Du er ikke et dårligt menneske og jeg er ikke naiv

img_8481

Hvis der er én ting der forpester den offentlige debat, så er det når vi skyder andres argumenter ned med, at de enten er umenneskelige eller naive.

I stedet for at spørge ind til, hvordan man vil huse og integrere yderlige flygtninge så skyder man visionen ned ved at kalde den dum og naiv og påstå, at det ikke kan lade sig gøre. Og i stedet for at sætte sig ind i, hvorfor andre ikke mener, at Danmark skal modtage flygtninge, så kalder man det inhumant og trækker racismekortet.

Hold op hvor gør det mig uendeligt træt. Jeg er så træt af at blive kaldt dum, naiv og virkelighedsfjern, og jeg er så træt af at høre mine politiske modstandere få insinueret, at de er dårlige mennesker, fordi de har en anden holdning end mig.

Mange mener, at debatten om debatten er ligegyldig. Men tonen i debatten har indflydelse på, hvilke mennesker der gider at deltage i den. Og jeg tror, at vi skræmmer mange med en vigtig stemme væk, hvis vi går efter manden og ikke efter bolden.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Vi samlede en mand op fra togskinnerne

I går var jeg til fødselsdag hos en ven ude i Klampenborg. En super hyggelig aften med gin and tonics, ost og pølsebord og pisse godt selskab. Kvart over tre begik jeg mig hjem af sammen med Josephine og Jenny. Jenny og jeg stod af på Hellerup station, hvor vi skulle skifte tog.

Mens vi stod der pisse trætte midt om natten og ventede på vores tog, kom en kvinde hen og bad os om hjælp, fordi en mand lige var faldet ned på togskinnerne. Vi forlod vores tasker og cykler og løb hen for at hjælpe. Ganske rigtigt lå en mand af mellemøstlig udseende på togskinnerne. Umiddelbart ret uvidende om, at det var et ganske farligt sted han lå. Der var heldigvis nogle minutter til det næste tog kom. En mand og kvinden, som havde bedt om os hjælp, hoppede ned på skinnerne. De gav ham en hestesko og Jenny og jeg trak manden op på perronen igen.

Vi fandt ret hurtigt ud af, at han var pisse hamrende fuld. Han havde en vodka i hånden, som vi skyndte at stille væk uden han så det. Jeg og manden, som havde været med til at få ham op, blev ved ham mens Jenny ringede efter politiet.

Og så startede ventetiden. Vi måtte vente 40 minutter, og lade det ellers så attraktive tog køre forbi, mens vi ventede på politiet. Manden tiggede og bad efter sin vodka, hev fast i mig, prøvede at bilde os ind at han var fra Italien, selvom vi hurtigt fandt ud af, at han var asylansøger fra Tunesien, da han tabte sit identifikationskort. Han fattede ikke en bjælde af, at han lige var faldet ned på togskinnerne og at vi altså var fire mennesker (der kom en ekstra mand til, som var meget hjælpsom) som brugte 40 minutter midt om natten på at hjælpe ham.

Efter der var gået 25 minutter og vi stadig ikke havde set skyggen af politiet, måtte Jenny ringede igen. Nu ville de ikke sende politiet, men i stedet sende nogle falk-reddere. Dem måtte vi vente ekstra 15-20 minutter på. Da de kom sagde de bare, at det var ikke en opgave for dem, men for politiet, hvorefter de ringede til dem… Lidt åndsvagt og spild af tid, at de ikke bare sendte politiet med det samme.

Jeg bliver sgu lidt sur på systemet. Når man ringer og fortæller, at man lige har samlet en bankelam mand op fra togskinnerne, så burde de simpelthen komme. Jeg ved godt, at det er julefrokostsæson og der stensikkert er mange henvendelser. Men vi kunne jo ikke forlade ham! Så var han med stor sandsynlighed ikke overlevet til i morgen.

Jeg bliver også sur på asylsystemet. Når jeg snakker med en mand som ham, så forstår jeg faktisk godt, hvorfor der er mange der er trætte af asylansøgere. Han var rigtig ubehagelig, hev fast i mig, sagde ”fuck Danmark”, kiggede på os med stor foragt og var enormt utaknemmelig over den hjalp vi gav ham. Men når man tænker på bagsiden af det, så er det faktisk ikke så uforståeligt. Han sidder på et asylcenter, hvor han ikke har en skid andet at lave end at vente på, at hans asylsag bliver behandlet. Han kan ikke arbejde, ikke studere. Ikke lave meget andet end at drikke sig i hegnet og være sur på samfundet.

Lad os nu forhelvedet aktivere de mennesker, som kommer og søger asyl i Danmark! Det er spild af tid, at vi lader dem rådne op i et asylcenter indtil nogen gider kigge på deres asylansøgning et år efter de er kommet hertil!

Nå, men jeg kom hjem omkring kvart i fem. Jeg var overhoved ikke fuld, for som I nok kender, så bliver man altid lysende klar i hovedet, så snart der er behov for det. Alligevel vågnede jeg op med voldsom kvalme, kastede vand og mavesyre op og sov næsten hele dagen… Ikke lige min dag.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Jeg er nationalist

IMG_8480

Ordet nationalist og idelogien nationalisme, bliver generelt set som en negativ ting forbundet med fremmedhad og racisme. Det danske flag er nærmest blevet symbolet på noget ondt. Men sådan bør det fandme ikke være! Jeg vil re-claime ordet nationalist, og kalde mig selv det.

Der findes flere definitioner af ordet nationalist. Heldigvis fungerer sproget jo sådan, at en definition ændrer sig, alt efter hvordan ordet bruges.

For mig betyder nationalisme en stor kærlighed for sit land. Herunder landets sprog, kultur, traditioner og værdier (som kan anskues individuelt). Det betyder, at man anser sin nationalitet som en vigtig faktor i identitetsskabningen, samt at man mener at nationalstaten bør have stor suverænitet. Selvom jeg er vild med EU, mener jeg stadig det er vigtigt, at nationalsterne har stor selvbestemmelse. Vi må aldrig blive ligesom USA. For det smukke ved Europa er jo, at der er så stor diversitet mellem landene.

Jeg er meget stolt af at være dansker. Jeg elsker det danske sprog, og jeg har ingen intentioner om at flytte ud af landet. Da jeg boede hos min mor, havde jeg et lille dannebrogsflag stående i vindueskarmen, og jeg kan (næsten) hele teksten til ”Danmark, mit fædreland”. Hver gang jeg er i udlandet taler jeg stolt om, at jeg kommer fra Danmark. Jeg betegner mig hverken som skandinaver eller europæer – jeg betegner mig som dansker! Jeg føler ingen tilknytning til folk i resten af Europa – jeg føler en tilknytning til andre danskere.

Men. At man elsker sit land, sit sprog og sin kultur, er ikke ensbetydende med, at man har noget i mod alle andres. Jo mere vi kan åbne vores grænse jo bedre. For jeg tror på, at en stærk kultur er så stærk, at den ikke bliver ødelagt af udefrakommende kulture. Den bliver langsomt påvirket, ja. Sådan fik vi shawarma, julemanden og halloween. Og er det ikke dejligt? 🙂

Jeg bliver vitterligt ked af det, når jeg bliver kaldt landsforædder. For jeg mener virkelig, at jeg vil Danmark det bedste. Ligesom dem der kalder mig det, selvfølgelig også vil Danmark det bedste. Vi vil bare noget forskelligt.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Hvor går grænsen for de religiøse hensyn?

Tidligere i dag kom historien frem om VUC i Lyngby, som har forbudt kvinder at bære niqab i undervisningen, og dermed bedt 6 kvinder om at følge undervisningen hjemmefra eller droppe ud. Til dem som ikke ved det, er niqab en beklædningsgenstand som få muslimske piger bærer, som er et slør foran ansigtet.

Jeg har været lidt i tvivl i gennem dagen, og er det faktisk stadig. Og jeg synes det er vigtigt, at man ikke forsimpler komplicerede sager – som jeg faktisk synes, at dette er.

For som udgangspunkt bør en uddannelsesinstitution have ret til at bestemme, at visse beklædningsgenstande ikke må bæres til undervisningen. Eksempelvis er der mange undervisere som ikke vil se deres elever have hue eller kasket på indendørs, da det er uhøfligt. Vi ser heller ikke nogen sidde med en elefanthue indenfor, da det både er underligt og uhyggeligt.

Men jeg synes også, at man skal tage et religiøst hensyn. Jeg synes, at en muslimsk kvinde bør have ret til at bære tørklæde, og at en jødisk mand har ret til at bære kalot. Men personligt synes jeg, at en niqab er et skridt for langt.

For at være helt ærlig, så synes jeg at det er uhyggeligt når folk er fuldstændig tildækkede, så jeg ikke engang kan se deres ansigt. Hvis jeg ikke kan se deres humør, eller deres reaktion på ting. Derfor kan jeg også godt forstå de undervisere, som ikke har lyst til at undervise elever, hvis ansigt de ikke kan se. Det kan også være problematisk i forhold til karaktergivning, hvis man er i tvivl om hvem der er hvem.

Det problem jeg ser i dette forbud er, at det kan have store konsekvenser for disse kvinder. Nogle kvinder, går tildækket af deres egen vilje, nogen bliver desværre tvunget. De kvinder som måske er tvunget til at bære niqab, og så ikke må bære den i sin skole, vil være nødsaget til at droppe ud af sit studie. Det synes jeg er enormt ærgerligt, og vil kun forværre disse kvinders situation, og gøre dem enormt afhængige af deres mænd.

Heldigvis har VUC i Lyngby jo tilbudt disse kvinder at følge undervisningen hjemmefra, hvilket er enormt positivt. Hvis andre uddannelsesinstitutioner lader sig inspirere af dette forslag, vil jeg klart opfordre til, at de ligeledes finder et alternativ til disse kvinder.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Lidt om såkaldte ”barnebrude”

Ja sagen er ikke helt ny længere, men jeg vil gerne alligevel dele min holdning til emnet – som måske er en anelse kontroversiel.

Regeringen har valgt at adskille de 27 ’’barnebrude’’ fra deres ægtefæller, som er indkvarteret på de danske asylcentre. Heraf er størstedelen 17 år, og dermed næsten myndige. Helt konkret har regeringen bedt Udlændingestyrelsen om at skille par ad i sager, hvor mindreårige bor sammen med en ældre ægtefælle eller samlever. Fremover gælder kravet om adskillelse også for par, der måtte have et eller flere fælles børn.

Vi kan hurtigt blive enige om, at det er helt forkert at en ung pige er gift med en voksen mand. Det er bestemt ikke fordi, at jeg på nogen måde støtter op om konceptet. Men dette er altså en mere kompliceret sag end som så.

Man skal huske på, at de her par er flygtet fra krig og har været igennem en farefuld rejse sammen. I deres kultur er der intet forkert eller forkasteligt i at være gift, på trods af en massiv aldersforskel. De finder højest sandsynligt en stor tryghed i hinanden, og vil derfor være ulykkelige og uforståelige overfor pludselig at skulle ufrivilligt adskilles.

Jeg synes, at det er dybt problematisk at man simplificerer en meget kompliceret sag, ved blot at adskille samtlige par, hvor den ene part er under 18 år, uden nogen form for dokumentation for, at der er kontrol, vold eller undertrykkelse i forholdet.

Tidligere har man vurderet fra sag til sag, hvorvidt parret (såfremt begge parter er over 15 år) bør adskilles eller ej. Det synes jeg, er den rigtige måde at gøre det på. Selvfølgelig bør vi adskille problematiske ægteskaber. Men vi bør ikke blot antage, at alle ægteskaber hvor den ene part er under 18 år, per definition er problematisk.

Sidst men ikke mindst, synes jeg, at det er dybt problematisk at man bruger begrebet ”barnebrude”. Det er altså ikke børn det handler om. I størstedelen af sagerne, er det 17-årige piger det handler om.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
Older posts