Karakterer motiverer mig

img_2214

I disse tider er der megen snak om karakterer, og hvorvidt de bør afskaffes. Karakterer er med til at skabe en præstationskultur, som kan føre til stres og en følelse af utilstrækkelighed blandt unge.

Alle undersøgelser peger på, at karakterer har en negativ effekt. Det, som bør være et lærerum forvandles til et sted, hvor man skal præstere. Og det er jo ikke det, der er meningen med skolen.

Men faktum er bare, at karakterer motiverer mig helt vildt. Jeg kan sagtens se argumenterne for, at karakterer bør afskaffes. Jeg tror bare overhoved ikke, at det ville have en positiv effekt på mig.

Snart slutter min praktikperiode. For at kunne bestå dette semester skal jeg skrive en praktikrapport. Det øjeblik jeg fik at vide, at det bare var en bestået/ ikke-bestået tænkte jeg prompte “super, så behøver jeg ikke gøre noget ud af det”. Og det var jeg ikke den eneste der gjorde.

Lige så snart man får et tal på sin opgave, vil man bare gerne præstere. Men når det bare er en bestået/ ikke-bestået føles det ret ligegyldigt, om opgaven er til 02 eller 12.

Jeg er et konkurrencemenneske. Jeg vil gerne være den bedste. Til alt! I gymnasiet vidste jeg, at jeg ville have klassens højeste gennemsnit – og det fik jeg. Og for at være helt ærlig, så tvivler jeg virkelig meget på, at jeg havde været lige så god, hvis jeg ikke have et højt snit at stræbe efter.

Måske havde jeg stadig lært lige så meget? Det er meget muligt – men det tvivler jeg nu på. Jeg gjorde ekstra ud af mine opgaver og tilegnede mig mere viden, fordi jeg vidste, at der var de høje karakterer at stræbe efter.

Jeg forstår godt, at karakterer kan være enormt demotiverende, hvis man ikke altid er den, der scorer topkarakterer. Jeg ville have samme følelse, hvis jeg skulle have karakterer for nogle af de ting, som jeg er dårlig til: boldspil, at huske eller paratviden.

Men jeg er bare bange for, at man mister motivationen hos nogle af de dygtigste elever? Det tror jeg i hvertfald, at man ville hos mig. Og jeg kan jo kun tale på mine egne veje.

Men hvad nu, hvis man gjorde karakterer valgfrit? Hvad nu, hvis man i folkeskolen selv kunne vælge, om man ønskede karakterer? Så kunne de, som ikke ønskede karakterer fravælge det. Og dem, som blev motiveret af det, kunne tilvælge det? Det tror jeg i hvertfald, ville være en rigtig god mellemvej.

img_2213

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

10 ting der er større chance for at dø af end terror

terrorism

Mange er bange for terror. Det kan jeg godt forstå, for terror fylder enormt meget i mediebilledet, og vi oplever desværre rigtig mange terrorangreb i Europa lige nu.

Det betyder, at mange er bange for at færdes i menneskefyldte områder. Men helt ærligt, det er sgu en falliterklæring. Jeg forstår godt, at man kan være styret af frygt. Men lige så snart, at vi tænker os om en ekstra gang før vi tager til koncert eller står af på Nørreport, så har terroristerne vundet. For det er jo dét de gerne vil. De vil gerne forhindre os i at leve et frit liv og fylde os med frygt. Det må ikke lykkedes!

For hvis man ser helt logisk på det, så er der faktisk en meget, meget lille chance for at dø af terror. Terror fylder meget i mediebilledet, men det dræber faktisk ikke særligt mange mennesker. Der er større chance for at dø af alt muligt andet, end lige terror.

I 2016 var der i følge denne artikel, 185 mennesker i Europa der døde af terror. Det er 0,00003% af den europæiske befolkning, og 0,027% af alle dødsfald i Europa det år.

Derfor kommer jeg her, med 10 ting, som der er større chance for at dø af end terror. Jeg vil ikke negligere hverken terror eller den frygt man kan have for terror. Jeg prøver bare at sætte tingene lidt i perspektiv.

1. Kræft. I 2013 døde 1,3 millioner europæere af kræft. Det var 26% af alle dødsfald det år.

2. Trafikuheld. I 2014 døde 50,5 europæere pr. 1 million indbyggere i et trafikuheld. Der bor 510 millioner mennesker i Europa, hvilket altså betyder, at 25.755 mennesker omkom i et trafikuheld. Det er 139 gange så mange, som der døde af terror.

3. Hjertesygdom. I 2013 døde der 131.9 europæere pr. 100.000 indbyggere af en hjertesygdom. I alt døde altså 672.690 europæere af en hjertesygdom.

4. Luftvejssygdom. I 2013 døde 420.750 europæere af en luftvejssygdom (kol, astma m.fl.).

5. Selvmord. I 2014 begik 12 europæere pr. 100.000 indbyggere selvmord. Det betyder, at på ét år begik 61.200 europæere selvmord.

6. Dø ved fødslen. Bare i Danmark dødfødes ca. 75 børn hvert eneste år.  I Europa må der altså være minimum 1.000 dødfødsler hvert år.

7. Forurening. Luftforurening er skyld i 600.000 europæeres død hvert eneste år. Det kunne være, at vi skulle til at tale lidt mere om, hvordan vi passer på vores jord? Der dør 3.243 gange så mange europæere af forurening, som af terror.

8. Alkoholmisbrug. Årligt kan over 3.000 danske dødsfald relateres til alkohol. Bare i Danmark er der altså 16 gange så mange der dør af alkohol, som der i Europa dør af terror.

9. Stofmisbrug. Op mod 8.000 europæere dør årligt som følge af stofmisbrug. I Danmark er der årligt over 200 narkorelaterede dødsfald.

10. Vold. Vold er den tredje største dødsårsag i Europa i aldersgruppen 10 til 29 år og er ansvarlig for 15.000 drab om året. Ca. 40 % af drabene bliver begået med en kniv eller andre stumpe genstande.

OBS. Flere af disse årsager relaterer sig til hinanden. Du kan eksempelvis godt dø af kræft, men sygdommen kan relateres til alkoholmisbrug – og derfor fremgår man i begge statistikker. Eller man kan dø af en luftvejssygdom, som er opstået på baggrund af forurening.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

De sociale medier viser ikke hele sandheden

image1-3

De af Jer, der følger mig på Instagram, har formentlig allerede set dette billede og videoen i slutningen af indlægget. Det er mit sølle forsøg på at vise, at de ting man ser på de sociale medier, sjældent repræsenterer mere end en brøkdel af sandheden.

Det er nemt at tage billeder af sig selv på en god dag. Der hvor håret sidder lige som det skal, og make-uppen er on fleek. Man kan finde det helt rigtige lys, og lægge ansigtet i de rette folder og så lægge et lækkert filter over bagefter.

Billeder kan tages ovenfra, så man ser tyndere ud – og så kan man selvfølgelig suge maven så meget ind, at man er lige ved at besvime.

Man kan få sin veninde til at tage 100 forskellige billeder, så der minimum er ét, hvor man både ser tynd, lækker og pisse smart ud.

Men sandheden er bare, at du formentlig ikke ville kunne kende mange af de Instagram-babes du følger, hvis du så dem i virkeligheden. For virkeligheden er sjældent så lyserød, som den ser ud på de sociale medier.

Læs også: Lad ikke sociale medier snyde dig

Vi vil alle gerne vise os selv fra vores bedste side – selvfølgelig vil vi gerne det. Det ville være unaturligt at forsøge at vise sig selv fra sin dårligste side.

Men det er bare pisse vigtigt, at man er opmærksom på det faktum, at de sociale medier ikke er sandheden. For man kan da næsten ikke andet, end at få hammer dårlig selvværd, når man scroller igennem sit Instagram-feed.

For nej – du ser ikke lige så godt ud, som de mennesker du ser på Instagram. Men det gør de formentlig heller ikke selv.

Jeg synes, at bloggere, Instagram-kendisser og andre influencers har et ansvar for at vise den hele sandhed. Selvfølgelig skal man lægge alle de smækre-lækre billeder ud, man har lyst til. Så længe man engang i mellem også viser et mere sandfærdigt billede.

Så scroll løs! Men husk nu, at det du ser kun repræsenterer en brøkdel af sandheden.

Læs også: Alt det du ikke ser på Instagram

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Der er 0 kvindelige formænd i ungdomspolitik

feminisme

I går var jeg til landsmødefest i SFU, da der er tradition for, at ungdomspartierne inviterer de andre ungdomspartier til deres landsmødefest. Så i går tog Victor, som er formand for Radikal Ungdom, og jeg til Høje Taastrup, hvor mødet blev holdt.

På landsmødet gik deres formand, Nanna, af og de valgte en ny sej formand, der hedder Jacob. Det betyder, at der nu ikke er én eneste kvindelig formand i ungdomspolitik. ALLE formændene er mænd. Det er da en lille smule tankevækkende?

I Radikal Ungdom har vi en ledelse på 18 mennesker. Heraf er kun fire kvinder… Og for at være helt ærlig, så forstår jeg det simpelthen ikke. Jeg forstår ikke, hvad det skyldes.

Jeg er selv en kvinde, der gerne vil frem i verden. Jeg har aldrig nogensinde set det som en ulempe, at jeg er kvinde. Nogle gange tror jeg faktisk, at det har været en fordel. Jeg har aldrig følt, at der var ting jeg ikke kunne eller noget jeg ikke kunne være med i, fordi jeg er kvinde. Derfor har jeg også enormt svært ved at forstå, hvorfor der er så få kvinder i toppen af ungdomspolitik.

Min analyse er, at det er fordi kvinderne ikke gider. Der er mange aktive kvinder i ungdomspolitik, men de stiller bare ikke op til ledende poster. Måske fordi det kræver noget risikovillighed, som mange kvinder ikke har, måske fordi de bare gerne vil nogle andre ting. Det er svært at sige.

At være formand for et ungdomsparti er en virkelig stor opgave. Du har ansvar for en hel forening, og du skal være enormt meget på. Du skal være villig til at lægge hele dit liv på hylden for nogle år, for at vie dig til ungdomspolitik. Og jeg kan godt forstå, at det er de færreste der gider det. Måske er der bare flere mænd, der tør kaste sig ud i sådan noget?

Er det et problem, at der er så få kvinder? Nej, egentlig ikke. Man skal jo have de bedste kandidater, og hvis de er mænd – så er det jo fint. Men jeg synes, at det er underligt og egentlig også ærgerligt. For jeg tror, at det er vigtigt med stærke forbilleder, som man kan spejle sig i. Jeg tror, at der er større chance for, at flere kvinder vil søge ledende poster, hvis der allerede er kvinder på ledende poster i organisationen.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Der er intet galt med charter

charter2

Så for helvede venner, jeg skal ud og rejse til sommer! Mads og jeg bestilte nemlig ferie i går, og turen går til Gran Canaria i to uger i Juli! Mads bliver jo kandidat til sommer, så der har både været uvished om job og forsvar af speciale, der har stået i vejen for at bestille ferie. Men nu har vi altså bestilt, og hold kæft hvor jeg glæder mig!

Vi har brugt meget tid på at researche på rejsedestinationer, hoteller og flybiletter. Hvor Mads er mere til storby, er jeg helt klart mere til badeferie. Men vi endte med et kompromis, hvor vi har en uge på badeferie og en uge i Las Palmas, hvor vi kører rundt og oplever øen.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er en sucker for charter. Det er Mads overhoved ikke. Det er der mange mennesker, der ikke er. Charter har generelt ry for at være en type ferie, som tykke hakkebøfdanskere og grådige buffet-overfaldende tyskere tager på. Sådan ser jeg det slet ikke.

Jeg holder af mange typer ferie. Jeg har været på mange fantastiske storbyferier, jeg har også været på Island og ride og jeg kunne også godt forestille mig at tage på vandretur. Jeg synes de fleste ferietyper har noget fantastisk over sig. Også charter. Det er da røv hamrende lækkert at kunne ligge og slappe af, læse gode bøger, spise virkelig meget mad og bade! Der er simpelthen noget galt med én, hvis man ikke synes, at det er nice.

Jeg forstår godt, hvorfor man er forbeholdende overfor at rejse et sted hen, og så overhoved ikke opleve noget af det sted, man besøger. Men sådan behøver det jo slet ikke at være. Sidst jeg var på charterferie, var jeg på Aruba i Caribien med min mor, og vi fik set hele øen! Bevares den var ikke særligt stor, men vi fik da set den!

Men det blev ikke til charter i denne omgang. Det har jeg det også helt okay med 😛 Personligt ville jeg heller ikke tage på en hvilken som helst charterferie. På charterferier bruger man som regel en del tid på hotellet, og så skal det altså virkelig også være et godt hotel. Der skal være flere restauranter og pools at vælge imellem, så dagene ikke bliver for ensartede og der skal være nogle aktiviteter. En sådan rejse er lidt for dyr til os som studerende.

Jeg synes bare, at jeg vil slå et slag for charter! Jeg synes det har fået et ry, som det ikke fortjener. Nogle gange er det altså okay at tage på ferie bare for at koble helt af. Og det gør man fandme på charterferier! Jeg tror helt klart også, at jeg vil tage på charterferier, når jeg får børn. Man er simpelthen gået glip af noget i sin opvækst, hvis man ikke har været på en rigtig charterferie 😉

charter1

Older posts