Kampvalg er det hårdeste, jeg nogensinde har prøvet

Om at passe på sit parforhold, når man har travlt

r

Jeg har pisse travlt i øjeblikket. Jeg har flere møder hver eneste dag, en ofte fyldt mailboks og tusind bolde flyvende i luften. Og nå ja, så starter jeg studie d. 4. september, hvilket lige nu virker enormt uoverskueligt.

Det betyder, at jeg lige nu ikke er særligt meget hjemme. Jeg har ikke haft en weekend med min kæreste i halvanden måned, og frie aftener er også en mangelvare i mit liv for tiden.

Så det er ikke meget mad, jeg får spist med Mads. Det er ikke mange gåture i Frederiksberg have, vi får gået. Og det er ikke mange filmaftener, vi får holdt.

For lige nu, er jeg nødt til prioritere Radikal Ungdom, og min nye tillidspost. Det betyder, at både kæreste og venner er nødt til at blive nedprioriteret.

Læs også: Der er ikke noget “du ikke har tid til”

Men man skal fandme også huske at passe på sig selv – og ikke mindst på sit parforhold. Jeg tror meget hurtigt, at jeg kan komme til at glemme ham den søde derhjemme, fordi jeg har så travlt med alt muligt andet. Og det skal man sgu passe på med.

I torsdags var der intromøde i Radikal Ungdom København og generalforsamling i Radikal Ungdoms Forstandsalliance. Jeg ville faktisk rigtig gerne til begge ting, og følte mig også ret forpligtet til at deltage i hvertfald i førstnævnte.

Men jeg valgte at blive hjemme, spise noget take-away og se Django Unchained med Mads i stedet. Havde jeg dårlig samvittighed? Ja. Men var det berettiget? Nej.

For man kan sgu ikke det hele. Nogle gange er man nødt til at vælge til og fra. For hvis man vil deltage i alt og please alle, så mister man sig selv.

Jeg er virkelig glad for at have en kæreste, der er så forstående. Mads har selv haft perioder, hvor han har haft meget travlt – så han forstår, hvor jeg kommer fra.

Men selvom man har en forstående kæreste, skal man stadig huske, at et parforhold ikke passer sig selv. For hvis man glemmer hinanden i de perioder, hvor man har travlt. Så tror jeg nemt, at man glider fra hinanden.

Jeg tror, at man skal huske at prioritere og pleje sit parforhold, også når man har travlt. Selvfølgelig skal man give hinanden plads til at have perioder, hvor man kører lidt mere solo-show, og skruer ned for “ligge-i-ske-og-se-tv3”-aftener. Men man må aldrig glemme at prioritere sit parforhold.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kampvalg er det hårdeste, jeg nogensinde har prøvet