15 tegn på, at du er fra Gentofte

gentofte

Endelig er dagen kommet, hvor jeg kan bruge mine 18 års field research i Gentofte til noget fornuftigt. I dag kommer jeg nemlig med listen: 15 tegn på, at du er fra Gentofte! Stærkt inspireret af mig selv, min omgangskreds da jeg boede i Gentofte og så selvfølgelig med ekstra krymmel. Dog vil jeg vovet påstå, at denne liste klart er den af alle mine lister, som ligger tættest på sandheden. Skræmmende, ikke?

1. Du bor i en stor forældrekøbslejlighed for næsten ingen penge, men bliver skide sur når folk kalder dig curlingbarn for DET er du fandme ikke.

2. Du sidder stadig og spiller smart på Remee eller Casper Christensens natklubber fredag efter fredag, selvom du er i starten af 20’erne og egentlig godt ved, at du burde være kommet videre i livet.

3. Du fik en bil af dine forældre da du fyldte 18, men fik ikke taget et kørekort. Det kunne du sgu ikke lige overskue.

4. Du læser enten jura eller HA.something på CBS. Primært fordi dine forældre synes, at det er en god uddannelse.

5. Du har mindst 2.000 følgere på Instagram, og forsøger ihærdigt at få dine fire årlige rejser til Maldiverne til at række hele året.

6. Du kan næsten ikke forestille dig noget værre end at flytte til Jylland. Så skulle det lige være, hvis din elskede Saks Potts pels pludselig blev prol/ den nye canada goose.

7. Din største drøm er at blive model eller DJ på en fancy natklub.

8. Du tror, at det der med at tage på dyre, lækre rejser hver skoleferie er noget alle danskere gør.

9. I gymnasiet gik du væsentligt mere op i at komme i festudvalget end at klare dig godt i skolen.

10. Du har den samme frisure som city bois, selvom alle andre end dig kan se, at du er alt for gammel til skaterlooket.

11. Du synes helt klart, at vi skal hjælpe flygtninge! Så længe du ikke skal kigge på dem. Eller de skal bo i samme kommune som dig. Eller du skal betale for det.

12. Som teenager bildte du dine forældre ind, at de andre ikke ville lege med dig, hvis ikke du havde en Stella Mccartney taske, et Lala Berlin tørklæde og et Balenciaga armbånd.

13. Efter gymnasiet skaffede farmand dig et job på et advokatkontor.

14. Din mor er hjemmegående, men I har alligevel en au pair.

15. Du valsede rundt i høje sko på en natklub mens du stadig kørte på børnebillet i bussen.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

15 tegn på, at du er dansker

danmark

Jeg har tidligere skrevet en række indlæg under temaet ”15 tegn på, at du er…” med politiske partier. (Læs blandt andet 15 tegn på, at du er alternativ eller 15 tegn på, at du er liberal). De var klart nogle af mine mest populære indlæg og derfor vil jeg starte ”serien” op igen. Nu med alverdens andre ting. I dag kommer 15 tegn på, at du er dansker. Måske du kan relatere 😉

Denne lille liste skal ikke ses som et indspark i danskhedsdebatten. Det er udelukkende gak og løjer, selvom vi da godt kan aftale, at min liste bliver den nye danskhedstest – det ville næsten give mere mening.

1. Om vinteren er du rasende over, hvor koldt det er og længes efter sommer. Om sommeren sveder du som et svin, brokker dig hele tiden og glæder dig lidt til vinter.

2. I udlandet føler du lidt, at du godt kan tillade dig at tage æren for Sveriges præstationer. Hvem kan alligevel huske om Ikea og Abba er svensk eller dansk?

3. Der kommer en lille nationalist op i dig, hver gang Danmark nævnes i en amerikansk tv-serie.

4. Du kan ikke teksten til nogen af de danske fødselsdagssange eller for den sags skyld vores nationalsang.

5. Hver gang du møder en udlænding beder du dem om at sige rødgrød med fløde. Men du ved faktisk ikke helt hvad det er og har aldrig smagt det.

6. Du er på et tidspunkt i dit liv kommet til at bede om en danskvand på en restaurant i udlandet.

7. Du drak dig fuld da du var 13, startede med at ryge da du var 14 og mistede din mødom da du var 15.

8. Du ved ikke en skid om sport, men når Danmark er til mesterskab så er du lige pludselig ekspert på de sociale medier.

9. Du går kun klædt i sort. Måske grå på en vild dag.

10. På solferien kan man enten finde dig rød som Johanne Schmidt i solen, eller med faktor 50 og solhat i skyggen.

11. Så snart temperaturen runder de 10 grader trækker du i shorts og t-shirt. Det er jo forår!

12. Du er helt overbevist om, at flygtningestrømmen er en muslimsk konspiration om at overtage Europa.

13. Du synes, at DR er vigtig, men får aldrig liiige selv betalt din licens.

14. Det kan godt være de siger, at stegt flæsk er Danmarks nationalret. Men du kan altså bedre lide kebab.

15. Du hader DSB.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Alt det du ikke ser på Instagram

Jeg har været en tur i min telefons dybe gemmer, for at finde nogle rigtig grimme billeder. Og tro mig, det fandt jeg.

Vi er så gode til at vise os selv fra vores pæneste side. Selvfølgelig. Hvorfor skulle man udstille sig selv dårligt?

Men nogle gange er det sundt at vise, at man ikke altid er lige så tjekket som på sine flotte Instagram-billeder. Derfor kan I her se 20 billeder af mig, som I bestemt ikke ville se på Instagram. God fornøjelse 😉

1 /1  En dag på sofaen med sodavand og Netflix, i hyggetøj og naturligvis uden make-up.

/2 På påskeferie i Italien med min mor og Adnan. Selfiestangen blev livligt brugt, og godt at vi tog mange billeder, for de blev bestemt ikke gode alle sammen…

/3 Mads og jeg da vi var søde, unge og nyforelskede. Sådan en kys ser sgu ikke altid hverken særligt sødt eller romantisk ud…

/4 På tur i zoo <32

/5 Mig og min bedste ven… Bland-selv-slik <3

/6 En uffateligt slidt dag med tømmermænd…

/7 Et slags ”muhahahaha”-grin den dag jeg blev student.

/8 En rask tur op i en lygtepæl i joggedrenge den dag valget blev udskrevet…3/9 Ufatteligt lækkert billede af Adnan og jeg med vores pressekort. Vi er liiidt stolte over at være i besiddelse af sådan ét. Nok lidt for meget.

/10 Rustur på studiet. Min gruppe havde temaet ”Reality”, og vi var derfor gået all-in som poptøser og fyre.

/11 På valgdagen snakkede jeg med en random fyr, som står til højre for hende på billedet, men som man ikke kan se. Vi var ret fulde (som man nok også kan se på mit tomme blik). Han var helt overbevist om, at hende på billedet var Johannne Schmidt-Nielsen, og vi skulle derfor have et billede med hende. Det var så overhoved ikke Johanne Schmidt-Nielsen…

/12 Meget rød og svedig efter en løbetur.4 /13 Mads der irriterer mig en dag jeg var syg.

/14 Meget rød i ansigtet på vej hjem fra træning.

/15 En dag jeg selv synes, at min røv så ret godt ud. Det skulle jeg selvfølgelig have et billede af.

/16 En Freja-Freja dag på sofaen med te, serier og ansigtsmaske.5/17 Omtrendt verdens bedste selfie på Radikale Venstres landsmøde. Hvad er det? 4 eller 5 hager?

/18 Til bloggerfredagsbar, hvor søde Karina tog et billede af mig. Ikke alle billederne var lige kønne…

/19 Mads skulle tage et billede af mig, da vi var i Vejle. Ikke alle billederne var lige kønne…

/20 En dag min mors kærestes hund og jeg sad og kiggede på min mors kæreste og Mads bære ting ned fra lejligheden. Vores opgave var at observere.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

15 tegn på, at du er ny borgerlig

nye borgerligeVi har fået et nyt opstillingsparat parti i Danmark. Nogen (*host* KU *host*) vælger at ønske dem tillykke ved at sammenligne dem med Danskernes Parti. Jeg vælger at ønske dem tillykke med denne lille svirper.

1. Du stjæler slik fra børn.

2. Du er bare SÅ træt af folk, der brokker sig i Politiken over hvor hårdt deres liv er. Men du skriver selv utallige facebookopdateringer om hvor hårdt det er at være alenemor med tre børn.

3. Du har ikke fattet, at ”snobberne” er en parodi. De fattige er sgu så kedelige!

4. Det eneste tidspunkt du tænker på andre end dig selv, er når du onanerer.Der tænker du på Pernille Vermund.

5. Det er dig der står bag halvdelen af det der bliver skrevet på Ekstra Bladets Nationen.

6. Hvis du får en gæst i dit hjem, som enten er vegetar, veganer, laktose-intolerent eller glutenallergiker – så kyler du dem ud igen.

7. Du ved faktisk ikke helt hvad det er du mener. Men indvandrene skal fandme ud!

8. Du bruger dit udseende til at fremme din politiske sag.

9. ”Et holdningsprogram? Nej, det har jeg ikke læst”.

10. Du stemmer primært på partiet, fordi du synes, at Pernille Vermund er lækker.

11. Du ser skatteopkrævning som tyveri og krænkelse af den private ejendomsret.

12. Du har tre billeder af dig selv og re-poster dem alle mindst en gang om ugen.

13. Du mener, at der findes et særligt sted i helvede til socialister, muslimer og Zenia Stampe.

14. Du synes, at Mogens Glistrup var en folkehelt.

15. Dit motto er: ”frihed, fædreland og fuck indvandrene.”

LÆS OGSÅ

15 tegn på, at du er socialist

15 tegn på, at du er alternativ

15 tegn på, at du er socialdemokrat

15 tegn på, at du er radikal

15 tegn på, at du er venstremand

15 tegn på, at du er konservativ

15 tegn på, at du er DF’er

15 tegn på, at du er liberal

Jeg arbejder i øvrigt stadig på ”15 tegn på, at du er kristendemokrat”. Foreslag modtages med kyshånd.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Det er okay at være pinlig

IMG_8443

I kender formentlig alle de der øjeblikke, hvor man slet ikke kan være i sin egen krop af ren flovhed. Det gør jeg i hvertfald. Faktisk synes jeg at pinlighed er en af de værste følelser man kan overhoved kan føle.

For en uge siden havde jeg en ret pinlig oplevelse. Jeg var på Ungdommens Folkemøde, som er et nyt årligt arrangement i Søndermarken for folkeskole- og gymnasieelever. Radikale Venstre havde en stand, som jeg havde en vagt i og derudover skulle jeg være med til at facilitere en workshop.

Det var en varm dag, så jeg havde en rigtig fin, kort hvid nederdel på med mange lag. Efter workshoppen gik jeg på toilettet. Det skulle gå lidt stærkt, da jeg skulle tilbage til teltet for at pakke sammen.

Jeg gik tilbage til teltet sammen med en anden pige. Cirka 10-15 meter fra toilettet blev jeg nærmest overfaldet bagfra. En pige og en dreng, som tydeligvis er lidt chokerede og flove på mine vegne, informerede mig om, at min nederdel ikke sad heeeelt som den skulle

Min nederdel havde simpelthen rullet sig op, og sad fast i mine underbukser. Så alle folk i Søndermarken havde frit udsyn til min bagdel.

Det sjove ved den oplevelse var, at jeg faktisk ikke rigtig syntes, at det var så pinligt. Ja, objektivt set var det virkelig flovt. Det var lige til et billede på Anders Hemmingsens instagram. Men jeg tænkte næsten mere på, hvor sjov en historie det egentlig var, end på at det var pinligt at folk havde set min numse.

Det er sgu okay at være lidt pinlig nogle gange. Jeg ved, at det er nemmere sagt end gjort, men jeg tror virkelig man skal embrace de pinlige situationer, i stedet for at skamme sig over dem. Man må grine lidt af sig selv, og huske på, at alle mennesker roder sig ud i pinlige situationer. Og så selvfølgelig fortælle alle de pinlige historier, så andre kan have det sjovt på ens bekostning 😛

Se en video om det mest pinlige øjeblik i mit liv HER, eller læs om tre pinlige situationer på min vogntur HER.

IMG_8438

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
Older posts