Danmarks største youtubeskandale

skaermbillede-2017-06-28-kl-10-33-05

For få uger siden udspillede Danmarks formentlig største youtubeskandale sig. Her får I lige et kort resume:

Youtuberen Julia Kobia lavede en storytime (video hvor man fortæller en historie) om, at en kendt youtuber havde sendt hende nøgenbilleder af andre mennesker. Hun anonymiserede personen, men folk lurede hurtigt, at det var youtuberen Hamsa Yassin, der var tale om.

Flere youtubere kom på banen og lavede videoer, hvor de fortalte om deres oplevelser med Hamsa og kommenterede partisk på sagen. Her i blandt Fie Laursen, som lavede denne video.

Efterfølgende har Julia Kobia lavet mange videoer om sagen, men jeg har ikke gidet se dem, da jeg ikke gider at give hende de views.

Anklagerne for i luften om, at Hamsa skulle være pædofil og psykisk syg, og flere opfordrede folk til ikke at følge Hamsa Yassin på de sociale medier.

Hamsa Yassin lavede efterfølgende denne video, hvor han taler ud.

Som det hamrende nysgerrige menneske jeg er, har jeg selvfølgelig fulgt sagen. For den er jo helt absurd. Youtube er blevet et stort og populært medie blandt unge. Det har gjort flere unge mennesker til store forbilleder og idoler for mange børn og unge.

Når man har unge fans har man et ansvar. Mange formår at leve op til det ansvar, men det er der tydeligvis også nogen, der ikke gør.

Jeg er faktisk fuldstændig ligeglad med, hvad der er op, og hvad der er ned i den her sag. Jeg er ligeglad med, om Hamsa Yassin har sendt nøgenbilleder til Julia, eller nogen andre – selvom det selvfølgelig er meget, meget forkert. Det må være op til politiet, og en eventuel dommer.

Det som jeg virkelig er chokeret over, er den måde det er blevet håndteret af andre youtubere. Selvfølgelig primært Julia Kobia, som startede historien.

Hvis man er vidne til en kriminel handling, så melder man det til politiet. Man laver ikke en youtubevideo, hvor man fortæller om det.

Det er simpelthen så barnlig en reaktion, og et grusomt produkt af clickbait-kulturen. Den eneste grund til, at mange youtubere hopper med på vognen og tilsviner Hamsa Yassin er, at der er views i det. Og af samme årsag lavede Julia Kobia videoen til at starte med.

Man er uskyldig til det modsatte er bevist. Men sådan fungerer det ikke, hvis man på nettet skal blive hængt ud for en forbrydelse, som man ikke er dømt for.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Den dag jeg mødte Inger Støjberg

inger

Det var lørdag aften på Folkemødet. Jeg stod og drak min nummer et-eller-andet øl på Toga omringet af en masse gode folk. Pludselig spotter jeg hende. Inger Støjberg.

Hun er personificeringen af regeringens hårde udlændingekurs. Den kurs, som jeg dundrer imod hver gang, jeg får chancen. Hun er personen, der fejrede 50 (efter min mening) håbløse udlændingestramninger med en kage. Hun er personen, der fik tre drenges dårlige opførsel i biografen til at være et “integrationsproblem”. Hun er den politiker, hvis politik jeg er allermest træt af.

Men alkoholen susede i mit blod, og som hun stod der, fik jeg julelys i øjnene. Jeg kan ikke forklare hvorfor, men jeg måtte bare tale med hende.

Så jeg gik derover. Hun var sød, imødekommende og smilende. Jeg sagde: “Hej Inger. Jeg er mega uenig med dig, men jeg synes, at du er dygtig, smuk og et meget vigtigt kvindelig forbillede”. Vi talte lidt, og jeg fik et billede med hende.

Og jeg mente virkelig hvad jeg sagde. Der er ingen tvivl om, at Inger er både dygtig og smuk. Og selvom jeg er uenig med hende, synes jeg virkelig, at hun er et vigtigt kvindelig forbillede. Ligesom Pia Kjærsgaard er! Jeg tror, at det er vigtigt for kvinder, som jeg selv, at have nogle politiske kvindelige forbilleder, som man kan spejle sig i. Selvom både Pia og Inger ligger langt fra mig politisk, kan jeg sagtens identificere mig med dem.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg nogle gange har talt virkelig grimt om Inger Støjberg. Men det kommer jeg formentlig aldrig til at gøre igen.

Hvorfor ikke? Fordi jeg har stået ansigt til ansigt med hende. Efter det korte møde, er hun ikke længere bare en personificering af udlændingestramninger, men et levende, venligt og smilende mennesker med følelser.

Hun er ikke bare minister, meningsdanner eller politiker. Hun er også en helt almindelig kvinde der har dårlige hår-dage, jamrer under dynen når vækkeuret ringer for tidligt og bekymrer sig om, hvad folk tænker om hende. Ligesom alle os andre.

Af en eller anden grund, er det bare nemmere at retfærdiggøre at tale eller tænke dårligt om folk, som man aldrig har mødt. Folk der bare er en person på Facebook eller i nyhederne. Men der findes ikke mennesker, der bare eksisterer i medierne – hverken de sociale eller de etablerede.

Og det tror jeg virkelig er vigtigt at huske på. Guderne skal vide, at jeg selv har modtaget meget had. Men det kan slet ikke måle sig med, hvad politikere som eksempelvis Inger Støjberg eller Zenia Stampe modtager. Og er det ikke absurd?

Læs også: Tag en snor, bind den om din hals og en sten og hop i havnen

Er det ikke absurd, at man ikke kan arbejde som politiker eller deltage i den offentlige debat, uden at folk taler og skriver grimt om én? Jeg tror uden tvivl det handler om, at man glemmer, at dem man taler og skriver om faktisk er rigtige mennesker.

Så før du siger eller skriver noget grimt, så husk at personen findes i virkeligheden. Og hvis du møder én af dem, som du er rigtig uenige med. Så gå hen og sig hej! Så finder du formentlig ud af, at vedkommende slet ikke er så farlig i virkeligheden!

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Karakterer motiverer mig

img_2214

I disse tider er der megen snak om karakterer, og hvorvidt de bør afskaffes. Karakterer er med til at skabe en præstationskultur, som kan føre til stres og en følelse af utilstrækkelighed blandt unge.

Alle undersøgelser peger på, at karakterer har en negativ effekt. Det, som bør være et lærerum forvandles til et sted, hvor man skal præstere. Og det er jo ikke det, der er meningen med skolen.

Men faktum er bare, at karakterer motiverer mig helt vildt. Jeg kan sagtens se argumenterne for, at karakterer bør afskaffes. Jeg tror bare overhoved ikke, at det ville have en positiv effekt på mig.

Snart slutter min praktikperiode. For at kunne bestå dette semester skal jeg skrive en praktikrapport. Det øjeblik jeg fik at vide, at det bare var en bestået/ ikke-bestået tænkte jeg prompte “super, så behøver jeg ikke gøre noget ud af det”. Og det var jeg ikke den eneste der gjorde.

Lige så snart man får et tal på sin opgave, vil man bare gerne præstere. Men når det bare er en bestået/ ikke-bestået føles det ret ligegyldigt, om opgaven er til 02 eller 12.

Jeg er et konkurrencemenneske. Jeg vil gerne være den bedste. Til alt! I gymnasiet vidste jeg, at jeg ville have klassens højeste gennemsnit – og det fik jeg. Og for at være helt ærlig, så tvivler jeg virkelig meget på, at jeg havde været lige så god, hvis jeg ikke have et højt snit at stræbe efter.

Måske havde jeg stadig lært lige så meget? Det er meget muligt – men det tvivler jeg nu på. Jeg gjorde ekstra ud af mine opgaver og tilegnede mig mere viden, fordi jeg vidste, at der var de høje karakterer at stræbe efter.

Jeg forstår godt, at karakterer kan være enormt demotiverende, hvis man ikke altid er den, der scorer topkarakterer. Jeg ville have samme følelse, hvis jeg skulle have karakterer for nogle af de ting, som jeg er dårlig til: boldspil, at huske eller paratviden.

Men jeg er bare bange for, at man mister motivationen hos nogle af de dygtigste elever? Det tror jeg i hvertfald, at man ville hos mig. Og jeg kan jo kun tale på mine egne veje.

Men hvad nu, hvis man gjorde karakterer valgfrit? Hvad nu, hvis man i folkeskolen selv kunne vælge, om man ønskede karakterer? Så kunne de, som ikke ønskede karakterer fravælge det. Og dem, som blev motiveret af det, kunne tilvælge det? Det tror jeg i hvertfald, ville være en rigtig god mellemvej.

img_2213

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

10 ting der er større chance for at dø af end terror

terrorism

Mange er bange for terror. Det kan jeg godt forstå, for terror fylder enormt meget i mediebilledet, og vi oplever desværre rigtig mange terrorangreb i Europa lige nu.

Det betyder, at mange er bange for at færdes i menneskefyldte områder. Men helt ærligt, det er sgu en falliterklæring. Jeg forstår godt, at man kan være styret af frygt. Men lige så snart, at vi tænker os om en ekstra gang før vi tager til koncert eller står af på Nørreport, så har terroristerne vundet. For det er jo dét de gerne vil. De vil gerne forhindre os i at leve et frit liv og fylde os med frygt. Det må ikke lykkedes!

For hvis man ser helt logisk på det, så er der faktisk en meget, meget lille chance for at dø af terror. Terror fylder meget i mediebilledet, men det dræber faktisk ikke særligt mange mennesker. Der er større chance for at dø af alt muligt andet, end lige terror.

I 2016 var der i følge denne artikel, 185 mennesker i Europa der døde af terror. Det er 0,00003% af den europæiske befolkning, og 0,027% af alle dødsfald i Europa det år.

Derfor kommer jeg her, med 10 ting, som der er større chance for at dø af end terror. Jeg vil ikke negligere hverken terror eller den frygt man kan have for terror. Jeg prøver bare at sætte tingene lidt i perspektiv.

1. Kræft. I 2013 døde 1,3 millioner europæere af kræft. Det var 26% af alle dødsfald det år.

2. Trafikuheld. I 2014 døde 50,5 europæere pr. 1 million indbyggere i et trafikuheld. Der bor 510 millioner mennesker i Europa, hvilket altså betyder, at 25.755 mennesker omkom i et trafikuheld. Det er 139 gange så mange, som der døde af terror.

3. Hjertesygdom. I 2013 døde der 131.9 europæere pr. 100.000 indbyggere af en hjertesygdom. I alt døde altså 672.690 europæere af en hjertesygdom.

4. Luftvejssygdom. I 2013 døde 420.750 europæere af en luftvejssygdom (kol, astma m.fl.).

5. Selvmord. I 2014 begik 12 europæere pr. 100.000 indbyggere selvmord. Det betyder, at på ét år begik 61.200 europæere selvmord.

6. Dø ved fødslen. Bare i Danmark dødfødes ca. 75 børn hvert eneste år.  I Europa må der altså være minimum 1.000 dødfødsler hvert år.

7. Forurening. Luftforurening er skyld i 600.000 europæeres død hvert eneste år. Det kunne være, at vi skulle til at tale lidt mere om, hvordan vi passer på vores jord? Der dør 3.243 gange så mange europæere af forurening, som af terror.

8. Alkoholmisbrug. Årligt kan over 3.000 danske dødsfald relateres til alkohol. Bare i Danmark er der altså 16 gange så mange der dør af alkohol, som der i Europa dør af terror.

9. Stofmisbrug. Op mod 8.000 europæere dør årligt som følge af stofmisbrug. I Danmark er der årligt over 200 narkorelaterede dødsfald.

10. Vold. Vold er den tredje største dødsårsag i Europa i aldersgruppen 10 til 29 år og er ansvarlig for 15.000 drab om året. Ca. 40 % af drabene bliver begået med en kniv eller andre stumpe genstande.

OBS. Flere af disse årsager relaterer sig til hinanden. Du kan eksempelvis godt dø af kræft, men sygdommen kan relateres til alkoholmisbrug – og derfor fremgår man i begge statistikker. Eller man kan dø af en luftvejssygdom, som er opstået på baggrund af forurening.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

De sociale medier viser ikke hele sandheden

image1-3

De af Jer, der følger mig på Instagram, har formentlig allerede set dette billede og videoen i slutningen af indlægget. Det er mit sølle forsøg på at vise, at de ting man ser på de sociale medier, sjældent repræsenterer mere end en brøkdel af sandheden.

Det er nemt at tage billeder af sig selv på en god dag. Der hvor håret sidder lige som det skal, og make-uppen er on fleek. Man kan finde det helt rigtige lys, og lægge ansigtet i de rette folder og så lægge et lækkert filter over bagefter.

Billeder kan tages ovenfra, så man ser tyndere ud – og så kan man selvfølgelig suge maven så meget ind, at man er lige ved at besvime.

Man kan få sin veninde til at tage 100 forskellige billeder, så der minimum er ét, hvor man både ser tynd, lækker og pisse smart ud.

Men sandheden er bare, at du formentlig ikke ville kunne kende mange af de Instagram-babes du følger, hvis du så dem i virkeligheden. For virkeligheden er sjældent så lyserød, som den ser ud på de sociale medier.

Læs også: Lad ikke sociale medier snyde dig

Vi vil alle gerne vise os selv fra vores bedste side – selvfølgelig vil vi gerne det. Det ville være unaturligt at forsøge at vise sig selv fra sin dårligste side.

Men det er bare pisse vigtigt, at man er opmærksom på det faktum, at de sociale medier ikke er sandheden. For man kan da næsten ikke andet, end at få hammer dårlig selvværd, når man scroller igennem sit Instagram-feed.

For nej – du ser ikke lige så godt ud, som de mennesker du ser på Instagram. Men det gør de formentlig heller ikke selv.

Jeg synes, at bloggere, Instagram-kendisser og andre influencers har et ansvar for at vise den hele sandhed. Selvfølgelig skal man lægge alle de smækre-lækre billeder ud, man har lyst til. Så længe man engang i mellem også viser et mere sandfærdigt billede.

Så scroll løs! Men husk nu, at det du ser kun repræsenterer en brøkdel af sandheden.

Læs også: Alt det du ikke ser på Instagram

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal