SKOLEVALG

1

Mens størstedelen af de danske bloggere har rendt rundt til modeshows de seneste dage, har jeg rendt rundt til debatter. Fra mandag til onsdag deltog jeg i fem debatter på folkeskoler i København, Frederiksberg og Gentofte.

I de sidste tre uger har der nemlig været skolevalg på de danske folkeskoler. I denne uge har vi ungdomspartier deltaget i over 300 debatter rundt omkring i landet på kun tre dage. Det har været pisse sjovt og pisse hårdt.

Der er i samarbejde mellem Dansk Ungdoms Fællesråd og ungdomspartierne valgt 20 mærkesager, som eleverne skulle sætte sig ind i, lave kampagner på og som vi skulle debattere til debatterne. Nogle af de populære var blandt andet ”Danmark skal tage flere flygtninge”, ”Kortere skoledag” og ”Hårdere straffe for personfarlig kriminalitet”.

Noget af det fedeste ved skolevalget er, at man møder virkelig mange nye mennesker. Man møder en masse andre politisk aktive og en masse engagerede skolelever, og det er enormt motiverende. Og så er det vildt hyggeligt at være i debat med nogle af de mennesker, som man kender i forvejen. Jeg blev tværet af min veninde Laura på en skole ude i Gentofte (hun var også pisse god), og så fik jeg lov til at tvære en masse af mine venner i København.

2I går var der valgaften og DR3 dækkede aftenen med Monte Carlo-drengene som værter. Ungdomspartierne var repræsenterede til valgfesten på Christiansborg, som vi også var til skolevalget for to år siden.

Det er lidt en mærkelig aften, fordi det er den vildeste pseudofest. Man er der primært fordi, at DR skal lave dækbilleder, men der sker ikke en rygende fis. Man står bare og venter på valgresultater, og man må ikke engang drikke alkohol.

Resultatet kom, og det var faktisk rigtig fint. Vi fik 11,4% af stemmerne, hvilket er noget højere end hvad Radikale Venstre fik til sidste folketingsvalg. Det sjove er også, at man kan gå ind og se resultaterne på de enkelte skoler man har været ude på. Man kan jo ikke lade vær med at måle sin præstation på resultatet, selvom det selvfølgelig ikke er det eneste det kommer an på. Jeg fik minimum 19% af stemmerne på 4/5 af de skoler jeg var ude på, den sidste fik jeg lidt over 12% på. På en enkelt fik jeg 31% af stemmerne, og det synes jeg sgu ærlig talt er ret nice.

Efter valgfesten på Christiansborg var vi til efterfest hos Venstres Ungdom. Hold kæft hvor er det fedt, at alle ungdomspartierne kan feste sammen, efter de har ”kæmpet” mod hinanden i tre uger. Det er de færreste steder i verden, at man kan det.

Det var pisse hyggeligt, og der var helt vildt mange mennesker. Det er lidt sjovt at tænke på, at til selvsamme fest for to år siden, der sad jeg meget nyforelsket og råsnavede med Mads hele aften. Jeg bildte mig selv ind, at det var ret cute fordi vi blev kærester et par uger efter – men det er jeg nok den eneste der tænkte. Men i år byttede jeg kysseriet ud med massere af øl og dans – og det var også skide hyggeligt.

Nu er skolevalget vel overstået, og så glæder jeg mig bare til, at jeg på mandag starter på praktik!

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Mine tanker om det amerikanske valg

trump

Som I alle ved blev Donald Trump valgt som amerikansk præsident i går. Jeg, som så mange andre, var helt overbevist om, at Hillary Clinton ville blive valgt. Men det ville skæbnen ikke…

I går morges blev jeg hamrende syg (coincidence, I think not), og har ligget fladt lige siden. Så jeg har haft en masse tid til at tænke. Så her kommer et lille indlæg med en masse random tanker. Måske nogle af Jer, har haft de samme?

RIP Europa?

Umiddelbart virker det ret skræmmende. Præsidenten for verdens ultimative militære supermagt er gode venner med Putin? I ved, ham der annekterede Krim uden nåde. Putin har altid haft interesse i at skade Europa, og måske USA hopper med på den?

Det tror jeg nu ikke. Jeg tror faktisk, at vi kommer til at se en meget mere moderat Trump end under valgkampen. Vi skal også huske på, at alle beslutninger skal igennem senatet og house of representatives. Det republikanske flertal i kongressen ville aldrig være med på at gøre Europa noget. Det ville være meningsløst.

En mere moderat Trump

Under valgkampen blev vi præsenteret for en forfærdelig Trump. En sexistisk, homofobisk og racistisk Trump. Det er jeg ikke i tvivl om, at han stadig er. Men jeg tror, at vi kommer til at se en langt mere moderat Trump efter han er blevet valgt.

Se bare hans sejrstale. Den brugte han på at rose Hillary Clinton og komme med to politiske løfter. At han ville udbygge infrastrukturen og gøre noget for veteraner. Ikke det værste han kunne have lovet… Så jeg tror ikke nødvendigvis, at vi behøver at være så bange. I sær fordi der er et stort embedsapparat rundt om ham, og fordi beslutninger skal igennem kongressen.

Demokrati?

Jeg forstår simpelthen ikke det amerikanske demokrati. Trump fik 51 flere valgmænd end Hillary, men Hillary havde faktisk 202.340 flere stemmer end Trump. Hillary havde altså 0,1% flere stemmer, men Trump fik 10% flere valgmænd. Hillary fik flere stemmer, men Trump vandt? Det er jo fuldstændig latterligt.

Det skyldes selvfølgelig, at det blot kræver én stemme mere end den anden for at få en hel stats valgmænd. Hvorfor har man lavet systemet sådan, det er jo helt tåbeligt? Jeg er med på, at der et geografisk demokratisk aspekt, som jeg er helt med på. Men hvorfor gør man det ikke i stedet således, at kandidaterne får statens valgmænd alt efter hvor mange stemmer de får i den pågældende stat? Det ville da give langt mere mening, og være langt mere demokratisk.

Michelle Obama 2020?

Rygterne går jo på, at Michelle Obama stiller op som Demokraternes præsidentkandidat i 2020. Eller, det er nok mere et håb fra Demokraternes vælgere. Det er en lidt underlig tendens det der med, at tidligere first ladys lige pludselig skal være præsident, og sidst gik det jo ikke særligt godt.

Men Michelle Obama er dygtig, sympatisk og en fantastisk taler. Hun har været i gamet længe og så er hende og hendes familie enormt populære. Jeg tror, at hun ville have en god chance! Så jeg håber da lidt på, at hun stiller op!

Så hvad så nu?

Nu har vi ærgret os. For det er pisse ærgerligt. Men nu må vi se at komme videre. Vi får ikke noget ud af at tude. Jeg tror, at det hele nok skal gå.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Fem valgsange du SKAL høre!

Jeg har samlet fem af de sjoveste, bedste eller mest kiksede ”valgsange” jeg kender til. Giv dem et lyt/ kig 😉

Den her er faktisk ikke en valgsang. Det var en optræden på Radikale Venstres landsmøde for mange år siden – langt før min tid. Det er Naser Khader, Morten Helveg og Klaus Bondam, dengang de alle tre var radikale. Det er en skide god, catchy og sjov sang, og Morten Helveg er skide fuld. Den her video alt for undervurderet!

Den her super catchy! Det er Britta Thomsens valgsang til europaparlamentsvalget 2009. Den er faktisk meget god, og det er vidst de færreste der har hørt den.

Det her er min absolut yndlings valgsang. Muligvis fordi jeg er med i den (hvor jeg kysser med en pige) og muligvis fordi det er min ven Adnan der har lavet den. Men den er altså også bare pisse god. Den er anderledes, radiocool og professionelt lavet. Og så er Liv bare pisse sød!

Det her er den mest akavede valgsang der nogensinde er blevet lavet. Ej sangen i sig selv er egentlig fin, det er videoen der klart er sjovest. Sangen er catchy, og så er det virkelig sjovt, hvor super akavet ALLE i filmen ser ud til at have det.

En sand klassiker indenfor valgsange. Hvor grineren er det lige, at nogle gamle mænd på Sydfyn tænker ”vi skal da lave en virkeligt dårlig sang på Gangnam Style”? Den er et must at se!

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Derfor skal du stemme JA!

Jeg stemmer JA den 3. December, og det synes jeg også, at du skal gøre. En af mine super seje bekendte, Anne Martens (også fra Radikale Venstre) har skrevet et rigtig fin historie, om hvorfor du også skal stemme ja 😉 Jeg er så heldig, at jeg har fået lov at dele den her på bloggen

—————–

Forestil dig 1.A på Europaskolen. Der er 28 elever. De er ret ens. Og ret forskellige. 1.A kan godt lide at bytte Pokémonkort. I 12’eren bytter de også nogle gange madder. En spegepølsemad for en æggemad – det kan gøre både Tine og Bastian glad. De er gode til det. At bytte, handle, hjælpe.

Engang mobbede Maja og Mille de andre piger. Det var dengang, hvor Kenneth gav Mathias et blåt øje. Det var ikke en god periode. Maja og Mille begyndte f.eks. at bestemme ret meget. ”Kenneth skal give sit Pokémonkort til Mathias”. Det var sådan Mathias fik et blåt øje.

Efter den tid besluttede de sig for at lave et elevråd. Og det fungerer godt. De skiftes til at være formanden. Og laver i fællesskaber nogle regler der gør, at de ikke generer hinanden, men kan fokusere på, at blive store og stærke sammen. Nogle gange går det for vidt, som da Bastian foreslog, at æggemadder skulle være ulovligt, fordi han virkeligt ikke kan fordrage lugten! Heldigvis stemte de andre ham ned. Bastian blev lidt flov og blev kaldt Ægge-Bastian hele ugen. Det gik hurtigt over.

Nu er 1.A blevet til 8.A. Og Tine, Bastian, Mille og de andre er blevet nogle store, stærke unger. Maja er blevet kærester med Bastian (alle har glemt det med æggene) og Mathias og Kenneth er bedste venner. Elevrådet fungerer stadig. Og det er blevet udvidet ret meget. F.eks. har klassen besluttet, at de skal gå med aviser i et helt år og samle ind til en spejdertur til Samsø. Men Dan vil ikke være med. Bevares, han vil gerne med på spejdertur. Men han vil bare ikke gå med aviser!

”Jeg vil gerne gå med aviser, når det er solskin, men fandemer ikke i regnvejr”, som han siger. De andre elever synes Dan er lige dele irriterende og dejlig. Han har så flot, bølget hår og kan få alle til at grine på en god dag, og Dan virker til at være ret lykkelig. Klassens lykkeligste, faktisk. Han smiler meget. Og det smitter. Men det er altså irriterende, at han ikke gider gå med de aviser.

Alle i klassen vil gerne på spejdertur – og allerhelst sammen med dejlige Dan.

…Dan har før været på tværs, så klassen er vant til det. For at løse det, er det nu blevet tilbudt, at Dan kan få en tilvalgsordning. Så kan Dan vælge at gå med aviser i solskinnet og blive hjemme i regnen. Til gengæld kan han så ikke være med til elevrådsmøderne, når det omhandler beslutninger om spejderturen. Sådan er det jo…

Men det skaber lidt problemer i klassen. Ulla K har tidligere fået en lignende slags tilvalgsordning, hun er lidt den dovne slags og gider heller ikke traske rundt med de aviser, når der er sne eller f.eks. MGP i fjerneren. Nu er andre i klassen begyndt at se misundeligt på Dans og Ullas muligheder. Polin overvejer også, om hun kan hoppe på det lettere dovne hold. I krogene hvisker klassen om Ullas og Dans særstatus egentlig er smadder smart for fællesskabet?

Dan er i tvivl. Han vil fandemer bestemme selv, og de kan bare stikke lakridspiben ind, dér sætter han grænsen og ruller bommen ned. Men han kan godt lide klassen og er desuden lidt bange for, om de overhovedet kan finde en fed nok lokation til hytteturen, hvis han ikke er med til at beslutte det. Og han ville jo også gerne have, at der skulle være et uhyggeligt natteløb! Og den slags kan de andre altså ikke finde ud af, ikke ligeså godt som Dan!

Dan skal tage sin beslutning. Sige nej, og risikere slet ikke at komme med på spejdertur med mindre han kan overtale klassen til en parallelaftale, noget de ikke har givet siden 2 klasse tilbage i 2009…

…eller sige ja til tilvalgsordningen og så stå udenfor beslutningerne – men til gengæld slippe for de der aviser de dage, hvor han bare ikke gider. Dan overvejer lidt, om det er det hele værd. Om han ikke bare skulle være med på fuld styrke som sine klassekammerater. Måske er det ikke helt fair at de andre skal gå med aviser i alt slags vejr, når han kan slippe og alligvel kommer med på turen? Og så er der jo også det med det natteløb, han har så mange gode idéer!

Men faktisk kan Dan slet ikke være med i det hele mere. Det løb er kørt. Nu er der kun tilvalgsordningen.

…nogle dage ville han ønske, at han ikke var så besværlig – at han bare kunne komme tilbage til de der dage, hvor det hele nok lugtede lidt af æg, men hvor han til gengæld var med i det hele. Hvor man måtte yde for at kunne nyde.

Puhaaa, hvor det hele egentlig frustrerende for Dan.

Følg mig på Bloglovin | Facebook | Instagram | Snapchat: Frejafokdal

Det var så det valg.

Valget er overstået. Jeg er rigtig ked af det og skuffet, det skal ikke være nogen hemmelighed. I kan læse mere om min holdning til valget på min facebookprofil. For dette indlæg skal handle om min valgdag.

valgdag1

Jeg startede dagen med at gå ned og stemme. Naturligvis på fantastiske Ida Auken. Derefter tog jeg til Radikal Ungdoms sekretariat (B15) hvor vi gjorde klar til valgfest og fik fint besøg. Vi tog også en tur til Dronning Louises bro med valgbussen og delte de sidste flyers ud, og fik besøg af DR Ultra som lavede et indslag med seje Magnus som ses på billedet med Morten Østergaard, om at være 12 år og aktiv i valgkampen.

valgdag2

Jeg var også i TV2 News to gange. Først om det at være førstegangsvælger, og anden gang var sammen med søde Emil fra KU om hvorfor vi som unge bruger så meget tid på politik. Journalisten spurgte mig, om Emil og jeg godt kunne være i samme rum selvom vi var fra to så forskellige partier. Og hey! Alle mine venner er borgerlige og endda også min kæreste. Så det kan man vist godt sige, at vi kan 😉

valgdag 3

Så chillede jeg lidt rundt med nogle papfigurer. Jeg forstår slet ikke hvorfor folk synes, at jeg er underlig…

valgdag 4

Affiliate: Jakke 2.000,-| Bukser 399,-| Støvletter 1.195,-| Top 129,- (similar)

Aftenen sluttede på Charlottenborg hvor den radikale valgfest fandt sted. Det var super hyggeligt at se en masse skønne radikale, men man må jo nok erkende – at det var gravøl. Vi var kede af det, sure og skuffede. Og jeg var i øvrigt fuld.

Det har været en god valgkamp, og en god valgdag! Men hold op hvor er det rart at det er overstået.. Selvom at jeg er rigtig rigtig ked af det over resultatet.

Older posts