Sådan gør du træning sjovt

img_8143For mange er træning en sur pligt. Noget som man udelukkende gør for at komme nærmere den uopnåelige ”bikinikrop”. Men sådan behøver det ikke at være.

I min optik skal træning være sjovt. Jeg må være ærlig at sige, at jeg hverken træner for en pænere krop eller for sundhed. Jeg træner fordi, at jeg har det godt når jeg træner og fordi jeg rent faktisk synes, at det er sjovt. Jeg har selvfølgelig også dage, hvor jeg hellere vil ligge på sofaen, men for det meste glæder jeg mig faktisk til at træne.

Den følelse tror jeg, at de fleste kan få. Det handler bare om at gøre nogle små ting, som gør træning sjovt. Her kommer jeg med nogle tips til, hvordan du kan gøre træning sjovt 🙂

Find en sportsgren, som du synes er sjov

Mange begår den fejl, at de tænker ”jeg vil gerne begynde at træne”, og så begynder de enten at løbe eller melde sig ind i et fitnesscenter, fordi det ligesom er det mest almindelige. Men måske synes de faktisk, at det er røvkedeligt at løbe eller at et fitnesscenter er helt vildt uinspirerende. Så stopper de efter et par måneder og konkluderer, at det der træning ikke er noget for dem.

Men, at du ikke synes, at et fitnesscenter eller at løbe er sjovt betyder ikke, at træning ikke er noget for dig. Du har formentlig bare ikke fundet den træningsform, som passer lige præcis til dig.

Der er jo mange forskellige måder, man kan få motion på. Du kan eksempelvis gå lange ture? Eller måske bare gå til arbejde? Du kan spille badminton eller tennis med dine veninder en gang om ugen? Du kan starte til crossfit, hvor der er lidt mere holdånd og variation end i et fitnesscenter? Du kan starte til dans – måske med din kæreste?

Prøv nogle forskellige ting af, og find det, der passer til dig. Så vil du formentlig være langt mere motiveret på den lange bane.

Træn med nogen

Jeg har brugt mange år alene i et fitnesscenter, før det gik op for mig, at jeg faktisk rigtig godt kan lide at træne med andre. På den måde gør man træning til noget socialt, og så er det bare lidt sjovere. Det er også nemmere at stå op klokken halv seks uden at snooze, hvis man ved, at der står nogen og venter på én.

Personligt synes jeg faktisk ikke, at det gør den store forskel, hvilket niveau ens træningspartner er på. Jeg har både trænet med nogen der er dårligere, bedre eller på samme niveau som jeg selv. Når jeg træner med nogen der er dårligere, agerer jeg coach – og det lærer jeg også selv noget af. Når jeg træner med nogen der er bedre, lærer jeg noget nyt.

Jeg træner hver tirsdag morgen med Emilie fra mit studie. Hun har meget bedre kondition end mig, til gengæld er jeg stærkere end hende. Vi har forskellige styrker, så derfor kan vi også presse hinanden på forskellige ting. Det synes jeg fungerer rigtig godt.

Køb noget lækkert træningstøj

Jeg har altid lidt ondt i pengepungen, når jeg køber træningstøj. Jeg synes det er virkelig dyrt og jeg tænker altid ”hallo, jeg skal jo bare op og svede i det? Så er det vel ligegyldigt, hvordan jeg ser ud”.

Men jeg har alligevel fundet ud af, at jeg faktisk bliver motiveret af, at jeg synes jeg ser OK ud når jeg træner. Så invester i noget tøj, som du synes er fedt at have på. Så bliver det lidt sjovere 🙂

Hør podcast!

Når jeg engang i mellem løber en tur, er det nemmere for mig at komme afsted, hvis jeg ved, at jeg skal høre en fed podcast på turen. Det er ligesom en lille ”treat”, og så tænker man også på noget andet undervejs, end hvor hårdt løbeturen er.

Jeg hører blandt andet Mads og Monopolet, Det vi taler om, Anders og Anders Podcast, Fit Living Podcast mm.

Sæt mål for dig selv

Træning bliver ofte sjovere, hvis du har nogle mål at nå. Det kan både være lange og kortsigtede mål. Man kan selvfølgelig sætte sig mål om at komme op eller ned i vægt, alt efter om man er ved at øge muskelmasse eller forbrænde fedt. Men det synes jeg personligt er lidt demotiverende mål. Og så har det i øvrigt også langt mere med din kost end din træning at gøre.

Jeg kan godt lide at sætte mål for ting jeg gerne vil kunne. Jeg har eksempelvis et langsigtet mål om, at jeg gerne vil kunne lave kipping pull-ups. Af mere kortsigtede, vil jeg gerne kunne squatte 5 x 70 kilo.

Du kan også sætte mål for, hvor hurtigt du kan løbe 5 kilometer, ro 1 kilometer el.

Jeg bruger selv appen ”SugarWod”, som er en crossfit app, hvor du kan indtaste dine resultater fra dagens træning. Så kan du også holde øje med dine egne personlige rekorder i forskellige øvelser. Det er ret fedt, fordi du kan se en udvikling.

Til løb kan jeg anbefale Endomondo-appen, hvor du kan se hvor langt og hvor hurtigt du har løbet mm.

For mange hjælper det også at træne op til noget. Det kan eksempelvis være et Triathlon, Marathon, Nordic Race el.

Giv dig selv en treat

For nogen kan det hjælpe at love sig selv en lille treat efter, at de har trænet. På den måde er det nemmere at komme afsted, fordi man ved, at der venter en noget nice bagefter.

Det kan eksempelvis være et langt varmt bad, at se et afsnit af en fed serie eller måske at spise noget lækkert?

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Jeg er overvægtig, åbenbart

img_9337

Forleden gav min mor mig en vægt. Sådan én af dem, der kan måle kropsfedt, muskelmasse og vand i kroppen. Selvfølgelig med en lille hentydning til, at jeg har taget lidt på – som man jo gør, når man flytter hjemmefra.

I dag stillede jeg mig på vægten for første gang, og jeg fik mig noget af et chok. Jeg havde selvfølgelig forudset, at jeg har taget på. Men jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det var så meget. Jeg er nemlig taget fucking 7 kilo på. Sidst jeg vejede mig, hvilket nok er omkring et år siden, vejede jeg 68 kilo. Nu vejer jeg faktisk 75 kilo, hvilket jeg aldrig havde forestillet mig, at jeg skulle komme til at veje.

Jeg troede, at min muskelmasse var høj. Jeg er stærk og har store tydelige muskler, men nej, det lå faktisk kun lige præcis i ”normal”, med røven hængende mod lav, og min kropsfedt var bare høj. Det eneste jeg kunne klappe mig selv på skuldrene over, var min mængde af væske, som var som den skulle. Men hvad fanden betyder det også, og who cares. Min BMI, som er et måleredskab jeg ellers hader, kaldte mig overvægtig. Dog på grænsen til normal.

Læs også: Mig og mine store ben

Og så begyndte jeg at græde. Nok mest af chokket over, at jeg havde taget så meget på, men mest fordi mit selvbillede fuldstændig krakelerede.

Jeg har altid set mig selv som en almindeligstørrelse, trænet og stærk pige. Men vægtens tal sagde noget andet, og det gjorde mig sgu ked af det.

Jeg havde aldrig stolet på vægten, hvis det bare var en almindelig vægt. For et tal, siger ingenting om ens sundhed. Men det gør kropsfedt og muskelmasse til gengæld, og at de ikke er ”som de skal være”, det kan jeg ikke løbe fra. Det skal dog siges, at jeg lige nu er på min menstruations første dag, så jeg går stadig med håbet på, at jeg måske er bare et enkelt kilo mindre i næste uge.

Det latterlige er, at når jeg ser mig selv i spejlet, så er jeg tilfreds. Jo, jeg kunne da godt blive lidt smallere hist og her, men overordnet er jeg glad. Generelt synes jeg også, at de flotteste piger er dem med fyldige lår, brede hofter og stor numse og bryster.

Læs også: Din vægt siger intet om din sundhed

Jeg har altid været fortaler for, at vægt ikke betyder noget, og at det er det man ser i spejlet og hvorvidt man er tilfreds, der er vigtigt. Men som det jo ofte er, så er det svært at efterleve sine egne gode råd. For jeg  kan alligevel ikke slippe ordet ”overvægtig”. Det prædikat kan jeg simpelthen ikke have på mig, også selvom jeg virkelig ikke selv synes, at jeg er overvægtig.

Egentlig synes jeg også, at der er noget lidt galt med verden, hvis man ser sådan én som mig som ”overvægtig”. Jeg er stærk og i god form, og jeg kan lukke mine bukser uden der svømmer en delle over #succes.

Jeg er så heldig at have nogle meget søde veninder, som jeg skrev til i morges, da jeg var lidt ked af det. En af dem mindede mig om Hella Joofs meget kloge ord: ”Du må ikke tale grimt til og om din krop. Så bliver den ked af det, og så strammer den om sjælen.”. Og hvor er det rigtigt. Så nu vil jeg fortsat være glad for min krop, også selvom der måske er kommet lidt mere af den. Og så vil jeg prøve at finde ud af, hvordan jeg kan omlægge min livsstil på en fornuftig måde, så jeg ikke pludselig ligner en, der har spist hende der engang var mig.

Læs også: Om at være en stor pige

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

”Hvorfor spiste jeg dog det slik i går?”

skaermbillede-2017-03-09-kl-09-59-54

… Sådan tænkte jeg i morges, da jeg i omklædningsrummet stod og kiggede på min lidt oppustede mave. I går aftes spiste jeg nemlig lidt bland-selv-slik, som er min helt store svaghed.

Lige inden jeg tager beslutningen om at gå ned og købe slik er der næsten intet i verden der kunne være vigtigere, og der er ingen tvivl om, at det skal jeg bare have. Dagen efter, eller ofte faktisk allerede når jeg går i seng samme aften tænker jeg ’’hvorfor skulle du dog også spise det slik?’’.

Det er simpelthen en latterlig måde at tænke på. Hvis du har spist noget og været glad mens du spiste det, så må du stå ved det. Og så må man sige til sig selv: ’’Ja, jeg spiste det slik. Det gjorde jeg, fordi jeg havde lyst. Og jeg fucking nød det!’’.

Og man skal sgu have lov til at spise noget slik og nyde det, uden at få dårlig samvittighed. Ellers måtte man have ladet vær med at spise det i første omgang.

Det er så latterligt, for man kan faktisk gøre det at spise noget usundt til en mere negativ oplevelse, end en positiv, fordi man lader sig selv føle skammen bagefter.

Jeg tror, at man skal prøve at skyde skammen væk. Både ved at fortælle sig selv, at det altså er okay at spise noget usundt. Men også ved at tænke, at så må man jo bare spise lidt sundere i morgen, i stedet for at skamme sig over noget man har spist i dag. For det kan man alligevel ikke ændre.

Livet er for kort til dårlig samvittighed.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Jeg er begyndt at løbe!

img_4910

I går var jeg oppe og forsvare den opgave, som jeg har brugt 2,5 uge på at skrive sammen med to andre piger fra studiet. Vi har udarbejdet en kommunikationsstrategi for Det Konservative Folkeparti, i fagene Research og Formidling og Kommunikation. Opgaven og det mundtlige forsvar udgjorde i alt 20 ECTS-point, så det er sgu ikke for sjov 😛 Vi gik op og fik 10 i begge fag. Det er jeg faktisk fint tilfreds med – selvom man selvfølgelig altid helst vil have 12 😉

Den eksamen betyder enden på mit andet semester. Nu har jeg ferie fra studiet, indtil jeg d. 6. Februar starter på praktik hos Advice.

Læs også: Jeg har fået praktikplads!!!

Det betyder, at jeg mister noget motion. Det seneste år har jeg cyklet 7 kilometer frem og tilbage fra studiet hver dag. Advice ligger nemlig lige rundt om hjørnet fra mig. Selvom 14 kilometer ikke er meget, så gør det alligevel en forskel på motionskontoen.

Så jeg måtte finde et alternativ. Jeg træner stadig crossfit mindst to gange om ugen, men jeg tror det er urealistisk at sætte forventningerne op på det punkt. Når man kommer hjem tidligst kl. 17 hver dag er det ikke hård træning man har aller mest lyst til.

Derfor er jeg begyndt at løbe to morgener om ugen. Indtil videre går det faktisk rigtig fint. Jeg er virkelig ikke den store løber og jeg synes faktisk også, at det er ret kedeligt. Men jeg har det altid rigtig godt når jeg kommer tilbage, så jeg håber, at jeg kan holde det! Det bliver uden tvivl også lettere, når det bliver lyst udenfor.

Jeg tror, at det er farligt at sætte alt for høje ambitioner. Derfor har jeg blot i sigte at løbe mellem 2,5 og 4,5 kilometer. Det er lige til at overskue.

Jeg har gjort det de sidste 2-3 uger, og det har været fint. Engang i mellem er det lidt hårdt at komme afsted, men når jeg kommer hjem er jeg altid glad for, at jeg gjorde det. Generelt synes jeg, at det er fedt at træne om morgenen. Så har man god samvittighed resten af dagen.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Din vægt siger intet om din sundhed

3

På billederne i dette indlæg vejede jeg 70 kg. Det er det højeste jeg nogensinde har vejet. Men det var også den periode, hvor jeg var i mit livs bedste form.

Jeg styrketrænede cirka fem gange om ugen, og jeg har aldrig været så markeret i mit liv. Når jeg ser på billeder fra den periode tænker jeg ”shit en babe”.

Måske tre måneder efter dette billede blev taget tog jeg en pause fra træning. Jeg blev ved med at spise som jeg altid har gjort men tabte fem kilo og vejede pludselig 65. Dog med en noget mere slasket krop.

Læs også: Træning – Derfor stoppede jeg (og jaja, jeg er startet igen)

Min krop var både pænere og sundere da jeg vejede 70 kilo, end da jeg vejede 65. Men alligevel synes jeg altid, at jeg har en tendens til at sætte mål for mig selv om, at jeg skal tabe kilo. Måske det er fordi, at kilo er en enhed, som er så nem at måle.

Men det er også en måleenhed, der ikke giver mening. Særligt ikke når man dyrker en sport som crossfit som i høj grad er opbygning af muskler. Muskler vejer mere end fedt, så når du forbrænder fedt og opbygger muskler vil du automatisk komme til at veje mere.

Derfor giver det heller ikke mening at måle sin BMI. Du kan veje 80 kilo og være overvægtig, men du kan også veje 80 kilo og være et stort muskelbund. Det er BMI en alt for simpel udregningsmetode til at kunne tage højde for.

Derfor ejer jeg ikke en vægt, og har ikke vejet mig i over et halvt år. Det gør mig enormt demotiveret at stå på en vægt, og vægttab er ikke i sig selv et mål. Jeg vil gerne være stærk, markeret og relativt ”slank”. Men om jeg vejer 60,65 eller 70 kilo er egentlig ikke relevant.

Din vægt siger ikke nødvendigvis noget om din sundhed – det gør sammensætningen af muskler og fedt i din krop. Og det kan en almindelig badevægt ikke fortælle dig noget om.

1

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
Older posts