Frie bryster og et behageligt sæt

IMG_7779

SÆT – BOOHOO 230,- // SKO – RIVER ISLAND 490,- (SIMILAR)

Dette skønne sæt købte for et par måneder siden. Mest fordi jeg syntes, at bukserne så utrolig dejlige ud. Det er de også, skal jeg hilse og sige. Og så fordi det kun koster 230,-

Jeg har brugt bukserne en del med andre toppe, hvor de også fungerer rigtig godt. Sættet er fedt sammen, i sær da man snildt kan have toppen på uden BH, uden at nogen lægger mærke til det. Det er jeg jævnt meget fan af.

Sættet er perfekt til sommerdage, hvor man gerne vil have noget luftigt på – og måske ikke magter at tage BH på, haha. Jeg har ikke nogen BH på på billederne, og det synes jeg i hvertfald ikke, at man kan se.IMG_7797 IMG_7800

Dette indlæg indeholder affiliatelinks

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

I anledning af min nye klynge…

outfit

AFFILIATE: SKO//ASOS . BLUSE //ELLOS . JAKKE //DESIGNERS REMIX . BUKSER // DR DENIM

Den opmærksomme læser vil have opdaget, at jeg er kommet i en ny ”klynge”. Det betyder, at der nu står nogle andre blogs i toppen af min blog, end der plejer. Bloggersdelight har nemlig lavet nogle helt nye klynger til os Premium blogs. Jeg er blevet flyttet til en klynge med udelukkende modebloggere. Normalt lægger man bloggere med samme målgruppe i klynge sammen (og derudover tilpasser man det i forhold til bloggens størrelse). Men min blog er jo lidt svær at placere – så derfor er jeg vist bare blevet sat sammen med med nogen med samme størrelse som mig.

Så i anledning af den nye klynge får i lige et rigtig dårligt outfitbillede, som jeg lige tog på vej på arbejde i dag. Modeblogger bliver jeg nok aldrig, trods min nye klynge 😛

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

En sød bloggerkollega og et forårsoutfit

Skærmbillede 2016-03-17 kl. 15.34.56

Som jeg tidligere har skrevet, så skal jeg i forbindelse med mit studie skrive en del. I har tidligere læst en reportage, jeg har skrevet i forbindelse med mit studie, og I denne uge skulle vi så lave et interview. Interviewet skulle være med en person som har et fedt job (eller et job som er underligt, anderledes etc.). Jeg tænkte derfor, at jeg ville lave et interview men en fuldtidsblogger. Altså en som lever af at blogge.

Jeg ved jo hvor ekstremt meget arbejde der ligger bag en blog, og derfor er jeg også virkelig imponeret over folk som rent faktisk kan leve af det. Wow, de må have knoklet!

Heldigvis ville mega søde Helene fra Pudderdåserne gerne stille op til interview! Så skønt! Vi mødtes på Café Norden, og efter interviewet sad vi bare og snakkede i halvanden time. Hun er simpelthen så sød, og jeg som spæd blogger, kan lære rigtig meget af sådan er garvet kvinde som hende!

Generelt er Helene og Katja fra Pudderdåserne simpelthen så søde til at hjælpe. Vi har nogle interne facebook-foraer i Bloggersdelight, og der er de altid helt vildt hjælpsomme! Jeg har ofte alle mulige underlige spørgsmål, og man får sgu altid et svar fra en af dem. De make-upbørster jeg bruger, har jeg faktisk købt, fordi de anbefalede mig dem på vores facebookgruppe 😀

Generelt tror jeg altid, at det kan betale sig at være sød og hjælpsom. Det kommer udentvivl tilbage til dig igen.

ootd

AFFILIATE: SKJORTE// GINA TRICOT. BUKSER// ACNE. SKO// NIKE.

Og så får I et lille foårsoutfit med på vejen. Skoene er desværre udgået i den laksefarve jeg har dem i (som jeg er mega mega glad for) men fåes stadig i andre farver.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Sommerfest hos Facebook.

1 2 3 4 I går var jeg til sommerfest, oplæg og awardshow hos Facebook på en lækker tagtarasse i Kødbyen. Festen blev holdt i anledning at et politisk manifest som Facebook har lavet i samarbejde med ungdomspariterne, om en god tone i onlinedebatter. Derfor holdt de et awardshow hvor de hyldede den konstruktive og sobre politiske kommunikation og debatstil. Der var forskellige kategorier såsom ”Mest respektfulde driller” og ”mest inkluderende aktivitet”. Vi var nomineret i én kategori, og vandt intet. Det havde vi heller ikke regnet med.

Bagefter var der fri bar, pindemadder og social mingling. Vi blev sygt stive fordi vi tydeligvis ikke kan håndtere fri bar, og så på en onsdag. Jeg er stor fan. Bagefter rykkede festen til NOHO, også i kødbyen. Men vi er slet ikke fancy nok til sådan noget, og der gik ikke længe før folk begyndte at bevæge sig mod vores alle sammens yndlingsbar, Toga.

Det var en skide god aften. Jeg elsker at være i selskab med en masse skønne politisk aktive og så er jeg da også helt tosset med fri bar.

Outfit of the day – on wednesdays we wear pink.

5 6 7

AFFILIATE: Kjole // Philippa K Jakke // Soaked in luxury (similar) Støvler // justfab (similar) Taske // Marc Jacobs Solbriller // Guess

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

#EngangVarJegFlygtning + OOTD

1 2 I dag var min far og jeg ude og se udstillingen #EngangVarJegFlygtning i Nørrebrohallen. Udstillingen er opstået af Samira Nawas (Radikal folketingskandidat) kampagne, hvor hun brugte hashtagget #EngangVarJegFlygtning. Her kunne tidligere flygtninge så dele et billede med dem selv hvor der står ”#EngangVarJegFlytning nu er jeg…”. Folk skriver eksempelvis ”Nu er jeg kirurg”, ”nu er jeg selvstændig” eller lignende.

Det er virkelig en fed kampagne som fortæller de positive flygtningehistorier. Jeg tror nemlig det er rigtig vigtigt, at vi begynder at tænke på flygtninge som resurser og ikke som svage individer. For det er de ikke. Det er det i hvertfald de færreste af dem der. Mange af dem er stærke og veluddannede mennesker, som enormt gerne vil bidrage til samfundet.

Det var virkelig rørende! Min far fældede en lille tåre, og jeg gik bare og tænkte på hvor trist det er at folk taler så grimt om flygtninge. Mange af de mennesker kommer sgu nok til at bidrage mere til samfundet end jeg gør.

Jeg kan bestemt anbefale jer at tage hen og se udstillingen! Den er åben ind til d. 30. August (hvilket i øvrigt er min 19 års fødselsdag!).

Outfit of the day

3 4 5

AFFILIATE: Jakke (similar) // Kjole Samsøe & Samsøe // Sandaler (similar)

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
Older posts