Når man glemmer alt om sociale medier

I går var jeg i byen med to af mine venner fra ungdomspolitik, Emil og Poul. Vi mødtes først hjemme hos mig, hvor vi spiste mexicanske pandekager og drak nogle gin and tonics. Senere tog vi på Musen og Elefanten, og sent på aftenen havnede vi på Toga – de to eneste steder jeg gider at tage hen. Helt tilfældigt mødte jeg Mads på Toga, og vi tog sammen hjemad ved firetiden.

En rigtig god aften med massere af øl og virkelig godt selskab. Udover drengenes fantastiske selskab, mødte vi, som man ofte gør på de barer, en masse andre hyggelige mennesker fra ungdomspolitik at tale med.

I går var en af de aftener, hvor jeg fuldstændig glemte alt hvad der hedder sociale medier. Jeg svarede ikke på nogen beskeder, jeg tjekkede intet på Facebook eller Instagram og jeg snappede ikke en eneste gang.

Jeg prøver virkelig at være en god blogger. Sådan én, som altid snapper hvad de laver, så folk kan følge med. Men det kan jeg overhoved ikke finde ud af. Jeg får heller ikke taget billeder, som jeg dagen efter kan bruge i et blogindlæg. Jeg får heller ikke taget nogle fancy instabilleder – måske det også er fordi, at jeg aldrig kommer særligt fancy steder.

Jeg er jo en skændsel af en blogger. Men for at være helt ærlig, så er jeg fandme glad for evnen til at kunne lægge de sociale medier lidt væk. Jeg er, ligesom mange andre, nærmest afhængig af min telefon og mine sociale medier. Der går jo sjældent en vågen time uden at jeg har tjekket mindst ét socialt medie. Men når jeg er i rigtig godt selskab og der ryger nogle øl indenbords, så forsvinder min telefon væk i jakkelommens dyb og bliver ofte ikke taget frem før jeg skal hjem.

Dét synes jeg virkelig er et tegn på, at man har haft det sjovt. Jeg plejer altid at sige, at de sjoveste byture er dem man ikke sender snaps fra. Hvis mine venner har sendt en masse snaps fra en bytur så tænker jeg altid, at den nok ikke har været særligt sjov. Det er selvfølgelig lidt groft trukket op. Jeg har også byture som er sjove, hvor jeg alligevel husker at snappe. Men I forstår hvad jeg mener.

Jeg tror virkelig det er sundt engang imellem at pakke de sociale medier væk. Om det er for en aften i byen, en stille søndag på sofaen eller i løbet af en arbejdsdag. Man bliver utroligt hurtigt distraheret af sociale medier, og i sin higen på hele tiden at være social ender man med aldrig at være social. For der er da ikke noget værre end at drikke en øl med én, som har mere travlt med at scrolle igennem sit Instagram-feed end med at tale med den person der sidder overfor dem.

Så pak telefonen væk og hyg dig!

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Eksamensskrivning og bytur

Hej skønne læsere.

Klokken er lige nu 09.50 og mit hoved er en anelse tungt. Hver gang jeg tager i byen gør jeg mig altid overvejelsen: er den her bytur tømmermændene værd? For jeg har altså ikke længere de samme tømmermænd, som da jeg var 15. Nu står den på kvalme, hovedpine og eventuelt opkast. Men lige nu har jeg det egentlig ganske okay – og byturen var tømmermændene værd.

Jeg lovede mig selv, at jeg i Januar ville tage det her bloggerhalløj meget seriøst. Alligevel finder jeg mig selv siddende søndag morgen, uden at have produceret noget som helst til Jer siden torsdag. Så røg det nytårsfortsæt i hvertfald.

Det skyldes egentlig primært, at jeg er ved at skrive eksamensopgave. I en gruppe bestående af tre personer skriver jeg årsopgave i Kommunikation og Research og formidling, hvor vi udvikler en kommunikations- og Social media-strategi for Det Konservative Folkeparti. Udover, at vi selvfølgelig bruger en del tid på at arbejde på opgaven så fylder den også bare meget i mit hoved når vi ikke skriver.

(Hvis I har lyst må I meget gerne besvare dette spørgeskema som jeg skal bruge til min opgave)

I fredags skrev vi hele dagen hjemme hos Pernille fra min gruppe, hvorefter jeg tog hjem, faldt i søvn, stod op, tog ud og spiste med Mads, kom hjem, så x-factor, stenede en eller anden film og faldt i søvn.

Lørdag arbejdede vi hele dagen på opgaven herhjemme. Da de gik klokken halv syv tog jeg ned og hentede noget mad, gjorde mig klar og tog ind på Christiansborg for at mødes med Alexander, Thomas og Sigrid. De arbejder der alle tre, og borgen er et hyggeligt og centralt sted at drikke en g&t inden byen.

(Læs også: Om min uddannelse – kommunikation på DMJX)

Derefter tog vi på Musen og Elefanten, hvor der var virkelig mange mennesker. Vi drak nogle øl og hyggede os. Senere tog vi på Toga, og bevægede os hjemad ved lidt over tre-tiden. Vi gik ned mod Rådhuspladsen, hvor jeg skulle til højre og de til venstre. Vi endte med at stå og snakke der i bidende kulde i en halv time. Man kunne spørge sig selv, hvorfor i al verden vi ikke bare var blevet en halv time længere på Toga, hvor vi stadig havde øl i flaskerne og varme i kroppen. Men det ville skæbnen ikke. Så da jeg kom hjem ved firetiden var jeg fuldstændig forfrossen.

Og nu ligger jeg her og skriver det her indlæg. Og venter på, at Mads kommer hjem så vi kan tage i outlet i cityringen. Jeg glæder mig til at se det, for jeg har aldrig været der og anede ikke, at det lå der. Men jeg kunne måske godt finde dage, hvor jeg var mere veloplagt til at tage på shopping. Men sådan er det.

Jeg håber, at I alle har haft en rigtig god weekend <3

indlaeg

For flere fuldesnaps og andre gak og løjer – følg min snapchat @frejafokdal.

 

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Tre dage i teenageverden

teenage

Hej venner!

Jeg plejer jo at skrive hver dag. Nu har jeg været væk fra bloggen i tre dage, og skylder jo næsten en forklaring.

Bare rolig, jeg lever stadig i bedste velgående. Jeg har faktisk bare været teenager et par dage. Jeg har drukket tre dage i træk, set Pretty Little Liars og haft tømmermænd. Sådan cirka. Og så har jeg bare ikke kunne overskue at skrive, af en eller anden grund.

Tirsdag fik jeg juleferie. Om aftenen havde jeg møde i Togas mindefondsudvalg, hvor vi skulle vælge et velgørende formål, som pengene fra barens mindefond skulle gå til. Der blev slået til Søren under mødet, og bagefter tog jeg på LA bar for at mødes med mit hold fra studiet. Vi drak øl og snakkede, og det var vildt hyggeligt. Jeg plejer ikke at deltage i så mange sociale ting på mit studie, fordi jeg altid skal alt muligt andet. Så det var skønt for en gangs skyld at være med. Pludseligt fik nogen den ufatteligt dårlige idé, at vi skulle på A bar. Der var latterligt lang kø til garderobe og bar og alle derinde var cirka 17 år og havde lige afleveret SRP eller fået juleferie fra gymnasiet. Så jeg gik efter fem minutter, fordi jeg simpelthen bare hader kø’er og alt for mange irriterende mennesker.

Onsdag havde jeg faktisk kun meget lidt tømmermænd. Men Mads og jeg brugte dagen på at hente min fars bil og tulle lidt rundt. Om aftenen skulle jeg mødes med min ven Philip på Kassen på Nørrebro. Philip og jeg har altid festet meget sammen. Da jeg gik i gymnasiet og han var på sin bachelor i Polit drak vi nærmest hver torsdag. På Kassen kan du få fri bar i lækre drinks, hele aftenen, for kun 250 kroner – og det skulle vi fandme have. Vi lagde den mission at nå hele menukortet igennem – og vi nåede det. Bartenderen sagde, at han synes det var imponerende, at jeg stadig kunne stå på mine ben. Vi sluttede af med en øl på Toga, og jeg var hjemme omkring halv fire.

Torsdag havde jeg tømmermænd. Og møde i Integration- og Udlændingeudvalget. Jeg har lige fået nyt udvalg, og de er bare så skønne og sjove at være sammen med. Om aftenen spiste vi sammen, og så kom min veninde (også fra Radikal Ungdom) også over. Så vi var fire piger der drak vin og dansede lidt herhjemme, indtil tre af os (mig noget modvilligt) tog på Den Glade Gris. Jeg ved ikke om der er noget med folk her i julen, men mange virkede virkelig som om, at de var i byen for at finde en kæreste. Folk var meget søde, men også meget desperate. Ikke på ”jeg vil knalde dig”-måden, men meget interesserede. Jeg ved ikke om det giver mening… Så jeg brugte aftenen på at flygte fra diverse mænd og hygge med de skønne piger. Selvom jeg drak en del følte jeg mig virkelig ikke fuld. Jeg tror generelt bare, at jeg har svært ved at blive fuld, når jeg drikker på andendagen.

Så i dag har jeg faktisk ikke rigtigt tømmermænd. Jeg har det til gengæld lidt underligt over at se tilbage på de her tre dage. Det er virkelig længe siden, at jeg 1) har drukket så meget på så kort tid 2) både har været på LA, A-bar, Kassen, Toga og Den Glade Gris på tre dage… Mig som ellers hader at gå i byen.

Nu glæder jeg mig enormt meget til, at jeg skal hjem til min mor over julen. Bare slappe af, ikke have tømmermænd og hygge mig med min mor og hendes kæreste. De her tre dage har lige været lidt for meget for mig, tror jeg. Jeg er jo heller ikke teenager længere, og det kan min krop godt mærke.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

I går strittede jeg socialt

1

I går var jeg til lanceringen af Bloggersdelights nye bloggernetværk for mænd: The Bloke. Jeg tog primært derhen, fordi søde og seje Søren Juliussen er en del af netværket, og jeg tænkte, at jeg lige ville hilse og sige tillykke. Og så selvfølgelig også for de gratis drinks – som jo altid er dem der smager bedst.

Jeg kendte et par stykker der kom, men ikke sådan ”kendte – kendte”, så jeg tog derhen alene. Normalt bryder jeg mig ikke om at tage til sociale arrangementer alene. Men for nogle måneder siden besluttede jeg mig for, at jeg ikke vil lade min deltagelse i et arrangement afhænge af andre. Derfor tog jeg eksempelvis til Veet event alene for et par uger siden, hvor jeg endte med at møde nogle skide søde piger, og have det enormt hyggeligt! Og derfor tog jeg også til lanceringen alene i går.

Da jeg kom, var Søren ikke kommet endnu – typisk. Så jeg havde det sgu lidt akavet. Jeg sagde hej til nogle bekendte, men de havde travlt med at snakke med nogle andre. Så gik jeg på toilettet, selvom jeg faktisk overhoved ikke skulle tisse. Bare for at føle, at jeg var igang med noget, og at jeg ikke strittede.

At stritte socialt er et udtryk jeg er pænt meget fan af. Jeg tror nemlig, at det er en følelse vi alle kender, og som beskrives enormt godt af det begreb. At man er i en social kontekst, hvor man stritter udenfor, og ikke rigtig ved, hvad man skal gøre af sig selv.

Efter mit latterlige falske toiletbesøg, hvor jeg ikke engang prøvede at tisse fordi jeg havde en for lille buksedragt på, og det at tage den af er en mindre brydekamp mellem mig og dragten, gik jeg op for at få mig en drink. Så følte jeg ligesom også, at jeg var igang, og at jeg strittede mindre, fordi jeg ikke bare stod og stirrede ud i luften, men stirrede ud i luften mens jeg ventede på gratis drinks. Det føles ligesom mindre meningsløst.

Heldigvis er jeg ikke den indadvendte type. Så jeg spottede lynhurtigt to søde piger i køen, hvis selskab jeg fik hijacket. Jeg spillede med åbne kort og sagde ”Halløjsa, jeg står sgu og stritter lidt – må jeg ikke tale lidt med Jer”. Og så talte jeg med dem. De kom fra et mediebureau, og de var skide godt selskab – og så reddede de mig fra min sociale stritten.

Jeg fik også snakket med en masse andre søde mennesker, og cirka tre kvarter for sent (man er vel fashionable) meldte Søren sin ankomst. Jeg brugte aften med ham og hans tre venner (blandt andet Karina, som ses på billedet nedenfor), og gratis drinks og mad.

Jeg synes det er en dejlig social udfordring til mig selv at tage til arrangementer alene. Selvfølgelig er man ikke lige så tryg, som man er i et selskab hvor man kender en masse, eller hvis man hele tiden har nogen at læne sig op ad. Men det er sjovt og udfordrende, og så får man som regel altid snakket med nye spændende mennesker. Så selvom jeg strittede lidt i starten, så var det faktisk en rigtig positiv oplevelse.

bloke

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

En Freja-Freja aften

img_8782

Det er sjældent, at jeg har en aften alene. Mads er for det meste hjemme og arbejde eller læse om aftenen, og når han er ude er jeg det ofte også.

Men her til aften havde han planer, og jeg havde ikke. En perfekt anledning til en Freja-Freja aften (til de uvidende så er det en reference fra Klovn). Forstå mig ret, jeg elsker at bruge tid med andre mennesker, især min kæreste. Men en gang imellem er det rart at have en aften for sig selv.

Så jeg bestilte take-away fra Sticks And Sushi. Primært fordi jeg fik et gavekort i fødselsdagsgave af min mors kærestes datter og hendes mand (lyder kompliceret, men det er det egentlig ikke). Deres koncept bag gaven (som også indeholdte slik og sodavand) var ”en aleneaften”, og det må man sige, at det blev brugt på!

Så nu har jeg lige spist, og hold kæft det var lækkert. Sticks and sushi er min absolutte yndlings take-away. Men efter jeg er flyttet hjemmefra har jeg ikke fået det en eneste gang. Det er simpelthen for dyrt. Så det var lækkert at nyde nogle af deres lækre kødboller igen!

Nu ligger jeg på sofaen med min dyne og ser Pretty Little Liars. Jeg så det første gang i folkeskolen, og har set til og med sæson 4. Nu er sæson 5 også på Netflix, og derfor er jeg startet forfra så jeg bedre kan forstå den sidste sæson 😛 Jeg er allerede nået til sæson 2, og jeg startede for under en uge siden…

Jeg håber, at I alle har en dejlig aften – det har jeg i hvertfald 😉

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
Older posts