Kan man lære at være forelsket?

gvfb

Jeg er blevet syg, og har derfor været sygemeldt fra arbejde i dag. Så min dag er gået med at arbejde fra sengen og binge watche en helveds masse gift ved første blik.

Det fik mig til at tænke på, om det egentlig fungerer? Verden over har i alt 120 par kastet sig ud i eksperimentet, og 27 par er blevet sammen. Det er cirka en femtedel, så nogle gange må det jo virke.

Programmet fungerer jo således, at en ”ekspertgruppe” bestående af eksempelvis præster, sexologer, antropologer, psykologer etc. sammensætter nogle par. De sammensætter dem eksempelvis efter alder, værdier, uddannelse, interesser mm. Så bliver man gift, bruger en masse tid sammen, og så skulle kærligheden gerne blomstre.

Jeg tror aldrig, at sådan en ekspertgruppe havde sat Mads og jeg sammen. Vi har nogle meget forskellige værdier, og er meget, meget politisk uenige. Eksempelvis er flygtningepolitik enormt vigtigt for mig, og jeg synes, at man skal hjælpe så mange som overhoved muligt. Mads synes slet ikke, at Danmark skal modtage flygtninge

Jeg er i gang med en humanistisk uddannelse, Mads er generelt lidt skeptisk overfor humanistiske uddannelser. Mads går på CBS, og jeg synes egentlig, at mange CBS’ere er lidt for smarte.

Vi kommer fra meget forskellige familier, og har meget forskellige baggrunde. Mads er interesseret i økonomi, data og amerikansk politik. Jeg er interesseret i medier, kommunikation og dansk politik.

Med andre ord, vi er helt vildt forskellige. Alligevel faldt vi pladask for hinanden, selvom det ikke nødvendigvis lå i kortene.

Jeg tror ikke altid, at man forelsker sig i den, som nødvendigvis passer aller bedst til en. Jeg tror heller ikke, at man kan forudse, hvem man vil falde for.

Jeg er også lidt skeptisk overfor det der med, om man kan lære at være forelsket. Altså om man kan indgå en kærlig relation, uden nogen følelser, og så bare håbe på, at de kommer.

Parrene i Gift ved første blik kastes jo ind i en hverdag som par. De skal være sammen 24 timer i døgnet på en bryllupsrejse, de skal bo sammen og have en hverdag sammen og de skal møde hinandens familie og venner.

Jeg tror, at man som par får en hverdag til at fungere sammen, med alle de små irritationer og konflikter der er, fordi man er forelskede. Fordi man nærer en kærlighed til hinanden. Jeg tror virkelig, at det er enormt svært at leve sammen som par, hvis man ikke er forelsket i hinanden.

Jeg tror ikke på den eneste ene. Men jeg tror heller ikke på, at man kan blive forelsket i hvem som helst. Jeg tror simpelthen ikke på, at man kan lære at blive forelsket. Jeg tror godt, at man kan lære at elske. Sådan forestiller jeg mig, at arrangerede ægteskaber har fungeret i gamle dage. Du bliver ikke nødvendigvis forelsket i ham eller hende du bliver gift med. Men over årene lærer du at elske den anden person.

Men mennesket er anderledes i dag, og mennesket forventer meget mere af parforholdet, end man gjorde engang. Vi forventer jo nærmest, at forholdet er perfekt, og det bliver det simpelthen bare ikke, hvis man ikke er forelskede.

Og netop dét, tror jeg er problemet med Gift ved første blik. Deres præmis er jo, at man starter et forhold op uden forelskelse. At man kan lære at elske hinanden – uden nødvendigvis at være forelskede. Og det tror jeg simpelthen ikke på, at man kan få et godt parforhold på baggrund af, i den tid vi lever i.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

En elendig Instagram-husband

1

I mandags da vi var ude og drikke drinks for at fejre vores to års dag ville jeg tage et billede af drinksne. I det øjeblik kom der en mand gående forbi vores bord, og Mads sagde ”ej, lad nu vær”, nok fordi han synes, at det er lidt pinligt. Ham fyren var ret nice og stoppede op og sagde noget alla ”Bare rolig, det der er en hver mands pine”.

For når man er blogger så tager man mange billeder, og man siger måske også lidt oftere end andre ”kan du ikke lige tage et billede af mig?”.

At have gode billeder kræver, at man har nogen omkring sig, som kan og vil tage gode billeder af en. Det har jeg ikke, for jeg har primært Mads, og han er en elendig ”Instagram-husband”.

I forgårs da vi var i operaen spurgte jeg, om han ikke ville tage et billede af mig. Han skød løs og jeg tænkte ”YES, endelig gør han det bare uden at brokke sig”. Da jeg kiggede på min telefon var halvdelen uden hoved, og den anden halvdel zoomet ind på mit hoved…. Selvfølgelig kun for at irritere mig.

Jeg misunder godt nok lidt de piger, hvis kæreste tager billeder af dem helt uden at brokke sig 😛 Men han er nu god nok, for det ender altid med mindst ét ordentligt billede. Det tager bare lige fem gange så lang tid, fordi der lige skal zoomes lidt først.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

To års kærlighed

I går havde Mads og jeg to års dag. Jeg ville have skrevet et indlæg, hvor jeg reflekterede over det der med at have været sammen i to år, hvilket i mit hoved lyder af helt vildt meget. Men jeg fik totalt skriveblokade, og kom aldrig særligt langt. Så i stedet får I nogle billeder fra aftenen.

Vi startede med drinks og lækker mad på Mash i Bredgade.

43Hold nu kæft, hvor var det lækkert. Jeg har i mange år ikke været særlig glad for bøffer, men nu synes jeg virkelig, at det er lækkert. Vi valgte at drikke en øl til maden i stedet for vin, da vi egentlig havde mere lyst til øl. Det gjorde, at det faktisk ikke var sådan helt vildt dyrt. Vin får lynhurtigt prisen til at stikke helt af.  Vi endte med at betale cirka 500,- hver for drinks, mad og øl. Det synes jeg faktisk ikke er så slemt, i forhold til hvad man får!

Restauranten i Bredgade er også virkelig hyggelig, og betjeningen var rigtig god. I praktik på SU er finedining ikke det jeg gør mig allermest i, så jeg nød virkelig at få noget lækker mad!

Efter maden tog vi på Strømbar for en enkel drink.

12 5

Vi tog et smut forbi Strøm, fordi Strøm var det sted, hvor vi mødte hinanden i sin tid. Vi sad i præcis den samme bås, som vi sad i dengang for lidt over to år siden. Vi manglede bare det par, der dengang sad i båsen lige ved siden af og RÅ-snavede. Det var sgu lidt akavet at overvære, når man selv var på første date. And just to clear something out: nej, vi mødte ikke hinanden på Tinder 😛

Bagefter tog vi en Uber hjem og så snigpremiere på Badehotellet og Shit Happens. Ja, sådan er forholdet altså, når man har været sammen i to år. Og ved I hvad? Jeg synes, at det er fucking hyggeligt.

Generelt var det en virkelig dejlig aften. Og de skønne aftener slutter ikke, for i aften skal vi i operaen! Det glæder jeg mig rigtig meget til!

Husk, at følge mig på Instagram, hvis du vil se flere billeder fra hverdagen.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Forelskelse vs. kærlighed

love

Forleden sad jeg og kiggede de billeder jeg har på min Iphone igennem, i forbindelse med at jeg skulle lave dette indlæg. Jeg fik scrollet helt tilbage, til dengang Mads og jeg LIGE var blevet kærester, og jeg var i Italien med min mor og Adnan.

Det var en rigtig fed og hyggelig tur, men NØJ jeg savnede Mads derhjemme. Jeg savnede ham så meget, at jeg om aftenen gik på Instagram og fandt sådan nogle super cheesy lovequotes. Jeg ved egentlig ikke helt hvorfor, jeg tror bare at det var fedt, at nogen havde det på samme måde. De citater gemte jeg på min telefon, og dem fandt jeg her forleden.

At finde de billeder fik mig virkelig til at huske hvor vanvittigt forelsket jeg var dengang. Den følelse havde jeg ærligt talt nok glemt lidt.

Selvfølgelig er jeg stadig forelsket, men ikke på ”nu-går-jeg-på-instagram-og-finder-cheesy-quotes”-måden. For efter noget tid, og især efter man flytter sammen, så udvikler følelserne sig fra forelskelse til kærlighed.

Det var en fantstisk følelse, dengang jeg var rigtig nyforelsket. Men faktisk kan jeg bedre lide det stadie vi er på lige nu. For jeg synes, at jeg kan slappe meget mere af i forholdet nu. For det første var jeg enormt usikker på forholdet, dengang. Jeg troede ikke helt at det ville holde, og jeg var sikker på, at han ville gå fra mig på et tidspunkt. Den følelse har jeg slet ikke mere, og jeg hviler meget mere i forholdet. Det giver en enorm ro i hverdagen, som er virkeligt rar.

Derudover kender vi hinanden meget bedre nu, end vi gjorde dengang. Vi ved hvordan vi får hinanden i godt humør igen, og hvornår vi bare skal holde vores kæft. Vi snakker frit om alting, hvorimod vi i starten af forholdet var lidt mere høflige og påpasselige. Vi kan slå en prut uden at det er akavet, og vi kan grine af, at der lugter når den anden har været på toilettet. Det er også virkelig rart – især når man bor sammen.

Selvfølgelig udvikler forhold sig over tid. Jeg er tit bange for, om den udvikling betyder, at følelserne forsvinder. Men det tror jeg egentlig ikke, at de gør. Jeg tror bare, at de forandrer sig. Det er i hvertfald det jeg har oplevet indtil videre.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Er det en begrænsning at have en kæreste?

love

Jeg synes ofte at jeg hører folk snakke om det at have en kæreste som en begrænsning. Dette indlæg skal handle om parforhold, og hvorvidt det egentligt er en begrænsning at have en kæreste.

Jeg har jo været i parforhold det seneste halvandet år. Før det var jeg single med stort s. Gjorde hvad der passede mig, når det passede mig. Levede det vilde singleliv.

Mit liv har selvfølgelig ændret sig, efter at jeg kom i et parforhold. Jeg tager ikke så mange spontane beslutninger. Hvis jeg har sagt, at jeg kommer hjem klokken 18, så tager jeg ikke pludseligt ud og drikker øl og kommer hjem klokken 22. For der er en der forventer, at jeg kommer hjem, og jeg ville selv være irriteret, hvis Mads (min kæreste) kom hjem fire timer senere, end vi havde aftalt.

Man kan på sin vis godt kalde det for en begrænsning. Men det er jo en begrænsning jeg selv har sat for mig selv. Sådan behøver det jo ikke at være i et parforhold, men jeg kan godt lide, at man overholder de små hverdagsaftaler man har i et forhold. Også selvom de nogle gange står i vejen for de små spontane ting der opstår.

Jeg tror, at det er en generel ting, at folks liv bliver en smule mere struktureret, når man kommer i et parforhold. Det kan jeg i hvertfald se hos mange af mine venner, og ikke mindst hos mig selv. Det kan selvfølgelig ses som et skridt mod at blive røv hamrende kedelig, men jeg ser det nu mere som et skridt imod at blive voksen og ansvarlig.

På en eller anden måde kan jeg godt nikke genkendende til, at man er mere fri som single. Men på den anden side, så kan jeg heller ikke komme på noget, som jeg ikke kan gøre fordi jeg er i et parforhold. I hvertfald ikke noget, som jeg har lyst til at gøre…

Den fundamentale forskel ligger nok i, hvorvidt du har nogen at skulle tage hensyn til eller ej. Men egentlig er det et underligt begreb, for selvfølgelig har du en masse ting du skal tage hensyn til – også selvom du har en kæreste. Du har et job eller et studie som du skal tage hensyn til, og derfor ikke kan rende rundt og drikke dig fuld og gøre hvad der passer dig. Du har nogle roomies eller under/overboer, som du skal tage hensyn til, så du ikke bare kan holde vilde fester hver weekend. Du skal tage hensyn til dine venner og din familie, og du skal tage hensyn til din egen krop, helbred og velvære. Så jeg vil nok hellere kalde det, hvorvidt ”du har en ekstra person inde i ligningen”.

Hvis vi eksempelvis tager sådan noget som uddannelses- eller jobmuligheder i andre byer eller lande. Nu er jeg ikke typen, der (med eller uden kæreste) har den store drøm om at komme til udlandet, hverken at arbejde eller læse. Men alt andet lige, tror jeg det er nemmere at tage beslutningen om at følge karrieredrømmen i udlandet, hvis man ikke har en kæreste ”inde i ligningen” Ikke fordi, at kæresten bliver sur hvis man smutter, men fordi man selvfølgelig selv gerne vil være sammen med sin kæreste. Og fordi man risikerer at sætte sit forhold på vippen, ved at gøre det til et langdistanceforhold.

Så jo, man kan vel på sin vis godt kalde det at have en kæreste en begrænsning. Det er jo om ikke andet en begrænsning for at være sammen med andre, i hvertfald hvis du lever i et monogamt forhold. Men alt godt i livet medfører jo også en form for begrænsning. Hvis du kommer ind på drømmestudiet eller scorer drømmejobbet, så betyder det jo også, at du ikke kan rejse lige når det passer dig eller drikke dig fuld hver dag. Eller hvis du bliver vildt god til en sportsgren, begrænser det dig også i at spise og drikke lige hvad der passer dig. Så en begrænsning er ikke nødvendigvis en dårlig ting.

Selvfølgelig er det vigtigt at give hinanden plads i forholdet. Selvfølgelig skal man have lov til at komme sent hjem fra byen, have aleneaftener på sofaen, tage på weekendture med vennerne og alt den slags. Ellers bliver forholdet da uden tvivl en begrænsning! Et sådant forhold tror jeg ikke er sundt for nogen. Men det er heldigvis ikke sådan et forhold jeg er i.

Jeg er enormt glad for mit parforholdsliv. Aldrig har jeg haft så meget ro i mig selv, som jeg har nu. Det kan selvfølgelig også være grundet dels at jeg er blevet ældre og dels at jeg er et sted i mit liv, hvor jeg ved hvilken retning jeg skal og går målrettet efter det. Men jeg tror helt klart også, at det skyldes et forhold som jeg hviler i og en struktureret hverdag. For struktur er ikke nødvendigvis lig begrænsning.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
Older posts