Mig og mine store ben

img_6500Jeg har store ben. Sådan har det altid været, og sådan vil det nok altid være, for det er bare den måde jeg er bygget på. De blev store da jeg startede med at ride, og har været det lige siden – og så har træningen selvfølgelig også sat skub i væksten.

Jeg har brugt jeg ved ikke hvor meget energi og tid på at være ked af mine ben. I 1.G gik jeg udelukkende i nederdele, fordi jeg forsøgte at skjule hvor store mine lår var. Jeg stod ofte foran spejlet og kiggede på, hvordan jeg kunne stå eller hvilket tøj jeg kunne gå i, for at mine ben så tyndere ud.

Jeg har enormt stærke ben, og det er jeg helt vildt glad for. Jeg er stolt af, at jeg har lagt flid i at blive stærk og kan kaste en veninde op på ryggen og squatte hende. Men jeg ved også godt, at det ikke er særligt feminint – og det kan egentlig godt gøre mig lidt ”ked af det” engang imellem.

Det er en smule paradoksalt, at noget man er glad for også kan gøre én ked af det. Men sådan tror jeg, at det er med mange ting. Til træning vil jeg gerne være stor og stærk, men når jeg skal have en lille fin kjole på, vil jeg faktisk helst bare være tynd og slap.

Men det kan man ikke, og derfor er man jo nødt til enten at ændre situationen eller acceptere den. Jeg er gladest når jeg er stærk, og derfor træner jeg. Jeg opbygger vildt hurtigt muskler, så der skal intet til, at jeg bliver stor. Jeg vil aldrig nogensinde blive spinkel, uanset hvor lidt jeg spiser og træner.

Så for mig er der intet andet for, end at acceptere den situation jeg er i og være glad for min krop som den er. Det er nemmere sagt end gjort, men jeg synes, at det bliver nemmere og nemmere. Jeg tror, at det der virkelig har gjort det nemmere for mig er, at jeg har en omgangskreds som har et rigtig sundt selvbillede.

Jeg har rigtig mange venner, som er enormt gode til at elske sig selv som de er. Som ikke går på alle mulige underlige kure, træner 100 gange om ugen og brokker sig over hvor tykke de er. Det smitter enormt positivt af på mig. Dengang jeg havde venner, der konstant lagde bikinibilleder på Instagram og brokkede sig over hvor tykke de var, selvom de var tyndere end mig – der fik jeg også et meget negativt selvbillede.

Dertil er Mads virkelig god til at sætte pris på min krop som den er. Han ville aldrig bede mig om at tabe mig, eller på anden måde lave om på mig selv. Jeg kan slet ikke forestille mig noget mere ubehageligt, end at have en kæreste, der ikke syntes, at man var god nok som man var.

Man får et meget bedre og bekymringsfrit liv, når man er i stand til at holde af sin krop som den er. Ikke betingelsesløst, for der vil altid være dage, hvor man føler sig klam og tyk. Men når man overordnet set er tilfreds med den måde, som man ser ud på. Det er nemt at sige ”elsk dig selv som du er”, men det er sværere at praktisere det.

Mit bedste råd er at omringe sig selv med mennesker, som accepterer din og deres egen krop som den er. Få en omgangskreds, hvor thigh gaps og bikini bridges ikke er et mål, og hvor der er plads til at spise en kæmpe stor burger på vej hjem fra byen. Sådan tror jeg, at man lærer at blive glad for sin krop.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Din vægt siger intet om din sundhed

3

På billederne i dette indlæg vejede jeg 70 kg. Det er det højeste jeg nogensinde har vejet. Men det var også den periode, hvor jeg var i mit livs bedste form.

Jeg styrketrænede cirka fem gange om ugen, og jeg har aldrig været så markeret i mit liv. Når jeg ser på billeder fra den periode tænker jeg ”shit en babe”.

Måske tre måneder efter dette billede blev taget tog jeg en pause fra træning. Jeg blev ved med at spise som jeg altid har gjort men tabte fem kilo og vejede pludselig 65. Dog med en noget mere slasket krop.

Læs også: Træning – Derfor stoppede jeg (og jaja, jeg er startet igen)

Min krop var både pænere og sundere da jeg vejede 70 kilo, end da jeg vejede 65. Men alligevel synes jeg altid, at jeg har en tendens til at sætte mål for mig selv om, at jeg skal tabe kilo. Måske det er fordi, at kilo er en enhed, som er så nem at måle.

Men det er også en måleenhed, der ikke giver mening. Særligt ikke når man dyrker en sport som crossfit som i høj grad er opbygning af muskler. Muskler vejer mere end fedt, så når du forbrænder fedt og opbygger muskler vil du automatisk komme til at veje mere.

Derfor giver det heller ikke mening at måle sin BMI. Du kan veje 80 kilo og være overvægtig, men du kan også veje 80 kilo og være et stort muskelbund. Det er BMI en alt for simpel udregningsmetode til at kunne tage højde for.

Derfor ejer jeg ikke en vægt, og har ikke vejet mig i over et halvt år. Det gør mig enormt demotiveret at stå på en vægt, og vægttab er ikke i sig selv et mål. Jeg vil gerne være stærk, markeret og relativt ”slank”. Men om jeg vejer 60,65 eller 70 kilo er egentlig ikke relevant.

Din vægt siger ikke nødvendigvis noget om din sundhed – det gør sammensætningen af muskler og fedt i din krop. Og det kan en almindelig badevægt ikke fortælle dig noget om.

1

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Tag tøjet af og kig dig selv i spejlet

Overskriften lyder måske både underlig og ”fræk”, men jeg mener det faktisk dybt alvorligt.

Jeg husker tydeligt dengang jeg ikke turde kigge mig selv i spejlet nøgen. Dengang mit hoved var fyldt med usikkerhed og selvhad. En følelse som kan æde én op indefra.

I mit barndomshjem havde vi et badekar i et af badeværelserne. Det stod til venstre i rummet og skråt overfor hang et spejl, som man næsten ikke kunne undgå at se sig selv i når man klædte sig af, eller når man hoppede i badet.

Alligevel forsøgte jeg altid febrilsk at undgå at kigge i spejlet. Jeg hadede at se min nøgne krop. Mine hofter var for brede og mine lår og numse for stor.

Det hele bundede nok i, at jeg var ret tidligt udviklet sammenlignet med mine veninder. De fleste af mine veninder var små og tynde, og havde ikke fået hverken hofter eller bryster endnu. Selvom jeg i princippet var stolt af, at jeg var ved at blive ”voksen”, så følte jeg mig stadig altid forkert.

Men jeg er blevet ældre, mere selvsikker og vigtigst af alt: mere kropsbevidst. Jeg tror bevidstheden om ens krop er et vigtigt step til at begynde at acceptere den som den er.

Og det er budskabet med det her indlæg. Kvinde kend din krop, kunne det også hedde. Men det havde sgu været lidt for cliché.

Jeg har et spejl ved siden af min seng. Jeg kigger mig i det hver dag, mens jeg er ved at tage tøj på. Ikke på den nær-studerende ”se, hvor meget fedt jeg har”-måden ej heller på den ”seksuelle” måde. Men bare som en anerkendelse af, at den er der, og at det er sådan jeg ser ud.

Det har gjort mig langt mere kropsbevidst. Jeg ved, hvordan min krop ser ud. Jeg ved, hvilket tøj der klæder den og jeg ved hvad der er pænt og hvad der er mindre pænt ved min krop. Jeg har lært at acceptere hvordan jeg ser ud. Ikke nødvendigvis knuselske hver en del af den, men lært at acceptere den krop jeg er i og holde af den.

Din krop forsvinder eller ændrer sig ikke af, at du ikke kigger på den. Tværtimod distancerer du dig fra den, og opbygger (tror jeg) et større selvhad. Hvis du tværtimod giver dig tid til at ”lære din krop at kende”, så bliver du mere selvbevidst, og så tror jeg faktisk også, at man har lettere ved at lære at acceptere hvordan man ser ud.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Hold nu op med at sammenligne dig selv med andre

img_4883

Vi kvinder sammenligner os konstant med andre kvinder. Hvem er pænest, sjovest eller klogest? Hvem har det bedste job eller den bedste uddannelse? Hvem har flest Instagram-følgere eller er sjovest på Snapchat?

Nogle gange gør vi det med et så negativt udgangspunkt, at vi kun kan tabe, og nogle gange gør vi det for at hæve os over andre. Men helt ærligt piger, begge ting er simpelthen for åndsvagt.

Jeg tror det vigtigste man skal husk på er, at man ikke kan sammenligne sig selv med andre. For det første fordi der er så ufatteligt mange ting du ikke ved om det menneske du sammenligner dig med.

Det kan godt være, at en pige har en flot Instagram-profil og er lækker modeltynd. Men måske kæmper hun en svær kamp med vægten, hvilket tager alt hendes energi, og måske bruger hun halvdelen af sit liv på Instagram, så der slet ikke er plads til meget andet.

Det kan også godt være, at hende den succesfulde med de gode karakterer og det fede job, i virkeligheden er hammer ulykkelig, fordi der aldrig har været plads til andet i hendes liv end hårdt arbejde?

Det kan også være, at hende der virker spejlblank, som du forsøger at hæve dig over, i virkeligheden er det sødeste menneske på hele jorden. Det kan godt være, at hun ikke er den hurtigste knallert på molen, men alle elsker at være omkring hende, fordi hun skaber skide god stemning.

Eller at hende den lidt tykke, i virkeligheden er enormt kreativ, klog og får en masse gode idéer, så hun i virkeligheden ender med at blive meget mere succesfuld end dig.

Jeg tror I forstår hvad det er jeg forsøger at skitsere. Uanset om du er ved at undergrave dig selv i processen om sætte en anden op på en piedestal, eller om du forsøger at hæve dig selv ved at nedgøre andre, så aner du reelt ikke hvad du taler om. Mennesket rummer så ufatteligt mange egenskaber, som man ikke uden videre kan rangordne.

Den anden årsag til, at du ikke kan sammenligne dig med andre er, at I ikke har det samme udgangspunkt. Hvis en pige eksempelvis er meget pænere end dig, så kan det skyldes, at hun bruger enormt mange penge og energi på at gøre sig pæn. Det kan være, at hun bruger en halv time om morgenen på make-up, og det kan være at hun jævnligt bruger penge på falske øjenvipper og negle eller fillers til læber og kindben. Ja, så er det da meget muligt, at hun er pænere end dig, hvis du ikke bruger penge eller tid på at gøre noget ud af dig selv (hvis man går efter det mere falske skønhedsideal, i hvertfald). Men du har formentlig brugt penge og tid på noget andet, som har gavnet dig – som hun ikke har.

Det kan også være, at du er meget mere fit end en anden kvinde. Men det kan skyldes, at hun ikke har tid grundet et meget krævende studie eller arbejde. Så det kan godt være, at du er i bedre fysisk form end hende. Men til gengæld kommer hun formentlig til at tjene det dobbelte af, hvad du kommer til at tjene.

Så min pointe er: lad nu vær med at sammenligne dig selv med andre. Du aner intet om de mennesker du sammenligner dig med, og I har slet ikke det samme udgangspunkt. Vær nu bare glad for, at du er den person du er, og arbejd på at blive den bedste udgave af dig selv.

Jeg synes også det er vigtigt at huske på, at hvis man har behov for at nedgøre andre for at hæve sig selv, så siger det mere om én, end det gør om den person man nedgør.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Den forunderlige menneskekrop

ADVARER: UPASSENDE OG LETTERE SKRÆMMENDE BILLEDE.

gravid

Ja, det er måske et lidt upassende billede at dele. Men jeg synes simpelthen det var så sjovt, at jeg var nødt til det.

I går var jeg i byen. I ved sådan en bytur der starter med tre retters mad, efterfølges af ti shots og sluttes af med en burger på vejen hjem.

Dette billede er taget klokken fem i nat, da jeg kom hjem fra byen. Jeg var simpelthen så udspilet, at jeg aldrig har oplevet noget lignende. Jeg spiler selvfølgelig maven ud alt hvad jeg overhoved kan på det her billede. Men alligevel – prøv lige at se hvor vildt det ser ud! Jeg ligner jo én der er højgravid.

Jeg deler det her pisse grimme billede både fordi jeg synes, at det er sjovt. Men også fordi jeg synes, at man skal turde dele nogle uflatterende ting af sig selv (Læs også: Alt det du ikke ser på Instagram).

Vi piger kører hinandens selvtillid helt i bund, når vi kun poster de billeder hvor make-upen er on fleek og vores ben ser ekstra tynde ud. Hver dag udsættes vi for photoshoppede piger i magasiner og hjemme-fortyndede piger på Instagram.

Men vi må for guds skyld ikke lade os narre. For det vi ser på Instagram er ikke hele sandheden. For 8 måneder siden delte jeg det her billede på Instagram. For sådan ser min krop også ud.

skaermbillede-2016-11-06-kl-13-29-54

Det betyder ikke, at hverken mit flotte, trænede instabillede eller mit falske gravidbillede ikke repræsenterer sandheden. For det gør de begge. De repræsenterer bare kun en lille del af sandheden.

For i virkeligheden er kroppen jo ufatteligt alsidig. Den ene dag kan man have meget lidt væske i kroppen og ens muskler er vildt markerede. Den næste dage kan man være fyldt af luft og være helt udspilet. Dertil skal man heller ikke underkende betydningen af lys og vinkel. På det første billede i indlægget står jeg i en vanvittigt dårlig vinkel, på det andet står jeg i en vanvittigt god vinkel.

Jeg siger ikke, at vi skal til at lægge grimme billeder ud af os selv på Instagram. Jeg forstår godt, hvorfor man gerne vil vise sig fra sin bedste side. Det vil jeg også gerne selv. Men vi skal bare ikke glemme, at Instagram ikke repræsenterer hele sandheden.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
Older posts