Boganbefaling // Den hemmelige socialdemokrat

den-hemmelige-socialdemokrat

Da “Den Hemmelige Socialdemokrat” udkom i 2014 nægtede jeg at læse den. Jeg mente, at det var usolidarisk og grundlæggende dårlig stil at skrive en bog, som udstiller sit eget parti og sine partifæller.

Men da den fornyligt dukkede op på Mofibo kunne jeg ikke dy mig længere. Jeg var nødt til at høre den.

Det har jeg gjort, og jeg er faktisk positivt overrasket. Jeg havde forventet en ondsindet og bitter bog, men det fik jeg ikke. Bogen er ikke perfid eller personlig. Den virker næsten objektiv, og dens formål er at vise hvad der foregå bag tæppet i politik.

Mange af de strukturer, magtkampe og grupperinger som bogen beskriver, kan jeg tydeligt genkende fra ungdomspolitik. Det er interessant at høre det hele råd og usødet, fra én der sidder i midten af det hele.

Bogen er velskrevet, og det virker som om, at forfatteren forsøger at holde sig nogenlunde objektiv, hvilket jeg synes han lykkes relativt godt med. Sass Larsen og Corydon bliver gået lidt hårdt til, men ellers bliver partikameratterne omtalt ordentligt.

Hvem har skrevet den?

Lektor Klaus Kjøller fra Københavns Universitet som er ekspert i Politisk Kommunikation har slået fast, at det er Sass Larsen der har skrevet bogen.

Det er jeg ikke enig i. Jeg har igen fancy lektor eller ekspert-titel til at bakke min påstand op, men jeg tror simpelthen bare ikke på det.

I sin udvælgelsemetode har han blandt andet valgt at sortere folk fra, som har gået ud og sagt, at det ikke er dem. Jeg kan da godt se fordele ved at gå ud og tale dunder for, at det ikke er en selv der har skrevet den, hvis man nu har skrevet den. Så den metode er jeg ikke helt enig i.

Jeg tror, at det er en kvinde. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg synes bare, at jeg kan læse en kvinde i den. Blandt andet kalder forfatteren Helle Thorning smuk en del gange. Jeg ved ikke hvorfor, men det tror jeg bare ikke, om en socialdemokratisk mand havde gjort i det omfang – og om de havde brugt lige det ord.

 

Er du interesseret i politik og politiske magtkampe, så kan jeg varmt anbefale dig at læse den. Den kan købes på Saxo som E-bog for 139,95, som lydbog for 89,95 og som bog for 249,95. Alle priser er uden abonnement. Bogen kan også findes på Mofibo.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Nørrebro Street Tour

3

I går var jeg så heldig at være inviteret til en guidet tour på Nørrebro. Bag intiativet står Fritidsakadamiet (FRAK). Konceptet går ud på, at nogle unge Nørrebro-borgere af anden etnisk baggrund end dansk, giver en guidet tur på Nørrebro. Stoppene er nogle af de områder, som de selv hænger ud, og som betyder noget for dem.

Vi blev vist rundt af disse tre seje piger. Stoppene var blandt andet deres lokale kiosk, med den søde kioskejer, der altid kalder dem ”familie”, deres gård, hvor de hænger ud og Blågårdskolen, hvor to af dem gik, og som stadig er et godt hæng-ud-sted.

Formålet med turen er at give de unge et godt fritidsjob med mening, samt at nedbryde nogle af de fordomme, som de unge hører om Nørrebro. De unge oplever ofte, at folk har forudfattede meninger om dem. Ikke kun på grund af deres etniske baggrund, men også fordi de kommer fra den ofte lidt udskældte bydel Nørrebro. Men for dem er Nørrebro et dejligt, trygt sted, hvor de er vokset op og hvor alle kender hinanden.

4

I deres gård har de fået et lokale, hvor de unge kan holde møder. Hver mandag har de møde i pigeklubben, og så har de ungdomsmøder med forskellige dagsordner hver torsdag. Lige nu er de i gang med at planlægge deres deltagen på Folkemødet, hvor de har fået tildelt 35.000 kroner fra Mellemfolkeligt Samvirke til at sætte fokus på racisme og fordomme om Nørrebro. Det skal jeg helt klart hen og høre!

2

Efter turen fik noget sindsygt lækker mad, og en dialog om det gode fritidsjob, Nørrebro og fællesskab. Folk havde forskellige baggrunde, og det var super spændende at høre deres take på det hele.

Det var en virkelig god og hyggelig oplevelse! Hvis du også vil på en Nørrebro Tour, som privat, med din skoleklasse eller som et firmaarrangement, så kan du læse mere eller booke en tur lige HER. Jeg kan MEGET varmt anbefale det!

Jeg snappede ret meget fra turen. Så hvis I ikke allerede har set det, kan I gå ind på min Snapchat (frejafokdal) og se min story fra turen 🙂

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Et af EU’s mest latterlige forbud

img_9449 Snus er ulovligt i Danmark. Det er det grundet et EU-direktiv, som forbyder snus i hele EU. Kun Sverige må sælge snus af kulturelle årsager.

I Danmark kan man dog stadig købe tyggetobak. Tyggetobak er ikke snus, men ligner det umiskendeligt. Forskellen er egentlig bare, at tyggetobak er grovere skåret. Men et produkt som Siberia der sælges lovligt i Danmark er mere afhængighedsskabende end snus, grundet det høje nikotinindhold.

I gymnasiet var jeg det man kalder ”selskabsryger”. Jeg stoppede dog fra den ene dag til den anden, da jeg fik at vide, at jeg havde astma. Nu tager jeg engang i mellem snus, fordi jeg synes, at det er hyggeligt og behageligt, og så er det ikke dårligt for mine lunger.

Læs også: Astmatiker?

Jeg skal passe på med at udtale om for mange lægevidenskabelige ting, som jeg ikke har forstand på. Men jeg er ret overbevist om, at snus er langt fra lige så skadeligt som rygning. Der er tvivl om, hvorvidt det er kræftfremkaldende, men det er der dog meget der tyder på. Men hvad er ikke kræftfremkaldende efterhånden?

Forskellen på snus og rygning er også, at det ikke skader folk omkring dig. Andre bliver ikke chikaneret af, at jeg har snus i munden. For de kan hverken se, høre, lugte eller mærke det. Det skader kun mig og ingen andre. Det er også mindre miljøskadeligt end rygning.

Alligevel er snus ulovligt og rygning lovligt. Det skyldes selvfølgelig, at rygning er langt mere udbredt end snus. Derfor ville det skabe langt mere ballade, hvis man forsøgte at forbyde rygning.

Men jeg synes simpelthen, at det er noget pjat, at folk ikke har lov til at putte det tobak i munden, som de har lyst til. Særligt når det ikke skader nogen som helst andre, end én selv.

Ja, det KAN være sundhedsskadeligt ved overforbrug, men det kan sukker, fedt, alkohol og rygning også – og det er altså stadig lovligt.

Jeg synes, at snus er et rigtig godt alternativ til rygning. Jeg ville da hellere have, at folk tog snus end røg cigaretter. Både fordi det for mig som astmatiker ville været væsentligt rarere, men også fordi det er mindre skadeligt. Så at rygning er lovligt og snus ikke er, er for mig ret svært at forstå.

I Danmark er det jo også ufatteligt nemt at tage toget fra København til Malmø på 20 minutter og købe et stort lager. Så i København har forbudet sådan set ikke noget effekt, andet end at det skubber handlen til Sverige.

Jeg synes, at EU skulle til at genoverveje deres forbud mod snus. For det er et fuldstændig håbløst forbud.

img_9457

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

WTF gør vi med klimaet?

INDLÆGGET ER SPONSORERET AF SE ENERGI OG KLIMA

f

Klimaforandringerne er en af de største internationale udfordringer på nuværende tidspunkt. Konsekvenserne af menneskers høje CO2-udledning er allerede begyndt at vise sig, og millioner af mennesker flygter allerede fra klimakatastrofer.

Jeg må indrømme, at klimapolitik ikke har været det emne, som jeg personligt har interesseret mig aller mest for. Men for cirka en måned siden satte jeg og mit udvalg (integration- og udlændingeudvalget i Radikal Ungdom) og andre seje medlemmer os for at skrive et klimaflygtningeprogram.

Det forudses at mange, mange millioner bliver fordrevet fra deres bopæl. Dette vil formentlig ske indenfor de næste 100 år, selvom det selvfølgelig er svært at forudse. De tre primære årsager til flygtningestrømmen vil være tørke, oversvømmelse og klimaforandrings-forudsagede naturkatastrofer, herunder stærke storme. I Danmark vil den primære udfordring være oversvømmelse, men de steder i verden der bliver ramt hårdest er tredjeverdenslande.

Desværre er der mange, der ikke er klar over, hvor vigtig klimadebatten er. Syd Energi, som er en energi- og telekoncern vil gennem en ny kampagne udbrede kendskabet til klimaforandringernes konsekvenser. Det gør de gennem seks små og sjove dokumentarer med Magnus Milang (ham der spiller Jeppe K).

Dette er det sidste afsnit, hvor de er ude og sige farvel til nogen af de steder i Danmark, der bliver oversvømmet først. I kan se dokumentaren om ”Bob-El”/ elbiler HER og dokumentaren hvor de vil bygge deres egen skov HER. Resten kan du se på kampagnens hjemmeside HER.

Men. #WTFGørViMedKlimaet?

Der er selvfølgelig en masse man selv kan gøre for at passe på klimaet. Her kommer 10 eksempler:

1. Før kampagne eller stem på en politiker, der vil sætte miljøet på dagsordenen. Jeg førte eksempelvis kampagne for Ida Auken (tidligere miljøminister) til valget i 2015, og stemte naturligvis også på hende.

2. Spis mindre kød. Eller måske bare spise noget kød, som er mindre forurenende, eksempelvis kylling.

3. Cykel i stedet for at køre! Det er også meget sundere 😉

4. Tag på festival eller holde ferie i Danmark i stedet for at rejse ud. I hvertfald bare engang imellem. Flyvninger er nemlig hamrende CO2-udledende.

5. Køb noget af dit tøj brugt. Enten på loppemarked (jeg kan blandt andet anbefale Studenterhusets loppemarked) eller over nettet. Eksempelvis på Tradono eller Trendsales.

6. Lad vær med at ryge. Cigaretter udleder nemlig CO2.

7. Husk at slukke lyset når du går hjemmefra, og lad ikke tv eller radio være tændt, når du ikke bruger det.

8. Planlæg din mad så du undgår madspild. Det er både godt for miljøet, men også rigtig godt for din pengepund!

9. Smid ikke skrald i naturen. Det tager naturen 500 år at nedbryde en dåse og 4.000-1.000.000 år at nedbryde glas eller flasker.

10. Bland dig i debatten. Kæmp for en grønnere verden, informer om klimaudfordringer og få den grønne omstilling på dagsordenen!

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Barsel er vores største ligestillingsproblem

For mig handler ligestilling om, hvorvidt mænd og kvinder har de samme muligheder for at opnå det liv de ønsker. Ligestilling handler ikke om, hvor mange mænd eller kvinder, der er på topposter. Det handler om lige muligheder.

Vi har lige muligheder i dagens Danmark. Der er blot én ting, der adskiller mænd og kvinders muligheder, og det er barsel. Derfor bør vi indføre øremærket barsel til mænd.

Når min mandlige studiekammerat og jeg er færdiguddannede, vil han være mere attraktiv arbejdskraft end mig. Det er egentlig ganske logisk.  Kommercielle virksomheder tænker i kroner og øre. Unge mennesker, der i en længere periode har været i et parforhold, er i ’’farezonen’’ for at blive gravid kort tid efter ansættelsen. I 2011 tog mænd gennemsnitligt 7,4 % af barslen, hvorimod kvinder gennemsnitligt tog 92,6 %. At sende en ansat på barsel kan både være dyrt og besværligt. Hvorfor skulle en arbejdsgiver, der sidder med to lige kvalificerede kandidater foran sig, vælge kvinden, der potentielt kan blive en meget besværlig og bekostelig affære?

Men det handler ikke kun om kvinderne. Det handler også i høj grad om mændenes ret til deres eget barn. Foreningen Far har tidligere udtalt, at der findes mange eksempler på fædre, som gerne vil holde barsel, men som ikke får lov enten af moderen eller af deres arbejdsgiver. Øremærket barsel er en vigtig måde at sikre, at ingen arbejdsgiver kan forhindre en mand i at holde barsel. Noget som i mine øjne er helt essentielt i et velfærdssamfund.

Det klassiske argument imod øremærket barsel til mænd er, at det kan blive en udfordring, hvis manden ikke har mulighed for at tage sin barsel. Eksempelvis hvis han er selvstændig, eller af andre årsager ikke kan holde fri. Men hvad der sjældent kommer frem i debatten er, at forældre faktisk har ret til at udskyde en del af deres barsel, frem til at barnet er 9 år. Så barslen frafalder ikke, den kan rykkes til et senere tidspunkt.

Lad os indføre den islandske model i Danmark. En tredjedel af barslen øremærket til kvinden, en tredjedel øremærket til manden og en tredjedel disponibel. Det vil forbedre kvinders muligheder på arbejdsmarkedet, og mænds muligheder i familien. Det handler ikke om kontrol af privatlivet, det handler om ligestilling.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
Older posts