Gæsteblogger // Harry Pottcast

pottcast

I dag har jeg intet mindre end to seje gæstebloggere! Nemlig de to piger, Amalie og Nanna, som står bag podcasten “Harry Pottcast”.

I podcasten gennemgår de to piger Harry Potter-bøgerne afsnit for afsnit, og taler om karakterer, temaer etc. Det er en virkelig nørdet, og helt fantastisk podcast!

Jeg spurgte de to piger, om de havde lyst til at skrive et gæsteindlæg. Og det ville de heldigvis gerne! De har skrevet et hver, som jeg håber, at I vil give Jer tid til at læse <3

amalie

Amalie Dahlerup Hermansen

24 år, statkundskabsstuderende og vært på Harry Pottcast

 

TANKER OM DET AT STARTE EN PODCAST

Det hele startede med, at Nanna og jeg sad og så Harry Potter og Flammernes Pokal i vores fælles kollegie-køkken. Det var dog ikke meget vi fik set, da det meste af filmen gik med at snakke om Harry Potter i stedet. Én af os lavede en joke om, at vi burde starte en podcast, siden vi har så meget at sige om Harry Potter og universet. Jeg gjorde alvor af joken, da jeg nogle dage senere bestilte en mikrofon over nettet i en af mine overspringshandlinger fra studie-læsningen. Da den kom med posten, spurte jeg Nanna, om hun stadig var klar på at indspille et afsnit, bare for sjov. Ingen af os regnede med, at det var noget vi ville fortsætte med. Det var en lørdagsting, som var sjovt, mens det stod på. Men da vi efter et par timer blev kontaktet af Aarhus Studenterradio om et samarbejde, tog det pludselig fart. Man kan sige, at det meget hurtigt gik fra at være et lille fritidsprojekt til et større projekt, som vi begge blev meget engagerede i. Vi fik hurtigt mange lyttere, og det overrasker os stadig, hvor mange der er interesserede i vores podcast, og lytter til den hver uge. Det kribler til stadighed i maven, hver onsdag, når et nyt afsnit kommer på iTunes. Hver uge kommer bekymringen: Hvad vil lytterne synes om denne uges episode?

Da det startede i februar havde ingen af os den fjerneste anelse om, hvordan det ville gå med denne podcast. Som det fremgår ovenfor, skete det hele meget pludseligt og vi havde på ingen måde planlagt, hvad der skulle ske. Jeg kan huske, at vi ofte diskuterede, hvorvidt vi ville være kendt som ”pigerne fra Harry Pottcast” eller ”Harry Potter pigerne”, da vi måske var en smule bange for at blive stigmatiserede som nørder. Det har dog vist sig, at det ikke er et dårligt stigma at få. Tværtimod har folk generelt været meget venlige i deres modtagelse af os.

En anden ting, som vi har diskuteret i forbindelse med podcasten, er vores label som feminister. Her har holdningen til gengæld været noget mere kritisk. I vores tilgang til Harry Potter universet diskuterer vi forskellige temaer og problematikker, og her har feministisk teori blandt andet været brugt som et analyseværktøj til bog 1. Den feministiske tolkning og kritik af Harry Potter har delt vandene, og Nanna og jeg har ind i mellem fundet det svært at tilgodese alle holdninger. Vi er derfor endt med at gøre, som vi selv finder bedst, også selvom det ind i mellem afføder en stærk kritik. Jeg synes nogle gange, at det kan være hårdt at modtage kritik fra folk. Det er første gang i mit liv, at jeg laver noget som kommer ud i offentligheden, og det kræver til tider hård hud. Omvendt ser jeg det også som et skulderklap, at man kan lave noget, der medfører debat. Særligt den feministiske debat, som podcasten lægger op til, synes jeg er meget relevant. Jeg skal bare lære, at det ikke er personligt ment, når nogen skriver en besked til os, hvor de er uenige.

Nu skal vi snart i gang med anden sæson af Harry Pottcast, og jeg glæder mig virkelig. Nu har jeg fået så tilpas lang sommerferie fra podcasten, at det bliver godt at komme i gang igen. I forbindelse med planlægningen af sæson 2, har Nanna og jeg selvfølgelig også gjort os nogle tanker. Jeg kan afsløre, at vi fremover vil fokusere mere på ond magi i universet, men også have endnu flere reflekterende samtaler. Sidstnævnte er på opfordring fra lyttere, men også efter eget ønske. Jeg forventer derfor, at vi i disse samtaler fortsat vil lægge op til debat.

 

nanna

Nanna Bille Cornelsen

24 år, kandidatstuderende i analytisk journalistik, praktikant ved DR2 Dagen og vært på Harry Pottcast.

 

HVAD FANDEN ER DET NU LIGE, HARRY POTTER KAN?

Jeg tror, at der er mange fra min generation, som føler, at de kender historien om Harry Potter lige så intenst, som de kender deres eget liv. Måske føler de endog, at den lille, svagtseende troldmands tilværelse står klarere for dem, end deres egne barndomsminder gør.

Det her kan måske virke som et pudsigt sted at starte. Men det skyldes, at jeg har forsøgt at ransage mine minder for alt, som har nogen som helst relation til Harry Potter-serien. Og jeg må indrømme, at det har vist sig sværere, end jeg lige umiddelbart havde forestillet mig. Jeg kender Harrys fiktive liv helt ned i de små, ubetydelige detaljer, men hvordan jeg selv har oplevet og forholdt mig til ham og hans verden – ja, det er straks mere mudret.

Det kommer i glimt til mig. Jeg husker, at mine forældre købte første film på VHS med dansk tale – hvorfor jeg den dag i dag stadig udtaler Hermione på dansk – og jeg er overbevist om, at jeg har siddet limet til tv’et den følgende sommer. Jeg ved, at der derefter gik flere år, før jeg gik i gang med selve bogserien. Spørg mig ikke, hvorfor der skulle gå så længe, for jeg aner det ikke selv. Måske jeg bare ville være Rasmus Modsat, måske filmen ikke helt havde formået at fange min interesse.

Jeg vil dog sige, at da jeg endelig startede på bøgerne, var der intet, som kunne holde mig fra dem. Jeg pakkede dem med i tasken, når jeg skulle i skole, og læste dem i frikvarterene i stedet for at gå med de andre ud i skolegården. Jeg tog dem med til familiesammenkomster, hvor jeg ufortrødent fortsatte læsningen i stedet for at tale med mine fætre og kusiner. Og jeg tog dem med i seng for at læse til langt ude på natten – for hvordan kunne jeg lægge mig til at sove, når Han-Som-Ikke-Må-Benævnes endnu en gang var så forfærdeligt tæt på at ødelægge det hele for vores stakkels protagonist?

Jeg blev fuldstændig opslugt i J. K. Rowlings verden af magi. Her havde jeg fundet et rum, som jeg kunne fortabe mig i. Her behøvede jeg ikke at forholde mig til andre. Her var der kun mig og Harry, og så selvfølgelig alt det lort, som han nu engang skulle igennem. Mine egne problemer med skolen, præpubertære venskaber og andre trivialiteter virkede pludselig mere overkommelige, når man sammenlignende dem med Harrys. For der var jo ikke ligefrem nogen, som forsøgte at myrde mig på årlig basis, vel?

Bøgerne var samtidig også med til at præsentere mig for et stort og forskelligartet persongalleri, som jeg kunne spejle mig i. Særligt når tingene blev svære, var det en trøst, at også personerne i bogen oplevede isolation, angst og sorg. Jeg kunne genkende mange af mine egne mere eller mindre charmerende træk hos hovedpersonerne, og det var fantastisk betryggende, at de trods deres status som outsidere alligevel formåede at finde et fællesskab i hinanden.

Og det er nok det, som Harry Potter kan. Sådan er det i hvert fald for mig. Magien er fantastisk, og det samme kan siges om universets detaljerigdom. Men det er umådeligt menneskelige og mangefacetterede karakterer som Harry, Ron, Hermione, Dumbledore og Snape, der gør, at Harry Potter-serien stadig har så stor betydning for mig den dag i dag.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

10 spørgsmål til en DSU’er

Vi er nu nået til det aller sidste indlæg i min “10 spørgsmål til”-serie. I dag er turen nået til DSU, hvor jeg har stillet søde Sonja 10 spørgsmål. Sonja er DSU’er, byrådsmedlem i Nyborg og var meget i medierne for et par måneder siden for dette indlæg hun skrev i det socialdemokratiske magasin Pio Pio

sonja1

SONJA MARIE JENSEN – 23 ÅR – BYRÅDSMEDLEM I NYBORG – DSU’ER

Hvor gammel var du da du meldte dig ind i et ungdomsparti?

Jeg var 17 år gammel da jeg meldte mig ind i DSU.

Hvorfor meldte du dig ind?

Jeg meldte mig faktisk ind for sjov i en frokostpause, da jeg mødte en håndfuld DSU’ere på Nyborg Gymnasium i valgkampen 2011. Jeg fik forklaret, at hvis man synes Helle Thorning var sej, så kunne jeg bare skrive under på et papir, så støttede jeg hende, og jeg kunne helt sikkert også få en Helle 2011 trøje (SOM JEG ALDRIG HAR FÅET!!)

Dagen efter blev jeg ringet op af en sød kvinde som hedder Heidi, som tilbød at jeg kunne deltage i valgkampen. Jeg skulle bare møde op på 3F næste dag. Det gjorde jeg så i troen om, at det var noget med unge mennesker. Der sad så 20 ældre partimedlemmer, som heldigvis viste sig at være rigtig søde. Men det var lidt en spøjs oplevelse.

Men efterfølgende er det gået op for mig, at jeg burde være blevet politisk aktiv langt tidligere i mit liv. Jeg har altid deltaget aktivt og gjort hvad jeg kunne for at bekæmpe den uretfærdighed jeg mødte på min vej. Jeg skrev f.eks. mit først læserbrev i 7. klasse fordi jeg syntes, at det var uretfærdigt, at min klassekammerat blev mobbet, og jeg mente lærerne så passivt til. Så grunden til jeg er blevet hængende, det er for at bekæmpe den uretfærdighed, som jeg synes, man møder alt for mange steder i livet.

sonja2

Hvad er det bedste ved ungdomspolitik?

Det bedste ved ungdomspolitik er, at man får en platform, hvor man faktisk kan ændre rigtige ting. Ungdomspolitik er tit blevet skudt i skoene, at det er en legeplads, hvor man aldrig får ting gennemført. Og nogen bruger det også sådan, andre gør ikke. Men følelsen af at opleve et byråd vedtage ens politik, eller høre folkevalgte snakke om den politik, man har været med til at udvikle. Det er virkelig noget, jeg ville ønske, at alle fik lov til at opleve.

Men noget af det mest prisværdige, og måske en nødvendighed for at levere politiske resultater er det, at du, langt hen ad vejen, er omgivet af mennesker som er dedikerede og har forståelse for de til- og fravalg, man har som ungdomspolitisk aktiv. Jeg sætter stor pris på de venskaber man bygger op i ungdomspolitik. Mine bedste venner har jeg mødt i ungdomspolitik på tværs af parti og holdninger. Så selvom vi er rygende uenige politisk, så har vi en fælles forståelse for, at man ikke altid kan ses samme uge, at man kommer til at bide af hinanden, når man er stresset, og at man en gang i mellem er nødt til at droppe hinandens fødselsdage. Den forståelse har jeg ikke fundet andre steder i mit liv, og den er virkelig en nødvendighed for at leve i det her miljø.

Hvad er det værste ved ungdomspolitik?

Det er en ben hård verden. Det er magtrelationer, følelser og unge hormoner. Det er hårdt at dedikere sig til at leve i et miljø, hvor man godt ved, at man kan risikere, at ens venner stikker én i ryggen i jagten eller i drømmen om en magtposition. Jeg forstår godt, hvorfor folk vil have poster og magtpositioner, men…

Det værste er halvdovne typer som bilder sig selv og hinanden ind, at det er en god ide at bruge 90% af deres aktive timer på at ringe rundt og sladre om personlige intrigere eller personsager. Det er typen som tror, at måden man får anerkendelse og respekt på, er ved at have lege med magtrelationer og kæmpe sig op igennem forskellige poster. Magtspillet er uomtvisteligt en nødvendighed i politik, fordi politik er magt. Men det ærgre mig, at mange tror magtspillet er rundringninger til andre DSU’ere om personsager, i stedet for at gå på en kampagne eller levere noget politik vi kan arbejde med. Jeg bliver så irriteret af typer, som mener ungdomspolitik er en legeplads, og stempler én som naiv, hvis man tror man får politik igennem i vores samfund, og derfor bruger tiden på interne fnidderfnadder-ting, i stedet for at påvirke danskernes holdninger.

Jeg skal ikke være hellig, jeg har også ødelagt venskaber i DSU, jeg har også ladet det interne magtspil stige mig til hovedet, hvilket betød at jeg har behandlet nogle mennesker mindre godt, end jeg burde. Men jeg hader det inderligt. Jeg tror virkelig, hvis de danske ungdomspolitisk aktive tog sig selv i nakken og droppede bare lidt af de intrigere som fylder så meget, og at flere ungdomspolitisk aktive oplevede glæden ved at rent faktisk levere politik i den virkelige verden. Så ville vi være en vanvittig progressiv ungdomspolitisk front i Danmark.

Hvem stemte du på til sidste valg? Og hvorfor?

Til sidste folketingsvalg stemte jeg på Erik Christensen, som var opstillet i Odense. Jeg brugte også rigtig meget energi på hans valgkamp. Han er en af de dygtigste politikere, jeg har mødt i mit liv, og jeg ser meget op til ham, og bruger ham hver gang at jeg har brug for et råd. Han har været Borgmester i både Ullerslev og Nyborg, hvor han har leveret to solide kommuner med god velfærd og en sund økonomi. Så er han pragmatiker og har altid gået meget op i, at lave brede fælles aftaler. Uanset om han har siddet med fuldt socialdemokratisk flertal eller er blevet kuppet af en tidligere kollega, så laver han altid brede aftaler. Det er meget imponerende.

sonja3

Hvis du ikke måtte stemme på Socialdemokratiet hvad ville du så stemme?

Jeg aner det virkelig ikke. Jeg synes SF er ansvarsforskrækket og er villige til at bruge tid på at råbe i medierne, i stedet for at sætte sig ved forhandlingsbordet. Jeg tror ikke Radikale Venstre vil være godt for Danmark lige nu, deres flygtningepolitik er meget langt fra mine holdninger og deres knæfald for Kristian Jensen, ville jeg ikke kunne stemme på. Venstre er for også langt fra mine holdninger og jeg kan ikke se deres projekt eller vision for Danmark, så det ville heller ikke give mening for mig. Til sidst er der DF som mulighed, og på deres velfærdsdagsorden er jeg sådan set enig langt hen ad vejen. Jeg vil dog have utrolig svært ved at stemme på et parti, som har den diskurs de har, og som gang på gang lægger stemmer til borgerlig politik. Men hvis de kom over til Mette Frederiksen, så ville jeg nok ende der.

Jeg satser dog ikke på at skulle stemme på andre partier lige foreløbigt 🙂

Vil du være politiker når du bliver ”voksen”? Hvorfor/ hvorfor ikke?

Jeg vil gerne være byrådspolitiker. Jeg har ikke lyst til at være fuldtidspolitiker, jeg vil gerne være en del af det almindelige arbejdsmarked også.

sonja4

Hvis du havde 90 mandater. Hvilke tre ting ville du så gøre først?

Der er rigtig rigtig rigtig meget jeg gerne ville gøre. Meeeen…

  1. Jeg ville fjerne kontanthjælpsloftet, som den nuværende regering har indført. Jeg synes simpelthen det er noget af det værste Regeringen har lavet. Men jeg ville også se på om vi bruger vores offentlige forsørgelsesmidler godt nok på tværs, så vi sørger for ingen parkeres på offentlig forsørgelse og i stedet arbejder hen mod mere individuelle løsninger for folk. En del af det er at se på, hvordan de forskellige refusionsordninger fungerer, fordi det er noget pjat, at kommuner/staten spekulerer de ordninger.
  2. Jeg ville fra nationalt hold sikre, at alle børn i den danske folkeskole fik frokost (og egentlig også gerne morgenmad) i skoletiden. Jeg mener, at madpakken er noget af det mest ulighedsskabende, man kan opleve på almindelig dagligdagsbasis. Det styrker vores sundhed, indlæringen og livskvaliteten.
  3. Ændre valgloven. Jeg ville sikre, at man ikke kan lave partihop, som vi f.eks. oplevede i Nyborg i 2013. Jeg vil gerne lave loven sådan, at man selvfølgelig er fri til at skifte parti lige så tosset man vil, eller blive løsgænger. Man kan bare kun rykke sine egne personlige stemmer og ikke ens mandat (medmindre man har trukket det selv). Det burde vi indføre til alle vores valg i Danmark.

Hvem er din yndlingspolitiker og hvorfor?

Det er uden tvivl Erik Christensen, som jeg forklarede om tidligere. Men jeg er virkelig også imponeret over Peter Rahbæk Juul som er borgmester i Odense Kommune. Hans kamp mod banderne i Odense har imponeret mig, fordi den er så betydningsfuld, og fordi han lægger sin person så meget ind i kampen, som han gør. Men generelt er han en dygtig politiker. De to er klart to forbilleder for mig.

sonja5

Beskriv den bedste oplevelse du har haft i ungdomspolitik.

Der er vanvittig mange! Men jeg vil gerne fremhæve det, som har gjort størst indtryk på mig, og bekræftet mig i troen på hvor meget DSU kan udrette.

Under hele sexisme-sagen blev jeg svinet meget til, hængt ud i medierne og udskammet alverdens steder.

Her var DSU en kæmpe kampmaskine! De dækkede alle debatter på Facebook, twitter osv. og de tog mange af de kampe, jeg ikke selv kunne gå ud og tage. Flere unge kvinder var ude at bakke mig op, og jeg har fået fortællinger om, hvordan DSUer har taget debatterne i deres klasser, på deres arbejde og i deres familier. Trods at der er fnidderfnadder i ungdomspolitik, så viste den episode mig bare, hvor slagkraftig vi er, når vi står sammen. Det var jeg meget imponeret af, meget stolt af og utrolig taknemmelig for, at de gjorde det for mig og for at løfte debatten.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

10 spørgsmål til en DFU’er

I denne uge er der 10 spørgsmål til en DFU’er. Jeg har valgt at stille søde Christian Bülow, som sidder i Hovedbestyrelsen i DFU 10 spørgsmål!

c1

CHRISTIAN BULOW – 18 ÅR – GYMNASIEELEV – MEDLEM AF DANSK FOLKEPARTIS UNGDOM

Hvor gammel var du, da du meldte dig ind i et ungdomsparti?

Jeg meldte mig ind i 2013, da jeg var 14 år, men jeg har lige siden jeg var 13 vidst, at jeg var DF’er.

Hvorfor meldte du dig ind?

Grunden til at jeg meldte mig ind i Dansk Folkeparti og Dansk Folkepartis Ungdom var, fordi jeg en årrække havde været elevrådsformand og skolebestyrelsesmedlem på min gamle folkeskole samt siddet i et kommunalt udvalg, hvor jeg havde kæmpet elevernes sag og været med til at gøre en forskel for en gruppe mennesker. Det med at gøre en forskel for nogen og se ens arbejde påvirker og hjælper nogen, var helt fantastisk, og jeg tænkte på, om der var en måde hvorpå jeg kunne gøre det på et endnu større plan, og der tænkte jeg så, at man kunne prøve at gå ind i politik.

Jeg meldte mig ind under det forrige kommunalvalg, efter jeg havde printet alle de politiske partiers program ud jeg fandt interessant. Derefter begyndte jeg at sætte plusser og minuser ud fra deres holdninger, og til sidst endte jeg så med, at stå tilbage med Dansk Folkeparti som jeg dagen efter meldte mig ind i.

Hvad er det bedste ved ungdomspolitik?

Der er så meget godt at vælge imellem, så jeg kommer sikkert til at glemme noget. Noget af det bedste ved ungdomspolitik har været, at lære så mange mennesker af kende både rundt om i Danmark men også fra udlandet og andre ungdomspartier. Nogle af de bedste og næreste venner jeg har, har jeg mødt gennem politik. Derudover har jeg fået en masse oplevelser, som jeg ikke ville være for uden. Generelt har jeg også lært meget af ungdomspolitik. Jeg er bl.a. blevet mere moden, selvstændig, mere dannet som menneske, så har jeg lært utrolig meget om politik,og hvordan man taler foran store forsamlinger.

c2

Hvad er det værste ved ungdomspolitik?

I ungdomspolitik syntes jeg, at det er svært at finde særligt mange dårlige ting. Men en af de ting der nok har været det værste ved at være aktiv i ungdomspolitik, har nok været de offer, jeg har måtte tage især på venne og familie fronten, hvor jeg oftest har måtte melde afbud til f.eks. fester, venneaftener, fødselsdage og familiebesøg. Som meget aktiv ungdomspolitiker er det vigtigt at finde en hårfin balance imellem privatliv og politik, og selvom det har kostet noget, som man er brandærgerlig over, er det at jeg er gået aktivt ind i ungdomspolitik stadig den bedste beslutninger, jeg har taget i mit liv!

Hvem stemte du på til sidste valg? Og hvorfor?

Jeg kunne desværre ikke stemme ved sidste valg, men hvis jeg var myndig der, havde jeg helt klart stemt på Dansk Folkeparti. Jeg har altid ment, at det er vigtigt, at de unge bliver hørt, og at man som ung også går ned og stemmer og tager en aktiv del i demokratiet. Derfor er jeg også en varm fortaler for et ungebyråd eller et ungeråd i landets kommuner, hvor unge mennesker skal kunne komme og havde indflydelse på den førte børne og unge poltik, både så de unge bliver inddraget og hørt og demokratisk dannet.

Hvis du ikke måtte stemme på Dansk Folkepart hvad ville du så stemme?

Det er et svært spørgsmål, for jeg har svært ved at se mig selv rigtigt i andre partier end Dansk Folkeparti, men hvis jeg skulle vælge et, ville jeg nok vælge de konservative, da jeg rent værdipolitisk nok er mest enige med dem. Rent fordelingspolitisk er jeg på nogle områder højreorienteret og på andre områder venstreorienteret men da det værdipolitiske er vigtigst for mig, må det blive de konservative.

c4

Vil du være politiker når du bliver ”voksen”? Hvorfor/ hvorfor ikke?

Altså nu er jeg jo opstillet til kommunalvalget, så jeg ville jo lyve, hvis jeg sagde, jeg ikke havde overvejet det, men jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke helt ved det endnu. Det vigtigste for mig lige nu er at få færdiggjort 3.g efter sommeren med nogle gode karakterer. Men jeg vil bestemt ikke afvise det, for det med at kunne gøre en forskel og være med til at ændre nogle ting i vores samfund til det, jeg og mit parti tror på vil bestemt kunne være fantastisk!

Hvis du havde 90 mandater. Hvilke tre ting ville du så gøre først?

Der er så meget, jeg gerne ville gøre. Men hvis jeg skulle vælge tre ting måtte det nok blive disse:

1. Permanent grænsekontrol og færre flygtninge og indvandre til Danmark

2. En forøgelse af forsvarsbudgettet til 2% af BNP

3. Afskaf racismeparagraffen og Ulandsbistanden

c3

Hvem er din yndlingspolitiker og hvorfor?

Jeg har altid haft en stor respekt og forkærlighed for politikere og meningsdannere, der har turde sige, hvad de tænker og føler uanset hvad konsekvenserne kunne være, og af den grund må jeg jo nok indrømme, at Pia Kjærsgaard nok er en af mine ynglingspolitikere. To af mine store politiske idoler er også Margaret Thatcher og Ronald Reagan dels fordi, at jeg deler mange af deres synspunkter, men også på grund af de mange ting de fik udrettet i deres tid for deres respektive lande, men også for den verden vi lever i i dag. Vi har meget at takke dem for, specielt den frie og lige verden vi lever i i dag!

Beskriv den bedste oplevelse du har haft i ungdomspolitik.

Igen et svært spørgsmål for der har været så mange gode oplevelser i DFU, så det er svært at vælge imellem dem! Men hvis jeg skal vælge en, må det nok blive dengang tilbage i februar, hvor jeg blev valgt til hovedbestyrelsen i DFU på vores årsmøde. Det var en helt vild følelse og vildt at opleve. Jeg og DFU havde på det tidspunkt været igennem en helt masse med et formandsskifte. Men det var helt overvældende at blive valgt efter over 3 års hårdt arbejde for partiet, der kulminerede i, at man blev valgt i ledelse, og at blive vist så stor en tillid af medlemmerne var helt fantastisk!

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

10 spørgsmål til en SFU’er

I dag stiller jeg Jacob 10 spørgsmål. Jacob er (relativt nyvalgt) landsformand for SF Ungdom!

jacob1

JACOB KLIVAGER VESTERGAARD – FORMAND FOR SFU – 26 ÅR

Hvor gammel var du da du meldte dig ind i et ungdomsparti?

21

Hvorfor meldte du dig ind?

Jeg meldte mig ind, fordi jeg gerne vil have forandring. Efter 10 år med en borgerlig regering havde vi lige fået valgt en ny regering, og jeg havde stået og råbt for meget af fjernsynet, når Lars Løkke og Pia Kjærsgaard stod foran kameraet. Jeg ville selv skabe forandring og være med til at påvirke politikken i landet. Jeg kunne jo tydeligt se og mærke, hvordan deres politik påvirkede mig selv og andre i landet. Derfor meldte jeg mig ind i SFU, så vi kunne arbejde for en mere social retfærdig politik i Danmark.

Hvad er det bedste ved ungdomspolitik?

Jeg synes der er mange fede ting ved ungdomspolitik. De fedeste ting er forandring, fællesskab og politikudvikling. Det er fedt at mærke, når man har haft så stor andel i at få indført gratis psykologhjælp til 25 kommuner i Danmark. Fællesskabet der er internt i SFU er helt fantastisk, og det samme gælder i øvrigt forholdet til de mange venner, man får på tværs af det politiske spektrum.

jacob4

Hvad er det værste ved ungdomspolitik?

At der ikke er mere af det 😉 – ej. Jeg tror det værste er, at mange tror at ungdomspolitik kun handler om at komme i folketinget senere i livet. Det er bestemt ikke min opfattelse – jeg ser i høj grad ungdomspolitik som et sted, hvor ideologi og politikudvikling går hånd i hånd samtidig med, at man skaber konkret forandring.

Hvem stemte du på til sidste valg? Og hvorfor?

Mig selv – et ungt håb i det nordjyske 😉

Jeg synes jeg gik til valg på nogle rigtigt fine ting. Jeg var særligt imponeret over min egen kamp for god uddannelse, rent drikkevand og at alle skulle betale skat – samt et bedre arbejdsmarked med længere dagpengeperiode og ingen social dumping. Det gjorde jeg sgu godt…. 😉

jacob3

Hvis du ikke måtte stemme på SF, hvad ville du så stemme?

Jeg ville leve et forvirret liv og være utrolig frustreret til valgene. Jeg ville nok ende med at veksle i mellem at stemme på Socialdemokratiet og Enhedslisten alt efter, hvordan de begge agerede på tidspunktet. Socialdemokratiet der var venstreorienteret og Enhedslisten, der ville sidde med ved borde og ikke forlade forhandlingerne inden de var startet, ville kunne få min stemme, hvis SF ikke var der.

Vil du være politiker når du bliver ”voksen”? Hvorfor/ hvorfor ikke?

Ellers ville det være lidt mærkeligt at stille op til folketingsvalget sidste gang 😉

Jeg ser folketinget som en af de steder, hvor man får mest indflydelse på beslutningerne i Danmark. Så hvis jeg blev en del af det, ville jeg kunne skabe konkret forandring for en masse mennesker i Danmark.

Hvis du havde 90 mandater. Hvilke tre ting ville du så gøre først?

1) Jeg ville rulle de fleste af de mørke tiltag tilbage, som den nuværende regering har indført som f.eks. integrationsydelse, kontanthjælpsloft, sort klimapolitik og uddannelsesloft. Det er virkelig noget der har ramt folks liv. Faktisk tror jeg at jeg ville gå modsat vej og prioritere flere midler til de områder.

2) Få et opgør med den her tankegang om at arbejdsløse er dovne. F.eks. så bør dagpengeperioden forlænges, og vi skal have kigget på det regelhelvede, der gælder for folk, der ikke har et arbejde. Jeg tror ikke ledige, får et bedre liv eller kommer hurtigere i arbejde ved at presse på med økonomiske sanktioner.

3) Vi skal have en mere progressiv beskatning i Danmark og skabe større lighed ved at indføre finansskat, højere formue- og boligbeskatning samt en millionærskat. Det kan så finansiere de forslag, der er i punkt 1 og 2.

jacob2

Hvem er din yndlingspolitiker og hvorfor?

Jeg er vild med politikere, der kan forstå den vrede jeg selv har, når der sker uretfærdigheder, men samtidig kan give mig et håb om en bedre fremtid. På den baggrund vil jeg først og fremmest nævne Bernie Sanders i USA. Det samme mente jeg at Villy Søvndal gjorde, da jeg meldte mig ind i SFU – også boede han jo også i Kolding, hvor jeg kom fra.

Beskriv den bedste oplevelse du har haft i ungdomspolitik

Jeg har haft virkelig mange sjove oplevelser i SFU. Særligt mindes jeg en politisk festival i SFU, hvor jeg nød livet på stranden, havde søde mennesker omkring mig og havde de sjoveste fester.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

10 spørgsmål til en VU’er

I denne uge er turen nået Venstres Ungdom. Derfor har jeg stillet søde Julie 10 spørgsmål!

jp

JULIE PAUCH NYMARK – 21 ÅR – STUDERER KOMMUNIKATION OG IT PÅ KU – FORRETNINGSUDVALGSMEDLEM I VU

Hvor gammel var du da du meldte dig ind i et ungdomsparti?

Jeg var 16 år da jeg meldte mig ind i VU Bornholm i sin tid!

Hvorfor meldte du dig ind?

Jeg meldte mig faktisk ind, efter at min daværende dansklærer viste en af VUs kampagner i undervisningen. Hun brugte den til at undervise i noget med symbolik mener jeg, men jeg blev bare fanget af budskaberne, og var bare enig i det hele. Jeg vidste, at jeg var liberal, men jeg havde aldrig hørt om Venstres Ungdom før. Så da jeg kom hjem, gik jeg på VUs hjemmeside og udfyldte en “Jeg vil gerne vide mere” skabelon. Samme fredag blev jeg så kontaktet af en af mine venner, der på det tidspunkt ville starte foreningen, sådan rigtigt op. Indtil da bestod VU Bornholm, af et par skønne drenge, der hyggede sig, men nu skulle foreningen rigtigt i gang. Og det var så den dag, at jeg meldte mig ind.

Hvad er det bedste ved ungdomspolitik?

Det er svært at vælge! Man får simpelthen så mange fede oplevelser i ungdomspolitik! Alt det bedste kan egentlig opsummeres med disse seks ord: Sammenhold, menneskene, rejser, læring, muligheder og netværk.
I mine år i VU har jeg oplevet det vildeste sammenhold under valgkampe, lært utrolig meget om alt og intet til forskellige oplæg og på rejser til f.eks. Ukraine. Og fået et netværk, der bare åbner døre og giver muligheder. Mange af mine bedste venner i dag, har jeg mødt igennem ungdomspolitik, for man forstår bare hinanden. Når man har ført valgkamp sammen, rejst sammen, delt flyers ud kl. lort og drukket for mange shots på en folkeskole, får man bare et sammenhold andre ikke forstår.

jp4

Hvad er det værste ved ungdomspolitik?

Min familie ville nok sige “Al den tid det tager”. Og det tager tid! Man skal som aktiv i ungdomspolitik virkelig finde en grænse, for det kan være svært, at huske at vælge ens organisation fra, til fordel for det sociale liv uden for ungdomspolitik engang i mellem.
En anden ting, der måske ikke altid er helt godt i ungdomspolitik er det person ræs, der er blandt medlemmer. Det er både godt og skidt. Jeg tror man lærer utrolig meget af det, men man skræmmer nok også rigtig mange væk.
Men altså, det ultimativt værste må næsten være den massive mængde tømmermænd, man har udsat sig selv for, igennem årene.

Hvem stemte du på til sidste valg? Og hvorfor?

Jeg stemte på Martin Geertsen. Jeg var en del af Søren Pind og Martin Geertsen’s hold, og det var de fedeste uger. Jeg stemte på Martin både fordi, at jeg var 100% på, at Søren nok skulle blive valgt, og følte at min stemme betød mere hos Martin (desværre ikke nok). Men jeg synes Martin er et fantastisk menneske, han er en god og ærlig politiker, der i min optik har sine værdier på plads.

jp5

Hvis du ikke måtte stemme på Venstre hvad ville du så stemme?

Det er lidt svært! Jeg ville stemme enten på Det Konservative Folkeparti eller Liberal Alliance.. Rent økonomisk passer jeg helt sikkert bedst hos Liberal Alliance, men jeg er måske en smule konservativ på nogle punkter! Begge partier er i min optik gode og med dygtige folk, men også partier jeg ofte bliver irriteret over og trætte af. Jeg føler at Konservative er mere voksne, de er ligesom Venstre et parti, der godt ved, at man skal forholde sig til virkeligheden og ikke ideologien hvis man skal tage ansvar og blive taget seriøst. Og der kan jeg godt blive lidt træt af LA. Det var meget sjovt de første par år, men jeg synes det har taget dem for lang tid, at blive mere realistiske. Og det har da også bidt dem gevaldigt i røven. Men jeg er nu først og fremmest liberal og derfor ville jeg også stemme på Liberal Alliance.
Men altså hvis de igen klatre op i et virkelighedsfjernt træ, så går jeg til det konservative. Hvis de altså ikke er i gang med at vælte en dygtig minister. #bittert

Vil du være politiker når du bliver ”voksen”? Hvorfor/ hvorfor ikke?

Mit standart svar er “nej, jeg vil hellere arbejde med selve politikken”- Og med det mener jeg, at jeg vil elske, at arbejde med og i politik, men jeg har intet behov (lige nu), for at være hende, der skal være på valgplakaten. Jeg elsker at diskutere, og holder sjældent mine meninger for mig selv, så jeg kan ikke afvise, at jeg senere hen, kunne gå ind i noget lokalpolitik. Det er dog slet, slet ikke målet eller drømmen! Jeg har dyb respekt for vores politikere, for shit det er et utaknemmelige erhverv, og jeg tror, at man kan få indflydelse på mange andre måder end at sidde på Borgen. Jeg elsker mit job hos CEPOS og den måde, man kan skabe politik på, uden at være på Borgen, og det er noget jeg virkelig synes er fedt ved min arbejdsplads.
Så en form for organisation bliver det nok!

jp8Hvis du havde 90 mandater. Hvilke tre ting ville du så gøre først?

Da jeg skulle skrive dette, gik det virkelig op for mig, at jeg arbejder for CEPOS, men også kommer fra vandkants Danmark. Jeg ville skynde mig at indføre lavere skat både i top og bund, fjerne registreringsafgiften (for ALLE biler, ikke kun de grønne), så vi kan få billigere, bedre og sikre biler, skaber nogle bedre forhold for landmænd (Konventionelt landbrug ❤ ), gøre aktiv dødshjælp lovlig, fjerne ulandsbistanden også få indført indslusningsløn på det danske arbejdsmarked. Som en bonus ting kunne man også få gjort noget ved alle de penge, vores kongehus får. Men det må blive efter alle de nævnte ting! Man ville ikke kede sig i min regering!

Hvem er din yndlingspolitiker og hvorfor?

Uha det er svært! Jeg kan enormt godt lide politikere, der siger hvad de mener og er stærke. Jeg tror måske at Margrethe Vestager må være mit største kvindelige forbilleder i politik. Men jeg er stor fan af (og her taber jeg nok en masse læsere, sorry Freja) både Joachim B. Olsen, Pia K og Inger Støjberg.
Jeg er langt fra altid enig, men så stærke mennesker, der dag efter dag, bliver svinet til, hængt ud i medierne osv. men stadig rejser sig, gang på gang, dem skal man sgu have respekt for! Men jeg tror ikke, at jeg kan vælge én yndlingspolitiker. Jeg har helt klart mine forbilleder ved stærke politikere, og nok især Margrethe Vestager, hun er virkelig sej!

jp2

Beskriv den bedste oplevelse du har haft i ungdomspolitik.

Igen pisse svært! Men især to ting står klar, på hver deres måde.
Tilbage i 2013 var jeg næstformand i VU Bornholm, og foreningen kørte pisse hamrende godt. Jeg tror ikke jeg har oplevet et sammenhold, som det vi havde dengang. Alle var venner på kryds og tværs, og stemningen var bare så god. Det sammenhold gjorde også, at vi var en af Danmarks største foreninger! Det resulterede til, at vi i 2013 vandt prisen som “Årets VU Forening”, det var fuldstændig vanvittigt, og mange af os er stadig aktive den dag i dag.

En anden ting må være at jeg i 2016 blev valgt til VUs Forretningsudvalg som formand for VUs Kursusudvalg. Det har givet mig muligheden for, at planlægge en masse ting og skabe værdi for medlemmer, nye som gamle. Den tillid og ære er vild! VU har en meget traditionel konference i starten af januar og der var SÅ meget ærefrygt forbundet med afholdelsen. Det var mit første store arrangement og jeg var så skide nervøs og rystede helt vildt under hele min velkomst. Jeg genopstiller til posten igen i år, så hvis du spørger mig igen om et år, er mit svar forhåbentligt, at det bedste må være at få æren to år i træk!

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
Older posts