidattur