Styrk forsvaret

I det forgangne år er der blevet stillet en del pacifistiske resolutioner i Radikal Ungdoms hovedbestyrelse. En resolution er et stykke politik som man diskuterer, og derefter stemmer om, hvorvidt skal være organisationens politik.

Der er blevet stillet resolutioner, som vil forbyde atomvåben, resolutioner som vil melde Danmark ud af NATO og diskussioner om nedrustning af det danske militær. Jeg kunne ikke være mere uenig.

Jeg tror, at de fleste mennesker kan blive enige om, at en verden uden krig ville være en bedre verden. En verden, hvor man ikke havde brug for et forsvar, ikke havde brug for atomvåben og en verden hvor man ikke havde brug for militære alliancer. Men den verden eksisterer desværre ikke.

Hvad ville der ske, hvis FN forbød atomvåben? Ville alle bare destruere deres atomvåben, og så fandtes atomvåben ikke mere? Nej, det tror jeg desværre ikke. Jeg tror, at de ”gode” lande ville destruere deres atomvåben, og slyngelstater ville beholde deres. Det ville skabe en utroligt farlig magtbalance i verden, hvor lande som eksempelvis Nord Korea havde en farlig magt over vesten. Og det ønsker jeg virkelig ikke. Så kan man sagtens have visioner for en bedre verden, men jeg tror bare ikke på, at et forbud mod atomvåben skaber en bedre verden, desværre.

Hvad ville der ske hvis Danmark meldte sig ud af NATO? Vi ville stå mutters alene, uden en militær alliance – medmindre vi indgår en ny, selvfølgelig. Selvom truslerne på nuværende tidspunkt er få, så kan man aldrig forudse hvilke internationale gnidninger der vil opstå i fremtiden. Derfor tror jeg, at det er en meget dårlig idé for et lille land som Danmark at stå mutters alene.

Og netop fordi NATO er så vigtigt for Danmark, bør vi opruste vores militær. Da Danmark meldte sig ind i NATO forpligtigede vi os, på lige fod med alle andre, til at bruge 2% af vores BNP på militær. Det danske forsvar svarer til 1,2% af vores BNP. Helt principelt mener jeg, at man skal overholde sine aftaler. Hvis vi forventer, at NATO forsvarer os, såfremt vi bliver angrebet – så skal vi da også betale vores andel af gildet?

Heldigvis faldt de pacifistiske resolutioner, undtagen den om atomvåben, anden gang den blev stillet. Men jeg synes sgu, at det er fedt at være i en organisation, hvor den slags bliver diskuteret. Hvor det politiske spektrum er så bredt, at der er plads til den slags diskussioner. Hvor der er plads til uenighed.

Selvfølgelig er det vigtigt at være idealistisk og visionær. Men det skal altså også kunne lade sig gøre i virkeligheden.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

I Marokko må kvinder ikke ryge på gaden

euro-arab

I går kom jeg hjem efter seks dage i Haag, hvor fire af dem gik med deltagelse i et seminar om flygtningekrisen. I seminaret deltog repræsentanter fra ungdomspartier fra Sverige, Holland, Storbritannien, Østrig, Marokko, Libanon, Tunesien, Jordan og naturligvis Danmark.

Jeg havde været meget nysgerrig på at møde især deltagerne fra MENA-regionen (Mellemøsten og Nordafrika). Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg kender meget få mennesker der er født og opvokset i MENA-regionen. I Danmark er der ufatteligt mange fordomme og forventninger til, hvordan et liv i eksempelvis Mellemøsten er. Og jeg ville gerne vide, om de holdte stik.

Jeg havde forventet at møde små-konservative mænd, og kvinder med tørklæde. Det mødte jeg ikke. Jeg mødte i stedet en flok, primært udgjort af kvinder, som bar præcis det samme tøj, som vi gør i Europa og som ikke praktiserede nogen religion. De drak alkohol og røg cigaretter, og det gjorde alle deres venner derhjemme også. Ja faktisk så mindede deres liv til forveksling utroligt meget om vores.

Selvfølgelig er de ikke nødvendigvis repræsentative for deres land. Eftersom de alle var medlemmer af liberale partier, tilhører de helt klart den mere ’’frie’’ del af MENA-regionen. Men jeg synes alligevel, at det er interessant, at nogle af dem vi danskere er så bange for, faktisk minder utroligt meget om os selv.

Det var super interessant at møde nogle af de mennesker, som forhåbentlig skal være med til at liberalisere MENA-regionen. For hold nu op, hvor er der langt. Jeg snakkede med en sød pige der kom fra Marokko. Hun fortalte, at i Marokko må kvinder ikke ryge på gaden – men det må mænd godt. Jeg burde nok ikke være overrasket, men det var jeg. Tænk at dine individuelle frihedsrettigheder er så afgjort af, hvilket køn du har. Når man kommer fra frie og ligestillede Skandinavien er det svært at forholde sig til. Hun fortalte også, at hvis en kvinde gjorde det alligevel, så ville hun blive chikaneret til hun holdte op, og at hvis en feministisk aktivist gjorde det, så kunne hun blive smidt i fængsel.

Men jeg blev lidt udfordret på mit billede af en fri kvinde. For selvom kvinderne på seminaret var stærke, kloge, politiske og frigjorte, så var der én ting som forstyrrede mit billede af dem. Den førnævnte pige fra Marokko, havde nemlig en forlovet, som var rejst med til Holland. I stedet for at bo på hostelet med os andre, så boede hun i en lejlighed med ham. En aften mødte vi ham, og jeg vurderede, at han var over dobbelt så gammel som hende.

Det er lidt svært. For på den ene side er det da super romantisk, at han er taget med. Det kunne mange danskere da også finde på. På den anden side kan det godt virke en smule ’’kontrollerende’’. For selvom jeg eksempelvis elsker min kæreste meget højt, så synes jeg da også at det er fedt at rejse uden ham -og en del af det at være to separate frie mennesker i et parforhold. Dertil er det da ganske liberalt, at man er sammen med den man har lyst til uanset alder. Men på den anden side lever det også bare virkelig op til fordommen om ’’undertrykte arabiske kvinder’’, at de finder sammen med en gammel mand og bliver forlovet tidligt – fordi familien forventer det.

Flere af de andre piger var også enten gift eller forlovet, på trods af at de var ret unge. Men det tror jeg egentlig ikke er et tegn på undertrykkelse, men blot et tegn på en anden kultur.

Jeg tror, at de arabiske lande er længere i deres liberalisering end mange danskere tror. De lever et liv som minder ufatteligt meget om vores, når man ser bort fra, at de lever i lande som har stor mangel på økonomiske ressourcer, demokrati og ligestilling. Og så tror jeg, at der findes ufatteligt mange måder at være en frigjort kvinde på.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Farvel for en stund, Danmark

jetsetterSom I kan se på billedet, var jeg jo lidt af en jetsetter som barn. Og en gang jetsetter – altid jetsetter. Så lige nu er jeg på vej til Holland, for at deltage i et seminar i Haag.

Det er måske lidt overkill at kalde mig jetsetter. For jeg har faktisk ikke været udenfor Danmark i over et år. Lige bortset fra da jeg lige snittede Sverige på vejen til Bornholm eller da jeg kørte til Tyskland for at handle billige bajere – men det tæller ligesom ikke rigtigt.

Men nu skal det være! Lige nu er jeg på vej til Haag for at deltage i Euro – Arab Seminar, som er et fire-dags seminar om asyludfordringen med fem europæiske ungdomspartier og fem ungdomspartier fra MENA-regionen (Mellemøsten og Nordafrika). Sammen skal vi identificere udfordringen, vidensdele og forhåbentligt komme med nytænkende løsninger.

Jeg fik rollen som delegationsleder da jeg jo er Integration- og Udlændingeordfører i Radikal Ungdom. Vi skal i alt fire afsted fra Danmark, og jeg tror det bliver pisse fedt. Det er virkelig nogle skønne mennesker der skal med, og det gør jo uden tvivl turen federe!

Vi skal være afsted i seks dage i alt, så jeg kommer først hjem på tirsdag. Vi kommer dagen før seminarets officielle start og tager hjem dagen efter. Vi skal bo på et hostel, hvor jeg har fået arrangeret at vi fire danskere bor sammen. Det er sgu meget rart at bo sammen med nogen man kender, og kunne slappe lidt af og bare snakke dansk på værelset.

I skal nok få en update når jeg har fået taget nogle billeder, er faldet godt på plads og har fået fanget mig noget internet. Hav det godt så længe <3

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Radikal Ungdom landsmøde 2016

talerstolSå er jeg endeligt ved at komme ovenpå igen efter et helt fantastisk landsmøde i Radikal Ungdom. Jeg kom hjem lidt i seks i går, hvorefter Mads hentede pizza. Jeg spiste og så lidt fjernsyn, hvorefter jeg pladask faldt om lidt i otte. Jeg vågnede igen klokken ti, lidt nervøs for, om jeg nu også ville kunne sove resten af natten. Men det kunne jeg heldigvis godt. Så nu har jeg sammenlagt få 10 timers søvn, hvilket er den eneste rigtige måde at komme sig ovenpå et landsmøde.

Landsmødet er den højeste instans i Radikal Ungdom. Det er et årligt møde, hvor man vedtager politik og laver ændringer i foreningens vedtægter. Man godkender budget og måske vigtigst af alt, så vælger man foreningens formandsskab, forretningsudvalg, politisk udvalg (hvor jeg sidder) og hovedbestyrelsesformandsskabet.

Jeg genopstillede naturligvis som Integration- og Udlændingeordfører, hvilket er en post jeg nu har siddet på et år. Jeg vågnede op søndag morgen med vanvittige tømmermænd og tænkte ”hvad fanden skal jeg sige på talerstolen”. Jeg fik skrevet en sjov, politisk og selvironisk tale, som jeg faktisk blev ret tilfreds med. Den kan I læse her:

tale

Derudover er landsmødet selvfølgelig fyldt med gak og løjer. Vi har en fodboldturnering mellem lokalforeningerne, som Radikal Ungdom Århus vandt. Jeg var ikke med. Primært fordi jeg er pisse dårlig til fodbold, men også lidt fordi, at jeg på trods af at jeg stadig er medlem af Radikal Ungdom Nordkøbenhavn, ikke rigtigt kommer i min lokalforening. Det skyldes, at jeg har siddet som næstformand et år og formand to år, hvilket nok gjorde mig liiidt træt af lokalforeningsarbejde. Og så er jeg også flyttet fra området.

14859743_10211152392626092_7173847948338568083_o

Og så er der selvfølgelig fest! Både fredag og lørdag. Jeg gik tidligt i seng fredag, da jeg simpelthen ikke længere kan holde til at drikke to dage i træk, og lørdag er ligesom den store fest. Det er også bare rart ikke at have tømmermænd, når man skal sidde en hel dag i en mødesal.

img_2103 Men lørdag gik jeg selvfølgelig amok. Der havde vi stor gallamiddag, som vi plejer. Jeg var selvfølgelig gallapartner med Adnan, som altid, og vi havde en fest! Adnan, Jeppe og jeg delte tre flasker vin til middagen, og jeg glemte fuldstændig at spise. Det er lidt en ond cirkel. For alkohol gør mig mæt, og så glemmer jeg at spise. Men det at jeg ikke spiser, gør mig bare fuld. Så jeg var totalt flyvende, og dansede det meste af aftenen.

Til gallamiddagen havde vi, traditionen tro, besøg fra moderpartiet, andre ungdomspartier samt søsterpartier i andre lande. Venstres Ungdom havde taget en lille sang med der gik på ”jeg en gård mig bygge vil”. Et lille vers handlede om mig, og det var sgu egentlig meget sjovt.

vers

Jeg er glad, træt og tilfreds efter en rigtig dejlig weekend. Jeg vil virkelig varmt anbefale enhver at deltage i et politisk landsmøde. Det er et fantastisk åndsfællesskab, og en virkelig hyggelig weekend!

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Tid til årets fest!

aarets-fest

Halløjsa skønne læsere!

Nu er det endeligt blevet tid til årets fest – nemlig Radikal Ungdoms Landsmøde.

Jeg må indrømme, at begejstringen og sommerfuglene i maven har ladt vente på sig i år. De seneste fire år, har jeg tænkt på det og glædet mig næsten en måned op til landsmødet. Men det har jeg faktisk ikke i år.

Er det fordi jeg nyder at være politisk aktiv mindre? Nej det tror jeg ikke. Men man glæder sig nok bare mindre til ting, femte gang man oplever det.

Men nu sidder jeg her i salen. Marianne Jelved holder tale, og der er en masse gode folk omkring mig. Og så kan man da ikke være andet end glad og fuld af forventning!

I denne weekend skal vi diskutere en masse politik, drikke et hundrede bajere og så skal jeg forhåbentligt genvælges som ordfører for integration- og udlændinge, med vanvittigt mange tømmermænd, på søndag.

Så god weekend til Jer <3 Selvom den nok ikke bliver lige så fed som min. hæhæ.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
Older posts