Et af EU’s mest latterlige forbud

img_9449 Snus er ulovligt i Danmark. Det er det grundet et EU-direktiv, som forbyder snus i hele EU. Kun Sverige må sælge snus af kulturelle årsager.

I Danmark kan man dog stadig købe tyggetobak. Tyggetobak er ikke snus, men ligner det umiskendeligt. Forskellen er egentlig bare, at tyggetobak er grovere skåret. Men et produkt som Siberia der sælges lovligt i Danmark er mere afhængighedsskabende end snus, grundet det høje nikotinindhold.

I gymnasiet var jeg det man kalder ”selskabsryger”. Jeg stoppede dog fra den ene dag til den anden, da jeg fik at vide, at jeg havde astma. Nu tager jeg engang i mellem snus, fordi jeg synes, at det er hyggeligt og behageligt, og så er det ikke dårligt for mine lunger.

Læs også: Astmatiker?

Jeg skal passe på med at udtale om for mange lægevidenskabelige ting, som jeg ikke har forstand på. Men jeg er ret overbevist om, at snus er langt fra lige så skadeligt som rygning. Der er tvivl om, hvorvidt det er kræftfremkaldende, men det er der dog meget der tyder på. Men hvad er ikke kræftfremkaldende efterhånden?

Forskellen på snus og rygning er også, at det ikke skader folk omkring dig. Andre bliver ikke chikaneret af, at jeg har snus i munden. For de kan hverken se, høre, lugte eller mærke det. Det skader kun mig og ingen andre. Det er også mindre miljøskadeligt end rygning.

Alligevel er snus ulovligt og rygning lovligt. Det skyldes selvfølgelig, at rygning er langt mere udbredt end snus. Derfor ville det skabe langt mere ballade, hvis man forsøgte at forbyde rygning.

Men jeg synes simpelthen, at det er noget pjat, at folk ikke har lov til at putte det tobak i munden, som de har lyst til. Særligt når det ikke skader nogen som helst andre, end én selv.

Ja, det KAN være sundhedsskadeligt ved overforbrug, men det kan sukker, fedt, alkohol og rygning også – og det er altså stadig lovligt.

Jeg synes, at snus er et rigtig godt alternativ til rygning. Jeg ville da hellere have, at folk tog snus end røg cigaretter. Både fordi det for mig som astmatiker ville været væsentligt rarere, men også fordi det er mindre skadeligt. Så at rygning er lovligt og snus ikke er, er for mig ret svært at forstå.

I Danmark er det jo også ufatteligt nemt at tage toget fra København til Malmø på 20 minutter og købe et stort lager. Så i København har forbudet sådan set ikke noget effekt, andet end at det skubber handlen til Sverige.

Jeg synes, at EU skulle til at genoverveje deres forbud mod snus. For det er et fuldstændig håbløst forbud.

img_9457

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

WTF gør vi med klimaet?

INDLÆGGET ER SPONSORERET AF SE ENERGI OG KLIMA

f

Klimaforandringerne er en af de største internationale udfordringer på nuværende tidspunkt. Konsekvenserne af menneskers høje CO2-udledning er allerede begyndt at vise sig, og millioner af mennesker flygter allerede fra klimakatastrofer.

Jeg må indrømme, at klimapolitik ikke har været det emne, som jeg personligt har interesseret mig aller mest for. Men for cirka en måned siden satte jeg og mit udvalg (integration- og udlændingeudvalget i Radikal Ungdom) og andre seje medlemmer os for at skrive et klimaflygtningeprogram.

Det forudses at mange, mange millioner bliver fordrevet fra deres bopæl. Dette vil formentlig ske indenfor de næste 100 år, selvom det selvfølgelig er svært at forudse. De tre primære årsager til flygtningestrømmen vil være tørke, oversvømmelse og klimaforandrings-forudsagede naturkatastrofer, herunder stærke storme. I Danmark vil den primære udfordring være oversvømmelse, men de steder i verden der bliver ramt hårdest er tredjeverdenslande.

Desværre er der mange, der ikke er klar over, hvor vigtig klimadebatten er. Syd Energi, som er en energi- og telekoncern vil gennem en ny kampagne udbrede kendskabet til klimaforandringernes konsekvenser. Det gør de gennem seks små og sjove dokumentarer med Magnus Milang (ham der spiller Jeppe K).

Dette er det sidste afsnit, hvor de er ude og sige farvel til nogen af de steder i Danmark, der bliver oversvømmet først. I kan se dokumentaren om ”Bob-El”/ elbiler HER og dokumentaren hvor de vil bygge deres egen skov HER. Resten kan du se på kampagnens hjemmeside HER.

Men. #WTFGørViMedKlimaet?

Der er selvfølgelig en masse man selv kan gøre for at passe på klimaet. Her kommer 10 eksempler:

1. Før kampagne eller stem på en politiker, der vil sætte miljøet på dagsordenen. Jeg førte eksempelvis kampagne for Ida Auken (tidligere miljøminister) til valget i 2015, og stemte naturligvis også på hende.

2. Spis mindre kød. Eller måske bare spise noget kød, som er mindre forurenende, eksempelvis kylling.

3. Cykel i stedet for at køre! Det er også meget sundere 😉

4. Tag på festival eller holde ferie i Danmark i stedet for at rejse ud. I hvertfald bare engang imellem. Flyvninger er nemlig hamrende CO2-udledende.

5. Køb noget af dit tøj brugt. Enten på loppemarked (jeg kan blandt andet anbefale Studenterhusets loppemarked) eller over nettet. Eksempelvis på Tradono eller Trendsales.

6. Lad vær med at ryge. Cigaretter udleder nemlig CO2.

7. Husk at slukke lyset når du går hjemmefra, og lad ikke tv eller radio være tændt, når du ikke bruger det.

8. Planlæg din mad så du undgår madspild. Det er både godt for miljøet, men også rigtig godt for din pengepund!

9. Smid ikke skrald i naturen. Det tager naturen 500 år at nedbryde en dåse og 4.000-1.000.000 år at nedbryde glas eller flasker.

10. Bland dig i debatten. Kæmp for en grønnere verden, informer om klimaudfordringer og få den grønne omstilling på dagsordenen!

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Barsel er vores største ligestillingsproblem

For mig handler ligestilling om, hvorvidt mænd og kvinder har de samme muligheder for at opnå det liv de ønsker. Ligestilling handler ikke om, hvor mange mænd eller kvinder, der er på topposter. Det handler om lige muligheder.

Vi har lige muligheder i dagens Danmark. Der er blot én ting, der adskiller mænd og kvinders muligheder, og det er barsel. Derfor bør vi indføre øremærket barsel til mænd.

Når min mandlige studiekammerat og jeg er færdiguddannede, vil han være mere attraktiv arbejdskraft end mig. Det er egentlig ganske logisk.  Kommercielle virksomheder tænker i kroner og øre. Unge mennesker, der i en længere periode har været i et parforhold, er i ’’farezonen’’ for at blive gravid kort tid efter ansættelsen. I 2011 tog mænd gennemsnitligt 7,4 % af barslen, hvorimod kvinder gennemsnitligt tog 92,6 %. At sende en ansat på barsel kan både være dyrt og besværligt. Hvorfor skulle en arbejdsgiver, der sidder med to lige kvalificerede kandidater foran sig, vælge kvinden, der potentielt kan blive en meget besværlig og bekostelig affære?

Men det handler ikke kun om kvinderne. Det handler også i høj grad om mændenes ret til deres eget barn. Foreningen Far har tidligere udtalt, at der findes mange eksempler på fædre, som gerne vil holde barsel, men som ikke får lov enten af moderen eller af deres arbejdsgiver. Øremærket barsel er en vigtig måde at sikre, at ingen arbejdsgiver kan forhindre en mand i at holde barsel. Noget som i mine øjne er helt essentielt i et velfærdssamfund.

Det klassiske argument imod øremærket barsel til mænd er, at det kan blive en udfordring, hvis manden ikke har mulighed for at tage sin barsel. Eksempelvis hvis han er selvstændig, eller af andre årsager ikke kan holde fri. Men hvad der sjældent kommer frem i debatten er, at forældre faktisk har ret til at udskyde en del af deres barsel, frem til at barnet er 9 år. Så barslen frafalder ikke, den kan rykkes til et senere tidspunkt.

Lad os indføre den islandske model i Danmark. En tredjedel af barslen øremærket til kvinden, en tredjedel øremærket til manden og en tredjedel disponibel. Det vil forbedre kvinders muligheder på arbejdsmarkedet, og mænds muligheder i familien. Det handler ikke om kontrol af privatlivet, det handler om ligestilling.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Du er ikke et dårligt menneske og jeg er ikke naiv

img_8481

Hvis der er én ting der forpester den offentlige debat, så er det når vi skyder andres argumenter ned med, at de enten er umenneskelige eller naive.

I stedet for at spørge ind til, hvordan man vil huse og integrere yderlige flygtninge så skyder man visionen ned ved at kalde den dum og naiv og påstå, at det ikke kan lade sig gøre. Og i stedet for at sætte sig ind i, hvorfor andre ikke mener, at Danmark skal modtage flygtninge, så kalder man det inhumant og trækker racismekortet.

Hold op hvor gør det mig uendeligt træt. Jeg er så træt af at blive kaldt dum, naiv og virkelighedsfjern, og jeg er så træt af at høre mine politiske modstandere få insinueret, at de er dårlige mennesker, fordi de har en anden holdning end mig.

Mange mener, at debatten om debatten er ligegyldig. Men tonen i debatten har indflydelse på, hvilke mennesker der gider at deltage i den. Og jeg tror, at vi skræmmer mange med en vigtig stemme væk, hvis vi går efter manden og ikke efter bolden.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Har vi overhoved et ligestillingsproblem?

img_9032

I går skrev jeg et indlæg der handlede om, at mænd også har ligestillingsproblemer (læs det HER). Det er der mange der ikke tænker over, fordi vi får ørene stuvet fulde af medierne om, hvor synd det er for os kvinder.

Men mænd er overrepræsenterede i rigtig mange dårlige statistikker. Eksempelvis er langt størstedelen af alle kriminelle og hjemløse, mænd. Prøv lige at tænk over, hvor vildt det er, at det kun er en femtedel af alle hjemløse der er kvinder? Eller, at det kun er en tiendedele af de indsatte i fængsler der er kvinder.

Jeg synes, at det er nogle virkelig uhyggelige statistikker. Alligevel er det kun lønstatistikker vi taler om, når vi snakker ligestilling. Men verden er da mere nuanceret end det?

Så derfor kan jeg ikke lade være med at tænke: har vi overhoved et ligestillingsproblem?

Selvfølgelig har vi ligestillingsproblemer, hvis man ser på tingene isoleret. Det er et ligestillingsproblem, at der er flere mænd end kvinder i bestyrelser. Men så er det også et ligestillingsproblem, at der er flere kvindelige sygeplejerske end mandlige.

Jeg tror, at mænd og kvinder biologisk (og selvfølgelig kulturelt) er meget forskellige. Vi har forskellige interesser, forskellige væremåder og forskellige evner.

Jeg tror, at mænd generelt er langt mere i ekstremer end kvinder. Der er et flertal af mænd i toppen af samfundet, og der er et flertal af mænd i bunden. Hvis det er et problem, at der er flest mænd i toppen, så er det fandme også et problem, at der er flest mænd i bunden.

For mig er ligestilling ikke, at alt og alle er lige. For mig handler ligestilling om lige muligheder, og det mener jeg faktisk, at vi har.

Jeg synes, at det er enormt unuanceret at gøre ligestilling til et spørgsmål om at få kvinder op i toppen af samfundet. For prøv lige at overvej, hvor store ligestillingsproblemer vi ville få, hvis kvinder havde lige så mange ledende poster, som mænd. Så ville mænd da for alvor være det svage køn. Intet flertal i toppen, men stadig et flertal i bunden.

Jeg har virkelig ikke svaret på, hvordan vi hiver mændene op fra bunden af samfundet. Men jeg synes virkelig, at det er en udfordring som er værd at tage alvorligt. Jeg siger ikke, at det ikke er vigtigt at se på, hvorfor kvinder er underrepræsenterede på topposter. Men jeg synes faktisk, at der er vigtigere udfordringer hos mændene.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
Older posts