Slut med bloggen

img_0291

Nej det er ikke clickbait, den er sgu god nok. Jeg stopper med at blogge – i hvert fald for en tid.

Bloggen her har kørt siden Marts 2015. Næsten hver dag har jeg delt indlæg om stort og småt, og jeg har nydt hvert et sekund af det. Men jeg er simpelthen kørt død i det. Jeg mangler inspiration, og ikke mindst tid. Bloggen her er gået over og er blevet en sur pligt, mere end et frirum – og det er for mig et tegn på, at jeg skal holde op. For selvom bloggen også er et bijob, så er det altså primært noget, som jeg gør for sjov.

Bloggen lukker ikke. Den kommer stadig til at ligge tilgængelig, så man kan finde alle de gamle indlæg. Jeg lukker den ikke, fordi jeg gerne vil have muligheden for at starte igen. For om det bare er et par måneders pause jeg mangler, eller om jeg er kørt død i det for good – det ved jeg ikke.

Men bare rolig, I kommer stadig til at kunne følge med, hvis I har lyst. Forhåbentligt betyder lukningen af bloggen, at jeg får mere tid til mine andre sociale kanaler. I kan gå ind og følge min private facebookprofil, hvor jeg skriver om politik og andet gak og gøgl HER. I kan følge min Instagram, hvor jeg deler stort og småt HER. Og så kan I følge mig på snapchat, hvor jeg snapper stort set hvert eneste skridt, jeg tager 😛 Der hedder jeg @frejafokdal.

Det er selvfølgelig sørgmodigt. Men jeg glæder mig også til at slippe af med den konstante dårlige samvittighed, jeg går med. Og måske det giver mig frirum til at kunne kaste mig over nogle andre sjove projekter i fremtiden.

Tak til alle Jer der har fulgt med <3 Uanset om I har fulgt med fra start, eller er kommet til undervejs. Om I er faste læsere, eller bare smutter forbi i ny og næ! I er skønne!

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Jeg er jo en kæmpe nørd

1

Jeg ved ikke, hvad det er. Men jeg har bare altid haft nogle super kiksede interesser. Hele min barndom var jeg hestepige med stor H, hele mit liv har jeg ELSKET Harry Potter, jeg blev ekstremt interesseret i politik da jeg var 13 år og nu spiller jeg simpelthen Pokemon Go meget mere, end jeg burde turde stå ved.

Læs også: Hvad Harry Potter-universet betyder for mig

Ja, I troede at Pokemon Go døde efter sidste sommer, men I kan godt tro om igen. Pokemon Go lever i bedste velgående.

Ligesom mange andre stoppede jeg med at spille det populære spil efter hypen stilnede af sidste sommer. Men for lidt over en måned siden fandt jeg appen frem igen, og så gik det ellers derud af. På ca. 5 uger er jeg gået fra level 13 til level 26. Så I kan godt regne ud, at jeg har spillet ret så meget…

Heldigvis er jeg ikke alene om det. Min gode veninde, Sigrid, hoppede heldigvis med på den (lidt stilnede) bølge sammen med mig. Og det er altså bare meget sjovere, når man har en at spille med 😛 Og når man har en, der forstår det, når man skriver “JEG HAR LIGE UDKLÆKKET MIN ANDEN SNORLAX” eller deler ens sorg, når man ikke fangede pokemonen efter et raid. For det gør Mads i hvertfald overhoved ikke…

Nå men altså. Som den kæmpe nørd jeg er, har jeg selvfølgelig tilmeldt mig alle mulige Pokemon Go-grupper på Facebook. Der fandt jeg hurtigt ud af, at Fisketorvet er the place to be, hvis man spiller Pokemon. Så der har Sigrid og jeg været henne et par gange og spille Pokemon.

Læs også: All I wanted was to catch them all…

Det er et ret vildt “society”. En søndag vi var derude, fandt vi ud af, at der var et ret fedt raid lige overfor Fisketorvet. Et Raid er et æg, der udklækkes på et Pokemon Gym, og så kan man gå sammen med op til 19 andre spillere om at bekæmpe den “Raid boss”. Hvis man slår den, har man mulighed for at fange den.

Vi gik derud, og der stod der ca. 30 mennesker og spillede. Det var mødre med deres døtre, det var vennepar i alle aldre og det var folk, der kom alene. Det var tydeligt, at mange af de mennesker vi mødte kendte hinanden i forvejen fra andre raids eller Pokemon Go-events. Hvor vildt er det lige?

Nå men i går sad Sigrid og jeg inde på Radikal Ungdoms sekretariat og arbejdede. Sekretariatet ligger 5 minutter på cykel fra Fisketorvet, og faktisk lige på vejen hjem til mig. Så jeg besluttede mig for at tage en tur til Fisketorvet på vejen hjem.

Sigrid havde en eksamensopgave, hun skulle have skrevet. Så hun havde ikke tid til at tage med, og så måtte jeg jo tage afsted alene.

Så sad jeg der. Helt alene, 21 år, midt i Fisketorvet og spillede Pokemon Go. Ikke nok med det, sad jeg samtidig og hørte Harry Potter 7 på lydbånd. Der gik det for alvor op for mig, hvor kæmpe stor en nørd jeg er. Men ved I hvad? Det har jeg det faktisk ganske fint med.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Ulempen ved at være et curlingbarn

rengoering

Jeg er sgu lidt et curlingbarn. Mine forældre har ikke fejet alle livets udfordringer væk for mig, men de har hjulpet mig meget.

Jeg er ikke et curlingbarn på en negativ måde, hvis jeg selv skal sige det. Jeg er vokset op og er blevet (i min optik) et fornuftigt og velreflekteret menneske med et ganske realistisk billede på penge og verden i sin helhed.

Men jeg har fået meget hjælp af mine forældre. De har givet mig mange materielle ting, og gør det stadig. De gav mig en hest og tog begge trailerkørekort for at kunne køre min hest og mig til stævner. De kørte mig ofte op til min hest og kom og hentede mig og investerede meget tid og mange penge i mit “hesteeventyr”.

Læs også: Det vidste i ikke om mig // Hestepige

De bidrager meget til, at jeg har mulighed for at kunne passe et tidskrævende fuldtidsstudie og være næstformand i RU, så jeg ikke er nødt til at arbejde lige så meget, som andre unge i min alder er nødt til.

Jeg er ekstremt taknemmelig for alle de muligheder mine forældre har givet mig. Der er mange tid jeg aldrig ville kunne gøre eller opnå, havde det ikke været for de tidsmæssige og økonomiske ressourcer, som mine forældre har lagt i mig.

Læs også: Hvornår er man et curlingbarn?

Men. Der er også ulemper ved at være et curlingbarn. En af dem er, at jeg aldrig rigtig har lært at gøre rent. De første ti år af mit liv, havde vi au pair. Derefter havde vi rengøring to gange om ugen. Så jeg har i min opvækst aldrig gjort rent. Jeg har ryddet op på mit eget værelse, men det er også det.

Jeg har fejet og vasket gulv i den bager, hvor jeg arbejdede som barn. Og jeg støvsugede en gang i mellem, da jeg boede med min mor. Men det er også dét, som min rengøringserfaring rækker til.

Læs også: Er det OK at have au pair?

Da Mads og jeg flyttede sammen i Juli 2016, lavede vi en aftale om, at han var ansvarlig for rengøring og jeg var ansvarlig for madlavning.

Men som tiden er gået, er jeg begyndt at lave mindre og mindre mad i takt med, at jeg simpelthen er mindre hjemme. Så efterhånden er det ikke en særligt lukrativ aftale for Mads. Derfor har vi valgt at gøre aftalen mere løs, og fordele opgaverne mellem os.

I lørdags havde jeg planlagt at lave en stor hovedrengøring og oprydning i køkkenet. Nu jeg var i gang, tog jeg også lige badeværelset. Det var en forfærdelig oplevelse.

Jeg brugte en del tid på at lure, hvilke rengøringsmidler jeg skulle bruge til hvad, og et par gange måtte jeg spørge Mads til råds. Hvad bruger man egentlig brun sæbe til? Og hvad er forskellen på det, som man bruger til køkken, og det man bruger til badeværelset?

Det lykkedes dog heldigvis til sidst.

Der hvor det virkelig gik op for mig, hvor stor en noob jeg er til rengøring var, da jeg skulle rense afløbet. Det tænkte jeg var en god idé, da jeg et par gange har stået i vand til anklerne, når jeg var i bad.

Da jeg jo aldrig har renset et afløb før, måtte jeg prøve mig lidt ad. Og jeg har sikkert slet ikke gjort det på den mest effektive måde.

Jeg havde godt luret, at der nok lå en del af mit tykke, lange hår nede i afløbet. Så jeg hentede en spisepind og forsøgte at fiske noget af håret op af afløbet. Det lykkedes ikke rigtigt, og jeg måtte ty til andre midler. Derfor tog jeg simpelthen en dyb indånding og stak hele hånden ned i afløbet.

Der kom en helveds masse hår med op, og ikke nok med det, kom der også en forfærdeligt masse kalk. Det føltes simpelthen så klamt at have sin hånd ned i.

Jeg fik en masse sure opstød, men fortsatte. Efter jeg havde fisket nok hår op til at lave en paryk, endte jeg simpelthen med at kaste op. Heldigvis sidder afløbet jo lige ved siden af toilettet, så det handlede bare om at flytte hovedet hen til toilettet.

Jeg er da enormt glad for, at jeg aldrig har renset et afløb før, for føj for helvede hvor er det klamt. Men det er måske også lidt grotesk, at jeg havde den grusomme oplevelse første gang som 21-årig…

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Alle burde gå i fællesbad

giphy

Jeg husker tydeligt mit første fællesbad som “voksen”. Jeg gik i 1.G og var lige begyndt til fitness. Jeg havde de sidste mange år i folkeskolen undgået fællesbadene let og elegant. Det havde vi allesammen i virkeligheden. For det var pinligt og ubehageligt, så vi stejlede så meget over for vores lærere, at vi fik lov at slippe.

Nu var jeg begyndt til fitness inde i byen. Jeg boede ude i Skovshoved, men gik i skole og havde mange møder inde i byen. Så ofte var det lettest at tage direkte fra skole til træning, og derefter til møder eller arrangementer om aftenen.

Så kunne jeg ikke slippe uden om det længere. Det frygtindgydende fællesbad.

Læs også: Vi har brug for mere nøgenhed!

Jeg stod helt alene ved en bænk omrammet af skabe. Jeg skyndte mig at klæde mig af, da jeg med stor gru kunne forestille mig den akavede situation, hvor man står to fremmede mennesker ved siden af hinanden, og klæder sig af.

Jeg tog mit håndklæde rundt om mig og gik mod badet. Der stod et par kvinder og vaskede sig i et par af de første båse. Jeg forsøgte febrilsk ikke at fange deres blik, men smed hurtigt håndklædet og nærmest løb mod det bagerste bad.

Jeg stod hele badet igennem med brystet mod bruseren, og forsøgte at gemme mig. Sjældent har jeg taget så forhastet et bad. Jeg skulle bare ud af det bad så hurtigt som overhoved muligt.

Turen fra badet til mit håndklæde, der hang et par meter udenfor badet, var en smule mindre ubehagelig end den første tur. Men jeg sugede stadig maven ind, for ingen skulle se de deller, jeg selv var overbevist om, at jeg havde.

Selvom min første tur i fællesbad var akavet og grænseoverskridende, så gjorde den enormt meget for den måde, jeg har det i min egen krop. Og allerede den anden tur i fællesbad, var langt mindre ubehagelig, end den første.

Nu går jeg i fællesbad flere gange om ugen til crossfit, og det er ikke noget, jeg lægger særligt store tanker i. Nogle gange foretrækker jeg endda at gå i bad der, fordi bruseren er meget rarere, end den jeg har herhjemme 😛

Jeg har haft rigtig svært ved at acceptere min krop, som den er (det kan du læse meget mere om lige HER). Jeg tror, at det at gå i fællesbad har gjort en kæmpe forskel.

For selvom folk ikke står og beglor hinanden i et fællesbad, ser folk dig stadig nøgen. Du kan ikke altid gå og suge maven ind, så på et tidspunkt bliver du bare nødt til at acceptere, at du ser ud som du gør, og sådan er det. Og så lærer man en dag at leve med det.

Men du ser også andre mennesker nøgne. Selvom folk har irriterende flotte kroppe i et crossfitcenter, så bliver du stadig bevidst om, at alle ser forskellige ud, og alle har fejl. Det er en enorm lettelse, og det har i hvert fald fået mig til at slappe meget mere af, og acceptere mig selv som jeg er.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Jeg har verdens bedste venner

piger

Jeg ved ikke om det var magi i luften, eller bare alkohol i blodet. Men jeg blev altså en lille smule forelsket i alle de her dejlige piger i lørdags – mere end jeg var i forvejen!

I lørdags holdte min søde veninde, Katrine, nemlig fødselsdag. Og hele vores “pigeloge” var med. Det er en “borgerlig” tværpolitisk pigegruppe, som vi lavede for 2,5 år siden. Til at starte med var det bare et tværpolitisk netværk, men de er sgu gået hen og blevet nogle af mine virkelig gode veninder.

Vi dansede hele natten, drak en masse technobajere og havde en helt fantastisk aften. Der var så meget kærlighed i luften, at jeg hele søndagen var helt høj på kærlighed til de her fantastiske piger, som jeg virkelig elsker at bruge min tid med.

Det er så dejligt, at 12 SÅ forskellige piger, kan have så fantastisk mange dejlige stunder sammen. For selvom vi er forskellige og har forskellige livssyn, så deler vi en stor politisk interesse, og en kærlighed til – og fortid i, foreningslivet, mere specifikt ungdomspolitik.

Men det er ikke den eneste grund til, at den her weekend virkelig har mindet mig om, hvor helt fantastiske venner jeg har. Fredag fejrede jeg nemlig min fødselsdag med mine gode venner, Thomas og Alexander. Til min fødselsdag gav de mig nemlig “en aften med to frække fyre” som indebar en middag og massere af drinks med dem.

De ville ikke sige, hvor vi skulle hen og spise. Det skulle være en overraskelse. Alexander og jeg havde forinden været hos Europabevægelsen og hjælpe vores ven, Jeppe, med at teste et nyt spilkoncept af. Så vi cyklede sammen mod restauranten.

Jeg blev ført rundt på næsten hele Frederiksberg og Vesterbro, inden vi endte der, hvor vi skulle spise. Jeg tror dog ikke helt den store omvej var en del af planen, men mere at han er elendig til at finde vej. Men vi endte altså på Madklubben Vesterbro, hvor vi fik en mega lækker treretters middag med bobler, vin og drinks.

22218039_10214579715107012_1618579081_oDe fortalte mig, at vi skulle ud og bowle. For at være helt ærlig, så magtede jeg ikke helt at bowle. Men det var sødt, at de havde planlagt noget! Efter middagen gik vi ned mod DGI-byen, hvor vi havde booket en bowlingbane til kl. 21.

Da vi kom ind i DGI-byen gav de mig bind for øjnene, og kastede mig ind i en bil. Jeg tænkte bare…. WTF. Efter hvad der føltes som en ret lang køretur, blev jeg ført ud og ind i en bygning. Vi skulle ind i to forskellige elevatorer, og der begyndte jeg at tænke, at vi måske var på tivoli hotellet. Da vi var der til min fødselsdag kunne jeg huske, at der var to forskellige elevatorer.

Da jeg fik bindet af, så jeg, at vi var på Bella Sky! En bar jeg faktisk længe har haft lyst til at prøve. Vi satte os og begyndte at kigge på drinkskortet. Men pludselig kom en tjener med bobler og lækre snacks, som de åbenbart havde planlagt på forhånd. Efter bobler og lækre drinks, tog vi ind til byen.

Det var en helt vildt hyggelig aften, og jeg blev bare så glad og taknemmelig for, at jeg har sådan nogle fantastiske venner, der planlægger så fantastisk en aften for mig! Hvor sødt er det lige?

De fleste mener vel, at de har verdens bedste venner. Men jeg er slet ikke i tvivl om, at det er mig der har verdens bedste venner <3

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
Older posts