15 tegn på, at du er kommunalvalgskandidat

4 geniale fest-apps

fest

Der er intet der kan sætte en fest i gang som et godt spil. Det er de færreste af os, der render rundt med et brætspil i lommen. Men heldigvis findes der rigtig mange gode apps, som er perfekte til en god fest. Her deler jeg mine fire yndlings fest-apps!

Hvem har? Drukspil til fest & opvarmning

“Hvem har” er et virkelig sjovt spil! Særligt hvis du spiller det med folk, som du kender. Det går i alt sin enkelthed ud på, at der læses et udsagn op. Eksempelvis: “Hvem er den mest flirtende?” eller “Hvem fortryder oftest et knald?”. Personen der læser højt skal derefter tælle ned fra 3, og så skal alle pege på den person, som de synes, at udsagnet passer bedst på.

Så skal den person, som har flest fingre pegende på sig, drikke. Man kan også spille med, at man drikker det antal tårer, som man har fingre pegende på sig.

Pris: Appen er gratis. Men skal du have premium-udgaven koster det 17,-. Der er ret få spørgsmål i appen, så du er næsten nødt til at købe premium-udgaven.

Jeg har aldrig – Et drukspil til jeres fest

Alle, der ikke bor under en sten, kender spillet “jeg har aldrig”. Dette er en ganske simpel app, som giver Jer spørgsmål, så ingen behøver at sidde og kigge akavede på hinanden og vente på, at nogen siger noget.

Der findes tre forskellige niveauer: “Børnehaven”, “Sjov fest” og “Crazy”.

Pris: Appen er gratis. Men der er reklamer i appen, og niveauet “crazy” er ikke tilgængeligt. Det koster 35,- at lukke “crazy” op, og 35,- at fjerne reklamerne. For 45,- kan du fjerne reklamerne og lukke niveauet “crazy” op.

Gæt og grimasser – Det bedste festspil

De fleste kender det klassiske spil “gæt og grimasser”. I denne app vælger man på tur en kategori. Jeg kunne eksempelvis vælge “dyr”. Så sætter jeg telefonen vandret på min pande. Når der kommer et dyr op, skal de andre mime, tale eller nynne sig frem til dyret, til jeg gætter det. Så gælder det altså om, at gætte så mange dyr som muligt.

Spillet har kategorier som dyr, sports legender, musik hits mm.

Pris: Appen er gratis. Men det er muligt at tilkøbe kategorier for 9,- pr. stk. Jeg kan varmt anbefale kategorien “for voksne”.

EGO

Du kender formentlig EGO som et brætspil, men det findes faktisk også som en app, og det er virkelig sjovt! Det handler ganske enkelt om at lære hinanden at kende.

Du kan spille op til 8 personer, og skal være mindst 3 for at spille. Så får man spørgsmål, hvor man skal gætte, hvem af deltagerne udsagnet passer bedst på. Det kunne eksempelvis være “Hvem har flest hemmeligheder?” eller “Hvem har mest grund til at være tilfreds”?.

Den der læser op skal vælge, hvem han/hun mener, at udsagnet passer best på. Derefter skal de resterende deltagere gætte, hvem han/hun har valgt. Gætter man rigtigt, eller gætter folk, hvad man selv har gættet, får man point. Den med flest point til sidst, vinder.

Pris: Appen koster 17,-. Inde i appen kan man tilkøbe nogle pakker. Jeg kan varmt anbefale “Den endnu frækkere” eller “Icemaker”.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
   

2 kommentarer

  • Har du prøvet King of booze? Det er også et ret sjovt drukspil, hvor det er formet lidt efter brætspilsprincippet, da hver spiller har en brik og skal skiftes til at trykke på skærmen når det er deres tur. Tjek det ud 😀 Det er gratis.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma Holst

    Heeeey Freja!! <3
    Jeg spiller altid Hvem Har med mine veninder inden vi skal ud, og det koster altså kun 9 kroner:D ! Glæder mig til at prøve de andre! Elsker din blog! Xoxo Emma

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

15 tegn på, at du er kommunalvalgskandidat