Kære 15-årige jeg

mig3

Jeg ved, hvor ondt du har. Jeg ved, hvor ondt det gør, når dit hjerte bliver knust. Hvor altødelæggende et skænderi med veninden kan forekomme. Hvor mange tanker en enkelt nedladende kommentar kan sætte igang.

Men jeg ved også, hvor vanvittigt lykkelig du kan være. Hvor altoverskyggende forelsket du kan blive. Hvor meget du kan glæde dig til selv de mindste ting. Hvor lidt der skal til for, at din dag pludselig er en af årets bedste.

Jeg ved, at det lyder underligt – men nyd det. Både sorgerne og glæderne. Der går ikke længe før, at euforiserende lykke ikke er noget du kan trække i en slikautomat.

Til gengæld vil du også opleve, at du bliver mere hårdhudet, og at der skal væsentligt mere til for at såre dig. Men vær på vagt. For næste gang du føler samme smerte, som du har følt i dine teenageår, vil det være af langt mere ødelæggende årsager end et knust teenage-hjerte.

Jeg ved, at du er ambitiøs. Jeg ved, hvor vigtigt det er for dig at være den bedste. At få gode karakterer. At fremstå dygtig. Det er godt, men slap nu lidt af. Tag folkeskolens afgangsprøve med dig som en læring, men der skal nok vente dig en lys fremtid, uanset om du får 12 i alle dine eksamener, eller ej.

Jeg ved, hvor meget andres mening påvirker dig. Uanset hvor meget du end forsøger at benægte det. Det er nemmere sagt end gjort, men lad det nu ligge. Der vil altid være mennesker, der ikke kan lide dig. Det ved jeg om nogen. For du er højtråbende og ærlig, og derfor er en smule upopularitet din skæbne. Men frygt ej. En dag vil det gå op for dig, at visse menneskers mening ikke betyder noget som helst.

Jeg ved, at diverse fristelser er begyndt at vække din interesse: alkohol, tobak og sex. Jeg ved, at du er bange for at sakke bagud. At du gerne vil være med i hulen. At du ikke vil være snerpet og umoden. Men du behøver ikke at have så travlt! Du skal nok nå at ryge for mange cigaretter, drikke hjernen ud og have en masse sex. Det behøver ikke at være lige nu, og slet ikke før, at du er klar. En dag finder du ud af, at folk der konkurrerer på, hvor mange grænser de har overtrådt, ikke er nogen, du har lyst til at bruge din tid med. Gør som du har lyst, i dit eget tempo og pas på dig selv.

Jeg ved, at mor og far kan være træls. At deres kærlighed kan virke kvælende, og deres beslutninger uretfærdige. Men de gør det, fordi de elsker dig. Dit barndomshjem er så trygt, stabilt og varmt som noget barndomshjem kan være, og det bør du være uendeligt taknemmelig for. Der er mange ting du bør takke, og ikke mindst beundre, dine forældre for. Men det finder du alt sammen ud af en dag.

Jeg ved, at du er forvirret, usikker, i tvivl og nervøs for fremtiden. Men drik en breezer og slap af, for det hele skal nok gå!

mig2

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Tillykke til mig

I onsdags fyldte jeg 21 år! Jo ældre jeg bliver, jo mindre kan jeg mærke, at min fødselsdag betyder for mig. Så jeg valgte at bruge min fødselsdag på at være til kursus hos Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). DUF er det organ, som bemidler penge til ungdomsforeninger, som eksempelvis Radikal Ungdom.

De afholdte et kursus om trivsel og samvær i foreningslivet, med fokus på alkoholpolitik, seksuelle krænkelser mm. Det var virkelig spændende, men også enormt tungt. Om aftenen var jeg ude og spise sushi med min mor, hendes kæreste og Mads. Jeg snakkede måske lidt mere om seksuelle krænkelser, end man burde på sin fødselsdag. Men det fyldte bare enormt meget i mit hoved den dag.

12

Torsdag holdte vi reception for det afgåede og nyvalgte formandsskab i Radikal Ungdom. Vi havde inviteret medlemmer, samarbejdspartnere mm. til en hyggelig eftermiddag med massere af champagne (verdi…) og søde taler.

Jeg holdte tale for min forgænger, Ida, og gav hende et par kække ord med på vejen. Vi fik også en masse søde gaver!

3 4

Fredag holdte jeg min 21 års fødselsdag herhjemme. Jeg havde inviteret en masse søde mennesker. Nogle gymnasieveninder, studieveninder, RU’ere, min gruppe af borgerlige piger, tidligere kollegaer mm. Det var VIRKELIG et mix af mennesker, men det virkede som om, at alle hyggede sig. Det gjorde jeg i hvertfald!

Jeg drak drinks, snakkede (råbte) og skrålede med på sange til klokken tre om natten. Så det var den helt perfekte måde at fejre min 21 års fødselsdag!5

Nu sidder jeg træt og glad, og forbereder mig mentalt til i morgen af skulle tilbage på studiet efter et halvt års praktik og to måneders ferie. Jeg må indrømme, at jeg sgu ikke helt magter det. Jeg har så meget RU-arbejde, og jeg brænder så meget for det. Så det virker ret utiltalende lige nu at skulle bruge så meget tid på studiet. Men det skal sikkert nok blive fedt, når jeg først er i det.

Lejligheden ligner lort. Hele kontoret er fyldt med gaver, både fra receptionen og min fødselsdag. Men det er selvfølgelig ikke det værste, man kan have sit kontor fyldt med 😉

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Præstationspres er godt…. For mig

img_3103

I Danmark er der altid meget diskussion om, hvorvidt vi presser unge mennesker for meget. Er karakterkravene på videregående uddannelser for høje? Er forventninger på uddannelsesinstitutionerne for høje? Forventer vi generelt for meget af unge mennesker?

Selvfølgelig er det problematisk, at unge mennesker går ned med stres. Og det er der mange der gør, desværre.

Jeg må bare erkende, at præstationspresset altid har haft en enormt positiv effekt på mig.

Det handler nok meget om, hvilken type menneske man er. Personligt er jeg typen, der arbejder hårdere, og dermed også bliver bedre, når jeg bliver presset af ydre omstændigheder.

Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville søge ind på en uddannelse, der havde et højt snit. Da jeg gik i gymnsiet ville jeg gerne læse enten jura eller statskundskab – og det skulle bare være i København. Derfor vidste jeg også, at jeg var nødt til at få høje karakterer.

Det fik jeg også. Jeg endte med et snit på 11,3. For at være helt ærlig, så havde jeg sgu nok ikke fået så høje karakterer, hvis ikke vidste, at jeg var nødt til at få dem for at komme ind på den uddannelse, jeg gerne ville.

Presset fra omverdenen havde altså en ganske positiv effekt på mig.

Jeg kan også godt lide, når folk har høje forventninger til mig. Et eksempel kunne være skolevalget. Skolevalget er et valg for 8. og 9.klasseselever, som kører hvert andet år.

I den anledning er der altid en masse debatter på folkeskoler rundt omkring i landet, hvor forskellige “ungdomspolitikere” repræsenterer deres parti.

På det tidspunkt var jeg Integrations- og Udlændingeordfører, og dermed en del af den politiske ledelse. Når man sidder i den politiske ledelse, forventer folk, at man tilhører de bedste debattører i ungdomspartiet. Derfor forventede folk også, at vi var dem, der fik nogle af de rigtig høje stemmeprocenter på de skoler, vi besøgte.

Derfor oppede jeg mig til de debatter, jeg deltog i. Jeg vidste, at folk forventede noget af mig – og jeg ville ikke skuffe dem. Jeg endte også med at få et enormt højt antal stemmer på næsten alle skoler, jeg besøgte.

Jeg bliver ganske enkelt bedre, når folk forventer, at jeg præsterer. Hvis der ikke er nogen, der forventer noget af mig, så bliver jeg sløset og doven. Jeg har brug for et ydre pres.

Min pointe er sådan set bare. At ja, præstationspres kan være skadende for nogen. Men det kan også være enormt værdifuldt for andre.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Om at passe på sit parforhold, når man har travlt

r

Jeg har pisse travlt i øjeblikket. Jeg har flere møder hver eneste dag, en ofte fyldt mailboks og tusind bolde flyvende i luften. Og nå ja, så starter jeg studie d. 4. september, hvilket lige nu virker enormt uoverskueligt.

Det betyder, at jeg lige nu ikke er særligt meget hjemme. Jeg har ikke haft en weekend med min kæreste i halvanden måned, og frie aftener er også en mangelvare i mit liv for tiden.

Så det er ikke meget mad, jeg får spist med Mads. Det er ikke mange gåture i Frederiksberg have, vi får gået. Og det er ikke mange filmaftener, vi får holdt.

For lige nu, er jeg nødt til prioritere Radikal Ungdom, og min nye tillidspost. Det betyder, at både kæreste og venner er nødt til at blive nedprioriteret.

Læs også: Der er ikke noget “du ikke har tid til”

Men man skal fandme også huske at passe på sig selv – og ikke mindst på sit parforhold. Jeg tror meget hurtigt, at jeg kan komme til at glemme ham den søde derhjemme, fordi jeg har så travlt med alt muligt andet. Og det skal man sgu passe på med.

I torsdags var der intromøde i Radikal Ungdom København og generalforsamling i Radikal Ungdoms Forstandsalliance. Jeg ville faktisk rigtig gerne til begge ting, og følte mig også ret forpligtet til at deltage i hvertfald i førstnævnte.

Men jeg valgte at blive hjemme, spise noget take-away og se Django Unchained med Mads i stedet. Havde jeg dårlig samvittighed? Ja. Men var det berettiget? Nej.

For man kan sgu ikke det hele. Nogle gange er man nødt til at vælge til og fra. For hvis man vil deltage i alt og please alle, så mister man sig selv.

Jeg er virkelig glad for at have en kæreste, der er så forstående. Mads har selv haft perioder, hvor han har haft meget travlt – så han forstår, hvor jeg kommer fra.

Men selvom man har en forstående kæreste, skal man stadig huske, at et parforhold ikke passer sig selv. For hvis man glemmer hinanden i de perioder, hvor man har travlt. Så tror jeg nemt, at man glider fra hinanden.

Jeg tror, at man skal huske at prioritere og pleje sit parforhold, også når man har travlt. Selvfølgelig skal man give hinanden plads til at have perioder, hvor man kører lidt mere solo-show, og skruer ned for “ligge-i-ske-og-se-tv3”-aftener. Men man må aldrig glemme at prioritere sit parforhold.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Ferie-doven

ferie

Jeg har nu holdt ferie i lidt over en måned, og det kan tydeligt mærkes på mit aktivitets- og energiniveau. Selvom jeg elsker at holde ferie, så må jeg også bare indrømme, at det gør mig lidt underlig oppe i hovedet.

Jeg kan rigtig godt lide struktur i hverdagen, og i ferien er der bare ingen struktur. Hverdag bliver til weekend og nat bliver til dag. Alting flyder sammen.

Jeg sover mere end jeg plejer. På almindelige hverdage sover jeg normalt cirka 6-7 timer. Her i ferien sover jeg måske 9! Selvom man skulle tro, at jeg blev mere frisk af mere søvn, er det som om, at det har den præcis modsatte effekt. Jeg bliver faktisk mere træt.

Små opgaver eller pligter virker også lige pludselig helt uoverskueligt. Lige at ringe til EL-forsyningen, betale en regning eller lave noget bloggerarbejde virker lige pludselig som kæmpe opgaver.

Jeg er med andre ord blevet godt og grundigt ferie-doven. Er jeg den eneste?

Det værste ved at være ferie-doven er, at jeg hele tiden har pisse dårlig samvittighed over det. Jeg har hele tiden lidt dårlig samvittighed over, at jeg ikke bruger min tid til noget fornuftigt.

Men i virkeligheden bør man nok bare give sig selv lov til at være ferie-doven. Give sig selv lov til bare at ligge på sofaen, stene instagram i flere timer og bingewatche serier.

Lige i øjeblikket ser jeg Modern Family. Jeg har aldrig set det før, så det er en nyfunden skat for mig! Mads og jeg har allerede set 4,5 sæsoner… Det er næsten for meget.

Nu vil jeg pakke computeren væk og give mig selv lov til at se et par afsnit Modern Family, inden jeg skal til træning klokken 17 <3

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal