Jeg har verdens bedste venner

Alle burde gå i fællesbad

giphy

Jeg husker tydeligt mit første fællesbad som “voksen”. Jeg gik i 1.G og var lige begyndt til fitness. Jeg havde de sidste mange år i folkeskolen undgået fællesbadene let og elegant. Det havde vi allesammen i virkeligheden. For det var pinligt og ubehageligt, så vi stejlede så meget over for vores lærere, at vi fik lov at slippe.

Nu var jeg begyndt til fitness inde i byen. Jeg boede ude i Skovshoved, men gik i skole og havde mange møder inde i byen. Så ofte var det lettest at tage direkte fra skole til træning, og derefter til møder eller arrangementer om aftenen.

Så kunne jeg ikke slippe uden om det længere. Det frygtindgydende fællesbad.

Læs også: Vi har brug for mere nøgenhed!

Jeg stod helt alene ved en bænk omrammet af skabe. Jeg skyndte mig at klæde mig af, da jeg med stor gru kunne forestille mig den akavede situation, hvor man står to fremmede mennesker ved siden af hinanden, og klæder sig af.

Jeg tog mit håndklæde rundt om mig og gik mod badet. Der stod et par kvinder og vaskede sig i et par af de første båse. Jeg forsøgte febrilsk ikke at fange deres blik, men smed hurtigt håndklædet og nærmest løb mod det bagerste bad.

Jeg stod hele badet igennem med brystet mod bruseren, og forsøgte at gemme mig. Sjældent har jeg taget så forhastet et bad. Jeg skulle bare ud af det bad så hurtigt som overhoved muligt.

Turen fra badet til mit håndklæde, der hang et par meter udenfor badet, var en smule mindre ubehagelig end den første tur. Men jeg sugede stadig maven ind, for ingen skulle se de deller, jeg selv var overbevist om, at jeg havde.

Selvom min første tur i fællesbad var akavet og grænseoverskridende, så gjorde den enormt meget for den måde, jeg har det i min egen krop. Og allerede den anden tur i fællesbad, var langt mindre ubehagelig, end den første.

Nu går jeg i fællesbad flere gange om ugen til crossfit, og det er ikke noget, jeg lægger særligt store tanker i. Nogle gange foretrækker jeg endda at gå i bad der, fordi bruseren er meget rarere, end den jeg har herhjemme 😛

Jeg har haft rigtig svært ved at acceptere min krop, som den er (det kan du læse meget mere om lige HER). Jeg tror, at det at gå i fællesbad har gjort en kæmpe forskel.

For selvom folk ikke står og beglor hinanden i et fællesbad, ser folk dig stadig nøgen. Du kan ikke altid gå og suge maven ind, så på et tidspunkt bliver du bare nødt til at acceptere, at du ser ud som du gør, og sådan er det. Og så lærer man en dag at leve med det.

Men du ser også andre mennesker nøgne. Selvom folk har irriterende flotte kroppe i et crossfitcenter, så bliver du stadig bevidst om, at alle ser forskellige ud, og alle har fejl. Det er en enorm lettelse, og det har i hvert fald fået mig til at slappe meget mere af, og acceptere mig selv som jeg er.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg har verdens bedste venner