Ungdomspolitik har lært mig meget mere end min uddannelse

img_9739

Mange anser ungdomspolitik som værende en hyggeklub for stive unge, der leger politikere og diskuterer politik, som alligevel aldrig bliver ført ud i livet. Det er ikke helt usandt, men det er så meget mere.

Ungdomspolitik er dét som har givet mig stort set alle de kompetencer, som jeg er overbevist om vil være det, som i sidste ende vil give mig et job.

Det er ungdomspolitik, som har givet mig et stort netværk. Jeg har været til en milliard arrangementer, debatter og fester, hvor jeg har mødt pisse dygtige mennesker. Både nogen som har indflydelse i dag, og dem som formentlig har det om 10 år. Det ville jeg aldrig have fået med hovedet i en bog.

Det er ungdomspolitik, som har lært mig at skrive. Igennem mine år i ungdomspolitik har jeg skrevet uttallige debatindlæg og enkelte pressemeddelelser. De evner er blevet finpudset på studiet og i min praktik, men grundstenen kommer fra ungdomspolitik.

Det er ungdomspolitik, der har givet mig politisk tæft. De 10 ECTS-points samfundsfag jeg havde på studiet var kun toppen af isbjerget, sammenlignet med den politiske viden jeg har tilegnet mig i ungdomspolitik.

Det er ungdomspolitik, der har givet mig gode tale- og debatevner. De mange oplæg jeg har holdt, debatter jeg har taget både eksternt og i Radikal Ungdoms hovedbestyrelse, har gjort mig til en langt bedre debattør- og oplægsholder, end noget studie kunne gøre mig.

Det er også ungdomspoltik, der har givet mig erfaring med presse, sociale medier, ledelse etc. Erfaringer og evner, som jeg aldrig ville have fået hverken på mit studie eller i min praktik.

Det er både godt og fornuftigt at tage en uddannelse. Men nogle gange synes jeg, at man tillægger uddannelser lidt for meget betydning. Jeg tror faktisk, at man kan blive lige så god en lobbyist, kommunikatør, journalist el. af fem år i ungdomspolitik, som af fem år på universitet.

Universitetet giver én et godt vidensgrundlag, og en teoretisk tilgang til sit fag. Det er selvfølgelig en kæmpe fordel. Men der er også mennesker, der er god til at tilegne sig selv viden, og som er mere praktiker, end teoretiker. Og for dem er jeg ikke sikker på, at fem år på statskundskab, økonomi eller ha.something er det rigtige.

Jeg synes, at mit studie er spændende. Men jeg må ærligt indrømme, at jeg tager den mere for papiret end for læringen.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Mig og min astma

astma1

Jeg har astma. Det er ikke noget jeg reklamerer særligt meget med, men det har jeg altså – og det påvirker selvfølgelig min hverdag.

Jeg fik “diagnosen” i september 2015. Det er egentlig ret underligt, for jeg har ikke hørt om andre, der har udviklet astma så sent i livet. Men det har jeg altså.

Hvordan kommer det til udtryk?

Det er svært at sige, hvor mange af mine luftvejsgener der er astmarelateret. Men jeg trækker eksempelvis vejret enormt højt. Det har jeg faktisk altid gjort, og det er enormt generenede for Mads, der skal sove ved siden af mig… Men jeg kan ikke rigtig gøre noget ved det.

Jeg har ikke som sådan astmaanfald, jeg har bare generelt svært ved at trække vejret. Nogle perioder er værre end andre. Nogle gange har jeg det helt fint. Andre gange føles det som om, at mit svælg lukker til, og at jeg trækker vejret gennem et sugerør.

Derudover har jeg meget slim i halsen, og er rigtig ofte forkølet – hvilket kun gør det at trække vejret endnu mere besværligt.

Hvordan fandt jeg ud af det?

I december 2014 lå jeg rigtig syg i to uger. Høj feber, opkast, ondt i halsen. Mens jeg var syg begyndte mine lunger at væse. Når jeg trak vejret dybt, sagde mine lunger en rallende lyd.

Jeg gik til lægen med det omkring februar 2015, da lyden ikke var gået væk, selvom jeg var blevet rask. Jeg havde mistanke om, at jeg havde astma. Jeg forklarede lægen mine symptomer, og han hørte mine lunger. Han konstaterede, at jeg ikke havde astma. Tjekkede ikke min lungefunktion, men sendte mig bare hjem igen.

Mine lunger fortsatte med at ralle og væse. Ikke altid, men i perioder. I september 2015 gik jeg til lægen igen, denne gang til en anden læge i det lægehus, jeg var tilknyttet. Det kunne simpelthen ikke passe, at der ikke var noget galt. Lægen tog min lungefunktion, og jeg havde ganske rigtigt astma. Fedt. Det kunne jeg have fortalt ham for et halvt år siden.

Hvordan er det kommet?

Ja, det er jo det helt store spørgsmål. For et halvt år siden satte jeg mig for at forsøge at finde ud af, hvad fanden den astma er kommet af. Jeg har en mistanke om, at jeg har en allergi. For astma kan godt opstå, hvis man har en allergi, der bliver provokeret.

Så jeg tog til min nye læge og talte med ham. Han sendte mig videre til en priktest. Jeg fik en priktest for alle almindelige luftvejssygdomme, men reagerede ikke på nogen af dem. Så blev jeg henvist til en øre-næse-halslæge. Ham var jeg oppe hos to gange, men han fandt intet. Han rådede mig til at opsøge en allergolog. Altså en som er specialiseret i allergier.

Jeg droppede det faktisk lidt da jeg tænkte, at når nu jeg ikke reagerede på noget i priktesten, hvad skulle allergologen så kunne komme frem til?

Men jeg tror, at jeg vil forsøge at opsøge en allergolog. For man har jo set eksempler på folk, der har allergier, som man ikke tester for i almindelig priktests. Så det må være mit næste skridt.

Hvordan påvirker det min hverdag?

Jeg tror egentlig bare, at jeg har lært at leve med det. Det gør man jo. Heldigvis er det ikke verdens værste gene. Ja, det er træls, at det er svært at trække vejret. Men jeg lever jo i bedste velgående, og er i god form alligevel.

Jeg tager astmamedicin morgen og aften, og så har jeg en akut-spray, som jeg kan bruge, hvis jeg har det rigtig dårligt. Det hjælper enormt meget!

Jeg prøver også lidt at undgå meget tilrøgede områder. Det er lidt svært, når mine to yndlingsbarer er ryger-barer. Men så sætter jeg mig der, hvor der er mindst tilrøget, går ud i baglokalet eller udenfor. For meget røg kan jeg godt få det ret dårligt af.

Jeg ryger selvfølgelig heller ikke. Før min astma var jeg fest-ryger, men det har jeg lagt fuldstændig på hylden. Det er simpelthen for dumt, når man i forvejen har dårlige lunger.

Hvilke begrænsninger giver det?

Jeg ser mig selv som et 100% rask menneske. Men det er jeg jo faktisk ikke. Jeg kan ikke blive medlem af Danmark, fordi jeg har astma. Jeg ville med stor sandsynlighed heller ikke kunne optages på en uddannelse i millitæret, hvilket jeg faktisk godt lidt kunne tænke mig.

Det er selvfølgelig fucking træls, når man selv synes, at man er både rask og i god form. Men sådan er det jo bare.

 

En skjult sygdom

Ingen kan se, at man har astma. Men det gør, at jeg næsten hele tiden har det en lille smule dårligt. Det er også en sygdom, som man bare må lære at leve med. For jeg vil formentlig have den hele livet. Lige nu er det fint, men astma kan sagtens forværres, og mange tusinde mennesker dør hvert år af astma.

astma2

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Et bryllup, et kandidatoplæg og Mads’ sidste eksamen

Et lille indlæg som svar på, hvorfor der har været så stille det seneste stykke tid.

I lørdags var jeg for første gang til et rigtigt traditionelt kirkebryllup. Bruden så fantastisk ud, og talerne var så rørende, at jeg fik tårer i øjnene mindst fem gange.

Bruden var min “papsøster” – min mors kærestes datter, Anne-Louise. Hun blev gift med søde Kim, som også er far til deres lille datter, Emma. De blev gift i Frederiksberg Slotskirke, og festen blev holdt på Josty. Et fantastisk og virkelig gennemført bryllup! Og det blev kun vildere af, at Anne-Louise i sin tale til sin gom afslørede, at hun er gravid med barn nummer to!11351 7 9

Som jeg måske egentlig ikke har fået fortalt Jer, stiller jeg op som organisatorisk næstformand i Radikal Ungdom. I RU er det en tradition, at alle kandidater til formandsskabet rejser rundt og taler om deres visioner for foreningen, i alle lokalforeningerne.

I mandags holdte vi det første kandidatoplæg i Greve. Vi er fem kandidater: Thomas og Sigrid (dem på det første billede), der stiller op som formand. Alexander der stiller op som politisk næstformand, og Emil og jeg der stiller op som organisatorisk næstformand (os på det sidste billede).

Det var en hyggelig dag, og vi fik lækre flæskestegssandwich! En rigtig god start på en masse fede kandidatoplæg.

4 10

I går skulle Mads og hans specialemakker, Karen op og forsvare deres speciale, og de fik sgu 12! Ej, hvor er jeg bare stolt!

Bagefter drak vi et glas champagne på CBS, hvorefter vi tog hjem og spiste burgere, pakkede gaver op og hyggede.

Jeg gav Mads en rigtig lækker computertaske, sådan én har man jo brug for, når man skal ud og erobre erhvervslivet 😉 Nu er han færdiguddannet og det er fandme vildt! Til september starter han hos Microsoft. Jeg er meget stolt af ham <3

2

Så nu ved I, hvorfor der har været lidt stille på det sidste <3 Hvis I vil følge med i, hvad jeg går og laver, så gå ind og følg Radikal Ungdom på snapchat (@radikalungdom). Den styrer jeg nemlig i den her uge 😉

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

En fantastisk fridag og en solskoldning

I går havde jeg, som så mange andre, fri. Og hold kæft, hvor var det lækkert.

Mange af mine weekender går med arrangementer og møder i Radikal Ungdom. Er jeg ikke til noget politisk, er der stort set altid et eller andet familiearrangement, en fødselsdag el. Men i går skulle jeg absolut intet.

Så min kollega, Thilde, og jeg, aftalte at spise brunch og tage på Experimentariet. Da vi så, hvor godt vejret var, og anerkendte det faktum, at det var helligdag, og Experimentariet derfor formentlig ville være overfyldt, droppede vi det, og holdte os til brunchen.

Vi spiste på Café Alma på Islandsbrygge. Det var virkelig godt, og jeg kan meget varmt anbefale det. Her vælger man 5 eller 7 brunch-ting fra et kort, så man får lige dét, som man har lyst til. Det er helt konge for kræsne mig.

Derudover er maden instaværdig, og det er jo vigtigt, når man blogger. Bemærk også hvor rutineret Thildes pose er. Lige sådan en veninde, man har brug for som blogger <3

1

Bagefter gik vi en lang tur på Amager Fælled, hvorefter vi sammen gik mod Frederiksberg. Her skulle jeg mødes med Alexander. Vi havde ikke lagt de store planer, men endte spontant med at tage i Zoo.

Det kostede 180,- pr. person at komme ind, så de er fandme ikke kede af det. Men det var også, en virkelig dejlig oplevelse.

Jeg har ikke været i Zoo siden gymnasiet, og Alexander havde aldrig været i Københavns Zoo. Så vi gik i mange timer og stirrede på isbjørne, næsehorn og kænguruer. Vi så en ged der forsøgte at stange en ko, der stangede igen. Vi klappede små geder og blev forskrækket af en fugl der pludselig sad over hovedet på os. Jeg var ved at dø af skræk over sneglene, og Alexander var ved at dø af skræk over nat zoo.

2 4 63Jeg brugte altså hele dagen udendørs. Først på en udendørscafé, så på en gåtur og så i Zoo. Efter zoologisk have gik Alexander og jeg ud og fik noget mad. Mens vi sad på caféen kunne jeg mærke, at det blev varmere og varmere på mit bryst. Da jeg kiggede ned kunne jeg se, at jeg var rød som en hummer.

Så skældte jeg Alexander ud for, at han ikke havde sagt noget. For det er nemmere at være sur på nogle andre end sig selv. Og så kan jeg jo lære, at jeg skal tage solcreme på – også i Danmark.

Vi sluttede dagen med et par øl på Musen og Elefanten med nogle søde venner, og så var jeg hjemme kvart i tolv, så jeg er frisk i dag til at arbejde lidt hjemmefra.

5

Hold kæft hvor var det en god dag. Jeg var i god selskab hele dagen, endte med at have gået 18 kilometer i solskin og jeg havde det bare lækkert. Mange flere af sådan nogle dage, tak <3

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Det mest intetsigende spørgsmål

how

“Hvordan går det?”

Spørgsmålet man stiller, når man møder sin gamle lærer tilfældigt i Føtex eller hilser på sin tante til en familiefødselsdag. Men det er, og har altid været, verdens mest intetsigende spørgsmål.

Det er sådan et spørgsmål man stiller af ren høflighed, og man forventer kun ét svar: “godt, hvad med dig?”. Det er altså reelt set ikke et spørgsmål. Det er en høflig gestus, som er fast indkorporeret i vores kultur.

Men hvor ofte har man ikke sagt “godt, hvad med dig”, selvom man faktisk overhoved ikke har det særligt godt?

For til familiefødselsdagen, hvor ens tante, som man kun ser hvert halve år, spørger én hvordan det går, så begynder man ikke at forklare, at man dumpede sin sidste eksamen, er uvenner med sin veninde og døjer med en næsten kronisk hovedpine. Nej man siger bare “det går godt, hvad med dig?”

For man spørger ikke for at få et ærligt svar. Man spørger i farten, før man går videre til den næste man skal hilse på, hvor man igen stiller det samme spørgsmål, og får det samme svar.

For et par uger siden, havde jeg en kort periode, hvor jeg faktisk ikke havde det særligt godt. Det er svært at forklare, hvad der var galt, jeg var bare i dårligt humør. Alligevel hørte jeg mig selv gang på gang sige “godt, hvad med dig?”. Men det var jo løgn. Jeg svarede bare det, som folk forventede at høre.

Jeg ved sådan set ikke, hvad mit formål med det her indlæg er. For jeg kommer jo ikke selv til at stoppe med at stille det latterlige spørgsmål. Men måske vi bare skulle til at være lidt mere ærlige? Og måske vi skulle stoppe med at forvente, at folk svarede “godt”, og at det var okay at sige “ikke særligt godt”.

Og måske skulle det være okay at sige, at man ikke havde det særligt godt, uden at det krævede en længere udredning?

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
Older posts