Styrk forsvaret

I det forgangne år er der blevet stillet en del pacifistiske resolutioner i Radikal Ungdoms hovedbestyrelse. En resolution er et stykke politik som man diskuterer, og derefter stemmer om, hvorvidt skal være organisationens politik.

Der er blevet stillet resolutioner, som vil forbyde atomvåben, resolutioner som vil melde Danmark ud af NATO og diskussioner om nedrustning af det danske militær. Jeg kunne ikke være mere uenig.

Jeg tror, at de fleste mennesker kan blive enige om, at en verden uden krig ville være en bedre verden. En verden, hvor man ikke havde brug for et forsvar, ikke havde brug for atomvåben og en verden hvor man ikke havde brug for militære alliancer. Men den verden eksisterer desværre ikke.

Hvad ville der ske, hvis FN forbød atomvåben? Ville alle bare destruere deres atomvåben, og så fandtes atomvåben ikke mere? Nej, det tror jeg desværre ikke. Jeg tror, at de ”gode” lande ville destruere deres atomvåben, og slyngelstater ville beholde deres. Det ville skabe en utroligt farlig magtbalance i verden, hvor lande som eksempelvis Nord Korea havde en farlig magt over vesten. Og det ønsker jeg virkelig ikke. Så kan man sagtens have visioner for en bedre verden, men jeg tror bare ikke på, at et forbud mod atomvåben skaber en bedre verden, desværre.

Hvad ville der ske hvis Danmark meldte sig ud af NATO? Vi ville stå mutters alene, uden en militær alliance – medmindre vi indgår en ny, selvfølgelig. Selvom truslerne på nuværende tidspunkt er få, så kan man aldrig forudse hvilke internationale gnidninger der vil opstå i fremtiden. Derfor tror jeg, at det er en meget dårlig idé for et lille land som Danmark at stå mutters alene.

Og netop fordi NATO er så vigtigt for Danmark, bør vi opruste vores militær. Da Danmark meldte sig ind i NATO forpligtigede vi os, på lige fod med alle andre, til at bruge 2% af vores BNP på militær. Det danske forsvar svarer til 1,2% af vores BNP. Helt principelt mener jeg, at man skal overholde sine aftaler. Hvis vi forventer, at NATO forsvarer os, såfremt vi bliver angrebet – så skal vi da også betale vores andel af gildet?

Heldigvis faldt de pacifistiske resolutioner, undtagen den om atomvåben, anden gang den blev stillet. Men jeg synes sgu, at det er fedt at være i en organisation, hvor den slags bliver diskuteret. Hvor det politiske spektrum er så bredt, at der er plads til den slags diskussioner. Hvor der er plads til uenighed.

Selvfølgelig er det vigtigt at være idealistisk og visionær. Men det skal altså også kunne lade sig gøre i virkeligheden.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Stop julegaveræset

img_5824

I dag var jeg ude for at at købe julegaver. En oplevelse som burde være en hyggelig tur ind til byen med en god kop kaffe, julestemning i gaderne og god tid til at udvælge det helt rigtige. Sådan var det overhoved ikke.

Jeg havde fået tidligere fri fra studie, og så derfor mit snit til at smutte i Frederiksbergcenteret på vejen hjem.

Jeg spurtede ind med min store jakke over armen, og min tunge taske på skulderen. Dum som jeg er, startede jeg med at købe de gaver, som jeg havde planlagt på forhånd. Selvfølgelig de største og de tungeste.

Så der valsede jeg rundt i Frederiksbergcenteret. Med sveden haglende ned af kroppen, så mange ting i hænderne, at jeg på et tidspunkt formåede at tabe halvdelen af det og med sulten og desperationen, som langsomt sneg sig ind på mig.

Jeg skulle kun købe gaver til seks mennesker. Alligevel formåede jeg at vade hele centeret rundt mindst to gange. Jeg endte med at få klaret alle gaverne og da jeg kom hjem kunne jeg ikke lade være med at tænke ”giver de her gaver overhoved mening?”. Jeg havde så travlt med at få det overstået, at jeg faktisk ikke engang ved, om alle mine gaver er noget, som modtagerne bliver glade for.

Jeg elsker at give gaver. Jeg elsker at bruge penge på de mennesker jeg holder af og udvælge ting, som jeg tror at de vil kunne lide.

Men meget af glæden går af det i julen, synes jeg. Når man skal købe en masse gaver samtidig, butikkerne er propfyldte og man føler sig pisse tidspresset.

Jeg kan godt se det hyggelige i, at man sidder om juletræet og giver gaver til hinanden. Det er også en tradition, som jeg formentlig vil følge resten af mit liv – og bestemt en, som mine børn skal opleve.

Men man skal godt nok passe på, at den ikke tager overhånd. Jeg synes meget hurtigt, at man får presset sig selv op i en krog. Man bruger flere og flere penge på en masse ting, som ens venner og familie faktisk ikke har brug for. Man stresser sig selv helt vildt i en tid, hvor man burde spise julekager, se julekalender og hygge sig.

Husk at julen handler om kærlighed, ikke om hvor mange og hvor store julegaver, der ligger under træet <3

img_5830

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Hvorfor går folk i byen om torsdagen?

fuld

Hver fredag morgen når jeg åbner mine sociale medier, så er de fyldt med billeder og opdateringer fra folk der er i byen. Hver gang tænker jeg: ”Hvad laver alle de folk dog i byen en torsdag aften?”.

Det er faktisk fuldstændig latterligt. For det er kun to år siden, at jeg selv sad og drak øl på min stambar eller Radikal Ungdoms sekretariat hver torsdag aften. Men nu forstår jeg simpelthen ikke konceptet.

Det er jo fuldstændig latterligt, at vi har udvidet weekenden en ekstra dag – på trods af, at hverken uddannelsesinstitutioner eller arbejdspladser er enige i den udvidelse. Faktisk er det mit indtryk, at mange går i byen om torsdagen – og så bliver de hjemme og fredagen. Det giver da overhoved ikke nogen mening. Hvorfor gå i skole med tømmermænd om fredagen, når du bare kan vente med at gå i byen til du har fået weekend?

Jeg har svært ved at sige hvorfor jeg gjorde det. Jeg tror bare, at jeg fik bildt mig selv ind, at weekenden var længere end det var. Jeg følte mig nærmest kedelig, hvis ikke jeg var ude om torsdagen. Nu føler jeg mig som den sygeste rebel, hvis jeg drikker en torsdag.

Jeg tror desværre, at mange mindreårige går i byen om torsdagen, fordi de simpelthen ikke kan komme ind andre dage. Det er mit indtryk, at klubberne vender et blindt øje til om torsdagen og er lidt mere strikse i weekenderne.

Det er sgu dårlig stil! Både fordi det er ulovligt at lukke mindreårige ind, men også fordi det presser dem til at drikke på en hverdag, hvilket går udover deres skole. Men det tror jeg er svært at få de der popsmarte klubejertyper til at indse.

Det er mit indtryk, at de unge faktisk får lov af deres forældre. Jeg fik også mere eller mindre lov til at gøre hvad jeg ville efter jeg blev 18 år. Men det har nok også noget at gøre med, at jeg fik rigtig gode karakterer. Det er svært at få en pige med topkarakterer til at indse, at det altså går udover hendes skole, at hun går så meget i byen.

Men jeg går stærkt ud fra, at det ikke er alle der går i byen om torsdagen, som har enormt høje karakterer. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at det går ud over deres karakterer, at de sidder i joggedrenge og lugter af gajolshots hver anden fredag. Jeg er med på, at det er svært at holde en 18-årig hjemme – og i øvrigt nok heller ikke gavner noget. Men jeg havde nok alligevel forsøgt, især hvis det var en mindreårig! Formentlig ikke med tvang, men ved at forsøge at få dem til at indse, hvor stor en betydning det har for ens fremtid at have et dårligt snit fra gymnasiet. Jeg tror heller ikke, at jeg havde gået i byen om torsdagen, hvis jeg ikke havde haft et godt snit.

Men vi bliver jo heldigvis alle både klogere og mere modne. For mig stoppede torsdagsnatteroderiet da jeg startede på studie. Vi havde egentlig fri om fredagen, men den skulle selvfølgelig bruges på at arbejde eller læse. Måske blev mine tømmermænd også værre, for jeg kunne i hvertfald ikke forestille mig at sidde med tømmermænd på studiet. Det virkede som en unødvendig tortur af mig selv. Og at gå på arbejde med tømmermænd var også utænkeligt – for det byder man sgu ikke sin arbejdsgiver.

Jeg ved, at det klinger noget så hult når det kommer fra mig. Men lad nu vær med at gå i byen hver torsdag. Selvfølgelig skal du gøre det en gang imellem, det er en del af det at gå i gymnasiet. Men pas nu på! For kommer du ud med et lavt snit, så kommer du formentlig til at fortryde det.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Alt det du ikke ved om Grønland

groenland

Grønland. Det store land mod nord. Et land, som vi primært kender som julemandens hjem og kongeriget Danmarks største royalister. Men sandheden på Grønland er desværre ikke så lyserød. Befolkningen i Grønland lider nemlig under massive udfordringer.

Grønland er på trods af dets ”selvstyre” i høj grad styret af den danske regering. Eksempelvis er det danske justitsministerium ansvarlig for retsvæsnet, politiet og kriminalforsorgen på Grønland. Dertil får Grønland et årligt bloktilskud fra Danmark på 3,7 milliarder, hvilket gør dem yderst afhængige af Danmark.

Men det er som om, at danskerne har glemt, at Grønland er en del af Danmark. For de færreste danskere giver en fuck for Grønland – pardont my french.

Men Grønland fortjener opmærksom. For Grønland, som vel at mærke er en del af riget Danmark, SEJLER! Jeg har en hypotese om, at de fleste danskere simpelthen ikke ved, hvor slemt det står til på Grønland. Derfor skal dette indlæg handle om alt det du ikke ved om Grønland.

1. Grønland har en af verdens højeste selvmordsrater. Hver femte grønlænder har på et eller andet tidspunkt forsøgt at begå selvmord. De oplever lige nu en stigning i antallet af selvmord blandt børn og unge, og der forekommer selvmord blandt børn helt ned til 10-års alderen. En undersøgelse fra 2007 viser, at hver tredje unge grønlænder kraftigt havde overvejet at begå selvmord.

2. Retsvæsnet på Grønland er i så stor mangel på ressourcer, at der er mange sager de simpelthen ikke er i stand til at behandle. Det betyder, at mange kriminelle aldrig bliver straffet og eksempelvis voldtægtsofre skal se deres voldtægtsmand rende frit rundt. Her vil jeg lige pointere, at det danske justitsministerium er ansvarlig for det grønlandske retsvæsen…

3. Børnene på Grønland kender ikke deres egne rettigheder. I en undersøgelse fra 2014 sagde hver ottende barn, at det var de voksnes ret at slå deres børn.

4. Hvert tredje grønlandske barn oplever omsorgssvigt i form af eksempelvis misbrug, mobning eller incest. Hvert tredje barn har været udsat for et seksuelt overgreb inden de fylder 18 år.

5. Grønland ligger øverst på FN’s liste over voldtægter pr. indbygger. Faktisk får det grønlandske politi 39 gange så mange voldtægtsanmeldelser pr. indbygger som det danske politi.

6. I 2014 havde 21,5% af alle forældre med børn et alkoholmisbrug. Blandt grønlændere bosat i Danmark, er der proportionelt 10 gange flere Grønlændere i offentlig behandling mod alkoholisme end danskere.

7. I 2014 havde 7,2% af befolkningen haft en problematisk spilleadfærd indenfor det seneste år. Det er en stigning på 3,2 procentpoint siden 2005.

8. Grønlands økonomi er utroligt dårlig. Det økonomiske råd vurderer, at de kun er tre år fra et økonomisk kollaps. I sydgrønland er 12% af beboerne flygtet, og bygninger over hele byen står tomme. Hver fjerde person der er født i Grønland er bosiddende i Danmark, og mængden af tourisme er uændret.

Så som I måske kan ane, så er situationen i Grønland dybt problematisk. Jeg synes det er helt absurd, hvor lidt politisk fokus samt mediebevågenhed der er på området. Selvfølgelig bærer vi ikke ansvaret for Grønland alene. Men de er en del af vores kongerige, og det er da dybt godnat, at vi vender kinden til mens grønlændere bliver udsat for incest, lider under alkoholmisbrug og ludomani og deres økonomi crasher.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

I Marokko må kvinder ikke ryge på gaden

euro-arab

I går kom jeg hjem efter seks dage i Haag, hvor fire af dem gik med deltagelse i et seminar om flygtningekrisen. I seminaret deltog repræsentanter fra ungdomspartier fra Sverige, Holland, Storbritannien, Østrig, Marokko, Libanon, Tunesien, Jordan og naturligvis Danmark.

Jeg havde været meget nysgerrig på at møde især deltagerne fra MENA-regionen (Mellemøsten og Nordafrika). Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg kender meget få mennesker der er født og opvokset i MENA-regionen. I Danmark er der ufatteligt mange fordomme og forventninger til, hvordan et liv i eksempelvis Mellemøsten er. Og jeg ville gerne vide, om de holdte stik.

Jeg havde forventet at møde små-konservative mænd, og kvinder med tørklæde. Det mødte jeg ikke. Jeg mødte i stedet en flok, primært udgjort af kvinder, som bar præcis det samme tøj, som vi gør i Europa og som ikke praktiserede nogen religion. De drak alkohol og røg cigaretter, og det gjorde alle deres venner derhjemme også. Ja faktisk så mindede deres liv til forveksling utroligt meget om vores.

Selvfølgelig er de ikke nødvendigvis repræsentative for deres land. Eftersom de alle var medlemmer af liberale partier, tilhører de helt klart den mere ’’frie’’ del af MENA-regionen. Men jeg synes alligevel, at det er interessant, at nogle af dem vi danskere er så bange for, faktisk minder utroligt meget om os selv.

Det var super interessant at møde nogle af de mennesker, som forhåbentlig skal være med til at liberalisere MENA-regionen. For hold nu op, hvor er der langt. Jeg snakkede med en sød pige der kom fra Marokko. Hun fortalte, at i Marokko må kvinder ikke ryge på gaden – men det må mænd godt. Jeg burde nok ikke være overrasket, men det var jeg. Tænk at dine individuelle frihedsrettigheder er så afgjort af, hvilket køn du har. Når man kommer fra frie og ligestillede Skandinavien er det svært at forholde sig til. Hun fortalte også, at hvis en kvinde gjorde det alligevel, så ville hun blive chikaneret til hun holdte op, og at hvis en feministisk aktivist gjorde det, så kunne hun blive smidt i fængsel.

Men jeg blev lidt udfordret på mit billede af en fri kvinde. For selvom kvinderne på seminaret var stærke, kloge, politiske og frigjorte, så var der én ting som forstyrrede mit billede af dem. Den førnævnte pige fra Marokko, havde nemlig en forlovet, som var rejst med til Holland. I stedet for at bo på hostelet med os andre, så boede hun i en lejlighed med ham. En aften mødte vi ham, og jeg vurderede, at han var over dobbelt så gammel som hende.

Det er lidt svært. For på den ene side er det da super romantisk, at han er taget med. Det kunne mange danskere da også finde på. På den anden side kan det godt virke en smule ’’kontrollerende’’. For selvom jeg eksempelvis elsker min kæreste meget højt, så synes jeg da også at det er fedt at rejse uden ham -og en del af det at være to separate frie mennesker i et parforhold. Dertil er det da ganske liberalt, at man er sammen med den man har lyst til uanset alder. Men på den anden side lever det også bare virkelig op til fordommen om ’’undertrykte arabiske kvinder’’, at de finder sammen med en gammel mand og bliver forlovet tidligt – fordi familien forventer det.

Flere af de andre piger var også enten gift eller forlovet, på trods af at de var ret unge. Men det tror jeg egentlig ikke er et tegn på undertrykkelse, men blot et tegn på en anden kultur.

Jeg tror, at de arabiske lande er længere i deres liberalisering end mange danskere tror. De lever et liv som minder ufatteligt meget om vores, når man ser bort fra, at de lever i lande som har stor mangel på økonomiske ressourcer, demokrati og ligestilling. Og så tror jeg, at der findes ufatteligt mange måder at være en frigjort kvinde på.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
Older posts