I uge 50…

2

…Skrev jeg opgave med min gruppe i Kommunikation. Det er omtrent den mest meningsløse og demotiverende opgave nogensinde, men heldigvis hygger jeg mig med min studiegruppe!

…Var jeg ude at løbe for første gang i et halvt år. Løb næsten 7 kilometer og det var overhoved ikke hårdt! Det gik godt nok langsomt, men er stadig lidt imponeret over egen præstation.

…Var Mads og jeg på running sushi i Rødovre… Fucking Rødovre… Men det var faktisk ret lækkert og kostede kun 169 kroner! Vi spiste så meget, at vi næsten trillede ud.

…Var jeg til åbent hus hos de søde, søde folk hos Dahl PR. Jeg fik snakket med en masse søde mennesker, og spiste en masse lækker kage 😀

…Var jeg til event hos Deichmann, hvor jeg fik hele fire par sko med hjem, samt et par til min mor. Gratis sko er de bedste sko. Nøj, hvor er de lækre og gode at gå i, på trods af, at de faktisk ikke er særligt dyre.

…Hver onsdag efter fuldmåne spiser jeg middag med nogle skide seje og søde piger fra ungdomspolitik. Denne gang var vi på Magasasa, som jeg er stor fan af!

…Var Mads ikke hjemme, da jeg kom hjem efter middagen. Så jeg lå i min seng og spiste slik og så Pretty Little Liars <3

…Stod jeg op klokken seks for at træne før jeg skulle mødes med min studiegruppe. Jeg slog min personlige rekord i clean and jerk – 40 kilo. Det er jeg selv ret tilfreds med 😀

…Var jeg til Martin Lidegaards fødselsdagsreception på Christiansborg. Jeg ved virkelig ikke, hvorfor jeg var inviteret, da jeg ingen relation har til ham. Men der var glög og æbleskiver, og hvor der er mad og drikke – der er jeg.

…Havde jeg aftalt med min mor, at vi skulle catche op på julekalenderen. Så vi bingewatchede syv afsnit af Den anden verden, drak glög og vin og spiste Sticks’n’Sushi. Pisse hyggeligt.

…Var jeg til julefrokost med mit arbejde. Vi fik lækker mad på Köd efterfulgt af drinks på Curfew. Virkelig hyggelig aften i godt selskab og med massere af mad og vin. Jeg var hjemme cirka kvart i fire!

…Kom min mor og hendes kæreste forbi. Han hang vores nye lampe op samt en massere billeder mens min mor og jeg så julekalender 😛

…Tog jeg til træning søndag formiddag for at svede alt alkoholen fra fredagen ud.

…Spiste jeg pomfritter tre dage i træk…

…Var Mads og jeg i Plantorama for at købe planter. Jeg brugte næsten 1300 kroner derude… Det gør lidt ondt i pengepungen, men nu er jeg til gengæld en meget lykkelig ejer af seks nye planter! Nu håber jeg bare, at jeg kan lade vær med at slå dem ihjel…

…Læste jeg den her liste igennem og indrømmede over for mig selv, at jeg seriøst spiser for meget takeaway.

1

I uge 41…

skaermbillede-2016-10-16-kl-20-02-19

…Holdt jeg oplæg over skype for Radikal Ungdom Viborg-Silkeborg. Det var pænt lækkert ikke at skulle hele vejen til Viborg, men det var også noget upersonligt at holde oplæg over en skypeforbindelse.

…Afgik min engelsklærer fra folkeskolen ved døden. Jeg opdagede det helt tilfældigt, og nåede heldigvis at få sendt en blomst afsted med 12 andre fra min gamle folkeskoleklasse. Må hun hvile i fred.

…Gik jeg ned i vaskekælderen for at sætte en vask over lige efter jeg var kommet hjem fra træning. Da jeg stod dernede kom jeg i tanke om, at det ville være smart også at vaske de bukser jeg havde på, nu jeg var igang. Jeg stod to minutter og overvejede om jeg skulle smide dem i og tage chancen og løbe op i lejligheden i underbukser. Men jeg vurderede, at min sociale situation i ejendommen simpelthen ville blive forulempet for meget, hvis jeg blev opdaget. Så dem må jeg vaske en anden gang…

…Var jeg nede og pante maaange ugers pant. Jeg synes simpelthen det er så akavet at komme gående med en KÆMPE pose flasker ned af mondæne Gammel Kongevej i mine joggedrenge som en anden hjemløs.

…Købte jeg en plade marabou (til mit forsvar kun den lille 87 grams plade) da jeg var nede og pante og åd den på 10 minutter da jeg kom hjem.

… Gjorde jeg præcis det samme dagen efter. Minus panten.

…Lavede jeg super sund mad en aften, fordi jeg havde dårligt samvittighed over, at vi havde spist usundt et par dage. Så gik jeg ned og blandede slik bagefter. Der skal jo være balance i tingene…

…Blev Fie Laursen udsat for et hackerangreb, som jeg skrev et blogindlæg om, og som hun delte. Hold nu kæft hun må have mange læsere. For det at hun delte det, resulterede i, at jeg havde en dag med VANVITTIGE læsertal!

…Overvejede vi at tage til kulturnat, men endte med at blive hjemme på sofaen med hjemmelavet pizza og vild med dans. Skøn fredag <3

…Fik jeg efterårsferie! Wuhuuu!

…Havde min gode ven og jeg ”alene-dag”. Vi startede dagen med at spise frokost hos mig og så noget hyggeligt tv, så tog vi til ølsmagning på Brewpub, derefter ud og spise og til sidst ud og drikke øl. En skøn aften, som naturligvis endte på macdonnalds klokken tre.

…Var jeg til møde hele søndagen, med pænt meget søvnunderskud. Alligevel var det super hyggeligt, fordi Radikal Ungdom har verdens skønneste politiske udvalg <3

I uge 39…

Skærmbillede 2016-10-02 kl. 17.32.04

…Var jeg småsyg om mandagen, og brugte hele dagen på at se den gamle danske krimiserie ”Ørnen”.

…Blev jeg boret i to huller, og det gik op for mig, at tandlægebesøg gør væsentligt mere ondt på bankkontoen end i tænderne.

…Brugte jeg en hel eftermiddag på Radikal Ungdoms sekretariat for at fejre vores generalsekretærs et års jubilæum, og sige farvel til vores kommunikationsmedarbejder.

…Tog jeg en bycykel hjem, hvilket faktisk var en rigtig god oplevelse! Motor på cykler er generelt undervurderet.

…Var Mads også syg om tirsdagen, så vi måtte aflyse en aftale med et vennepar, som vi havde haft flere måneder i forvejen. Lidt træls. Nu var vi lavet en ny aftale om halvanden måned.

…Var jeg i Vejle for at holde et oplæg om radikalisering for Radikal Ungdom Vejle. Skide hyggeligt, men det føles nu lidt underligt at sidde to timer i tog, for at holde et kort oplæg, for så at tage direkte hjem igen.

…Oplevede jeg noget vildt underligt i toget til Vejle. En mand kom og spurgte (på dansk) om han måtte sidde på sædet ved siden af mig. Jeg sagde selvfølgelig ja. Cirka en time efter, kunne kvinden der sad overfor os ikke finde sin jakke. Så hun stod og ledte efter den, lidt febrilsk, på hylden over sædet. Pludselig udbrød manden ved siden af mig ret voldsomt på gebrokkent engelsk: ”Your jacket is not there! Stop touching my bag”. Alle i kupéen blev lidt forskrækket over hans pludselige udbrud, og jeg underede mig. For havde han ikke lige talt dansk? Jeg blev i tvivl om hvorvidt han egentlig overhoved havde talt dansk. Indtil jeg så skulle ud, og han spurgte mig (på perfekt dansk): ”Skal du af her?”. Fandme en underlig oplevelse…

…Holdt jeg forsinket fødselsdags-parmiddag om fredagen, hvilket var skide hyggeligt og resulterede i kodyle tømmermænd om lørdagen.

…Brugte jeg hele lørdagen på at se ”24 timer”, hvilket er en fantastisk serie! Men jeg er sgu lidt sart, og når der dør tyve mennesker i hvert afsnit og jeg ser ti afsnit, så kører der alt for mange tanker rundt i mit hoved hvilket resulterede i, at jeg lå vågen hele natten og kun fik én times søvn.

…Var jeg på loppemarked i Studenterhuset med min veninde, Tine. Fik solgt for ca. 400 kroner (forfærdelig timeløn) men det var hyggeligt, og jeg fik doneret en masse til Røde Kors. Så det var en succes! På trods af, at jeg var vanvittigt træt. Billedet i indlægget er i øvrigt fra den loppemarkedstur. Og loppemarkedet i studenterhuset kan i øvrigt klart anbefales!

I uge 27…

Skærmbillede 2016-07-10 kl. 01.27.06

Som de fleste af jer nok har opdaget, har denne uge for mig stået i flytningens tegn! Det har man tydeligt kunne se på min snapchat (@frejafokdal) og det er selvfølgelig også det der har været skyld i, at her har været meget stille på bloggen. I uge 27…

…Har jeg spist frokost på ”The Union Kitchen” og følt mig totalt instaværdig. Men også lidt taget i røven, for det var pænt dyrt.

…Har jeg sammenlagt brugt ca. 8 timer i Ikea – VI HAR VÆRET DER FUCKING FIRE GANGE!

…Blev jeg umådeligt chokeret da jeg læste, at debattøren Mads Holger (som jeg var i radioen med for halvanden måned siden) døde mandag aften. Må han hvile i fred.

…Fik vi endelig flyttet ind!

…Estimerede min mor, at flyttefolkene ville komme klokken 12, de endte med at være her efter 18.. (Fordi det hele tog længere tid end vi havde troet)

…Kunne flyttefolkene ikke få de hæve-sænke borde, som vi havde fået af min mors kæreste, ind ad døren. Det resulterede i, at vi fik dem til at smide dem ud og kørte i Ikea dagen efter for at købe nogle nye.

…Var jeg fuldstændig absurd taknemmelig for, at min mor havde bestilt flyttefolk. Vi var aldrig kommet nogen veje uden.. (Min mor har et mange meter langt bord, som skulle hele vejen ned fra femte…. Det var nærmest ved at slå nogen ihjel – inklusiv den lift det kørte på)

…Fandt jeg ud af, at enhver der siger, at Ikea er den største parforholdstest lyver. Den største parforholdstest er at SAMLE ting fra Ikea…

…Blev jeg ringet op ad en stønner.. Tænk at de stadig findes? Jeg troede den slags typer sendte dick-pics i stedet nu om dage.

…Har jeg følt mig umådeligt isoleret fra omverden, fordi hele mit liv pt. bare handler om at flytte.

…Har jeg ikke været fuld i snart en måned! Det er altså lidt af en sensation, og det er ikke engang bevidst.

…Har jeg været positivt overrasket over den utroligt gode service i Ikea.

…Har jeg spist take-away til stort set hvert eneste måltid.

…Har jeg fået alt godt fra Ikea i Gentofte. Is til 5 kroner, en god portion kødboller og en stor menu fra Maccen ved siden af.

…Har jeg haft lidt dårligt samvittighed over alt det lort jeg har spist.

I uge 15…

Skærmbillede 2016-04-17 kl. 13.01.23

…Har jeg brugt det meste af ugen på studiet, på at skrive ET læserbrev (seriøst, jeg plejer at bruge 10 minutter på at skrive et læserbrev). Der er intet bedre, når det man laver på studiet, er det samme som man laver i sin fritid 😂

…Har jeg været i den flygtningecafé, som jeg er frivillig i engang i mellem. Det var simpelthen så hyggeligt! Jeg talte med en eritreer det meste af aftenen, som fortalte en masse om hans flugt. Som tog et helt år! Det var virkelig rørende.

…Har jeg takket nej til at deltage i DM i debat (som jeg deltog i sidste år). Det er en sjov konkurrence at deltage i, og jeg lærte meget af det sidste år. Men formatet er bare ikke mig. Jeg gider ikke debattere for at konkurrere, jeg vil debattere for at komme til en fælles forståelse eller overbevise (hvor kedeligt og radikalt det så end lyder). Dertil synes jeg at udvælgelgesprocessen er virkelig dårlig – også selvom den er blevet lavet om.

…Havde jeg min veninde, Lea, ovre til en sygt lækker cheesecake! (Find opskrift her)

Har jeg fundet min look-a-like 😮 (seriøst, det er vildt)

…Var Mads og jeg ude og spise running sushi. Vi var meget knækkede bagefter!

…Var jeg ude og løbe en smuk tur, blandt de nyudsprungne kirsebærtræer i Kongens Have (bispebjerg light)

…Holdt jeg workshop på Radikal Ungdoms introkursus, og drak mig i hegnet med søde venner og introkursister bagefter <3

…Havde jeg et indlæg i Politiken, som I kan læse her.

Older posts