Forelskelse vs. kærlighed

love

Forleden sad jeg og kiggede de billeder jeg har på min Iphone igennem, i forbindelse med at jeg skulle lave dette indlæg. Jeg fik scrollet helt tilbage, til dengang Mads og jeg LIGE var blevet kærester, og jeg var i Italien med min mor og Adnan.

Det var en rigtig fed og hyggelig tur, men NØJ jeg savnede Mads derhjemme. Jeg savnede ham så meget, at jeg om aftenen gik på Instagram og fandt sådan nogle super cheesy lovequotes. Jeg ved egentlig ikke helt hvorfor, jeg tror bare at det var fedt, at nogen havde det på samme måde. De citater gemte jeg på min telefon, og dem fandt jeg her forleden.

At finde de billeder fik mig virkelig til at huske hvor vanvittigt forelsket jeg var dengang. Den følelse havde jeg ærligt talt nok glemt lidt.

Selvfølgelig er jeg stadig forelsket, men ikke på ”nu-går-jeg-på-instagram-og-finder-cheesy-quotes”-måden. For efter noget tid, og især efter man flytter sammen, så udvikler følelserne sig fra forelskelse til kærlighed.

Det var en fantstisk følelse, dengang jeg var rigtig nyforelsket. Men faktisk kan jeg bedre lide det stadie vi er på lige nu. For jeg synes, at jeg kan slappe meget mere af i forholdet nu. For det første var jeg enormt usikker på forholdet, dengang. Jeg troede ikke helt at det ville holde, og jeg var sikker på, at han ville gå fra mig på et tidspunkt. Den følelse har jeg slet ikke mere, og jeg hviler meget mere i forholdet. Det giver en enorm ro i hverdagen, som er virkeligt rar.

Derudover kender vi hinanden meget bedre nu, end vi gjorde dengang. Vi ved hvordan vi får hinanden i godt humør igen, og hvornår vi bare skal holde vores kæft. Vi snakker frit om alting, hvorimod vi i starten af forholdet var lidt mere høflige og påpasselige. Vi kan slå en prut uden at det er akavet, og vi kan grine af, at der lugter når den anden har været på toilettet. Det er også virkelig rart – især når man bor sammen.

Selvfølgelig udvikler forhold sig over tid. Jeg er tit bange for, om den udvikling betyder, at følelserne forsvinder. Men det tror jeg egentlig ikke, at de gør. Jeg tror bare, at de forandrer sig. Det er i hvertfald det jeg har oplevet indtil videre.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Er det en begrænsning at have en kæreste?

love

Jeg synes ofte at jeg hører folk snakke om det at have en kæreste som en begrænsning. Dette indlæg skal handle om parforhold, og hvorvidt det egentligt er en begrænsning at have en kæreste.

Jeg har jo været i parforhold det seneste halvandet år. Før det var jeg single med stort s. Gjorde hvad der passede mig, når det passede mig. Levede det vilde singleliv.

Mit liv har selvfølgelig ændret sig, efter at jeg kom i et parforhold. Jeg tager ikke så mange spontane beslutninger. Hvis jeg har sagt, at jeg kommer hjem klokken 18, så tager jeg ikke pludseligt ud og drikker øl og kommer hjem klokken 22. For der er en der forventer, at jeg kommer hjem, og jeg ville selv være irriteret, hvis Mads (min kæreste) kom hjem fire timer senere, end vi havde aftalt.

Man kan på sin vis godt kalde det for en begrænsning. Men det er jo en begrænsning jeg selv har sat for mig selv. Sådan behøver det jo ikke at være i et parforhold, men jeg kan godt lide, at man overholder de små hverdagsaftaler man har i et forhold. Også selvom de nogle gange står i vejen for de små spontane ting der opstår.

Jeg tror, at det er en generel ting, at folks liv bliver en smule mere struktureret, når man kommer i et parforhold. Det kan jeg i hvertfald se hos mange af mine venner, og ikke mindst hos mig selv. Det kan selvfølgelig ses som et skridt mod at blive røv hamrende kedelig, men jeg ser det nu mere som et skridt imod at blive voksen og ansvarlig.

På en eller anden måde kan jeg godt nikke genkendende til, at man er mere fri som single. Men på den anden side, så kan jeg heller ikke komme på noget, som jeg ikke kan gøre fordi jeg er i et parforhold. I hvertfald ikke noget, som jeg har lyst til at gøre…

Den fundamentale forskel ligger nok i, hvorvidt du har nogen at skulle tage hensyn til eller ej. Men egentlig er det et underligt begreb, for selvfølgelig har du en masse ting du skal tage hensyn til – også selvom du har en kæreste. Du har et job eller et studie som du skal tage hensyn til, og derfor ikke kan rende rundt og drikke dig fuld og gøre hvad der passer dig. Du har nogle roomies eller under/overboer, som du skal tage hensyn til, så du ikke bare kan holde vilde fester hver weekend. Du skal tage hensyn til dine venner og din familie, og du skal tage hensyn til din egen krop, helbred og velvære. Så jeg vil nok hellere kalde det, hvorvidt ”du har en ekstra person inde i ligningen”.

Hvis vi eksempelvis tager sådan noget som uddannelses- eller jobmuligheder i andre byer eller lande. Nu er jeg ikke typen, der (med eller uden kæreste) har den store drøm om at komme til udlandet, hverken at arbejde eller læse. Men alt andet lige, tror jeg det er nemmere at tage beslutningen om at følge karrieredrømmen i udlandet, hvis man ikke har en kæreste ”inde i ligningen” Ikke fordi, at kæresten bliver sur hvis man smutter, men fordi man selvfølgelig selv gerne vil være sammen med sin kæreste. Og fordi man risikerer at sætte sit forhold på vippen, ved at gøre det til et langdistanceforhold.

Så jo, man kan vel på sin vis godt kalde det at have en kæreste en begrænsning. Det er jo om ikke andet en begrænsning for at være sammen med andre, i hvertfald hvis du lever i et monogamt forhold. Men alt godt i livet medfører jo også en form for begrænsning. Hvis du kommer ind på drømmestudiet eller scorer drømmejobbet, så betyder det jo også, at du ikke kan rejse lige når det passer dig eller drikke dig fuld hver dag. Eller hvis du bliver vildt god til en sportsgren, begrænser det dig også i at spise og drikke lige hvad der passer dig. Så en begrænsning er ikke nødvendigvis en dårlig ting.

Selvfølgelig er det vigtigt at give hinanden plads i forholdet. Selvfølgelig skal man have lov til at komme sent hjem fra byen, have aleneaftener på sofaen, tage på weekendture med vennerne og alt den slags. Ellers bliver forholdet da uden tvivl en begrænsning! Et sådant forhold tror jeg ikke er sundt for nogen. Men det er heldigvis ikke sådan et forhold jeg er i.

Jeg er enormt glad for mit parforholdsliv. Aldrig har jeg haft så meget ro i mig selv, som jeg har nu. Det kan selvfølgelig også være grundet dels at jeg er blevet ældre og dels at jeg er et sted i mit liv, hvor jeg ved hvilken retning jeg skal og går målrettet efter det. Men jeg tror helt klart også, at det skyldes et forhold som jeg hviler i og en struktureret hverdag. For struktur er ikke nødvendigvis lig begrænsning.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Once a cheater, always a cheater – eller?

cheating

Jeg har altid troet på ordsproget Once a cheater, always a cheater. Jeg har altid tænkt, at hvis et forhold indeledes med, at den ene part er utro – så vil det aldrig være et godt forhold. Jeg har altid tænkt, at hvis ens kæreste har været en tidligere kæreste utro – så ender han nok også med at være dig utro dig. Men jeg har faktisk ændret mening.

Jeg hader virkelig utroskab (læs mere om det HER). Jeg har aldrig selv været udsat for det, men var medvirkende til det engang (uden at jeg vidste det), og jeg har virkelig haft dårlig samvittighed over det.

Jeg diskuterede det her once a cheater, always a cheater med nogle veninder, og de fik mig faktisk til at ændre holdning. Det gik nemlig op for mig, at ret mange af mine veninder har været en tidligere kæreste utro, da de var yngre, selvom jeg aldrig kunne forestille mig nogen af dem være en nutidig kæreste utro.

For det første tror jeg ikke, at man skal kimse af, at folk kan ændre sig. Selvom du var en utro idiot som ung, behøver du ikke nødvendigvis være det, når du bliver ældre.

Jeg har altid lidt tænkt, at der var ”utro-typer” og så var der ”ikke-utro-typer’, så man skulle bare håbe på, at man ikke rendte ind i den førstnævnte. Men det tror jeg ikke længere. Der er jo altid en årsag til at folk er utro, og i virkeligheden tror jeg, at mange af dem kommer inde fra.

Jeg tror ofte at utroskab er grundet af, at man på den ene eller anden måde ikke har det godt med sig selv. Måske hviler man ikke i sig selv, eller det forhold man er i. Måske mangler man bekræftelse eller omsorg.

Umiddelbart vil jeg jo sige, at hvis man er i et godt forhold, så er man ikke utro. Der er med garanti undtagelser, men som hovedregel. Jeg siger ikke, at et dårligt parforhold undskylder utroskab. Men jeg siger blot, at hvis du kommer i et tryggere og bedre forhold, er der nok også mindre chance for, at du er utro.

Dertil tror jeg også, at mange lærer af deres utroskab. De lærer hvor enormt destruerende og ubehageligt det er, og derfor ved de, at det ikke kommer til at ske igen.

Så nej, once a cheater, always a cheater passer ikke nødvendigvis. Det er selvfølgelig ikke altid det smarteste at indlede et forhold med én, der bare har verdens dårligste track record. Men giv nu folk en chance.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Jeg vil giftes og have børn

IMG_8085

Jeg vil gerne giftes og have børn. Det er måske lidt en clickbait-overskrift, for jeg mener trods alt ikke lige nu. Men en dag!

For få år siden levede jeg i den overbevisning, at jeg skulle være single for altid. Jeg ville være karrierekvinde uden børn, og leve sex and the city-livet. Sådan tror jeg mange unge piger har tænkt.

Det liv tiltaler mig overhoved ikke længere. Der findes mange skide seje single-karriere-kvinder. Jeg tror bare, at jeg ville blive rigtig ensom, hvis det var mig. Jeg har virkelig brug for, at der er nogen at komme hjem til, og jeg kan slet ikke forestille mig ikke at skulle få børn!

En af mine veninder er gravid og har faktisk termin i dag! Jeg synes bare det er så skønt at følge med i, og jeg bliver mere og mere fascineret over, hvad det egentlig er kroppen den kan. Jeg har altid været lidt bange for det der med at føde og tænkt, at ni måneder uden alkohol og kaffe lyder vanvittigt stramt. Men nu glæder jeg mig virkelig til, at jeg en dag skal mærke liv indeni mig.

Jeg har nogle gange leget med tanken om at blive ung mor. Der er mange praktiske ting ved at få børn mens man studerer. Men for at være helt ærlig, så er jeg bare slet slet ikke klar til det. Jeg er slet ikke færdig med at være ung og dum.

Men det kommer til at ske en dag. Både ægteskab og børn. Om det bliver med Mads vil tiden vise. Som jeg tidligere har skrevet om, er hverken Mads eller jeg typerne der går og lægger store planer for en fælles fremtid. Vi elsker hinanden nu, og det er fantastisk. Men om vi kommer til at være sammen for evigt, det aner vi af gode grunde ikke. Men selvfølgelig håber jeg da på det.

Mange i dag ser ægteskabet som en ligegyldig foranstaltning. ”Det er jo bare nogle papirer der skal ordnes”. Dér er jeg nok lidt den håbløse romantiker. Jeg drømmer om et rigtigt bryllup med lækker middag og hvid kjole. Jeg synes det er en smuk ting, og så er det da bare en skide god undskyldning for at holde en kæmpe fest!

Og så er der da selvfølgelig også nogle praktiske ting forbundet med ægteskabet. Hvis man har børn er man sikret bedst arvemæssigt, hvis man er gift. Men det skal selvfølgelig helst ikke være årsagen til, at man bliver gift. Det er i hvertfald ret uromantisk.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Jo, det er også dit ansvar

cheating

Det er en alment kendt ting, at det altid er den person der er utro der bærer ansvaret, og ikke den person vedkommende er utro med. Men det er jeg faktisk ikke helt enig i.

Hvis Mads var mig utro ville jeg uden tvivl være mest sur på ham, og ikke på den person han havde været utro med. Det ville trods alt være ham der havde truffet det valg at bryde min tillid og ikke hende. Men hvis man er sammen med en, som man er indeforstået med har en kæreste, så bærer man altså en del af skylden. Man bærer en del af ansvaret for, at der er en anden person der bliver rigtig ked af det.

Jeg synes det er en latterlig ansvarsfralæggelse at sige, ”det må jo være hans problem, ikke mit”. Ja, selvfølgelig er det primært hans problem. Det er ham der er sin kæreste utro, men der skal sgu to til tango, eller i dette tilfælde – til utroskab.

Så er der nogen der siger, at der er stor forskel på om det er en man kender eller ej. Det vil jeg sådan set give dem ret i. Er det en du kender (især en ven/ veninde) så er du virkelig en nar, og så er jeg sikker på, at vi godt kan finde en særlig plads i helvede til dig. Men uanset om pigen (eller drengen, for den sags skyld) er en du kender eller ej, så bliver vedkommende stadig rigtig ked af det.

Jeg synes, at man skal holde sig væk fra folk der har en kæreste. Er der en i et forhold man er interesseret i, så bør man først og fremmest undersøge hvilke aftaler vedkommende har med sin kæreste – overraskende mange mennesker lever i et åbent forhold. Er vedkommende ikke det, så styr din libido og find en anden, eller håb at vedkommende går fra sin kæreste.

Utroskab fører aldrig til noget godt og der er altid nogen der bliver ked af det. Det er selvfølgelig den utro part der bærer den primære del af skylden – men du har også et ansvar.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
Older posts