15 tegn på, at du er crossfitter

Hospitalsindkaldelse

bbitter

Beware, brok is coming.

I sidste uge modtog jeg en hospitalssindkaldelse til Dansk Anæstesi Allergi Center på Gentofte Hospital. Med andre ord, deres allergi-afdeling.

For to år siden fik jeg nemlig, lidt ud af det blå, astma.

Læs også: Astmatiker? og Mig og min astma

Siden da har jeg ret intenst prøvet at finde ud af, hvad astmaen er kommet af. Jeg har fået taget røntgenbillede af mine lunger, fået en priktest, fået taget blodprøver, fået en masse lungefunktionstests og været to gange til øre-næse-halslæge for at se, om jeg har polypper el. Men prøverne har ikke vist noget som helst.

Alligevel er jeg på daglig basis enormt generet af min astma. Selv Mads er enormt generet af den, da den gør, at jeg trækker vejret helt enormt højt om natten.

Så for lidt over en måned siden tog jeg igen op til min læge. Her fik jeg en henvisning til en allergolog. En allergolog er en specialist i allergier. Min og min læges hypotese er nemlig, at jeg har en eller anden form for allergi, som har fremprovokeret astmaen. Jeg nyser nemlig rigtig meget, er meget ofte forkølet og har tit næsten “sammensnørelser” i mine luftgange. Men da hverken priktests eller blodprøver viste noget, måtte der en specialist til.

Han fortalte mig, at allergologer efterhånden er en uddøende race, da der næsten ikke uddannes allergologer længere. Det er dog en anelse spøjst, eftersom allergi nærmest er en folkesygdom i Danmark.

Der gik tre uger, og jeg havde ingen modtagelse fået. Jeg snakkede med vores generalsekretær i Radikal Ungdom, som ved et og andet om hospitalsvæsnet. Hun fortalte mig, at man altid modtager indkaldelsen max to uger efter, at man har fået en henvisning.

Så jeg ringede ind til Gentofte Hospital, og de fortalte, at der måtte være gået noget galt med henvisningen. Så kontaktede jeg min læge igen, som sende henvisningen afsted igen.

I sidste uge modtog jeg så min indkaldelse. Og gæt hvornår jeg skal op på Gentofte Hospital? Den fucking 12. marts….. MARTS! Altså om over et halvt år!

Jeg er helt med på, at der findes en milliard mennesker der har det værre end mig. Men helt seriøst, et halvt år?

De skrev også i indkaldelsen, at man har ret til en udredning inden for 30 dage, men at det ikke var muligt at overholde udredningsretten. Og der tænker jeg bare, hvad fanden er pointen i en udredningsret, hvis den ikke er mulig at overholde?

Til dem der ikke ved, hvad udredningsret betyder: du har ret til, inden for 30 dage efter indkaldelse, at få udredt eller afkræftet din sygdom, såfremt det er fagligt muligt.

Så tjekkede jeg, hvad det ville koste at blive tjekket på et privat hospital, og det er virkelig svimlende summer. Det ville koste næsten 3.000 kroner bare for én konsultation med en lungefunktionstest, som jeg alligevel allerede har fået 5-6 gange. Så det ville næsten være at kaste penge ud af vinduet, da jeg sikkert ville skulle bruge mere end blot en enkelt konsultation.

Så nu sidder jeg her. Lidt bitter. Og venter på, at det bliver d. 12. marts…

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
   

3 kommentarer

  • Laura

    Du må ikke hænge mig 100% op på det her, men når der er så lang ventetid, så er der noget der hedder frit sygehusvalg. Netop fordi at de ikke kan nå og udrede dig inden for en måned. Det frie sygehusvalg indebærer også privathospitaler. Så prøv og undersøg om ikke du kan komme til på et andet hospital eller et privathospital lidt hurtigere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hanne

      Det er rigtigt, at der er noget som hedder et frit sygehusvalg og der skulle gerne være skrevet om det på din henvisning hvor der er et nummer eller andet, hvor du kan henvende dig og få lavet din tid om.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Freja Fokdal

      Hej begge! Tusind tak for jeres kommentarer. Jeg prøver lige at tjekke mine muligheder 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

15 tegn på, at du er crossfitter