Hårdere straffe virker ikke

Som jeg tidligere har skrevet, var der Skolevalg i sidste uge. Til skolevalget var der tyve mærkesager der skulle debateres, og en af dem var om der skal indføres hårdere straffe for personlig kriminalitet. Med personfarlig kriminalitet forståes eksempelvis vold og voldtægt.

Læs også: SKOLEVALG

Jeg forstår virkelig godt, hvorfor man synes, at folk der eksempelvis har begået voldtægt bør låses inde for evigt og altid. Men realiteten er bare, at hårdere straffe ikke virker. Det var ikke det de blå partier fremlagde i sidste uge, men det er rigtigt.

Justitsministeriet har udgivet en rapport der siger, at det simpelthen ikke har nogen gavnlig effekt at hæve straffene. Det skaber ikke mindre kriminalitet! Generelt kan man se, at folk i lande som Danmark og Norge, hvor straffene er lave, bliver mindre kriminelle og kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet efter afsonet straf, sammenlignet med lande som Storbrittanien og USA, hvor straffene er hårde.

Jeg ved ikke med Jer. Men hvis jeg var blevet udsat for en form for overgreb, så ville jeg hellere have, at min voldsmand ikke gik ud og gjorde det igen, end at jeg fik min hævn og vedkommende skulle rådne op i et fængsel.

Derfor bør vi, hvis man spørger mig, fokusere langt mere på resocialisering, fremfor hårdere straffe.

Man skal også huske på, at det er dommere og ikke politikere der beslutter straffes længde. Politikerne fastsætter blot en strafferamme. En strafferamme er den ramme, som en straf kan være indenfor. Strafferammen for voldtægt er 8 år, og 12 år i grove tilfælde. Alligevel dømmes de fleste voldtægter med VÆSENTLIGT mindre. Hvorfor skal I virkelig ikke spørge mig om, for jeg er ikke jurist. Men jeg vil for altid værne om magtens tredeling, så hvordan dommerne agerer indenfor strafferammen, det skal politikere ikke blande sig i.

Jeg synes, at det er fuldstændig åndsvagt at sætte straffene op, når vi ved at det ikke har en gavnlig effekt. Jeg synes, at vi skal have offeret i centrum – og det har vi da ved at sikre, at der ikke kommer flere ofre.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

SKOLEVALG

1

Mens størstedelen af de danske bloggere har rendt rundt til modeshows de seneste dage, har jeg rendt rundt til debatter. Fra mandag til onsdag deltog jeg i fem debatter på folkeskoler i København, Frederiksberg og Gentofte.

I de sidste tre uger har der nemlig været skolevalg på de danske folkeskoler. I denne uge har vi ungdomspartier deltaget i over 300 debatter rundt omkring i landet på kun tre dage. Det har været pisse sjovt og pisse hårdt.

Der er i samarbejde mellem Dansk Ungdoms Fællesråd og ungdomspartierne valgt 20 mærkesager, som eleverne skulle sætte sig ind i, lave kampagner på og som vi skulle debattere til debatterne. Nogle af de populære var blandt andet ”Danmark skal tage flere flygtninge”, ”Kortere skoledag” og ”Hårdere straffe for personfarlig kriminalitet”.

Noget af det fedeste ved skolevalget er, at man møder virkelig mange nye mennesker. Man møder en masse andre politisk aktive og en masse engagerede skolelever, og det er enormt motiverende. Og så er det vildt hyggeligt at være i debat med nogle af de mennesker, som man kender i forvejen. Jeg blev tværet af min veninde Laura på en skole ude i Gentofte (hun var også pisse god), og så fik jeg lov til at tvære en masse af mine venner i København.

2I går var der valgaften og DR3 dækkede aftenen med Monte Carlo-drengene som værter. Ungdomspartierne var repræsenterede til valgfesten på Christiansborg, som vi også var til skolevalget for to år siden.

Det er lidt en mærkelig aften, fordi det er den vildeste pseudofest. Man er der primært fordi, at DR skal lave dækbilleder, men der sker ikke en rygende fis. Man står bare og venter på valgresultater, og man må ikke engang drikke alkohol.

Resultatet kom, og det var faktisk rigtig fint. Vi fik 11,4% af stemmerne, hvilket er noget højere end hvad Radikale Venstre fik til sidste folketingsvalg. Det sjove er også, at man kan gå ind og se resultaterne på de enkelte skoler man har været ude på. Man kan jo ikke lade vær med at måle sin præstation på resultatet, selvom det selvfølgelig ikke er det eneste det kommer an på. Jeg fik minimum 19% af stemmerne på 4/5 af de skoler jeg var ude på, den sidste fik jeg lidt over 12% på. På en enkelt fik jeg 31% af stemmerne, og det synes jeg sgu ærlig talt er ret nice.

Efter valgfesten på Christiansborg var vi til efterfest hos Venstres Ungdom. Hold kæft hvor er det fedt, at alle ungdomspartierne kan feste sammen, efter de har ”kæmpet” mod hinanden i tre uger. Det er de færreste steder i verden, at man kan det.

Det var pisse hyggeligt, og der var helt vildt mange mennesker. Det er lidt sjovt at tænke på, at til selvsamme fest for to år siden, der sad jeg meget nyforelsket og råsnavede med Mads hele aften. Jeg bildte mig selv ind, at det var ret cute fordi vi blev kærester et par uger efter – men det er jeg nok den eneste der tænkte. Men i år byttede jeg kysseriet ud med massere af øl og dans – og det var også skide hyggeligt.

Nu er skolevalget vel overstået, og så glæder jeg mig bare til, at jeg på mandag starter på praktik!

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Styrk forsvaret

I det forgangne år er der blevet stillet en del pacifistiske resolutioner i Radikal Ungdoms hovedbestyrelse. En resolution er et stykke politik som man diskuterer, og derefter stemmer om, hvorvidt skal være organisationens politik.

Der er blevet stillet resolutioner, som vil forbyde atomvåben, resolutioner som vil melde Danmark ud af NATO og diskussioner om nedrustning af det danske militær. Jeg kunne ikke være mere uenig.

Jeg tror, at de fleste mennesker kan blive enige om, at en verden uden krig ville være en bedre verden. En verden, hvor man ikke havde brug for et forsvar, ikke havde brug for atomvåben og en verden hvor man ikke havde brug for militære alliancer. Men den verden eksisterer desværre ikke.

Hvad ville der ske, hvis FN forbød atomvåben? Ville alle bare destruere deres atomvåben, og så fandtes atomvåben ikke mere? Nej, det tror jeg desværre ikke. Jeg tror, at de ”gode” lande ville destruere deres atomvåben, og slyngelstater ville beholde deres. Det ville skabe en utroligt farlig magtbalance i verden, hvor lande som eksempelvis Nord Korea havde en farlig magt over vesten. Og det ønsker jeg virkelig ikke. Så kan man sagtens have visioner for en bedre verden, men jeg tror bare ikke på, at et forbud mod atomvåben skaber en bedre verden, desværre.

Hvad ville der ske hvis Danmark meldte sig ud af NATO? Vi ville stå mutters alene, uden en militær alliance – medmindre vi indgår en ny, selvfølgelig. Selvom truslerne på nuværende tidspunkt er få, så kan man aldrig forudse hvilke internationale gnidninger der vil opstå i fremtiden. Derfor tror jeg, at det er en meget dårlig idé for et lille land som Danmark at stå mutters alene.

Og netop fordi NATO er så vigtigt for Danmark, bør vi opruste vores militær. Da Danmark meldte sig ind i NATO forpligtigede vi os, på lige fod med alle andre, til at bruge 2% af vores BNP på militær. Det danske forsvar svarer til 1,2% af vores BNP. Helt principelt mener jeg, at man skal overholde sine aftaler. Hvis vi forventer, at NATO forsvarer os, såfremt vi bliver angrebet – så skal vi da også betale vores andel af gildet?

Heldigvis faldt de pacifistiske resolutioner, undtagen den om atomvåben, anden gang den blev stillet. Men jeg synes sgu, at det er fedt at være i en organisation, hvor den slags bliver diskuteret. Hvor det politiske spektrum er så bredt, at der er plads til den slags diskussioner. Hvor der er plads til uenighed.

Selvfølgelig er det vigtigt at være idealistisk og visionær. Men det skal altså også kunne lade sig gøre i virkeligheden.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

I Marokko må kvinder ikke ryge på gaden

euro-arab

I går kom jeg hjem efter seks dage i Haag, hvor fire af dem gik med deltagelse i et seminar om flygtningekrisen. I seminaret deltog repræsentanter fra ungdomspartier fra Sverige, Holland, Storbritannien, Østrig, Marokko, Libanon, Tunesien, Jordan og naturligvis Danmark.

Jeg havde været meget nysgerrig på at møde især deltagerne fra MENA-regionen (Mellemøsten og Nordafrika). Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg kender meget få mennesker der er født og opvokset i MENA-regionen. I Danmark er der ufatteligt mange fordomme og forventninger til, hvordan et liv i eksempelvis Mellemøsten er. Og jeg ville gerne vide, om de holdte stik.

Jeg havde forventet at møde små-konservative mænd, og kvinder med tørklæde. Det mødte jeg ikke. Jeg mødte i stedet en flok, primært udgjort af kvinder, som bar præcis det samme tøj, som vi gør i Europa og som ikke praktiserede nogen religion. De drak alkohol og røg cigaretter, og det gjorde alle deres venner derhjemme også. Ja faktisk så mindede deres liv til forveksling utroligt meget om vores.

Selvfølgelig er de ikke nødvendigvis repræsentative for deres land. Eftersom de alle var medlemmer af liberale partier, tilhører de helt klart den mere ’’frie’’ del af MENA-regionen. Men jeg synes alligevel, at det er interessant, at nogle af dem vi danskere er så bange for, faktisk minder utroligt meget om os selv.

Det var super interessant at møde nogle af de mennesker, som forhåbentlig skal være med til at liberalisere MENA-regionen. For hold nu op, hvor er der langt. Jeg snakkede med en sød pige der kom fra Marokko. Hun fortalte, at i Marokko må kvinder ikke ryge på gaden – men det må mænd godt. Jeg burde nok ikke være overrasket, men det var jeg. Tænk at dine individuelle frihedsrettigheder er så afgjort af, hvilket køn du har. Når man kommer fra frie og ligestillede Skandinavien er det svært at forholde sig til. Hun fortalte også, at hvis en kvinde gjorde det alligevel, så ville hun blive chikaneret til hun holdte op, og at hvis en feministisk aktivist gjorde det, så kunne hun blive smidt i fængsel.

Men jeg blev lidt udfordret på mit billede af en fri kvinde. For selvom kvinderne på seminaret var stærke, kloge, politiske og frigjorte, så var der én ting som forstyrrede mit billede af dem. Den førnævnte pige fra Marokko, havde nemlig en forlovet, som var rejst med til Holland. I stedet for at bo på hostelet med os andre, så boede hun i en lejlighed med ham. En aften mødte vi ham, og jeg vurderede, at han var over dobbelt så gammel som hende.

Det er lidt svært. For på den ene side er det da super romantisk, at han er taget med. Det kunne mange danskere da også finde på. På den anden side kan det godt virke en smule ’’kontrollerende’’. For selvom jeg eksempelvis elsker min kæreste meget højt, så synes jeg da også at det er fedt at rejse uden ham -og en del af det at være to separate frie mennesker i et parforhold. Dertil er det da ganske liberalt, at man er sammen med den man har lyst til uanset alder. Men på den anden side lever det også bare virkelig op til fordommen om ’’undertrykte arabiske kvinder’’, at de finder sammen med en gammel mand og bliver forlovet tidligt – fordi familien forventer det.

Flere af de andre piger var også enten gift eller forlovet, på trods af at de var ret unge. Men det tror jeg egentlig ikke er et tegn på undertrykkelse, men blot et tegn på en anden kultur.

Jeg tror, at de arabiske lande er længere i deres liberalisering end mange danskere tror. De lever et liv som minder ufatteligt meget om vores, når man ser bort fra, at de lever i lande som har stor mangel på økonomiske ressourcer, demokrati og ligestilling. Og så tror jeg, at der findes ufatteligt mange måder at være en frigjort kvinde på.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Farvel for en stund, Danmark

jetsetterSom I kan se på billedet, var jeg jo lidt af en jetsetter som barn. Og en gang jetsetter – altid jetsetter. Så lige nu er jeg på vej til Holland, for at deltage i et seminar i Haag.

Det er måske lidt overkill at kalde mig jetsetter. For jeg har faktisk ikke været udenfor Danmark i over et år. Lige bortset fra da jeg lige snittede Sverige på vejen til Bornholm eller da jeg kørte til Tyskland for at handle billige bajere – men det tæller ligesom ikke rigtigt.

Men nu skal det være! Lige nu er jeg på vej til Haag for at deltage i Euro – Arab Seminar, som er et fire-dags seminar om asyludfordringen med fem europæiske ungdomspartier og fem ungdomspartier fra MENA-regionen (Mellemøsten og Nordafrika). Sammen skal vi identificere udfordringen, vidensdele og forhåbentligt komme med nytænkende løsninger.

Jeg fik rollen som delegationsleder da jeg jo er Integration- og Udlændingeordfører i Radikal Ungdom. Vi skal i alt fire afsted fra Danmark, og jeg tror det bliver pisse fedt. Det er virkelig nogle skønne mennesker der skal med, og det gør jo uden tvivl turen federe!

Vi skal være afsted i seks dage i alt, så jeg kommer først hjem på tirsdag. Vi kommer dagen før seminarets officielle start og tager hjem dagen efter. Vi skal bo på et hostel, hvor jeg har fået arrangeret at vi fire danskere bor sammen. Det er sgu meget rart at bo sammen med nogen man kender, og kunne slappe lidt af og bare snakke dansk på værelset.

I skal nok få en update når jeg har fået taget nogle billeder, er faldet godt på plads og har fået fanget mig noget internet. Hav det godt så længe <3

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal
Older posts