Om min uddannelse – kommunikation på DMJX

IMG_8363

De mest hyppige spørgsmål her på bloggen og i min inbox handler faktisk om min uddannelse. Så det her indlæg skal handle om den uddannelse jeg læser – kommunikation på Medie- og Journalisthøjskolen. Mest til jer der overvejer selv at læse det, men selvfølgelig også til jer, der bare er nysgerrige.

Jeg vil starte med at sige, at jeg kun lige er startet på 2. semester. Så det er selvfølgelig begrænset, hvor meget jeg ved.

Uddannelsen er en professionsbachelor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, og udbydes både i Århus og i København. Der bliver optaget ca. 53 pr. semester. Der er sommerstart i Århus og vinterstart i København.

Uddannelsens opbygning

Ud af de syv semestre er kun tre af dem på skolen. To semestre er man på praktik – den første ulønnet, den anden lønnet. Der er ét internationalt semester, hvor man enten kan tage til udlandet, søge internationale fag på andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller tage engelske fag på skolen. Og så er der selvfølgelig bacheloren, som man skriver på syvende semester.

Der er altså stor veksling mellem at være på skolen og være ude og lave noget praktisk. Det er helt klart en af årsagerne til, at jeg valgte uddannelsen, da jeg tror man lærer væsentligt mere ved at være ude i branchen og arbejde, end at sidde med hovedet begravet i ligegyldige bøger.

Undervisningen

Undervisningen er meget ”klasse-agtig”. Du har et fast klasselokale, og undervisningen er en variation af tavleundervisning og opgaveløsning. Du kan frit stille spørgmsål undervejs, og underviseren stiller også selv spørgsmål. Så overgangen fra gymnasiet til Kommunikation var ikke særligt stor. Man har også ret meget undervisning – og mødepligt. Så det føles faktisk lidt som at gå i gymnasiet – bare med væsentligt mere læsning og sjovere fag.

En ting man skal være obs. på før man søger uddannelsen er, at den kræver enormt meget tid og ikke mindst socialt engagement. Det er ikke ligesom at læse jura eller statskundskab, hvor du møder op på skolen til nogle forelæsninger tre gange om ugen. På kommunikation har du undervisningen 4-5 gange om ugen ca. til klokken 15. Du har tvungne studiegrupper, som du er dybt afhængig af. Du skal aflevere en masse opgaver sammen med din studiegruppe. Afleverer du dem ikke, består du ikke semestret.

Så hvis du lærer bedst ved at sidde og læse alene, og ikke har lyst til at arbejde sammen med andre, så er det ikke den uddannelse du skal søge. Du skal også være opmærksom på, at det er rigtig svært at passe et studiejob ved siden af. Så regn ikke med, at du kan arbejde 20 timer om ugen.

Fagene

Fagene er en blanding af kommunikation, økonomi og journalistik. Journalistik fylder enormt meget her de første år, hvor man lærer at skrive og bruge forskellige formidlingsformer. Netop dét, at man på Kommunikation på DMJX ser kommunikation og journalistik som to sammenhængende ting, er helt klart en af årsagerne til, at jeg valgte den. Jeg tror ikke på, at man kan blive en god kommunikatør, hvis man ikke er god til at skrive.

Dertil får man også samfundsfag, så man lærer noget om det samfund man skriver om og naturligvis videnskabsteori, som man skal bruge til at skrive sin bachelor. Læs mere om fagene og uddannelsens opbygning HER.

Det sociale

Jeg må jo nok indrømme, at jeg personligt ikke har lagt særlig mange kræfter i det sociale. Jeg har en stor omgangskreds udenfor studiet, som jeg har valgt at lægge fokus på. Så jeg har ikke rigtigt deltaget i særligt meget af det sociale på skolen, og derfor er det også begrænset hvad jeg kan sige om det.

På DMJX i Emdrup har vi en fredagsbar cirka 1-2 gange om måneden. Det er vidst meget forskelligt hvor mange der kommer, men folk plejer at have en fest. Dertil laver de studerendes råd også andre sociale arrangementer på skolen.

Kommunikation er en uddannelse, hvor man som sagt ikke kan undgå at være social. Man vil, om man ønsker det eller ej, få en relation til sin klasse. Man ser dem hver dag, og laver utallige opgaver sammen. Så man skal ikke være bange for ikke at få venner når man starter.

Hvordan kommer man ind?

Som så mange andre uddannelser er der to måder hvorpå du kan komme ind. Du kan søge ind på kvote 1, altså via dit snit fra gymnasiet, eller du kan søge ind på kvote 2 med en motiveret ansøgning.

Du har måske hørt, at snittet på Kommunikation er ret højt. Snittet i København lå på 11,1 i år. Men fortvivl ej. Årsagen til, at snittet er så højt, er ikke at folk er super nerdy. Det skyldes, at halvdelen af eleverne bliver optaget på kvote 2. Det er altså kun ca. 26 der bliver optaget på kvote 1, og 26 der bliver optaget på kvote 2. Så hvis bare du sender en god ansøgning, så skal du nok have en god chance for at komme ind!

Er jeg tilfreds?

Jeg var meget skuffet da jeg startede. Jeg syntes virkelig, at det gik langsomt og var let. Vi brugte en uge på at skrive et læserbrev, som jeg normalt ville bruge 10 minutter på. Vi havde et helt fag, hvor jeg nærmest ikke lærte noget som helst nyt, i forhold til hvad jeg lærte på HHX. Det var virkelig træls, og jeg følte, at jeg spildte en masse tid.

Men jeg er faktisk ret fortrøstningsfuld efter at være kommet tilbage efter sommerferien. Jeg synes programmet ser super spændende ud, og det vi har haft indtil videre har været godt.

Mit hold er rigtig godt. Folk er søde og ambitiøse og har det godt sammen. Underviserne er også rigtig dygtige. De fleste af dem er rigtig gode formidlere, og mange af dem har virkelig været ude i branchen og ved hvad de laver.

Kan jeg anbefale det?

Jeg kan meget varmt anbefale jer at søge Kommunikation, hvis I ønsker en praktisk tilgang til kommunikationsfaget. Hvis I godt kan lide at komme ud og lave noget praktisk, og ikke bare side med hovedet begravet i en bog. Hvis man er et socialt væsen, som godt kan lide at arbejde sammen med andre.

Skulle du sidde inde med et spørgsmål, som jeg ikke har fået besvaret her i indlægget, så tøv ikke med at spørge 🙂

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Jeg er ikke akademiker – og jeg hader det

IMG_8353

I morgen starter jeg på andet semester på min uddannelse: kommunikation på Medie- og Journalisthøjskolen (DMJX). Uddannelsen er en professionsbachelor, ligesom alle DMJX’ andre uddannelser.

Det var ret svært for mig at vælge en professionsbachelor (Læs også: Jeg er en uddannelsessnob). Begge mine forældre har lange videregående uddannelser – ligeså har stort set alle mine venner. Jeg har altid set mig selv som ”akademikertypen” – og nu bliver jeg det formentlig ikke. Medmindre jeg vælger at læse en kandidat bagefter, selvfølgelig.

Jeg har lidt blandede følelser. For på den ene side synes jeg virkelig min uddannelse er genial. Den sammenkobler kommunikation og journalistik – og i min optik kan du ikke være en dygtig kommunikatør, uden også at kunne skrive. Den giver én en jordnær og lavpraktisk tilgang til kommunikation, hvilket jeg virkelig tror er vigtig, og ikke mindst efterspurgt. Den giver én konkrete værktøjer.

Jeg er også ”stolt” af at gå på Medie- og Journalisthøjskolen. Det er en anerkendt skole, som er vanvittigt svær at komme ind på. Min uddannelse er den eneste, hvor man bliver optaget på sine karakterer – og dermed nok den nemmeste at komme ind på. Og den ligger altså på en delt 10. plads over de uddannelser i Danmark, som kræver det højeste snit.

Men jeg har det svært med det der ”mellemlang videregående uddannelse”. Jeg hader mig selv for at sige det højt – og jeg hader mig selv for at tænke det. Men det er nu en gang sådan jeg har det. Jeg synes ikke, at det er ”fint nok”. Jeg vil gerne være en del af den uddannelsesmæssige ”top” – og det bliver jeg ikke.

Men jeg prøver at affinde mig med det. For min holdning er virkelig dobbeltmoralsk. Jeg prøver virkelig at være fortaler for, at en erhvervsuddannelse er lige så god som en gymnasieuddannelse. Så kan jeg jo ikke rende rundt og mene, at en universitetsudannelse er bedre end en professionsuddannelse.

Og det tror jeg altså heller ikke at den er! Ja, man står uden tvivl bedre i en lønforhandlingssituation, hvis man har en kandidatuddanelse fremfor en professionsbachelor. For let’s face it – vi bor i et hamrende uddannelsessnobbet land, hvor det næsten er umuligt at få et job, hvis man ikke har en kandidat. Men til gengæld lærer jeg at bruge kommunikationsfaget på en mere kreativ måde, og får en masse praktisk erfaring i form af de to semestre med praktik.

Dimittendledigheden er ret lav på min uddanelse. Så jeg regner med, og håber på, at jeg kan gå direkte ud og få et job når jeg er færdiguddannet. Også selvom jeg til den tid kun er 22 år gammel. Jeg har ikke i sinde at læse videre. Både fordi jeg, i hvertfald på nuværende tidspunkt, ikke har lyst. Men også fordi jeg gerne vil slå et slag for et arbejdsmarked, hvor en kandidat ikke er nødvendig for at få et job. Jeg vil virkelig gerne slå et slag for, at man skal vælge den uddannelse man synes passer bedst til én og finder mest interessant. Uanset om det så er en lang, mellemlang eller kort videregående uddannelse – eller noget helt andet! Også selvom ens uddannelsessnobbede jeg måske synes, at det er en smule svært.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

En sød bloggerkollega og et forårsoutfit

Skærmbillede 2016-03-17 kl. 15.34.56

Som jeg tidligere har skrevet, så skal jeg i forbindelse med mit studie skrive en del. I har tidligere læst en reportage, jeg har skrevet i forbindelse med mit studie, og I denne uge skulle vi så lave et interview. Interviewet skulle være med en person som har et fedt job (eller et job som er underligt, anderledes etc.). Jeg tænkte derfor, at jeg ville lave et interview men en fuldtidsblogger. Altså en som lever af at blogge.

Jeg ved jo hvor ekstremt meget arbejde der ligger bag en blog, og derfor er jeg også virkelig imponeret over folk som rent faktisk kan leve af det. Wow, de må have knoklet!

Heldigvis ville mega søde Helene fra Pudderdåserne gerne stille op til interview! Så skønt! Vi mødtes på Café Norden, og efter interviewet sad vi bare og snakkede i halvanden time. Hun er simpelthen så sød, og jeg som spæd blogger, kan lære rigtig meget af sådan er garvet kvinde som hende!

Generelt er Helene og Katja fra Pudderdåserne simpelthen så søde til at hjælpe. Vi har nogle interne facebook-foraer i Bloggersdelight, og der er de altid helt vildt hjælpsomme! Jeg har ofte alle mulige underlige spørgsmål, og man får sgu altid et svar fra en af dem. De make-upbørster jeg bruger, har jeg faktisk købt, fordi de anbefalede mig dem på vores facebookgruppe 😀

Generelt tror jeg altid, at det kan betale sig at være sød og hjælpsom. Det kommer udentvivl tilbage til dig igen.

ootd

AFFILIATE: SKJORTE// GINA TRICOT. BUKSER// ACNE. SKO// NIKE.

Og så får I et lille foårsoutfit med på vejen. Skoene er desværre udgået i den laksefarve jeg har dem i (som jeg er mega mega glad for) men fåes stadig i andre farver.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Indoktrinering gone wrong

I dag vil jeg dele en tekst, som jeg faktisk har skrevet i forbindelse med mit studie. På mit studie skal vi skrive en del, og jeg ser ingen grund til at lade en gennemarbejdet tekst gå til spilde. Derfor tænkte jeg, at jeg vil dele nogen af dem her på bloggen! Jeg har naturligvis fået lov til at dele denne tekst, af Nadia, som den omhandler.

—————————————————————————————————————————–

Det er torsdag aften. Vi befinder os på et lille værthus på Vestergade ved navn Musen og Elefanten. Torsdag efter torsdag lægger værtshuset lokaler til oplæg om alt fra juridisk abort, til ytringsfrihed, eller som i dag – Jehovas vidner.

Klokken er kun kvart i syv, men luften er allerede så tyk, at man kan skære igennem den, og asken ligger spredt udenfor askebægerne. En ung mand har poppet en flaske champagne, og i den anden ende af lokalet sidder fem ældre mænd, og konverserer over en flaske-øl. Ilden sitrer i pejsen, der hænger bøger på en hylde nær loftet og lamperne hænger skævt. Lugten af værtshus og cigar er spredt i lokalet.

Oppe i baren står aftenens hovedperson. Hun hedder Nadia Bennedicte, og arbejder til daglig på baren. Hun har lyst hår til skulderne, og er i ført høje støvler og læderbukser. I den venstre hånd har hun en cigaret, og i højre et glas champagne, som hun skiftevis fører op til munden. Hun er smuk og smilende, og det er tydeligt, at hun er vellidt på baren. Når man ser hende i dag, tror man næppe på, at hun er vokset op i en religiøs sekt.

Da klokken er lidt over syv, går oplægget i gang. Nadia fortæller om sin opvækst, og det er helt tydeligt, at den ikke har været en dans på roser.

– ’’Der var børn der ikke måtte lege med mig, fordi jeg havde nogle underlige forældre.’’ Siger Nadia og fortsætter ’’og jeg kan da godt forstå dem! Når de andre legede i weekenden, så stod jeg oppe på torvet og delte Vagttårnet ud med min far’’

Men der gik ikke længe før Nadia begyndte at mærke, at der var noget galt. At hun ikke hørte til. Allerede som 10-årig nægtede hun at gå med til de tre ugentlige møder i Rigssalen.

– ’’Da jeg var 13 år gammel gik jeg op på kommunen og sagde ’’mine forældre er Jehovas vidner, og jeg gider ikke at bo med dem’’. Det fandt jeg hurtig ud af var en sætning, som var god at bruge. Det var ligesom et trumfkort, som man kunne bruge til at få det man ville have’’.

Som 16-årig flyttede hun hjem til sin 8 år ældre søster, Sandra, som siden da har været en solid støtte for Nadia, og for to år siden valgte hun at cutte alt kontakt til sine forældre.

– ’’Jeg kan ikke have kontakt til to gamle mennesker nede i Haslev, som er skuffede over alt jeg gør’’ siger hun.

Torsdag morgen havde Nadias mor sendt hende en SMS, om at hun overvejede at dukke op. De to har ikke haft kontakt i et par år, men hendes mor havde set begivenheden på Facebook. Jeg spurgte Nadia efter oplægget, hvad hun tænkte om den SMS.

– ’’Jeg ved vitterligt ikke hvad jeg havde gjort hvis min mor var dukket op. Jeg havde sgu nok bare smidt hende ud, eftersom jeg jo også arbejder her. Jeg grinte faktisk højlydt da jeg læste beskeden. Mest ved tanken om, at min gamle, naturelskende og Jehova-troende mor havde overvejet at sætte sine ben på Musen og Elefanten.’’

Da oplægget er slut lyder en stor klapsalve, og stemningen lettes. Det er tydeligt, at barens gæster er blevet påvirket af Nadias historie. Folk summer i krogene, går op og henter en øl og tænder en smøg. Mange går hen og roser Nadia.

– ’’Du er fandme sej!’’, hører jeg en pige sige, hvorefter jeg spørger hende, hvad der fik hende til at dukke op i dag.

– ’’Jeg er kommet fordi jeg kender Nadia og har kendt hende i mange år, også da hun stadig boede hjemme og i perioden omkring, at hun flyttede ud. Derudover synes jeg at det er interessant at folk tiltrækkes af sådan en “ekstrem” religion, som jeg synes, at det er og jeg var derfor interesseret i at høre på hende og hendes historie’’.

Baren tømmes lige så stille. Det er tydeligt, at der er mange der kun er kommet for at høre Nadias oplæg. De resterende gæster popper champagner, og griner højlydt. Nadia står op i baren og snakker med nogle veninder. Hun ser glad ud. Der er ingen tvivl om, at hendes liv ikke har været problemfrit, men at hun altid har formået at være stærk.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Rustur og andendagstømmermænd

rustur

I weekenden har jeg, som tidligere nævnt, været på rustur med studiet. Ovenfor ser i min gruppe (realitystjernerne) i fuld krigsmaling, klar til at vælte polarhytten.

Det var en rigtig hyggelig weekend. Jeg tror faktisk, at jeg var den første der gik i seng begge dage (jeg gik i seng klokken 01, og faldt om som en sten) – jeg er alvorligt ude af træning. Men jeg hyggede mig, og det er jo det vigtigste, haha.

Skærmbillede 2016-02-22 kl. 11.01.37Selvom jeg var gået tidligt i seng, og egentlig heller ikke havde været vildt fuld, så havde jeg det relativt stramt i går da jeg kom hjem. Jeg kunne ikke beslutte mig for, om jeg skulle have pizza eller pomfritter – så jeg bestilte begge dele 😂

Da jeg vågnede her til morgen, havde jeg det stadig stramt, og magtede overhoved ikke den her dag, med både studie, arbejde, læsning og en aftale i aften (at nå det hele er sådan set også fysisk umuligt, da jeg skal læse 200 sider til i morgen…) Det endte med, at jeg pjækkede fra skole og arbejder hjemmefra i stedet for at tage ind på kontoret…

Så nu har jeg siddet og guflet resten af min pizza, og skal til at kaste mig over læsningen.. Gid, at der var nogen der kunne aflyse den her mandag.. og egentlig også gerne i morgen, også!

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
Older posts