Der er intet galt med charter

charter2

Så for helvede venner, jeg skal ud og rejse til sommer! Mads og jeg bestilte nemlig ferie i går, og turen går til Gran Canaria i to uger i Juli! Mads bliver jo kandidat til sommer, så der har både været uvished om job og forsvar af speciale, der har stået i vejen for at bestille ferie. Men nu har vi altså bestilt, og hold kæft hvor jeg glæder mig!

Vi har brugt meget tid på at researche på rejsedestinationer, hoteller og flybiletter. Hvor Mads er mere til storby, er jeg helt klart mere til badeferie. Men vi endte med et kompromis, hvor vi har en uge på badeferie og en uge i Las Palmas, hvor vi kører rundt og oplever øen.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er en sucker for charter. Det er Mads overhoved ikke. Det er der mange mennesker, der ikke er. Charter har generelt ry for at være en type ferie, som tykke hakkebøfdanskere og grådige buffet-overfaldende tyskere tager på. Sådan ser jeg det slet ikke.

Jeg holder af mange typer ferie. Jeg har været på mange fantastiske storbyferier, jeg har også været på Island og ride og jeg kunne også godt forestille mig at tage på vandretur. Jeg synes de fleste ferietyper har noget fantastisk over sig. Også charter. Det er da røv hamrende lækkert at kunne ligge og slappe af, læse gode bøger, spise virkelig meget mad og bade! Der er simpelthen noget galt med én, hvis man ikke synes, at det er nice.

Jeg forstår godt, hvorfor man er forbeholdende overfor at rejse et sted hen, og så overhoved ikke opleve noget af det sted, man besøger. Men sådan behøver det jo slet ikke at være. Sidst jeg var på charterferie, var jeg på Aruba i Caribien med min mor, og vi fik set hele øen! Bevares den var ikke særligt stor, men vi fik da set den!

Men det blev ikke til charter i denne omgang. Det har jeg det også helt okay med 😛 Personligt ville jeg heller ikke tage på en hvilken som helst charterferie. På charterferier bruger man som regel en del tid på hotellet, og så skal det altså virkelig også være et godt hotel. Der skal være flere restauranter og pools at vælge imellem, så dagene ikke bliver for ensartede og der skal være nogle aktiviteter. En sådan rejse er lidt for dyr til os som studerende.

Jeg synes bare, at jeg vil slå et slag for charter! Jeg synes det har fået et ry, som det ikke fortjener. Nogle gange er det altså okay at tage på ferie bare for at koble helt af. Og det gør man fandme på charterferier! Jeg tror helt klart også, at jeg vil tage på charterferier, når jeg får børn. Man er simpelthen gået glip af noget i sin opvækst, hvis man ikke har været på en rigtig charterferie 😉

charter1

Et af EU’s mest latterlige forbud

img_9449 Snus er ulovligt i Danmark. Det er det grundet et EU-direktiv, som forbyder snus i hele EU. Kun Sverige må sælge snus af kulturelle årsager.

I Danmark kan man dog stadig købe tyggetobak. Tyggetobak er ikke snus, men ligner det umiskendeligt. Forskellen er egentlig bare, at tyggetobak er grovere skåret. Men et produkt som Siberia der sælges lovligt i Danmark er mere afhængighedsskabende end snus, grundet det høje nikotinindhold.

I gymnasiet var jeg det man kalder ”selskabsryger”. Jeg stoppede dog fra den ene dag til den anden, da jeg fik at vide, at jeg havde astma. Nu tager jeg engang i mellem snus, fordi jeg synes, at det er hyggeligt og behageligt, og så er det ikke dårligt for mine lunger.

Læs også: Astmatiker?

Jeg skal passe på med at udtale om for mange lægevidenskabelige ting, som jeg ikke har forstand på. Men jeg er ret overbevist om, at snus er langt fra lige så skadeligt som rygning. Der er tvivl om, hvorvidt det er kræftfremkaldende, men det er der dog meget der tyder på. Men hvad er ikke kræftfremkaldende efterhånden?

Forskellen på snus og rygning er også, at det ikke skader folk omkring dig. Andre bliver ikke chikaneret af, at jeg har snus i munden. For de kan hverken se, høre, lugte eller mærke det. Det skader kun mig og ingen andre. Det er også mindre miljøskadeligt end rygning.

Alligevel er snus ulovligt og rygning lovligt. Det skyldes selvfølgelig, at rygning er langt mere udbredt end snus. Derfor ville det skabe langt mere ballade, hvis man forsøgte at forbyde rygning.

Men jeg synes simpelthen, at det er noget pjat, at folk ikke har lov til at putte det tobak i munden, som de har lyst til. Særligt når det ikke skader nogen som helst andre, end én selv.

Ja, det KAN være sundhedsskadeligt ved overforbrug, men det kan sukker, fedt, alkohol og rygning også – og det er altså stadig lovligt.

Jeg synes, at snus er et rigtig godt alternativ til rygning. Jeg ville da hellere have, at folk tog snus end røg cigaretter. Både fordi det for mig som astmatiker ville været væsentligt rarere, men også fordi det er mindre skadeligt. Så at rygning er lovligt og snus ikke er, er for mig ret svært at forstå.

I Danmark er det jo også ufatteligt nemt at tage toget fra København til Malmø på 20 minutter og købe et stort lager. Så i København har forbudet sådan set ikke noget effekt, andet end at det skubber handlen til Sverige.

Jeg synes, at EU skulle til at genoverveje deres forbud mod snus. For det er et fuldstændig håbløst forbud.

img_9457

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Jeg blev pacet som barn – og det er jeg glad for

img_3838

Pacing bliver ofte anset som værende noget negativt. Pacende forældre anses af nogen som værende onde og hårde mennesker, der presser deres børn. Sådan ser jeg det slet ikke.

En pacer defineres som en, der løber bagved én for at sikre, at man holder tempoet oppe, for at nå et bestemt mål. Og det er da egentlig ganske positivt.

Mine forældre har altid haft høje forventninger til mig. De har altid forventet, at jeg præsterede mit bedste. Ikke at jeg var den bedste, men at jeg gjorde det bedste jeg kunne. Og det er jeg da enormt taknemmelig for.

Dengang jeg havde hest pacede min mor mig til at få undervisning mindst to gange om ugen. Også selvom jeg ikke altid gad. Og det er jeg da enormt glad for, for jeg ville jo gerne blive bedre, og det blev jeg ikke, hvis jeg ikke fik undervisning.

I gymnasiet pacede de mig altid til at gøre mit bedste. Det var ikke fordi, at jeg altid skulle have 12. Men jeg skulle gøre mit bedste. Mine forældre blev skuffede, hvis jeg fik et 7-tal. Ikke fordi 7 er en dårlig karakter, men fordi de vidste, at jeg godt kunne gøre det bedre, og fordi jeg ikke selv var tilfreds med et 7-tal.

Det kan virke ret hårdt. Men sådan har jeg aldrig nogensinde set det. For jeg har aldrig følt det som et pres. Jeg har følt det som en hjælp til at blive bedre. Hvis jeg havde fået ros hver gang jeg fik 7, så havde jeg ikke kæmpet lige så hårdt for at få 12.

I gymnasiet var jeg ved at brække mig over, hvor mange gange min mor sagde ’’Freja husk at få nogle gode karakterer. Et dårligt snit vil ødelægge så mange muligheder for dig’’. Jeg tænkte virkelig, at hun skulle tie stille. Men i dag er jeg virkelig, virkelig taknemmelig for det. For jeg tror faktisk ikke, at jeg havde klaret det lige så godt i gymnasiet, hvis min mor ikke havde pacet mig. Og så havde jeg ikke kommet ind på min uddannelse, der i dag kræver et snit på over 11.

Du bliver bedre til at løbe, hvis der hele tiden er en der løber bag dig, og sørger for, at du ikke bremser op. Jeg er blevet mere ambitiøs, dygtigere og mere velholdende af at have nogle forældre, der altid har løbet bag mig og sikret, at jeg gjorde mit bedste.

Selvfølgelig må man ikke være overambitiøs på sine børns vejene og presse dem så meget, at de ikke kan følge med. Men der er intet galt i at have høje forventninger til sine børn.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

WTF gør vi med klimaet?

INDLÆGGET ER SPONSORERET AF SE ENERGI OG KLIMA

f

Klimaforandringerne er en af de største internationale udfordringer på nuværende tidspunkt. Konsekvenserne af menneskers høje CO2-udledning er allerede begyndt at vise sig, og millioner af mennesker flygter allerede fra klimakatastrofer.

Jeg må indrømme, at klimapolitik ikke har været det emne, som jeg personligt har interesseret mig aller mest for. Men for cirka en måned siden satte jeg og mit udvalg (integration- og udlændingeudvalget i Radikal Ungdom) og andre seje medlemmer os for at skrive et klimaflygtningeprogram.

Det forudses at mange, mange millioner bliver fordrevet fra deres bopæl. Dette vil formentlig ske indenfor de næste 100 år, selvom det selvfølgelig er svært at forudse. De tre primære årsager til flygtningestrømmen vil være tørke, oversvømmelse og klimaforandrings-forudsagede naturkatastrofer, herunder stærke storme. I Danmark vil den primære udfordring være oversvømmelse, men de steder i verden der bliver ramt hårdest er tredjeverdenslande.

Desværre er der mange, der ikke er klar over, hvor vigtig klimadebatten er. Syd Energi, som er en energi- og telekoncern vil gennem en ny kampagne udbrede kendskabet til klimaforandringernes konsekvenser. Det gør de gennem seks små og sjove dokumentarer med Magnus Milang (ham der spiller Jeppe K).

Dette er det sidste afsnit, hvor de er ude og sige farvel til nogen af de steder i Danmark, der bliver oversvømmet først. I kan se dokumentaren om ”Bob-El”/ elbiler HER og dokumentaren hvor de vil bygge deres egen skov HER. Resten kan du se på kampagnens hjemmeside HER.

Men. #WTFGørViMedKlimaet?

Der er selvfølgelig en masse man selv kan gøre for at passe på klimaet. Her kommer 10 eksempler:

1. Før kampagne eller stem på en politiker, der vil sætte miljøet på dagsordenen. Jeg førte eksempelvis kampagne for Ida Auken (tidligere miljøminister) til valget i 2015, og stemte naturligvis også på hende.

2. Spis mindre kød. Eller måske bare spise noget kød, som er mindre forurenende, eksempelvis kylling.

3. Cykel i stedet for at køre! Det er også meget sundere 😉

4. Tag på festival eller holde ferie i Danmark i stedet for at rejse ud. I hvertfald bare engang imellem. Flyvninger er nemlig hamrende CO2-udledende.

5. Køb noget af dit tøj brugt. Enten på loppemarked (jeg kan blandt andet anbefale Studenterhusets loppemarked) eller over nettet. Eksempelvis på Tradono eller Trendsales.

6. Lad vær med at ryge. Cigaretter udleder nemlig CO2.

7. Husk at slukke lyset når du går hjemmefra, og lad ikke tv eller radio være tændt, når du ikke bruger det.

8. Planlæg din mad så du undgår madspild. Det er både godt for miljøet, men også rigtig godt for din pengepund!

9. Smid ikke skrald i naturen. Det tager naturen 500 år at nedbryde en dåse og 4.000-1.000.000 år at nedbryde glas eller flasker.

10. Bland dig i debatten. Kæmp for en grønnere verden, informer om klimaudfordringer og få den grønne omstilling på dagsordenen!

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Kan man lære at være forelsket?

gvfb

Jeg er blevet syg, og har derfor været sygemeldt fra arbejde i dag. Så min dag er gået med at arbejde fra sengen og binge watche en helveds masse gift ved første blik.

Det fik mig til at tænke på, om det egentlig fungerer? Verden over har i alt 120 par kastet sig ud i eksperimentet, og 27 par er blevet sammen. Det er cirka en femtedel, så nogle gange må det jo virke.

Programmet fungerer jo således, at en ”ekspertgruppe” bestående af eksempelvis præster, sexologer, antropologer, psykologer etc. sammensætter nogle par. De sammensætter dem eksempelvis efter alder, værdier, uddannelse, interesser mm. Så bliver man gift, bruger en masse tid sammen, og så skulle kærligheden gerne blomstre.

Jeg tror aldrig, at sådan en ekspertgruppe havde sat Mads og jeg sammen. Vi har nogle meget forskellige værdier, og er meget, meget politisk uenige. Eksempelvis er flygtningepolitik enormt vigtigt for mig, og jeg synes, at man skal hjælpe så mange som overhoved muligt. Mads synes slet ikke, at Danmark skal modtage flygtninge

Jeg er i gang med en humanistisk uddannelse, Mads er generelt lidt skeptisk overfor humanistiske uddannelser. Mads går på CBS, og jeg synes egentlig, at mange CBS’ere er lidt for smarte.

Vi kommer fra meget forskellige familier, og har meget forskellige baggrunde. Mads er interesseret i økonomi, data og amerikansk politik. Jeg er interesseret i medier, kommunikation og dansk politik.

Med andre ord, vi er helt vildt forskellige. Alligevel faldt vi pladask for hinanden, selvom det ikke nødvendigvis lå i kortene.

Jeg tror ikke altid, at man forelsker sig i den, som nødvendigvis passer aller bedst til en. Jeg tror heller ikke, at man kan forudse, hvem man vil falde for.

Jeg er også lidt skeptisk overfor det der med, om man kan lære at være forelsket. Altså om man kan indgå en kærlig relation, uden nogen følelser, og så bare håbe på, at de kommer.

Parrene i Gift ved første blik kastes jo ind i en hverdag som par. De skal være sammen 24 timer i døgnet på en bryllupsrejse, de skal bo sammen og have en hverdag sammen og de skal møde hinandens familie og venner.

Jeg tror, at man som par får en hverdag til at fungere sammen, med alle de små irritationer og konflikter der er, fordi man er forelskede. Fordi man nærer en kærlighed til hinanden. Jeg tror virkelig, at det er enormt svært at leve sammen som par, hvis man ikke er forelsket i hinanden.

Jeg tror ikke på den eneste ene. Men jeg tror heller ikke på, at man kan blive forelsket i hvem som helst. Jeg tror simpelthen ikke på, at man kan lære at blive forelsket. Jeg tror godt, at man kan lære at elske. Sådan forestiller jeg mig, at arrangerede ægteskaber har fungeret i gamle dage. Du bliver ikke nødvendigvis forelsket i ham eller hende du bliver gift med. Men over årene lærer du at elske den anden person.

Men mennesket er anderledes i dag, og mennesket forventer meget mere af parforholdet, end man gjorde engang. Vi forventer jo nærmest, at forholdet er perfekt, og det bliver det simpelthen bare ikke, hvis man ikke er forelskede.

Og netop dét, tror jeg er problemet med Gift ved første blik. Deres præmis er jo, at man starter et forhold op uden forelskelse. At man kan lære at elske hinanden – uden nødvendigvis at være forelskede. Og det tror jeg simpelthen ikke på, at man kan få et godt parforhold på baggrund af, i den tid vi lever i.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal