Boller med banan,spelt og skyr

IMG_7224Forleden fandt jeg et par bananer i køleskabet. De skulle selvfølgelig ikke gå til spilde, og derfor valgte jeg at lave et par lækre boller med spelt, banan og skyr. Et par rigtig radikale boller 😉 Den opskrift skal i naturligvis ikke snydes for.

Opskrift (til ca. 8 boller)

Det skal du bruge

ca. 0,5 l vand

25 gram gær

ca. 400 gram fuldkornsspeltmel

2 moste bananer

3 spsk. neutralt skyr

1 spsk. sesamfrø

1 tsk. salt

Sådan gør du 

Hæld vand i en skål, og tilsæt gær. Lad gæren opløse sig.

Tilsæt de resterende ingredienser til blandingen (undtagen sesamfrø)

Hæld eventuelt ekstra mel i. Men blandingen skal ikke være ”tør” og mulig at ælte. Det er meningen at den skal være ”smattet”.

Lad dejen hæve i en halv time.

Tænd ovnen på 180 grader.

Tag en bageplade med bagepapir i, og læg dejen i små ”klatter” med en ske på bagepapiret.

Drys dem med sesamfrø

Bag dem i ovnen i ca. 12 minutter.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Sunde pandekager uden sukker

IMG_7062 IMG_7072 IMG_7073I dag skal jeg først møde på studiet klokken tolv. Det har givet mig massere af tid til at lave en lidt lækrere morgenmad, end det skyr eller havregrød jeg som regel spiser.

Så jeg lavede mig nogle  sunde bananpandekager – helt uden sukker. Indrømmet – almindelige pandekager smager en milliard gange bedre, men man må jo lide for skønheden. Okay, at kalde det at spise bananpandekager for at lide, er måske også lidt en overdrivelse.. Men altså.

Jeg spiste dem med nogle skiver jordbær til, og det var lækkert! Man kan også putte nogle stykker mørk chokolade i, så bliver det rigtig lækkert. Disse pandekager er selvfølgelig ikke helt sunde. Der er jo en del frugtsukker i. Men det er i hvertfald MEGET bedre end almindelige pandekager.

Opskrift

Du skal bruge

2 modne bananer

2 æg

0,5 dl. speltmel

 

Så blander du bare alle ingredienserne, og steger dem på en pandekage i lidt smeltet smør. Vupti – så har du lækre og sunde bananpandekager 🙂

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Min hverdagsmorgenmad

IMG_6294Godmorgen kære læsere! Jeg håber, at I har sovet godt. I anledning af ”projekt lev sundt”, tænkte jeg, at jeg ville skrive lidt om min hverdagsmorgenmad.

For mig er nøgleordet for hverdagsmorgenmad enkelhed. Jeg har simpelthen ikke overskuddet til at så og lave alverdens fancy ting om morgenen, jeg skal bare have noget mad, og gerne noget der kan mætte mig i hvertfald i nogle timer.

Min hverdagsmorgenmad har bestået af pretty much the same de sidste to år. En variation mellem havregrød med rosiner, og skyr med bær og müsli. Det er verdens nemmeste morgenmad, det er super sundt og så smager det himmelsk!

Det kan godt være, at havregrød er fattigmandsføde… Men det er fandme undervurderet!IMG_6257

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal