To års kærlighed

I går havde Mads og jeg to års dag. Jeg ville have skrevet et indlæg, hvor jeg reflekterede over det der med at have været sammen i to år, hvilket i mit hoved lyder af helt vildt meget. Men jeg fik totalt skriveblokade, og kom aldrig særligt langt. Så i stedet får I nogle billeder fra aftenen.

Vi startede med drinks og lækker mad på Mash i Bredgade.

43Hold nu kæft, hvor var det lækkert. Jeg har i mange år ikke været særlig glad for bøffer, men nu synes jeg virkelig, at det er lækkert. Vi valgte at drikke en øl til maden i stedet for vin, da vi egentlig havde mere lyst til øl. Det gjorde, at det faktisk ikke var sådan helt vildt dyrt. Vin får lynhurtigt prisen til at stikke helt af.  Vi endte med at betale cirka 500,- hver for drinks, mad og øl. Det synes jeg faktisk ikke er så slemt, i forhold til hvad man får!

Restauranten i Bredgade er også virkelig hyggelig, og betjeningen var rigtig god. I praktik på SU er finedining ikke det jeg gør mig allermest i, så jeg nød virkelig at få noget lækker mad!

Efter maden tog vi på Strømbar for en enkel drink.

12 5

Vi tog et smut forbi Strøm, fordi Strøm var det sted, hvor vi mødte hinanden i sin tid. Vi sad i præcis den samme bås, som vi sad i dengang for lidt over to år siden. Vi manglede bare det par, der dengang sad i båsen lige ved siden af og RÅ-snavede. Det var sgu lidt akavet at overvære, når man selv var på første date. And just to clear something out: nej, vi mødte ikke hinanden på Tinder 😛

Bagefter tog vi en Uber hjem og så snigpremiere på Badehotellet og Shit Happens. Ja, sådan er forholdet altså, når man har været sammen i to år. Og ved I hvad? Jeg synes, at det er fucking hyggeligt.

Generelt var det en virkelig dejlig aften. Og de skønne aftener slutter ikke, for i aften skal vi i operaen! Det glæder jeg mig rigtig meget til!

Husk, at følge mig på Instagram, hvis du vil se flere billeder fra hverdagen.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Fuldtidarbejde slår hårdt

img_6490

Så er min første uge på praktik gået, og sikke en skøn uge.  Alle er enormt søde og der er massere at lave – så det er skønt.

Jeg har altid forestilet mig, at det må være vildt lækkert at arbejde fuldtid. Det der med kun at skulle koncentrere sig om én ting og ikke have en milliard bolde i luften, som man har som studerende. Altså når man både har skole, arbejde og for mit vedkommende RU (som jeg selvfølgelig stadig har).

Lækkert er måske en tilsnigelse, for det er virkelig hårdt. Det er lækkert at man er sammen med de samme mennesker hver dag, og får mulighed for at fordybe sig i nogle ting. Det er også lækkert, at man er der hver dag, og dermed virkelig har føling med, hvad der sker i virksomheden. Fremfor når man er studentermedhjælper og kommer lidt sporadisk, og ofte går glip af en masse ting.

Men det er også ret ufleksibelt. Hvornår går man eksempelvis til lægen? Jeg tror ikke, at de ville slå mig ihjel, hvis jeg mødte lidt senere fordi jeg havde været til lægen. Men i princippet er min arbejdstid jo 09.00-17.00, og så kan man simpelthen ikke nå at gå til lægen. Eller til frisøren. Eller tandlæge. Eller hente en pakke på posthuset. Eller noget som helst andet. Det går virkelig op for én, at butikkers åbningstid simpelthen ikke er designet til folk med et arbejde.

Til gengæld bruger jeg heller ikke nogen penge. Jeg får både kaffe, frokost og snacks på arbejdet, og det udgør faktisk lige præcis de ting, som jeg plejer at bruge penge på. Så det er sådan set meget fint, for jeg har heller ikke rigtig nogen penge at bruge.

Men jeg kan godt mærke, at jeg virkelig skal vænne mig til det der med at komme hjem klokken fem hver dag. På den ene side er det lækkert, at jeg ikke længere har de dage, hvor jeg er i skole til klokken 15.00 og så på arbejde til 21.00. Men til gengæld har jeg heller ikke de dage, hvor jeg først møder kl. 12.00 el.

Jeg var virkelig, virkelig træt da jeg kom hjem fra arbejde i dag. Også selvom jeg faktisk allerede gik kl. 16.00. Det kan selvfølgelig have noget at gøre med, at det er min første uge og jeg har været lidt små-sløj. Men det første jeg gjorde da jeg kom ind ad døren i dag var at gå ind og tage en lur på to timer.

Jeg har faktisk overhoved ikke fået trænet den her uge. Jeg har nedprioriteret det lidt fordi jeg tænkte, at det måske egentlig var fint nok at lade vær, når nu min næse har løbet som et vandfald. Men det er også fordi, at jeg simpelthen ikke har kunne overskue at træne efter arbejde. Og så har jeg ikke gidet løbe om morgenen i sne og mørke. Men jeg glæder mig til at komme op og give den gas i morgen tidlig!

Nu står resten af aftenen på burger og x-factor, og det har jeg simpelthen glædet mig til hele ugen.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Uheldig første arbejdsdag

Som I måske ved startede jeg på min praktik i dag. Jeg har virkelig set frem til at starte. Det er en spændende praktikplads, en fed virksomhed og virkelig søde kollegaer. Men min første dag gik ikke helt som jeg havde planlagt…

Som jeg har skrevet om en milliard gange, har jeg i perioder svært ved at sove. Og lunefuld som skæbnen er, var i nat one of those nights.

Jeg lå søvnløs stort set hele natten, og fik max sovet måske to timer. Jeg var faktisk tæt på at begynde at græde midt i nat, fordi jeg var så desperat efter at falde i søvn.

Så i morges klaskede jeg en masse make-up i ansigtet for at skjule mine rødsprængte øjne og blege ansigt, i forsøget på at ligne et menneske. Udover at føle mig som en zombie havde jeg også hovedpine og en næse der løb som et vandfald.

Så jeg tog to hovedpinepiller og tog afsted mod min første arbejdsdag.

Det gik faktisk fint. Jeg faldt ikke i søvn under morgenmødet, som jeg ellers havde frygtet. Jeg faldt heller ikke i søvn over skrivebordet. Jeg pudsede næse omkring tredive gange, men ellers overlevede jeg dagen ganske fint.

Taget omstændighederne i betragtning var det faktisk en rigtig fin dag. Jeg kom ind i systemerne, påbegyndte nogle små opgaver og mødte de mennesker, som jeg skal arbejde sammen med. Jeg er helt sikker på, at det nok skal blive en super fed praktikperiode!

Nu krydser jeg alt hvad krydses kan for, at jeg får en ordentlig nattesøvn, så jeg er lidt mere menneske i morgen…

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Når man glemmer alt om sociale medier

I går var jeg i byen med to af mine venner fra ungdomspolitik, Emil og Poul. Vi mødtes først hjemme hos mig, hvor vi spiste mexicanske pandekager og drak nogle gin and tonics. Senere tog vi på Musen og Elefanten, og sent på aftenen havnede vi på Toga – de to eneste steder jeg gider at tage hen. Helt tilfældigt mødte jeg Mads på Toga, og vi tog sammen hjemad ved firetiden.

En rigtig god aften med massere af øl og virkelig godt selskab. Udover drengenes fantastiske selskab, mødte vi, som man ofte gør på de barer, en masse andre hyggelige mennesker fra ungdomspolitik at tale med.

I går var en af de aftener, hvor jeg fuldstændig glemte alt hvad der hedder sociale medier. Jeg svarede ikke på nogen beskeder, jeg tjekkede intet på Facebook eller Instagram og jeg snappede ikke en eneste gang.

Jeg prøver virkelig at være en god blogger. Sådan én, som altid snapper hvad de laver, så folk kan følge med. Men det kan jeg overhoved ikke finde ud af. Jeg får heller ikke taget billeder, som jeg dagen efter kan bruge i et blogindlæg. Jeg får heller ikke taget nogle fancy instabilleder – måske det også er fordi, at jeg aldrig kommer særligt fancy steder.

Jeg er jo en skændsel af en blogger. Men for at være helt ærlig, så er jeg fandme glad for evnen til at kunne lægge de sociale medier lidt væk. Jeg er, ligesom mange andre, nærmest afhængig af min telefon og mine sociale medier. Der går jo sjældent en vågen time uden at jeg har tjekket mindst ét socialt medie. Men når jeg er i rigtig godt selskab og der ryger nogle øl indenbords, så forsvinder min telefon væk i jakkelommens dyb og bliver ofte ikke taget frem før jeg skal hjem.

Dét synes jeg virkelig er et tegn på, at man har haft det sjovt. Jeg plejer altid at sige, at de sjoveste byture er dem man ikke sender snaps fra. Hvis mine venner har sendt en masse snaps fra en bytur så tænker jeg altid, at den nok ikke har været særligt sjov. Det er selvfølgelig lidt groft trukket op. Jeg har også byture som er sjove, hvor jeg alligevel husker at snappe. Men I forstår hvad jeg mener.

Jeg tror virkelig det er sundt engang imellem at pakke de sociale medier væk. Om det er for en aften i byen, en stille søndag på sofaen eller i løbet af en arbejdsdag. Man bliver utroligt hurtigt distraheret af sociale medier, og i sin higen på hele tiden at være social ender man med aldrig at være social. For der er da ikke noget værre end at drikke en øl med én, som har mere travlt med at scrolle igennem sit Instagram-feed end med at tale med den person der sidder overfor dem.

Så pak telefonen væk og hyg dig!

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Eksamensskrivning og bytur

Hej skønne læsere.

Klokken er lige nu 09.50 og mit hoved er en anelse tungt. Hver gang jeg tager i byen gør jeg mig altid overvejelsen: er den her bytur tømmermændene værd? For jeg har altså ikke længere de samme tømmermænd, som da jeg var 15. Nu står den på kvalme, hovedpine og eventuelt opkast. Men lige nu har jeg det egentlig ganske okay – og byturen var tømmermændene værd.

Jeg lovede mig selv, at jeg i Januar ville tage det her bloggerhalløj meget seriøst. Alligevel finder jeg mig selv siddende søndag morgen, uden at have produceret noget som helst til Jer siden torsdag. Så røg det nytårsfortsæt i hvertfald.

Det skyldes egentlig primært, at jeg er ved at skrive eksamensopgave. I en gruppe bestående af tre personer skriver jeg årsopgave i Kommunikation og Research og formidling, hvor vi udvikler en kommunikations- og Social media-strategi for Det Konservative Folkeparti. Udover, at vi selvfølgelig bruger en del tid på at arbejde på opgaven så fylder den også bare meget i mit hoved når vi ikke skriver.

(Hvis I har lyst må I meget gerne besvare dette spørgeskema som jeg skal bruge til min opgave)

I fredags skrev vi hele dagen hjemme hos Pernille fra min gruppe, hvorefter jeg tog hjem, faldt i søvn, stod op, tog ud og spiste med Mads, kom hjem, så x-factor, stenede en eller anden film og faldt i søvn.

Lørdag arbejdede vi hele dagen på opgaven herhjemme. Da de gik klokken halv syv tog jeg ned og hentede noget mad, gjorde mig klar og tog ind på Christiansborg for at mødes med Alexander, Thomas og Sigrid. De arbejder der alle tre, og borgen er et hyggeligt og centralt sted at drikke en g&t inden byen.

(Læs også: Om min uddannelse – kommunikation på DMJX)

Derefter tog vi på Musen og Elefanten, hvor der var virkelig mange mennesker. Vi drak nogle øl og hyggede os. Senere tog vi på Toga, og bevægede os hjemad ved lidt over tre-tiden. Vi gik ned mod Rådhuspladsen, hvor jeg skulle til højre og de til venstre. Vi endte med at stå og snakke der i bidende kulde i en halv time. Man kunne spørge sig selv, hvorfor i al verden vi ikke bare var blevet en halv time længere på Toga, hvor vi stadig havde øl i flaskerne og varme i kroppen. Men det ville skæbnen ikke. Så da jeg kom hjem ved firetiden var jeg fuldstændig forfrossen.

Og nu ligger jeg her og skriver det her indlæg. Og venter på, at Mads kommer hjem så vi kan tage i outlet i cityringen. Jeg glæder mig til at se det, for jeg har aldrig været der og anede ikke, at det lå der. Men jeg kunne måske godt finde dage, hvor jeg var mere veloplagt til at tage på shopping. Men sådan er det.

Jeg håber, at I alle har haft en rigtig god weekend <3

indlaeg

For flere fuldesnaps og andre gak og løjer – følg min snapchat @frejafokdal.

 

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
Older posts