Jeg blev pacet som barn – og det er jeg glad for

img_3838

Pacing bliver ofte anset som værende noget negativt. Pacende forældre anses af nogen som værende onde og hårde mennesker, der presser deres børn. Sådan ser jeg det slet ikke.

En pacer defineres som en, der løber bagved én for at sikre, at man holder tempoet oppe, for at nå et bestemt mål. Og det er da egentlig ganske positivt.

Mine forældre har altid haft høje forventninger til mig. De har altid forventet, at jeg præsterede mit bedste. Ikke at jeg var den bedste, men at jeg gjorde det bedste jeg kunne. Og det er jeg da enormt taknemmelig for.

Dengang jeg havde hest pacede min mor mig til at få undervisning mindst to gange om ugen. Også selvom jeg ikke altid gad. Og det er jeg da enormt glad for, for jeg ville jo gerne blive bedre, og det blev jeg ikke, hvis jeg ikke fik undervisning.

I gymnasiet pacede de mig altid til at gøre mit bedste. Det var ikke fordi, at jeg altid skulle have 12. Men jeg skulle gøre mit bedste. Mine forældre blev skuffede, hvis jeg fik et 7-tal. Ikke fordi 7 er en dårlig karakter, men fordi de vidste, at jeg godt kunne gøre det bedre, og fordi jeg ikke selv var tilfreds med et 7-tal.

Det kan virke ret hårdt. Men sådan har jeg aldrig nogensinde set det. For jeg har aldrig følt det som et pres. Jeg har følt det som en hjælp til at blive bedre. Hvis jeg havde fået ros hver gang jeg fik 7, så havde jeg ikke kæmpet lige så hårdt for at få 12.

I gymnasiet var jeg ved at brække mig over, hvor mange gange min mor sagde ’’Freja husk at få nogle gode karakterer. Et dårligt snit vil ødelægge så mange muligheder for dig’’. Jeg tænkte virkelig, at hun skulle tie stille. Men i dag er jeg virkelig, virkelig taknemmelig for det. For jeg tror faktisk ikke, at jeg havde klaret det lige så godt i gymnasiet, hvis min mor ikke havde pacet mig. Og så havde jeg ikke kommet ind på min uddannelse, der i dag kræver et snit på over 11.

Du bliver bedre til at løbe, hvis der hele tiden er en der løber bag dig, og sørger for, at du ikke bremser op. Jeg er blevet mere ambitiøs, dygtigere og mere velholdende af at have nogle forældre, der altid har løbet bag mig og sikret, at jeg gjorde mit bedste.

Selvfølgelig må man ikke være overambitiøs på sine børns vejene og presse dem så meget, at de ikke kan følge med. Men der er intet galt i at have høje forventninger til sine børn.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

WTF gør vi med klimaet?

INDLÆGGET ER SPONSORERET AF SE ENERGI OG KLIMA

f

Klimaforandringerne er en af de største internationale udfordringer på nuværende tidspunkt. Konsekvenserne af menneskers høje CO2-udledning er allerede begyndt at vise sig, og millioner af mennesker flygter allerede fra klimakatastrofer.

Jeg må indrømme, at klimapolitik ikke har været det emne, som jeg personligt har interesseret mig aller mest for. Men for cirka en måned siden satte jeg og mit udvalg (integration- og udlændingeudvalget i Radikal Ungdom) og andre seje medlemmer os for at skrive et klimaflygtningeprogram.

Det forudses at mange, mange millioner bliver fordrevet fra deres bopæl. Dette vil formentlig ske indenfor de næste 100 år, selvom det selvfølgelig er svært at forudse. De tre primære årsager til flygtningestrømmen vil være tørke, oversvømmelse og klimaforandrings-forudsagede naturkatastrofer, herunder stærke storme. I Danmark vil den primære udfordring være oversvømmelse, men de steder i verden der bliver ramt hårdest er tredjeverdenslande.

Desværre er der mange, der ikke er klar over, hvor vigtig klimadebatten er. Syd Energi, som er en energi- og telekoncern vil gennem en ny kampagne udbrede kendskabet til klimaforandringernes konsekvenser. Det gør de gennem seks små og sjove dokumentarer med Magnus Milang (ham der spiller Jeppe K).

Dette er det sidste afsnit, hvor de er ude og sige farvel til nogen af de steder i Danmark, der bliver oversvømmet først. I kan se dokumentaren om ”Bob-El”/ elbiler HER og dokumentaren hvor de vil bygge deres egen skov HER. Resten kan du se på kampagnens hjemmeside HER.

Men. #WTFGørViMedKlimaet?

Der er selvfølgelig en masse man selv kan gøre for at passe på klimaet. Her kommer 10 eksempler:

1. Før kampagne eller stem på en politiker, der vil sætte miljøet på dagsordenen. Jeg førte eksempelvis kampagne for Ida Auken (tidligere miljøminister) til valget i 2015, og stemte naturligvis også på hende.

2. Spis mindre kød. Eller måske bare spise noget kød, som er mindre forurenende, eksempelvis kylling.

3. Cykel i stedet for at køre! Det er også meget sundere 😉

4. Tag på festival eller holde ferie i Danmark i stedet for at rejse ud. I hvertfald bare engang imellem. Flyvninger er nemlig hamrende CO2-udledende.

5. Køb noget af dit tøj brugt. Enten på loppemarked (jeg kan blandt andet anbefale Studenterhusets loppemarked) eller over nettet. Eksempelvis på Tradono eller Trendsales.

6. Lad vær med at ryge. Cigaretter udleder nemlig CO2.

7. Husk at slukke lyset når du går hjemmefra, og lad ikke tv eller radio være tændt, når du ikke bruger det.

8. Planlæg din mad så du undgår madspild. Det er både godt for miljøet, men også rigtig godt for din pengepund!

9. Smid ikke skrald i naturen. Det tager naturen 500 år at nedbryde en dåse og 4.000-1.000.000 år at nedbryde glas eller flasker.

10. Bland dig i debatten. Kæmp for en grønnere verden, informer om klimaudfordringer og få den grønne omstilling på dagsordenen!

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Kan man lære at være forelsket?

gvfb

Jeg er blevet syg, og har derfor været sygemeldt fra arbejde i dag. Så min dag er gået med at arbejde fra sengen og binge watche en helveds masse gift ved første blik.

Det fik mig til at tænke på, om det egentlig fungerer? Verden over har i alt 120 par kastet sig ud i eksperimentet, og 27 par er blevet sammen. Det er cirka en femtedel, så nogle gange må det jo virke.

Programmet fungerer jo således, at en ”ekspertgruppe” bestående af eksempelvis præster, sexologer, antropologer, psykologer etc. sammensætter nogle par. De sammensætter dem eksempelvis efter alder, værdier, uddannelse, interesser mm. Så bliver man gift, bruger en masse tid sammen, og så skulle kærligheden gerne blomstre.

Jeg tror aldrig, at sådan en ekspertgruppe havde sat Mads og jeg sammen. Vi har nogle meget forskellige værdier, og er meget, meget politisk uenige. Eksempelvis er flygtningepolitik enormt vigtigt for mig, og jeg synes, at man skal hjælpe så mange som overhoved muligt. Mads synes slet ikke, at Danmark skal modtage flygtninge

Jeg er i gang med en humanistisk uddannelse, Mads er generelt lidt skeptisk overfor humanistiske uddannelser. Mads går på CBS, og jeg synes egentlig, at mange CBS’ere er lidt for smarte.

Vi kommer fra meget forskellige familier, og har meget forskellige baggrunde. Mads er interesseret i økonomi, data og amerikansk politik. Jeg er interesseret i medier, kommunikation og dansk politik.

Med andre ord, vi er helt vildt forskellige. Alligevel faldt vi pladask for hinanden, selvom det ikke nødvendigvis lå i kortene.

Jeg tror ikke altid, at man forelsker sig i den, som nødvendigvis passer aller bedst til en. Jeg tror heller ikke, at man kan forudse, hvem man vil falde for.

Jeg er også lidt skeptisk overfor det der med, om man kan lære at være forelsket. Altså om man kan indgå en kærlig relation, uden nogen følelser, og så bare håbe på, at de kommer.

Parrene i Gift ved første blik kastes jo ind i en hverdag som par. De skal være sammen 24 timer i døgnet på en bryllupsrejse, de skal bo sammen og have en hverdag sammen og de skal møde hinandens familie og venner.

Jeg tror, at man som par får en hverdag til at fungere sammen, med alle de små irritationer og konflikter der er, fordi man er forelskede. Fordi man nærer en kærlighed til hinanden. Jeg tror virkelig, at det er enormt svært at leve sammen som par, hvis man ikke er forelsket i hinanden.

Jeg tror ikke på den eneste ene. Men jeg tror heller ikke på, at man kan blive forelsket i hvem som helst. Jeg tror simpelthen ikke på, at man kan lære at blive forelsket. Jeg tror godt, at man kan lære at elske. Sådan forestiller jeg mig, at arrangerede ægteskaber har fungeret i gamle dage. Du bliver ikke nødvendigvis forelsket i ham eller hende du bliver gift med. Men over årene lærer du at elske den anden person.

Men mennesket er anderledes i dag, og mennesket forventer meget mere af parforholdet, end man gjorde engang. Vi forventer jo nærmest, at forholdet er perfekt, og det bliver det simpelthen bare ikke, hvis man ikke er forelskede.

Og netop dét, tror jeg er problemet med Gift ved første blik. Deres præmis er jo, at man starter et forhold op uden forelskelse. At man kan lære at elske hinanden – uden nødvendigvis at være forelskede. Og det tror jeg simpelthen ikke på, at man kan få et godt parforhold på baggrund af, i den tid vi lever i.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

’’Jeg fortryder, at jeg havde sex med dig’’

ph-par-2

Billede lånt af Ekstra Bladet

”Jeg fortryder, at jeg havde sex med dig”

…Sådan sagde Philip til Caroline i Paradise Hotel i går. Det endte ud i dårlig stemning, stort skænderi og at Caroline tudbrølede.

Mads og jeg diskuterede det lidt. Han syntes, at Caroline overreagerede helt vildt, og det vil jeg til dels også give ham ret i. Det er måske lidt voldsomt at begynde at græde og råbe, men på den anden side er det sgu også svært at kontrollere sine følelser, særligt når man har fået lidt indenbords.

Og ved I hvad? Jeg kan sgu godt forstå, at hun blev ked af det. Jeg ville godt nok også blive ked af det, hvis nogen sagde det til mig.

Philip syntes ikke, at han havde sagt noget forkert. For han mente jo bare, at han så hende som en veninde, og derfor fortrød han, at han havde været sammen med hende.

Jeg forstår godt, hvad han mener. Men man siger ganske enkelt bare ikke til andre, at man fortryder at have haft sex med dem.

Det kræver noget af én at blotte sig overfor et menneske, som man gør, når man har sex. Man sætter sig selv i en sårbar position, også selvom der ikke er følelser indblandet, og man er nøgen i mere end en forstand.

At nogen så fortryder den akt man havde sammen, uanset hvad den indebar af følelser, er ganske enkelt hamrende ubehageligt. Og især når han så siger det mens der er andre mennesker til stede, og man begge har fået lidt at drikke.

For efterhånden mange år siden, var jeg sammen med en fyr, som i dag er en af mine rigtig gode venner. Vi kunne ikke finde på at være sammen igen, og det er et fuldstændig afsluttet kapitel. Men jeg fortryder da ikke, at jeg var sammen med ham – og jeg ville da blive vildt ked af det, hvis han sagde, at han fortrød, at han havde været sammen med mig. Vi har det selvfølgelig overhoved ikke akavet sammen, og jeg tror ikke, at vores forhold havde været anderledes, hvis vi ikke havde været sammen.

Der er selvfølgelig mange ting, man ikke ser på TV, men umiddelbart ser det ikke ud til, at Philip og Carolines forhold er blevet underligt eller akavet, efter de var sammen. Så forstår jeg simpelthen ikke, hvad der at fortryde?

Generelt er det også åndsvagt at bruge sin tid på at gå og fortryde ting, som man alligevel ikke kan lave om. Så hvis deres forhold er blevet akavet, hvorfor så ikke få talt om tingene og få det afmystificeret, i stedet for at gå og spilde sin tid på at fortryde?

Selvfølgelig kan det godt være akavet, men det er man altså selv 100% herre over. Hvis du gerne vil have, at det skal være akavet, så bliver det også mega akavet. Men hvis du er åben og ærlig, får talt om tingene og kommer videre – så er der jo ikke noget problem, og så er der ingen grund til at gå og fortryde.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Barsel er vores største ligestillingsproblem

For mig handler ligestilling om, hvorvidt mænd og kvinder har de samme muligheder for at opnå det liv de ønsker. Ligestilling handler ikke om, hvor mange mænd eller kvinder, der er på topposter. Det handler om lige muligheder.

Vi har lige muligheder i dagens Danmark. Der er blot én ting, der adskiller mænd og kvinders muligheder, og det er barsel. Derfor bør vi indføre øremærket barsel til mænd.

Når min mandlige studiekammerat og jeg er færdiguddannede, vil han være mere attraktiv arbejdskraft end mig. Det er egentlig ganske logisk.  Kommercielle virksomheder tænker i kroner og øre. Unge mennesker, der i en længere periode har været i et parforhold, er i ’’farezonen’’ for at blive gravid kort tid efter ansættelsen. I 2011 tog mænd gennemsnitligt 7,4 % af barslen, hvorimod kvinder gennemsnitligt tog 92,6 %. At sende en ansat på barsel kan både være dyrt og besværligt. Hvorfor skulle en arbejdsgiver, der sidder med to lige kvalificerede kandidater foran sig, vælge kvinden, der potentielt kan blive en meget besværlig og bekostelig affære?

Men det handler ikke kun om kvinderne. Det handler også i høj grad om mændenes ret til deres eget barn. Foreningen Far har tidligere udtalt, at der findes mange eksempler på fædre, som gerne vil holde barsel, men som ikke får lov enten af moderen eller af deres arbejdsgiver. Øremærket barsel er en vigtig måde at sikre, at ingen arbejdsgiver kan forhindre en mand i at holde barsel. Noget som i mine øjne er helt essentielt i et velfærdssamfund.

Det klassiske argument imod øremærket barsel til mænd er, at det kan blive en udfordring, hvis manden ikke har mulighed for at tage sin barsel. Eksempelvis hvis han er selvstændig, eller af andre årsager ikke kan holde fri. Men hvad der sjældent kommer frem i debatten er, at forældre faktisk har ret til at udskyde en del af deres barsel, frem til at barnet er 9 år. Så barslen frafalder ikke, den kan rykkes til et senere tidspunkt.

Lad os indføre den islandske model i Danmark. En tredjedel af barslen øremærket til kvinden, en tredjedel øremærket til manden og en tredjedel disponibel. Det vil forbedre kvinders muligheder på arbejdsmarkedet, og mænds muligheder i familien. Det handler ikke om kontrol af privatlivet, det handler om ligestilling.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
Older posts