Mine sprogrejser

Jeg har været på i alt tre ”sprogrejser”. Hver og en af dem har været fantastisk, og har givet mig ufatteligt meget. De har forbedret mit sprog, givet mig fantastiske oplevelser og lært mig en helveds masse om andre kulture. Jeg har fået venner over hele verden, og haft de bedste somre i mit liv.

Jeg har været på tre ret forskellige rejser. Hver af dem har fordele og ulemper, men hver og en af dem har været fantastiske.

Jeg tror, at en sprogrejse er den bedste gave man kan give sit barn. At give dem lov til at stå på egne ben, og få en oplevelse alene. Det var en fantastisk oplevelse og udfordring for mig, at rejse afsted uden at kende nogen til et andet land. Hvor ingen kendte en og ens baggrund, og hvor man i nogle uger kunne få lov til at være lige den person, som man gerne ville være.

Derfor vil jeg stærkt opfordre alle børn og unge at tage på en sprogrejse! Her kan I læse om mine tre rejser, og måske få noget inspiration til, hvilket type rejse du eller dit barn skal på!

malta

Som 14-årig var jeg på sprogrejse på Malta med EF Education. Jeg var i St. Julians, som er øens store fest- og turistby. Jeg rejste afsted med et dansk hold, som jeg også boede med. Hver dag havde jeg ca. 3-4 timers engelskundervisning med folk fra forskellige lande. Dog var der primært danskere på mit hold, da jeg gik på holdet med det højeste niveau. Jeg blev bestemt udfordret i skolen, for det var faktisk ret svært.

Vi boede på et hotel, som lå meget centralt i byen. Hotellet var ikke luksus, men det havde sin egen pool og værelserne var fine. Mad var inkluderet i prisen, men vi endte stort set altid med at spise ude, da maden på hotellet var elendigt.

Jeg fik nogle rigtig gode venner på den tur. Venner, som jeg også holdt kontakten med flere år efter. Det var jo nemt, fordi vi alle var fra Danmark. Men på den anden side var det også lidt ærgerligt, at man ikke havde så meget kontakt med folk fra andre lande.

Vi havde nogle super gode rejseledere fra EF. Vi følte os altid trygge, men have også enormt meget selvbestemmelse. Vi kunne gå og komme som det passede os når vi havde fritid. Der var en masse arrangementer, både nogle frivillige og nogle obligatoriske. Vi var blandt andet til en stor fest, ude og prøve forskellige vandaktiviteter og på en sejltur.

Jeg kan helt klart anbefale at rejse til Malta med EF. Det eneste negative er, at det er et meget stort selskab, og man derfor er lidt et nummer i rækken. Dertil har man også begrænset kontakt med folk fra andre lande. Men det er en super fed ferie, og en god måde at lære noget mere engelsk på og få en super fed oplevelse.

Så vidt jeg kan se arrangerer de ikke længere rejser til St. Julians. Men du kan booke en rejse til Sliema HER.

berlin

Som 15-årig var jeg på camp i Berlin. Nok den fedeste oplevelse i hele mit liv. Jeg fandt campen ret tilfældigt på internettet, fordi jeg gerne ville lære noget mere tysk. Og også helt tilfældigt, skulle min ven fra Radikal Ungdom, Malthe (som ses på billedet nederst til venstre) også afsted, uafhængigt af mig. Så vi rejste sammen derned.

Vi boede på en lille camp ud til en flod. Vi boede på små værelser, med folk fra hele verden. Jeg boede det meste af tiden sammen med en pige fra Rusland, en fra Finland og en fra Brasillien.

Hver formiddag havde vi tyskundervisning ca. 3-4 timer om dagen. I undervisningen måtte man KUN tale tysk, og ordbøgerne var alle tysk-tysk ordbøger. Når man ikke havde undervisning talte man naturligvis engelsk. På den måde fik jeg både trænet mit tysk og mit engelsk ENORMT meget på den tur.

Jeg fik to helt fantastiske veninder fra henholdsvis Spanien og Rusland. Vi blev så gode veninder, at min russiske veninde faktisk besøgte mig i Danmark efterfølgende. Jeg savnede dem helt vildt op til et år efter, men nu har vi desværre mistet kontakten.

Lederne på campen var de skønneste mennesker i verden, og jeg fik virkelig en god relation til dem. De var cool og unge og lod folk gøre mere eller mindre hvad de ville. Når man ikke havde undervisning hyggede man rundt på campen, eller deltog i forskellige aktiviteter. Vi havde forskellige konkurrencer, en cykeltur, badetur, pigeaften osv. Dertil var der en tur til Berlin tre gange om ugen, hvor man så byen eller bare chillede rundt.

Det var virkelig en perfekt måde at være på sprogrejse. Jeg mødte folk fra hele verden og udviklede mine færdigheder i hele TO sprog. Jeg kan VIRKELIG anbefale Riverside Camp i Berlin. I kan læse mere eller booke en rejse HER.

usa

Da jeg var 16 var jeg på camp i Virginia, USA. Dette var ikke en sprogrejse, men udviklede alligevel mine sprogfærdigheder enormt.

Campen var en helt klassisk summercamp for børn helt ned til otteårsalderen og frem til cirka sytten år. Folk skipper deres børn af over sommeren på en camp, så de kan arbejde, rejse and so on. Børnene på campen kom primært fra meget velstillede familier i USA eller Europa.

Jeg var en af campens ældste deltagere. Jeg kunne rigtig godt lide at være der, men følte mig alligevel liiidt for gammel til det. Jeg burde helt klart være taget afsted fire år tidligere, så havde det virkelig været en stor oplevelse.

Det var det selvfølgelig stadig! Jeg fik en masse rigtig søde og spændende venner, og en oplevelse for livet. Dertil tilegnede jeg mig den mest kvalmende amerikanske accent, som fik min engelsklærer derhjemme til at falde bagover. Den har jeg i øvrigt heldigvis vænnet mig af med.

Man havde fem aktiviteter om dagen, som man selv valgte. Man kunne vælge imellem alverdens aktiviteter: vandpolo, volley, tennis, high rope, yoga, dans, skydning, arts and crafts, gymnastik osv. osv. osv. Det var helveds varmt, og maden var enormt usund. Men jeg undgik at tage på, fordi jeg dyrkede sport fem timer om dagen.

Til morgenmad kunne man eksempelvis få vafler eller pandekager, og til frokost og aftensmad kunne der være chicken nuggets, hotwings el. Det var VIRKELIG usund mad.

Jeg var der i i alt tre uger, hvor af en af dem var på et lidt specielt program. Der boede man lidt afsides på campen, og havde ikke så mange aktiviteter som de andre. Til gengæld havde man tre dage, hvor man kom ud af campen. En dag hvor man shoppede, en hvor man var i forlystelsespark og en i Washington DC. Det var super fedt at se lidt af USA, når nu man var rejst hele vejen derover. Det var en VILDT fed uge. Hende der styrede programmet var sygt nice, og jeg var sammen med nogle rigtig søde mennesker.

Det der irriterede mig grænseløst ved campen var, hvor meget kontrol man var underlagt. Der var INGEN frihed. De skulle vide hvor man var hele tiden, og man skulle ligge i sin seng med slukket lys klokken ti og man måtte ikke have sin telefon på noget tidspunkt. Jeg fik i alt 10 minutter på de tre uger, hvor jeg kunne tale med min mor. På den ene side var det fedt at opleve et liv uden sin telefon og den afhængighed der er af den. Men man følte sig også VIRKELIG umyndiggjort.

Jeg vil virkelig anbefale folk i alderen 11-14 år at tage på summercamp i USA, men jeg vil ikke anbefale det til folk over femten. I Danmark bliver man meget hurtigt voksen og ansvarlig, og når man er vant til at gøre hvad der passer én er det virkelig træls at blive så kontrolleret. Det er en fantastisk måde at lære engelsk på og en virkelig sjov oplevelse! Læs mere om campen og book en rejse HER.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

I Marokko må kvinder ikke ryge på gaden

euro-arab

I går kom jeg hjem efter seks dage i Haag, hvor fire af dem gik med deltagelse i et seminar om flygtningekrisen. I seminaret deltog repræsentanter fra ungdomspartier fra Sverige, Holland, Storbritannien, Østrig, Marokko, Libanon, Tunesien, Jordan og naturligvis Danmark.

Jeg havde været meget nysgerrig på at møde især deltagerne fra MENA-regionen (Mellemøsten og Nordafrika). Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg kender meget få mennesker der er født og opvokset i MENA-regionen. I Danmark er der ufatteligt mange fordomme og forventninger til, hvordan et liv i eksempelvis Mellemøsten er. Og jeg ville gerne vide, om de holdte stik.

Jeg havde forventet at møde små-konservative mænd, og kvinder med tørklæde. Det mødte jeg ikke. Jeg mødte i stedet en flok, primært udgjort af kvinder, som bar præcis det samme tøj, som vi gør i Europa og som ikke praktiserede nogen religion. De drak alkohol og røg cigaretter, og det gjorde alle deres venner derhjemme også. Ja faktisk så mindede deres liv til forveksling utroligt meget om vores.

Selvfølgelig er de ikke nødvendigvis repræsentative for deres land. Eftersom de alle var medlemmer af liberale partier, tilhører de helt klart den mere ’’frie’’ del af MENA-regionen. Men jeg synes alligevel, at det er interessant, at nogle af dem vi danskere er så bange for, faktisk minder utroligt meget om os selv.

Det var super interessant at møde nogle af de mennesker, som forhåbentlig skal være med til at liberalisere MENA-regionen. For hold nu op, hvor er der langt. Jeg snakkede med en sød pige der kom fra Marokko. Hun fortalte, at i Marokko må kvinder ikke ryge på gaden – men det må mænd godt. Jeg burde nok ikke være overrasket, men det var jeg. Tænk at dine individuelle frihedsrettigheder er så afgjort af, hvilket køn du har. Når man kommer fra frie og ligestillede Skandinavien er det svært at forholde sig til. Hun fortalte også, at hvis en kvinde gjorde det alligevel, så ville hun blive chikaneret til hun holdte op, og at hvis en feministisk aktivist gjorde det, så kunne hun blive smidt i fængsel.

Men jeg blev lidt udfordret på mit billede af en fri kvinde. For selvom kvinderne på seminaret var stærke, kloge, politiske og frigjorte, så var der én ting som forstyrrede mit billede af dem. Den førnævnte pige fra Marokko, havde nemlig en forlovet, som var rejst med til Holland. I stedet for at bo på hostelet med os andre, så boede hun i en lejlighed med ham. En aften mødte vi ham, og jeg vurderede, at han var over dobbelt så gammel som hende.

Det er lidt svært. For på den ene side er det da super romantisk, at han er taget med. Det kunne mange danskere da også finde på. På den anden side kan det godt virke en smule ’’kontrollerende’’. For selvom jeg eksempelvis elsker min kæreste meget højt, så synes jeg da også at det er fedt at rejse uden ham -og en del af det at være to separate frie mennesker i et parforhold. Dertil er det da ganske liberalt, at man er sammen med den man har lyst til uanset alder. Men på den anden side lever det også bare virkelig op til fordommen om ’’undertrykte arabiske kvinder’’, at de finder sammen med en gammel mand og bliver forlovet tidligt – fordi familien forventer det.

Flere af de andre piger var også enten gift eller forlovet, på trods af at de var ret unge. Men det tror jeg egentlig ikke er et tegn på undertrykkelse, men blot et tegn på en anden kultur.

Jeg tror, at de arabiske lande er længere i deres liberalisering end mange danskere tror. De lever et liv som minder ufatteligt meget om vores, når man ser bort fra, at de lever i lande som har stor mangel på økonomiske ressourcer, demokrati og ligestilling. Og så tror jeg, at der findes ufatteligt mange måder at være en frigjort kvinde på.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Holland status

1 Som I ved er jeg i Holland til Euro-Arab seminar. De to første kursusdage er så småt overstået, og det har været super spændende.

Vi er cirka 30 unge i alt, fra ni forskellige lande. Alle deler en fælles interesse for og erfaring med flygtninge og/ eller flygtningepolitik.

Vi har blandt andet hørt oplæg fra syriske flygtninge bosat i Holland. Og så har vi snakket meget om, hvordan man håndterer flygtninge i de forskellige lande. 2

Vi bor på et hostel, som faktisk er ganske fint. Vi bor på et seks-mandsværelse alle fire danskere sammen, og så med en hollænder og en britte. Vi var godt nok blevet fortalt, at vi boede os fire alene. Men det er nu også ret hyggeligt, at bo med nye mennesker. Lige bortset fra, at en af dem snorker fuldstændig vanvittigt…

Vi spiser alle måltider her på hostellet, da tiden er ret begrænset. Vi bruger jo hele dagen på møder og oplæg. Men heldigvis er maden god, og vi får mulighed for at smage en masse klassiske hollandske retter. Meget af det er friturestegt 😛3

Det to foregående aftener har vi brugt på at drikke øl og snakke med de andre deltagere. Det er super cool mennesker, men spændende baggrunde – så det er rigtig hyggeligt. Nogen besøger coffeeshops og ryger hash – man er vel i Holland. Men jeg har sgu aldrig prøvet det – og tør faktisk heller ikke rigtigt 😛

I går aftes havde vi culture evening, hvor alle havde noget med fra deres hjemland. Vi havde tager granatæble shots og piratos med. Vi var lidt i tvivl om det med alkoholen var en god idé, da halvdelen af deltagerne jo er fra mellemøsten. Men de er sgu ret liberale, og de fleste af dem drak faktisk et shot!

I aften skal vi vidst ind til byen og have drinks, hvilket jeg glæder mig til! De andre aftener har vi bare været på hotellet, hvilket sgu har været meget belejligt i forhold til at komme i seng – det er jeg fan af. 4

Hvis i vil følge mig på turen så skal I tilføje radikalungdom på snapchat. Den styrer jeg nemlig indtil på tirsdag 😉

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Farvel for en stund, Danmark

jetsetterSom I kan se på billedet, var jeg jo lidt af en jetsetter som barn. Og en gang jetsetter – altid jetsetter. Så lige nu er jeg på vej til Holland, for at deltage i et seminar i Haag.

Det er måske lidt overkill at kalde mig jetsetter. For jeg har faktisk ikke været udenfor Danmark i over et år. Lige bortset fra da jeg lige snittede Sverige på vejen til Bornholm eller da jeg kørte til Tyskland for at handle billige bajere – men det tæller ligesom ikke rigtigt.

Men nu skal det være! Lige nu er jeg på vej til Haag for at deltage i Euro – Arab Seminar, som er et fire-dags seminar om asyludfordringen med fem europæiske ungdomspartier og fem ungdomspartier fra MENA-regionen (Mellemøsten og Nordafrika). Sammen skal vi identificere udfordringen, vidensdele og forhåbentligt komme med nytænkende løsninger.

Jeg fik rollen som delegationsleder da jeg jo er Integration- og Udlændingeordfører i Radikal Ungdom. Vi skal i alt fire afsted fra Danmark, og jeg tror det bliver pisse fedt. Det er virkelig nogle skønne mennesker der skal med, og det gør jo uden tvivl turen federe!

Vi skal være afsted i seks dage i alt, så jeg kommer først hjem på tirsdag. Vi kommer dagen før seminarets officielle start og tager hjem dagen efter. Vi skal bo på et hostel, hvor jeg har fået arrangeret at vi fire danskere bor sammen. Det er sgu meget rart at bo sammen med nogen man kender, og kunne slappe lidt af og bare snakke dansk på værelset.

I skal nok få en update når jeg har fået taget nogle billeder, er faldet godt på plads og har fået fanget mig noget internet. Hav det godt så længe <3

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Hotel Vejlefjord

5

Som jeg skrev i går, har Mads og jeg været i Jylland de sidste par dage. Turens højdepunkt var to overnatninger på fantastiske Hotel Vejlefjord. Jeg er jo ikke blevet inviteret til Ystad Saltsjöbad, som halvdelen af Danmarks bloggere, så jeg måtte selv betale for mit spaophold – what a world.

Det var virkelig nogle skønne dage, og jeg kan helt bestemt anbefale jer at tage afsted. Lige nu kan I nemlig komme rigtig, rigtig billigt afsted. Hotel Vejlefjord kører nemlig et sommertilbud med overnatning, morgenbuffet, 3 retters menu og adgang til spaen. Det koster fra 981 kroner pr. overnatning pr. person, så det er altså virkelig et godt tilbud!! Læs meget mere om det HER. Tilbuddet kører kun frem mod 7. August, så I skal virkelig til at slå til, hvis I vil nå det!

Men først vil jeg selvfølgelig fortælle jer lidt om min tur, så ved I ved hvad I kan forvente. Pakningen gik lidt hurtigt, så jeg fik desværre ikke mit spejlrefleks med… Det må være en anden god gang.

6914 Både hotellet og dets omgivelserer er ufatteligt smukke. Hotellet ligger lige ud til Vejle Fjord og er ellers omgivet af smuk, smuk skov, hvor der er rig mulighed for gode gåture – eller pokemonjagt! For jeg kan afsløre, at der er to gyms på området, der ofte er sat lures op og at der generelt er virkelig mange pokemons!

Det klassiske og gamle hotel emmer af romantik, og overalt på hotellet er der små hyggelige kroge, hvor man kan sidde uforstyrret. Begge aftener sad vi og drak en øl efter maden og spillede et heftigt slag Ludo. Første aften på en fantastisk altan på tredje sal – helt alene det meste af tiden, og med fantastisk udsigt over fjorden. Anden aften i en skøn herrestue – igen helt alene. Det er virkelig det perfekte sted for en romantisk par tur.

1087Men Hotel Vejlefjord er ikke kun for par! Spa området er også perfekt for en veninde-tur, mor-dattertur el. Spa området indeholder et thalasso spa, som består af et stort saltbassin, en saltsauna samt en stor terrasse med mulighed for at sole sig når vejret er godt. Dertil er der de termiske bade, som blandt andet har lydbassin, lysbassin, dampbad, et lækkert udendørsbad med mere. Området er ret stort, og der er god mulighed for at gå på opdagelse.

Der er generelt virkelig lækkert i spa området. Der er kæmpe store panoramavinduer ud til den smukke skov, en skøn pejs som man kan sidde og læse ved om vinteren. Der er altid gratis kaffe og frugt, hvilket bare gør oplevelsen lidt lækrere.

Vi brugte en del tid rundt omkring i de forskellige bade, og fik slikket lidt sol på den skønne terrasse. Vi kom helt ned i tempo, og det var simpelthen så dejligt. 13 12       4 3 2

Og så er der maden ej at forglemme. Vi fik to lækre tre-retters middage. Den første aften på restauranten i stueetagen og den anden aften på Restaurant Barbara på fjerde sal.

Begge dage var maden fantastisk! Menuen var varieret og bare virkelig lækker! I sær i forhold til, hvor lidt vi havde betalt for det. Første aften var betjeningen ikke fantastisk. Tjeneren var lidt indadvendt, men det gjorde ikke det store.

Men anden aften, der fik vi simpelthen den mest fantastiske betjening. Vi blev serveret af en ung fyr ved navn William, og det var helt tydeligt, at han elskede sit arbejde. Han snakkede meget med gæsterne, var sød og humoristisk og gav én mulighed for selv at bestemme hvordan retterne skulle komme osv. Bare en rigtig god tjener, som gjorde oplevelsen lige dét bedre!

Morgenmadsbuffeten var også rigtig god, og blev nydt med udsigt ud til fjorden.

15

Den sidste dag hang der denne søde seddel på døren. Vi havde dog allerede spist morgenmad da vi så den, da vi spiste tidligt så vi kunne komme tidligt til Silkeborg. Men det var bare super sødt og god behandling af sine gæster.

11

Jeg kan som I nok kan fornemme, virkelig anbefale jer at tage på Hotel Vejlefjord. Dog vil jeg anbefale jer at forsøge at få et værelse i hovedbygningen. Vi boede i Saugmans palæ, som lå lige overfor. Det var super super fint, men også meget ”nyt”. Det havde været sjovt at bo i den gamle hovedbygning – og i sær hvis man kan få udsigt over fjorden.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
Older posts