top of page
  • Instagram
  • Facebook
  • X
Freja Fokdal Frederiksberg

Freja fokdal

Mærkesager

HVAD VIL JEG KÆMPE FOR?

Vi skal være verdens bedste cykelby

Frederiksberg skal være en cykelby i verdensklasse. Derfor skal vi have flere og bedre cykelstier og mere cykelparkering. Vi skal anlægge cykelsti på Frederiksberg Allé, og vi skal indføre flere såkaldte ”grønne bølger” i lyskryds for cyklister. Jeg vil kæmpe for, at cyklen bliver vores foretrukne transportmiddel. Det skal være let at være cyklist på Frederiksberg, for hver eneste gang, vi sætter os i sadlen, bidrager vi til en grønnere verden.

Vi skal være trygge som forældre​​

Jeg er selv lige blevet mor for første gang, og er meget spændt på den dag, jeg for første gang skal aflevere min datter i vuggestue. Alle børn fortjener at være omgivet af nærværende voksne, hvor der er tid og overskud til det enkelte barn. 

Det kræver, at vi investerer i vores daginstitutioner. Der skal være flere pædagoger, og vores institutioner skal være attraktive arbejdspladser, hvor de dygtige har lyst til at blive i mange år. Så vores børn får en rar hverdag, og vi som forældre kan være trygge ved at aflevere vores børn.

Vores fritid er det dyrebareste, vi har

​​

Vores fritid er fundamentet for det gode liv. Frederiksberg skal være det skønneste sted at tilbringe sin fritid. Derfor skal vi have gode legepladser, hvor vores børn kan mødes på tværs. Grønne områder, hvor vi kan hænge ud eller løbe en tur. Vi skal have et stærkt foreningsliv og gode kommunale fritidstilbud. Og så skal vi have endnu mere udeservering og et rigt kulturliv. 

Jeg holder, hvad jeg lover
ARP00904.jpg

JEG HOLDER, HVAD JEG LOVER

Når du stemmer på mig, kan du være sikker på, at jeg holder, hvad jeg lover.

 

Her kan du se, hvordan jeg har handlet på mine mærkesager fra sidste kommunalvalg:

Jeg sagde…

At jeg ville styrke seksualundervisningen

Derfor…

Fik jeg og Radikale Venstre bl.a. indført seksualundervisning i 6. klasse.

 

Jeg sagde…

At jeg ville arbejde for mere gadebelysning

Derfor…

Fik jeg og Radikale Venstre afsat 1 million kr. til mere gadebelysning.

 

Jeg sagde…

At jeg ville arbejde for bedre forhold for cyklister

Derfor…

Har jeg bl.a. sikret, at der er kommet forsøg med grøn bølge for cyklister på Gammel Kongevej. Men mit arbejde for, at vi bliver verdens bedste cykelby, er slet ikke slut endnu.

My Story

FREJA FOKDAL

Jeg er 29 år gammel og bor på Frederiksberg med min kæreste Morten og vores datter Ellen.

Jeg er rådmand og medlem af kommunalbestyrelsen på Frederiksberg og arbejder med demokrati, unge og foreningsliv som chefkonsulent i Dansk Ungdoms Fællesråd.

I min fritid løber jeg ture i Frederiksberg Have, cykler i min cykelklub, drikker fadøl med mine venner og tilbringer tid med min datter. Og så elsker jeg Taylor Swift og reality-TV.

ARP01223.jpg
Følg mig

FØLG MIG

  • Instagram
  • Facebook
  • X
bottom of page