Au pair ordningen er genial

sandheden

Efter første afsnit af programmet “Sandheden om vores au pair” rullede over skærmen, har debatten om au pair ordningen rullet i debatdanmark.

Jeg har desværre ikke set nogen af programmerne, da jeg i et (måske lidt naivt) forsøg på at spare penge, har opsagt mit abonnement på TV2 Play, og ikke dur til flow TV.

Men jeg er selv vokset op med au pair, og da jeg de første 18 år af mit liv boede i Gentofte, har jeg kendt ufatteligt mange familier med au pair. Så jeg har selvfølgelig en holdning til au pair ordningen.

Vi havde au pair fra jeg var cirka et halvt år gammel, til jeg var ti. På de ti år, nåede vi at have otte forskellige au pair piger.

De første par år havde vi udelukkende danske piger, og derefter havde vi forskellige piger fra Rusland, Letland osv. Mange af mine venners familier havde den klassiske au pair fra Filippinerne.

Mine forældre fravalgte bevidst at få en pige fra Filippinerne, da deres erfaring var, at de var meget underdanige. Vi ville gerne have en pige, som blev en integreret del af familien, ikke bare en “tjener”. Ligesom ordningen jo foreskriver.

Jeg er helt med på, at der er mange der udnytter ordningen. Men der er fandme også mange, som behandler deres au pair rigtig godt, og som faktisk forsøger at gøre det som ordningen skal: nemlig lave kulturudveksling.

Selvom det er de færreste au pair piger der kommer til Danmark for at lære om den danske kultur, tror jeg stadig ikke man skal underkende værdien af den kulturudveksling der indirekte foregår.

De her piger får kendskab til en verden, hvor mænd og kvinder er lige. Hvor kvinder ikke går derhjemme og passer børn, men tager en uddannelse og arbejder på lige fod med mænd. Det er da verdens bedste udviklingsbistand!

Og ja. Selvom de lidt over 3.000 kroner pigerne månedligt modtager ikke er meget i Danmark, så er det rigtig mange penge på Philippinerne. Så selvom det for os virker helt forfærdeligt, at de sender pengene hjem til deres familier, så gør det jo en kæmpe forskel for dem.

Jeg tror heller ikke man skal underkende, hvor vigtig au pair ordningen er for ligestilling i Danmark. Med de høje lønninger vi har i Danmark, er det kun de aller aller rigeste i Danmark, der ville have råd til at hyre hushjælp til en løn under overenskomst.

Men for mange familier er det svært at få en hverdag, hvor både mor og far arbejder, til at fungere.

At vi havde au pair under min opvækst gjorde, at både min mor og far, havde mulighed for at udleve den karriere, som de ønskede sig. At det at få et barn ikke stoppede deres drømme, er jeg ikke i tvivl om, har gjort dem til mere lykkelige mennesker. Og hvilket barn ønsker ikke at have glade forældre?

Men jeg synes klart, at der bør indføres større kontrol. Jeg tror eksempelvis, at det ville være enormt gavnligt, at pigerne kom til en evalueringssamtale efter et par måneder i Danmark. På den måde ville man formentligt kunne forebygge mod misbrug af ordningen.

Men i min optik ville det være enormt ærgerligt at lukke ordningen. For det er jo win-win situation. Danske familier får billig hushjælp. Børn fra priviligerede hjem får indsigt i, at ikke alle er lige så priviligerede som dem. Og mange unge piger får en oplevelse, indsigt som de kan tage med sig hjem og penge, som kan være en solid kapitalindsprøjtning i deres familiers liv.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Jeg er ikke for stærk, du er bare for svag

femi

Jeg er en drengepige. Ja, jeg har langt, krøllet hår, går i stram tøj og bærer litervis af make-up. Men lad dig ikke snyde af mit ydre.

Min stemme er dyb. Jeg taler højt og råber meget. Jeg er dominerende. Jeg styrketræner. Jeg fortæller upassende jokes. Jeg ved, hvad jeg vil. Og ofte fungerer jeg bedre sammen med mænd, end med kvinder.

Jeg får ofte at vide, at jeg er for meget. Taler for meget. Råber for højt. Løfter for tungt.  Og selvfølgelig kommer det altid fra mænd. Ja faktisk ofte fra min egen kæreste.

Jeg er så uendelig træt af, at jeg skal passe ned i en kasse for, hvordan en kvinde skal være. Stille, pæn, lille, ordentlig. For jeg er fandme ingen af delene, og det har jeg heller ikke lyst til at være.

Jeg læste fornyligt debatindlægget med titlen “ligestilling har kvalt manden”. Men helt ærligt, det er sgu kun svage mænd, der lader sig kvæle af ligestilling.

Et godt eksempel er det her med træning. Jeg elsker at træne, og jeg elsker at være stærk. Derfor gør jeg det.

Og så får jeg og andre kvinder at vide, at vi har for store arme eller ben, eller træner for meget – og at det er usexet at være stærk som kvinde. Men helt ærligt, det er sgu mere usexet at have behov for at kommentere det.

Ja. Fra naturens side “bør” mænd være stærkere end kvinder. Det er sådan, vi er bygget. Men i dag værdsættes andre kvaliteter end blot fysisk styrke. Så jeg har som kvinde ikke noget i mod, at du som mand ikke er fysisk stærkere end mig. Du har sikkert noget andet at byde på!

Der findes tre slags mænd. 1) dem der er stærkere end kvinder. 2) dem der ikke er stærkere end kvinder, men hviler nok i sig selv til at acceptere det. 3) dem der ikke er stærkere end kvinder, men har behov for at nedgøre kvinderne, for at få det bedre med sig selv.

Og det er nummer 3, som jeg er ufatteligt træt af. Hvis du har et problem med, at kvinder er stærkere end dig, så burde du nok til at gøre noget ved det, i stedet for at tude over det.

Det gælder sådan set aller former for styrke, ikke blot den fysiske. Ligestillingen er (heldigvis) nået så langt, at der findes ufatteligt mange former for stærke kvinder.

Men det virker som om, at mange mænd ikke helt har accepteret, at de ikke altid er det dominerende køn. De er ikke altid de mest snu. De er ikke altid de klogeste. De er ikke altid de sjoveste.

Mænd, I har fået Jer noget seriøs konkurrence. På arbejdsmarkedet. I hjemmet. Ja, selv i træningscenteret. I kan gøre noget ved det, eller I kan lade vær. Men lad nu vær med at brokke Jer over det, for hvis der er noget der er usexet, så er det brok.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

De bedste networkere ved ikke, at de networker

Lad mig starte med at sige, at jeg skriver dette uden at have noget som helst fagligt fundament for at gøre det. Jeg skriver udelukkende på baggrund af egne observationer, erfaringer og holdninger.

network

Networking er blevet lidt af et buzzword. Man skal kunne networke, ellers kommer man ingen steder. Ikke sandt?

Alle vil gerne være gode networkere. Men hvis du spørger mig, har mange fuldstændig misforstået, hvad en god networker er.

Vi kender alle typen. Typen der render rundt til receptioner og faglige arrangementer, og deler håndtryk og visitkort ud til højre og venstre. Typen for hvem smalltalk føles lige så naturligt som at trække vejret.

Typen som man kender, men aldrig rigtig lærer at kende. For alle samtaler med vedkommende er overfladiske og ligegyldige, og relationen er der kun, for relationens skyld.

I deres iver efter at være gode networkere, har de spændt ben for dem selv. For de ved alt om network, men intet om reelle relationer. Og hvis du spørger mig, så er det netop de reelle relationer, der skaber et godt netværk. Ikke de overfladiske bekendtskaber.

Man får reelle relationer ved at være reel. Jeg bryder mig ikke selv særligt meget om at møde mennesker, hvor det er helt tydeligt, at de kun ønsker en relation for netværkets skyld. Overfladiske mennesker.

Overfladiske mennesker vil jeg være mindre tilbøjelig til at gøre en tjeneste eller anbefale til et job. Ting, som man normalt håber at få ud af et stort netværk.

Men hvad er et stort netværk reelt værd, hvis de mennesker du networker med ikke vil hjælpe dig? Intet.

Det leder os tilbage til dette indlægs rubrik: de bedste networkere ved ikke, at de networker. I min optik er de bedste networkere nemlig dem, der faktisk reelt set ikke aner, at de networker. Som ikke ønsker relationer, fordi de vil bruge dem til noget, men fordi relationerne beriger dem på andenvis. Fordi de reelt set ønsker relationerne, og ikke det, som de potentielt kan medføre.

Så mit bedste råd til dig, der gerne vil være god til at networke er: Slap nu af!

Lad nu visitkortene blive lidt i tasken. Lad nu vær med at springe rundt på tæerne for at nå at sige hej til alle til receptionen. Lad nu vær med at fortælle folk hvor du arbejder, og hvor du er uddannet fra, som det første i jeres samtale.

Slap af og vær dig selv. Tal med folk, som du synes virker spændende. Før nogle samtaler, som rækker længere end “kan du række mig kanapéerne”. Skab relationer, som er mere end blot overfladiske bekendtskaber.

Sådan skaber du ikke det største, men det stærkeste netværk.

 

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Danmarks største youtubeskandale

skaermbillede-2017-06-28-kl-10-33-05

For få uger siden udspillede Danmarks formentlig største youtubeskandale sig. Her får I lige et kort resume:

Youtuberen Julia Kobia lavede en storytime (video hvor man fortæller en historie) om, at en kendt youtuber havde sendt hende nøgenbilleder af andre mennesker. Hun anonymiserede personen, men folk lurede hurtigt, at det var youtuberen Hamsa Yassin, der var tale om.

Flere youtubere kom på banen og lavede videoer, hvor de fortalte om deres oplevelser med Hamsa og kommenterede partisk på sagen. Her i blandt Fie Laursen, som lavede denne video.

Efterfølgende har Julia Kobia lavet mange videoer om sagen, men jeg har ikke gidet se dem, da jeg ikke gider at give hende de views.

Anklagerne for i luften om, at Hamsa skulle være pædofil og psykisk syg, og flere opfordrede folk til ikke at følge Hamsa Yassin på de sociale medier.

Hamsa Yassin lavede efterfølgende denne video, hvor han taler ud.

Som det hamrende nysgerrige menneske jeg er, har jeg selvfølgelig fulgt sagen. For den er jo helt absurd. Youtube er blevet et stort og populært medie blandt unge. Det har gjort flere unge mennesker til store forbilleder og idoler for mange børn og unge.

Når man har unge fans har man et ansvar. Mange formår at leve op til det ansvar, men det er der tydeligvis også nogen, der ikke gør.

Jeg er faktisk fuldstændig ligeglad med, hvad der er op, og hvad der er ned i den her sag. Jeg er ligeglad med, om Hamsa Yassin har sendt nøgenbilleder til Julia, eller nogen andre – selvom det selvfølgelig er meget, meget forkert. Det må være op til politiet, og en eventuel dommer.

Det som jeg virkelig er chokeret over, er den måde det er blevet håndteret af andre youtubere. Selvfølgelig primært Julia Kobia, som startede historien.

Hvis man er vidne til en kriminel handling, så melder man det til politiet. Man laver ikke en youtubevideo, hvor man fortæller om det.

Det er simpelthen så barnlig en reaktion, og et grusomt produkt af clickbait-kulturen. Den eneste grund til, at mange youtubere hopper med på vognen og tilsviner Hamsa Yassin er, at der er views i det. Og af samme årsag lavede Julia Kobia videoen til at starte med.

Man er uskyldig til det modsatte er bevist. Men sådan fungerer det ikke, hvis man på nettet skal blive hængt ud for en forbrydelse, som man ikke er dømt for.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Den dag jeg mødte Inger Støjberg

inger

Det var lørdag aften på Folkemødet. Jeg stod og drak min nummer et-eller-andet øl på Toga omringet af en masse gode folk. Pludselig spotter jeg hende. Inger Støjberg.

Hun er personificeringen af regeringens hårde udlændingekurs. Den kurs, som jeg dundrer imod hver gang, jeg får chancen. Hun er personen, der fejrede 50 (efter min mening) håbløse udlændingestramninger med en kage. Hun er personen, der fik tre drenges dårlige opførsel i biografen til at være et “integrationsproblem”. Hun er den politiker, hvis politik jeg er allermest træt af.

Men alkoholen susede i mit blod, og som hun stod der, fik jeg julelys i øjnene. Jeg kan ikke forklare hvorfor, men jeg måtte bare tale med hende.

Så jeg gik derover. Hun var sød, imødekommende og smilende. Jeg sagde: “Hej Inger. Jeg er mega uenig med dig, men jeg synes, at du er dygtig, smuk og et meget vigtigt kvindelig forbillede”. Vi talte lidt, og jeg fik et billede med hende.

Og jeg mente virkelig hvad jeg sagde. Der er ingen tvivl om, at Inger er både dygtig og smuk. Og selvom jeg er uenig med hende, synes jeg virkelig, at hun er et vigtigt kvindelig forbillede. Ligesom Pia Kjærsgaard er! Jeg tror, at det er vigtigt for kvinder, som jeg selv, at have nogle politiske kvindelige forbilleder, som man kan spejle sig i. Selvom både Pia og Inger ligger langt fra mig politisk, kan jeg sagtens identificere mig med dem.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg nogle gange har talt virkelig grimt om Inger Støjberg. Men det kommer jeg formentlig aldrig til at gøre igen.

Hvorfor ikke? Fordi jeg har stået ansigt til ansigt med hende. Efter det korte møde, er hun ikke længere bare en personificering af udlændingestramninger, men et levende, venligt og smilende mennesker med følelser.

Hun er ikke bare minister, meningsdanner eller politiker. Hun er også en helt almindelig kvinde der har dårlige hår-dage, jamrer under dynen når vækkeuret ringer for tidligt og bekymrer sig om, hvad folk tænker om hende. Ligesom alle os andre.

Af en eller anden grund, er det bare nemmere at retfærdiggøre at tale eller tænke dårligt om folk, som man aldrig har mødt. Folk der bare er en person på Facebook eller i nyhederne. Men der findes ikke mennesker, der bare eksisterer i medierne – hverken de sociale eller de etablerede.

Og det tror jeg virkelig er vigtigt at huske på. Guderne skal vide, at jeg selv har modtaget meget had. Men det kan slet ikke måle sig med, hvad politikere som eksempelvis Inger Støjberg eller Zenia Stampe modtager. Og er det ikke absurd?

Læs også: Tag en snor, bind den om din hals og en sten og hop i havnen

Er det ikke absurd, at man ikke kan arbejde som politiker eller deltage i den offentlige debat, uden at folk taler og skriver grimt om én? Jeg tror uden tvivl det handler om, at man glemmer, at dem man taler og skriver om faktisk er rigtige mennesker.

Så før du siger eller skriver noget grimt, så husk at personen findes i virkeligheden. Og hvis du møder én af dem, som du er rigtig uenige med. Så gå hen og sig hej! Så finder du formentlig ud af, at vedkommende slet ikke er så farlig i virkeligheden!

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal