Fuldtidarbejde slår hårdt

img_6490

Så er min første uge på praktik gået, og sikke en skøn uge.  Alle er enormt søde og der er massere at lave – så det er skønt.

Jeg har altid forestilet mig, at det må være vildt lækkert at arbejde fuldtid. Det der med kun at skulle koncentrere sig om én ting og ikke have en milliard bolde i luften, som man har som studerende. Altså når man både har skole, arbejde og for mit vedkommende RU (som jeg selvfølgelig stadig har).

Lækkert er måske en tilsnigelse, for det er virkelig hårdt. Det er lækkert at man er sammen med de samme mennesker hver dag, og får mulighed for at fordybe sig i nogle ting. Det er også lækkert, at man er der hver dag, og dermed virkelig har føling med, hvad der sker i virksomheden. Fremfor når man er studentermedhjælper og kommer lidt sporadisk, og ofte går glip af en masse ting.

Men det er også ret ufleksibelt. Hvornår går man eksempelvis til lægen? Jeg tror ikke, at de ville slå mig ihjel, hvis jeg mødte lidt senere fordi jeg havde været til lægen. Men i princippet er min arbejdstid jo 09.00-17.00, og så kan man simpelthen ikke nå at gå til lægen. Eller til frisøren. Eller tandlæge. Eller hente en pakke på posthuset. Eller noget som helst andet. Det går virkelig op for én, at butikkers åbningstid simpelthen ikke er designet til folk med et arbejde.

Til gengæld bruger jeg heller ikke nogen penge. Jeg får både kaffe, frokost og snacks på arbejdet, og det udgør faktisk lige præcis de ting, som jeg plejer at bruge penge på. Så det er sådan set meget fint, for jeg har heller ikke rigtig nogen penge at bruge.

Men jeg kan godt mærke, at jeg virkelig skal vænne mig til det der med at komme hjem klokken fem hver dag. På den ene side er det lækkert, at jeg ikke længere har de dage, hvor jeg er i skole til klokken 15.00 og så på arbejde til 21.00. Men til gengæld har jeg heller ikke de dage, hvor jeg først møder kl. 12.00 el.

Jeg var virkelig, virkelig træt da jeg kom hjem fra arbejde i dag. Også selvom jeg faktisk allerede gik kl. 16.00. Det kan selvfølgelig have noget at gøre med, at det er min første uge og jeg har været lidt små-sløj. Men det første jeg gjorde da jeg kom ind ad døren i dag var at gå ind og tage en lur på to timer.

Jeg har faktisk overhoved ikke fået trænet den her uge. Jeg har nedprioriteret det lidt fordi jeg tænkte, at det måske egentlig var fint nok at lade vær, når nu min næse har løbet som et vandfald. Men det er også fordi, at jeg simpelthen ikke har kunne overskue at træne efter arbejde. Og så har jeg ikke gidet løbe om morgenen i sne og mørke. Men jeg glæder mig til at komme op og give den gas i morgen tidlig!

Nu står resten af aftenen på burger og x-factor, og det har jeg simpelthen glædet mig til hele ugen.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Nattetanker

sleep

Godaften skønne læsere <3

Klokken er halv et og jeg er lysvågen. Det skyldes, at jeg i går holdte julefrokost for min ”pigegruppe”, som består af 12 borgerlige piger. Vi festede til klokken lidt i fem (stakkels naboer), hvorefter jeg stavrede ind i seng. Jeg sov fire timer, ryddede op og stod klar inde foran Christiansborg 10.45 i formiddags, for at holde møde i Radikal Ungdoms politiske udvalg.

Jeg kom hjem cirka kl. 18.00 og faldt i søvn to timer efter til fjerde afsnit af Arvingerne. Jeg havde måske håbet på, at jeg ville kunne sove igennem, men næ nej. Jeg vågnede klokken 23, og er nu lysvågen.

Det er egentlig ganske praktisk, fordi jeg nu endelig kan få lavet nogle af de ting, som jeg er bagud med. Blandt andet at forberede mig til skolevalget i næste uge, hvor jeg har fem debatter på tre dage. Skolevalget er et fiktivt valg for landets 8. og 9. klasser – men det skal jeg nok fortælle mere om senere.

Jeg kan også få skrevet nogle blogindlæg, som jeg godt nok har forsømt de seneste par dage. Det beklager jeg <3

Men jeg VED også bare, at det kommer til at blive ren ragnarok at komme op i morgen tidlig, når mit ur ringer kl. 07.00 og jeg to en halv time senere skal stå klar til en debat på Østerbro.

Så nu sidder jeg her, og ser sidste års Zulu Comedy Galla. Jeg elsker fandme Zulu for altid at sende awesome TV sent på aftenen – selvom det som oftest er genudsendelser 😉

Jeg synes egentlig, at der er noget ganske behageligt ved at være vågen om natten. Der er altid noget sjovt i TV, og så bliver man ikke rigtig forstyrret på samme måde, som man gør i dagstimerne. Der er ikke nogen der skriver til én, og det er begrænset hvor meget nyt der er sket, når man opdaterer sine sociale medier. Det er i hvertfald et rigtig godt tidspunkt, hvis man skal have lavet nogle ting.

Læs også: Søvnløs

Generelt er jeg jo ofte vågen om natte, grundet mine søvnproblemer. Jeg har virkelig den tilgang, som jeg også har skrevet om før, at man skal få det bedste ud af nætterne. Uanset af hvilken årsag man er vågen. Det er røv sygt at ligge og presse sig selv til at falde i søvn – og det falder man heller ikke i søvn af. Så hellere få ordnet nogle ting, se noget rart i TV eller ligge og slappe af med en god podcast.

Læs også: Sådan håndterer jeg søvnbesvær

Jeg håber, at I alle sover godt og trygt <3 Hvis ikke – så slå over på Zulu! It’s freakin hilarious.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Hvornår er man et curlingbarn?

img_8344

Jeg har altid kaldt mig selv et curlingbarn. Jeg bor i en forældrekøbslejlighed og mine forældre betaler blandt andet mine studiebøger. Som barn havde jeg en hest og mine forældre stod op før fanden fik sko på for at køre mig til stævner hver anden weekend. Kort sagt: mine forældre har virkelig gjort meget for mig. Og så må man vel være et curlingbarn?

Men er man nu også det? For hvad er et curlingbarn egentligt? Jeg slog det op og fik følgende definition:

forkælet barn der overbeskyttes og serviceres af dets forældre uden at de stiller krav

Og sådan ét barn, synes jeg faktisk overhoved ikke, at jeg er. Og dem tror og håber jeg virkelig ikke, at der er særligt mange af.

Jeg er aldrig blevet overbeskyttet af mine forældre. Jeg cyklede syv kilometer op til gården fem gange om ugen og red alene i skoven da jeg var elleve-tolv år. Det ville en rigtig curlingmor da aldrig lade sit barn gøre.

Jeg har altid fået stillet høje krav. Mine forældre har slået hårdt ned på, hvis jeg ikke talte ordentligt til dem eller ikke udvise respekt. Jeg har også altid fået stillet høje krav i de ting jeg gjorde, særligt i min skole.

Jeg kan slet ikke forestille mig ikke at få stillet krav eller have forældre der var ovre mig hele tiden. Jeg har kendt folk, der blev opdraget på den måde – og det kommer der virkelig ikke noget godt ud af.

Men faktisk vil jeg påstå, at der ikke er noget galt i at være forkælet. Så længe at man er taknemmelig, har realitetssans og forstår hvor de ting man får kommer fra. Der er ikke noget værre end forkælede børn uden nogen forståelse for penge.

Når jeg får børn vil jeg også ”forkæle” dem. Så meget som jeg nu har råd til. Med forkæle mener jeg ikke, at de skal have en ny telefon, hver gang der kommer en ny Iphone eller at de skal gå i mærketøj – langt fra.

Men jeg vil gerne hjælpe dem med praktiske ting. Jeg vil gerne lægge penge i en sport som de brænder for og bruger mange, mange timer om ugen på. Fordi jeg ved hvor meget det betyder at have noget man brænder for, og som man har sine forældres opbakning til. Jeg vil gerne betale deres tandlægebesøg når de flytter hjemmefra, så jeg sikrer mig, at de går til tandlægen. Og hvis jeg har råd til det, vil jeg også gerne købe dem en lejlighed, så de får den stabilitet, som jeg selv sætter så ufatteligt meget pris på.

Læs også: Er forældrekøb usolidarisk?

Med den definition der er af et curlingbarn i ordbogen, der anser jeg det som noget negativt. Jeg tvivler på, at der kan komme et fornuftigt og selvstændigt menneske ud af sådan en opdragelse. Men forkælelse, med måde, det ser jeg absolut intet galt i.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Voksne skilsmissebørn har også udfordringer

familie

Et billede fra den dag jeg flyttede fra mit barndomshjem

Det føles lidt underligt at betegne mig selv som en ”voksen” i overskriften. For er jeg overhoved voksen? Og hvornår er man egentlig det? Well… Den må vi tage i et helt andet indlæg. For det her indlæg skal handle om skilsmissebørn. Eller nærmere ”skilsmissevoksne” – sådan én er jeg nemlig.

Mine forældre blev skilt da jeg var 17. Eller de gik fra hinanden da jeg var 17, og blev vidst først skilt da jeg var 18. Jeg er virkelig glad for at de blev skilt så sent. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvor træls det må være at være barn midt i en skilsmisse. At skulle være en del af en eller anden deleordning og se sin kernefamilie gå op i flammer samtidig med, at man selv er sprængfyldt af hormoner, forvirring og manglende selvtillid.

Læs også: Det lykkelige skilsmissebarn

Men det skete ikke for mig. Det var ganske udramatisk, og faktisk ret positivt. Men det betyder ikke, at der ikke er udfordringer ved at være voksen og have skilte forældre.

Det der er hårdest for mig – og måske egentlig også det eneste, er at jeg savner mit barndomshjem helt vildt. Jeg er så mega mega misundelig på de mange unge mennesker, der kan tage ”hjem”.

Når Mads skal hjem til sine forældre siger han altid, at han ”skal hjem”. For mig er vores hjem på Frederiksberg mit hjem – mit eneste hjem. Der er mit hjem, der er min mors og hendes kærestes hjem og så er der min fars og hans kærestes hjem. Deres hjem vil aldrig nogensinde blive mit hjem. Jeg kan komme på besøg, men jeg kan ikke ”tage hjem”.

Jeg er så misundelig på dem der kan tage på ferie hos deres forældre og være barn et par dage. Bo på deres barndomsværelse og bare tilbringe et par dage i det hjem, hvor de voksede op. Det vil jeg aldrig kunne. For mit barndomshjem er solgt og mine forældre er skilt.

Det virker som det vildeste first world problem, og det er det som sådan også. Men det kan faktisk godt gøre mig lidt ked af det. Nogle gange forestiller jeg mig, hvordan det ville være, hvis mine forældre stadig var sammen. Hvis vi stadig havde det hus i Skovshoved, og jeg kunne besøge dem i weekender og på helligdage.

Men man er også nødt til at være realistisk. Alt kan se så lyserødt ud inde i ens hoved, men sådan er virkeligheden jo ikke. Mine forældres skilsmisse var god for os alle tre. Selvom der er udfordringer, så er det jo godt i det store billede. Og sådan tror jeg egentlig, at det er med mange skilsmisser.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Sådan håndterer jeg søvnbesvær

soevn

Endnu en nat har jeg ligget søvnløs. Det gjorde jeg også i går, og det har jeg gjort alt for mange gange indenfor den seneste måned, og det seneste halve år.

I nat var speciel. For normalt ligger jeg søvnløs fordi jeg har mange tanker i hovedet, og nogle gange fordi jeg er mørkeræd. Men i nat var anderledes.

(Min mørkeræd fortjener næsten et indlæg for sig, for den er tabubelagt. Den er der kune nogle gange og så er den træls. For man føler sig som et lille barn.)

I nat havde jeg for en gangs skyld fået Mads overtalt til at have lidt lys tændt i spisestuen, så soveværelset ikke var helt mørkt. Mit hoved var tomt for tanker, og jeg var træt og parat til at gå i seng. Jeg lå konstant i det stadie, hvor man føler, at man er lige ved at falde i søvn – det skete bare ikke, og det føltes som ren tortur.

Klokken halv fire gav jeg op. Jeg lagde mig ind i stuen og så alle mulige ligegyldige programmer i TV, og klokken seks lagde jeg mig ind for at forsøge at få en lille times søvn inden jeg skulle op.

Jeg har mine måder, hvorpå jeg håndterer mit søvnbesvær. Jeg tror, at det er meget individuelt fra person til person, hvad der hjælper. Men her får I nogle af mine metoder. Jeg har stadig kæmpe problemer og tager derfor imod ALLE råd med kyshånd!!!

1. Læs inden du falder i søvn. Jeg synes det er behageligt søvndyssende at læse inden jeg går i seng. Normalt ville jeg se serier, men det fraråder alle søvneksperter. Så hvis jeg er bange for, om jeg vil falde i søvn, så læser jeg inden jeg går i seng.

2. Prøv ikke at være nervøs. Det er nemmere sagt end gjort. Men søvnbesvær er jo psykisk, og hvis man er bange for ikke at falde i søvn – så falder man formentlig ikke i søvn. Derfor prøver jeg at kaste de nervøse tanker væk, selvom det er svært.

3. Hør podcast. Hvis jeg har mange tanker i hovedet, som jeg ikke kan skubbe væk, så hører jeg podcast. Helst podcasts, som du ikke som sådan ”følger med i” og som det derfor er OK at du falder i søvn til. Her over julen har jeg brugt Mads og Monopolets julekalender. Så har jeg smidt dem i ørene, tænkt på noget andet og som regel fået en anelse søvn.

4. Tag det roligt. Det er også meget nemmere sagt end gjort, men man skal forsøge ikke at gå i panik. Det kan være svært, hvis man stadig ligger søvnløs efter flere timer, og skal op på arbejde lige om lidt. Men man er nødt til at prøve at få det bedste ud af det.

5. Giv op. Hvis du virkelig ikke kan falde i søvn, så giv op – ligesom jeg gjorde i går. Så se noget fjernsyn, læs en bog eller stalk folk på Instagram. Det kan faktisk være meget hyggeligt, og på den måde får du det bedste ud af din situaiton. Det er ikke særligt hyggeligt at ligge og vende og dreje sig en hel nat. Så hyg dig hellere.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
Older posts